Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU's servicedirektiv

2004/2 BTB 45Betænkning over beslutningsforslagFolketinget20. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 10. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at

modvirke EU’s servicedirektiv

[af

Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til

1. behandling den 2. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, KF, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalgets bemærker, at

Socialdemokratiet er tilhænger af et europæisk indre marked for kommercielle

serviceydelser. Socialdemokratiet ønsker derimod ikke nogen EU-pligt til at

etablere et indre marked for offentlige velfærdsmæssige serviceydelser. Det

må

være en suveræn national beslutning, om man ønsker disse ydelser underlagt

markedskræfterne eller ej. Direktivforslaget må følgelig rettes til, så denne

Læs alt

frihed sikres. Det er ikke nok at undtage offentlig myndighedsudøvelse.

Dernæst ønsker Socialdemokratiet, at servicedirektivet kommer

til at hvile på et princip om, at det er værtslandets normer, der er gældende

for virksomhederne. Kun et sådant udgangspunkt kan sikre mod en underminering

af nationale overenskomster om løn og arbejdsvilkår. Ønsker man at køre bil i

et fremmed land, må man også respektere færdselsreglerne der.

Værtslandsprincippet er i øvrigt også direkte nævnt i traktaten,

og det er det princip, udstationeringsprincippet hviler på.

Socialdemokratiet har derfor i høj grad sympati for beslutningsforslagets

intentioner, men Socialdemokratiet mener, det er uheldigt at kortslutte den

normale beslutningsproces omkring EU-spørgsmål i Folketinget. Derfor kan

Socialdemokratiet

ikke støtte forslaget.

Til gengæld vil vi kraftigt opfordre ministeren til at skifte hest

og satse på at tage udgangspunkt i værtslandsprincippet i stedet for

oprindelseslandsprincippet. Og Socialdemokratiet forventer regeringens

tilslutning til helt at undtage offentlige velfærdsydelser fra direktivets

område.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF, siden

servicedirektivet blev fremlagt for halvandet år siden, har arbejdet for at

få

fjernet oprindelseslandsprincippet som det bærende princip i direktivet og

erstattet dette med værtslandsprincippet.

Dybest set er forskellen mellem oprindelseslandsprincippet og

værtslandsprincippet, hvorvidt man ønsker et liberalistisk Europa eller et

socialt Europa, idet oprindelseslandsprincippet går ud på, at man tager

laveste

fællesnævner og så lader markedskræfterne lægge niveauet, hvorimod

værtslandsprincippet

respekterer de enkelte landes arbejdsmarkedssystemer og dermed kan være med

til

at skabe et socialt Europa.

Derfor må direktivforslaget i den form, det har i dag,

naturligvis ikke vedtages. Det har SF meddelt regeringen, og SF har arbejdet

systematisk for at få bred enighed om et klart politisk mandat, som Danmark

kan

forhandle på grundlag af. Dette er sket, fordi SF finder det vigtigere at få

skabt et klart resultat – sammen med andre lande i EU – end at

komme med

markeringer.

I første omgang gælder det om at overbevise regeringen om, at

værtslandsprincippet skal være det bærende princip i direktivet, og at man i

øvrigt får et forenklet direktiv, som både kan forklares og forsvares ud fra

ønsket om et socialt Europa. Det indgår i denne strategi, at det er vigtigt,

at

Danmark arbejder aktivt for at skabe en bred alliance med andre lande om, at

direktivet skal tage udgangspunkt i værtslandsprincippet.

SF finder det i denne forbindelse dybt problematisk, at der i

debatten er sket en kobling mellem servicedirektivet og forslaget til en ny

forfatningstraktat, til trods for at direktivet er fremlagt på det nuværende

traktatgrundlag og ikke på grundlag af et fremtidigt.

SF kan på denne baggrund ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag,

der både blander tingene sammen og ikke i tilstrækkelig grad går målrettet

efter et bredt mandat, der forpligter Danmark til at arbejde aktivt for et

direktiv baseret på værtslandsprincippet.

Et

mindretal

i

udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret

ved 2. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at konkurrence

er forudsætningen for vækst. På den baggrund er Dansk Folkeparti tilhænger af

EU’s indre marked og den frie bevægelighed for varer, kapital,

tjenesteydelser

og arbejdstagere. Disse fire fundamentale friheder, som er hele grundlaget

for

EU-samarbejdet, er indbygget i traktaten, som direkte forbyder medlemslandene

at oprette regler, der hindrer den frie bevægelighed eller på anden måde

søger at

skabe én retstilstand for det enkelte land og en anden for andre medlemslande

i

unionen. Disse regler er grundlæggende fornuftige og nyder Dansk Folkepartis

principielle opbakning, om end definitioner og konsekvensfortolkninger af det

indre markeds regler på nogle områder går i den helt modsatte retning af,

hvad

Dansk Folkeparti måtte ønske sig.

Et eksempel herpå er Europa-Kommissionens forslag til

servicedirektiv, som har til hensigt at fastsætte de nærmere kriterier for

den

frie konkurrence inden for servicefagene. Dansk Folkeparti har ikke noget

imod

fri konkurrence – ej heller på serviceområdet; men det skal ske på fair

vilkår

og ud fra devisen om, at ethvert land må opretholde så strenge regler, som

det

måtte ønske, så længe der gælder de samme regler for landets egne

serviceudbydere som for dem, der med udgangspunkt i et andet medlemsland

måtte

ønske at byde på serviceopgaver i landet. Kommissionens forslag til

servicedirektiv bryder afgørende med dette princip, fordi det indeholder det

såkaldte »oprindelseslandsprincip«, der muliggør, at det er andre

medlemslandes

regler (oprindelseslandets), som skal overholdes, når servicefunktioner

udøves

i Danmark.

Det er således Dansk Folkepartis bekymring, at vedtagelsen af

dette direktiv kan medføre en unfair og skæv konkurrencesituation, hvor

danske

serviceudbydere i Danmark skal konkurrere på pris og overholdelse af

arbejdsmiljøregler med lande i Østeuropa, hvis forhold er veldokumenteret

ringere

end de danske. Således fremgår det af Økonomi- og Erhvervsministeriets

besvarelse

af spørgsmål 8 til B 45, at Danmark inden for stort set alle servicesektorer

har den højeste gennemsnitlige timeløn kun overgået med 2,5 euro af UK inden

for finansverdenen. Bortset fra dette lille område indtager Danmark

førstepladsen med de højeste lønsatser, varierende fra 16,07 euro inden for

hotel- og restauration til 24,27 inden for pengeinstitutverdenen. Heroverfor

står de nye medlemslande fra Østeuropa, hvis gennemsnitlige timelønspris er

2,93

euro. Danmarks er 18,95 og EU15’s 14,49. Med andre ord vil et

oprindelseslandsprincip på lønområdet som foreslået af Kommissionen betyde

urimelig konkurrence og tab af danske arbejdspladser, der naturligvis ikke

kan

hamle op med timelønninger på under 3 euro.

Dansk Folkeparti finder, at det således er svært at få øje på de

fordele for Danmark, som Økonomi- og Erhvervsministeriet fastholder, vil

finde

sted. Eksempelvis skriver ministeriet i svar på spørgsmål 1 til B 45, at

servicedirektivet vil skabe 600.000 arbejdspladser i EU, hvilket er en

beskæftigelsesvækst

på 0,3 pct. Det fremgår ikke, om dette antal arbejdspladser er netto eller

brutto. For Danmarks vedkommende vurderes effekten at være 0,2 pct. Dansk

Folkeparti stiller sig stærkt tøvende overfor, om dette tal vil være korrekt,

og finder under alle omstændigheder, at det er en meget lille gevinst at

satse

på at få, når der henses til, hvor meget vi risikerer ved at indføre et

oprindelseslandsprincip.

Alle partier udtrykte under 1. behandlingen af B 45 den 2. juni

2005 enighed om, at det ville være bekymrende, såfremt der ville ske den form

for unfair konkurrence, som Dansk Folkeparti frygter. Ensidigt henviser man

dog

– ligesom Økonomi- og Erhvervsministeriet i sine svar på spørgsmål 2, 5

og 14 –

til, at det er fagforeninger, der skal overvåge, at deres medlemmer ikke

udkonkurreres. Partierne henviser til retten til at konflikte, idet det

påpeges, at det er de faglige organisationer, der skal overvåge, at

overenskomsten overholdes. Dansk Folkeparti nærer stor tillid til de faglige

organisationer, men finder dog, at ansvaret for, at danske arbejdere ikke

mister deres job på grund af unfair konkurrencefordele fra virksomheder i

Østeuropa, påhviler politikerne på Christiansborg i højere grad end de

faglige

organisationer, som i parentes bemærket for tiden har rigeligt at lave med

det

utal af problemer, som udvidelsen med de ti nye østlande, sammenholdt med

folketingsflertallets afvisning af at give Danmark samme syvårige

overgangsperiode som de fleste andre EU15-lande, har medført. Således

udtrykker

flere fagforbund sig skeptisk over Kommissionens forslag om

oprindelseslandsprincip.

Eksempel udtrykker HTS og LO side om side med CO-industri og Det Kommunale

Kartel sig stærkt kritiske over for oprindelseslandsprincippet, jf. Økonomi-

og

Erhvervsministeriets svar på spørgsmål 15 til B 45.

Der er allerede i dag fri konkurrence inden for servicesektoren.

Således har serviceudbydere længe budt på opgaver i Danmark og har på flere

områder vundet licitationer frem for danske virksomheder. Dansk Folkeparti

finder

det positivt, at den bedste serviceudbyder – uanset hvor virksomheden

kommer

fra – vinder opgaven, så længe det sker under efterlevelse af danske

løn- og

arbejdsmarkedsvilkår. Således tilkendegiver Økonomi- og Erhvervsministeriet i

svar på spørgsmål 17 til B 45, at der allerede i dag er fuld mulighed for at

tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne. Ud fra den optik stiller Dansk

Folkeparti sig skeptisk over for de reelle intentioner med Kommissionens

forslag til servicedirektiv, hvis hensigt om at gennemføre en

totalliberalisering alene kan anses som et forsøg på at skabe mere liberale

regler end de nugældende traktatbestemmelser. Dansk Folkeparti ønsker ikke en

udvikling, der kan koste danske jobs eller vil ødelægge fundamentet for

finansieringen af den danske velfærdsstat. Der er ingen tvivl om, at et

servicedirektiv med et oprindelseslandsprincip vil have sådanne alvorlige

konsekvenser.

I sit svar på spørgsmål 11 til B 45 meddeler Økonomi- og Erhvervsministeriet,

at en rapport om det indre marked for tjenesteydelser har konkluderet, at

»forslaget

(til servicedirektiv, red.) vil have positiv betydning for den europæiske

økonomi«. Udsagnet ligger op af den af kommissionsformand Barroso citerede

passage i beslutningsforslagets begrundelse, hvoraf det fremgår, at

Kommissionens

sigte med direktivforslaget netop er at skabe en samlet økonomisk vækst i

hele

EU, og at landene i EU15 som en følge heraf må acceptere at tabe

arbejdspladser

til de 10 nye medlemslande. Det er efter denne tankegang den samlede

økonomiske

vækst i hele EU, der er afgørende, og ikke om væksten sker ensidigt i

Østeuropa. Dansk Folkeparti er uenig i denne linie og ønsker at forsvare

danske

arbejdspladsers fortsatte overlevelse i Danmark.

Dansk Folkeparti har forståelse for, at nogle partier ønsker en

øget liberalisering af servicesektoren, og at nogle partier derfor støtter,

at

der kommer et direktiv, som uddyber traktatens bestemmelser om konkurrencen

inden for denne sektor. Derfor indeholder beslutningsforslaget ikke en

generel

modstand mod et servicedirektiv, men alene modstand mod

oprindelseslandsprincippet. Under 1. behandlingen fremgik det da også af

debatten, at alle partier var enige om at være imod et sådan princip. Derfor

virker det besynderligt, at kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten tilkendegav

at

ville støtte B 45 ved at stemme for forslagets vedtagelse.

Dansk Folkeparti ønsker fuldstændig klarhed om Danmarks

afvisning af, at udenlandske arbejdstagere skal kunne arbejde i Danmark på

løn-

og arbejdsmarkedsvilkår, der gælder i andre lande. Derfor var det Dansk

Folkepartis ønske at sende et så klart signal til EU og Kommissionen som

muligt

om, at Danmark ikke vil acceptere den unfair konkurrence, som Kommissionen

har

foreslået. Det er både forunderligt og nedslående, at et flertal af partier

ikke vil tilslutte sig dette signal. Særligt i en situation, hvor

Kommissionen

har meddelt, at det oprindelige direktivforslag er blevet taget af bordet for

først senere at blive genfremsat, finder Dansk Folkeparti det vigtigt i denne

fase inden genfremsættelse, at Danmark sender et så klart signal som muligt

om,

at vi ikke vil acceptere oprindelseslandsprincippet. Det er nedslående, at

folketingsflertallet ikke har villet stå ved deres holdning til dette, men

derimod har henvist til, at dette først skal ske, når direktivforslaget er

under behandling. I Dansk Folkeparti havde vi foretrukket, at forslaget, der

senere vil blive fremlagt fra Kommissionen, allerede inden fremsættelsen var

luet for tanken om oprindelseslandsprincip i stedet for, at den danske

regering

skal kæmpe for at få taget det ud under lovgivningsproceduren. At der ikke

var

opbakning hertil, kan Dansk Folkeparti kun beklage – men naturligvis

acceptere,

idet Dansk Folkeparti da udtrykker håb om, at de øvrige partier vil stå ved

deres oprindelige indstilling som den kom frem under 1. behandlingen og også

rent faktisk kæmpe imod oprindelseslandsprincippet, når dette kommer til

forhandling og mandatgivning i Europaudvalget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Erling Bonnesen (V)

Jens Kirk (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Morten Messerschmidt (DF)

Martin Henriksen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Svend Auken (S)

Lene Jensen (S)

Niels Sindal (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

fmd.

Lone Dybkjær (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Rune Lund (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 45

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

2

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 45

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en oversigt over de servicebrancher, der vil

blive ramt af ulemperne ved et servicedirektiv, der bygger på

oprindelseslandsprincippet,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om konsekvenser for lønningerne i den danske

servicebranche ved ansættelse af østeuropæiske arbejdstagere, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om antallet af vandrende arbejdstagere, der er

kommet fra de gamle til de nye medlemslande siden udvidelsen, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorvidt ministeren kan afvise, at et

servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet, vil betyde tab af

jobs i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ministerens be- eller afkræftelse af

fagforeningernes bekymring for pres på danske lønninger, hvis

servicedirektivet kommer til at bygge på oprindelseslandsprincippet, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om prognoser for, hvor mange vandrende

arbejdstagere, man kan forvente, hvis der vedtages et servicedirektiv, der

bygger på oprindelseslandsprincippet, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorvidt der er en fare for, at det lave

lønniveau i Østeuropa kan betyde tab af jobs i den danske servicesektor, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en oversigt over den gennemsnitlige timeløn inden

for servicesektoren i hvert af de 25 medlemslande, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt ministeren kan afkræfte, at det bliver

sværere for folk med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet at få fast

arbejde som følge af et servicedirektiv, der bygger på

oprindelseslandsprincippet,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvorvidt det bliver nemmere eller sværere at

opfylde regeringens mål om 25.000 flere indvandrere i arbejde frem til 2010,

såfremt der vedtages et servicedirektiv, der bygger på

oprindelseslandsprincippet,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt der foreligger en redegørelse for

konkurrenceretlige synspunkter og overvejelser bag servicedirektivet,

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorvidt ministeren ser en sammenhæng mellem

Kommissionens udspil om at vente med en endelig behandling af

servicedirektivet

og folkeafstemningerne om EU’s forfatning, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorvidt der er foretaget beregninger over, hvor

mange danske arbejdspladser, der vil blive erstattet af østeuropæiske

arbejdspladser,

såfremt servicedirektivet vedtages, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med statsministeren

i, at udstationeringsdirektivet gør oprindelseslandsprincippet uproblematisk

i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om redegørelse for de indsigelser og henvendelser

regeringen har modtaget fra faglige organisationer og andre

interesseorganisationer om servicedirektivet, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorvidt ministeren mener, at der er tale om

fair konkurrence, hvis østeuropæiske servicevirksomheder får mulighed for at

konkurrere med danske servicevirksomheder, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorvidt Danmark på samme måde som Tyskland kan

forvente en invasion af selvstændige polske håndværksmestre, og hvilken

effekt et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet, kan

forventes

at have herpå, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om hvorvidt ministeren er enig i kommissionsformand

Barrosos udtalelser om tab af arbejdspladser i de gamle EU-lande, til

økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om ministerens holdning til arbejdstagerorganisationen

ETUC’s opfordring til kommissionsformand Barroso om at trække forslaget

om

servicedirektivet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

20

Spm. om ministerens holdning til de nordiske

fagforeninger i energisektorens afstandtagen fra servicedirektivet, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med Malerforbundet

i, at det nationale kontrolarbejde kommer til kort, når det bliver afhængigt

af instanser og myndigheder i andre lande, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvorvidt der kan forventes et stigende antal

vandrende arbejdstagere fra Østeuropa, såfremt der vedtages et

servicedirektiv om oprindelseslandsprincippet, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at en af

konsekvenserne af EU’s seneste udvidelse er, at timelønningerne indenfor

en række

erhverv er faldet med 40 pct. i Berlin, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvorvidt vandringen af arbejdstagere fra de nye

medlemslande vil få store negative konsekvenser for mindre danske

virksomheder,

sådan som det er sket i andre vesteuropæiske lande, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvorvidt de danske fagforeninger kan forvente et

fald i medlemstallet som følge af vandrende arbejdstagere fra de nye

medlemslande,

og om hvorvidt et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet,

vil føre til yderligere fald, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvorvidt vandrende arbejdstagere fra de nye

medlemslande er med til at sætte de danske lønninger under pres, sådan som

topfolk inden for fagbevægelsen har givet udtryk for, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvad ministerens holdning er til MEP Karin

Riis-Jørgensens udtalelser om servicedirektivet, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvad ministerens holdning er til MEP Gitte

Seebergs udtalelser om servicedirektivet, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter