Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU's servicedirektiv
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 10. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at
modvirke EU’s servicedirektiv
[af
Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til
1. behandling den 2. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, KF, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalgets bemærker, at
Socialdemokratiet er tilhænger af et europæisk indre marked for kommercielle
serviceydelser. Socialdemokratiet ønsker derimod ikke nogen EU-pligt til at
etablere et indre marked for offentlige velfærdsmæssige serviceydelser. Det
må
være en suveræn national beslutning, om man ønsker disse ydelser underlagt
markedskræfterne eller ej. Direktivforslaget må følgelig rettes til, så denne
Læs alt
frihed sikres. Det er ikke nok at undtage offentlig myndighedsudøvelse.
Dernæst ønsker Socialdemokratiet, at servicedirektivet kommer
til at hvile på et princip om, at det er værtslandets normer, der er gældende
for virksomhederne. Kun et sådant udgangspunkt kan sikre mod en underminering
af nationale overenskomster om løn og arbejdsvilkår. Ønsker man at køre bil i
et fremmed land, må man også respektere færdselsreglerne der.
Værtslandsprincippet er i øvrigt også direkte nævnt i traktaten,
og det er det princip, udstationeringsprincippet hviler på.
Socialdemokratiet har derfor i høj grad sympati for beslutningsforslagets
intentioner, men Socialdemokratiet mener, det er uheldigt at kortslutte den
normale beslutningsproces omkring EU-spørgsmål i Folketinget. Derfor kan
Socialdemokratiet
ikke støtte forslaget.
Til gengæld vil vi kraftigt opfordre ministeren til at skifte hest
og satse på at tage udgangspunkt i værtslandsprincippet i stedet for
oprindelseslandsprincippet. Og Socialdemokratiet forventer regeringens
tilslutning til helt at undtage offentlige velfærdsydelser fra direktivets
område.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF, siden
servicedirektivet blev fremlagt for halvandet år siden, har arbejdet for at
få
fjernet oprindelseslandsprincippet som det bærende princip i direktivet og
erstattet dette med værtslandsprincippet.
Dybest set er forskellen mellem oprindelseslandsprincippet og
værtslandsprincippet, hvorvidt man ønsker et liberalistisk Europa eller et
socialt Europa, idet oprindelseslandsprincippet går ud på, at man tager
laveste
fællesnævner og så lader markedskræfterne lægge niveauet, hvorimod
værtslandsprincippet
respekterer de enkelte landes arbejdsmarkedssystemer og dermed kan være med
til
at skabe et socialt Europa.
Derfor må direktivforslaget i den form, det har i dag,
naturligvis ikke vedtages. Det har SF meddelt regeringen, og SF har arbejdet
systematisk for at få bred enighed om et klart politisk mandat, som Danmark
kan
forhandle på grundlag af. Dette er sket, fordi SF finder det vigtigere at få
skabt et klart resultat – sammen med andre lande i EU – end at
komme med
markeringer.
I første omgang gælder det om at overbevise regeringen om, at
værtslandsprincippet skal være det bærende princip i direktivet, og at man i
øvrigt får et forenklet direktiv, som både kan forklares og forsvares ud fra
ønsket om et socialt Europa. Det indgår i denne strategi, at det er vigtigt,
at
Danmark arbejder aktivt for at skabe en bred alliance med andre lande om, at
direktivet skal tage udgangspunkt i værtslandsprincippet.
SF finder det i denne forbindelse dybt problematisk, at der i
debatten er sket en kobling mellem servicedirektivet og forslaget til en ny
forfatningstraktat, til trods for at direktivet er fremlagt på det nuværende
traktatgrundlag og ikke på grundlag af et fremtidigt.
SF kan på denne baggrund ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag,
der både blander tingene sammen og ikke i tilstrækkelig grad går målrettet
efter et bredt mandat, der forpligter Danmark til at arbejde aktivt for et
direktiv baseret på værtslandsprincippet.
Et
mindretal
i
udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret
ved 2. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at konkurrence
er forudsætningen for vækst. På den baggrund er Dansk Folkeparti tilhænger af
EU’s indre marked og den frie bevægelighed for varer, kapital,
tjenesteydelser
og arbejdstagere. Disse fire fundamentale friheder, som er hele grundlaget
for
EU-samarbejdet, er indbygget i traktaten, som direkte forbyder medlemslandene
at oprette regler, der hindrer den frie bevægelighed eller på anden måde
søger at
skabe én retstilstand for det enkelte land og en anden for andre medlemslande
i
unionen. Disse regler er grundlæggende fornuftige og nyder Dansk Folkepartis
principielle opbakning, om end definitioner og konsekvensfortolkninger af det
indre markeds regler på nogle områder går i den helt modsatte retning af,
hvad
Dansk Folkeparti måtte ønske sig.
Et eksempel herpå er Europa-Kommissionens forslag til
servicedirektiv, som har til hensigt at fastsætte de nærmere kriterier for
den
frie konkurrence inden for servicefagene. Dansk Folkeparti har ikke noget
imod
fri konkurrence – ej heller på serviceområdet; men det skal ske på fair
vilkår
og ud fra devisen om, at ethvert land må opretholde så strenge regler, som
det
måtte ønske, så længe der gælder de samme regler for landets egne
serviceudbydere som for dem, der med udgangspunkt i et andet medlemsland
måtte
ønske at byde på serviceopgaver i landet. Kommissionens forslag til
servicedirektiv bryder afgørende med dette princip, fordi det indeholder det
såkaldte »oprindelseslandsprincip«, der muliggør, at det er andre
medlemslandes
regler (oprindelseslandets), som skal overholdes, når servicefunktioner
udøves
i Danmark.
Det er således Dansk Folkepartis bekymring, at vedtagelsen af
dette direktiv kan medføre en unfair og skæv konkurrencesituation, hvor
danske
serviceudbydere i Danmark skal konkurrere på pris og overholdelse af
arbejdsmiljøregler med lande i Østeuropa, hvis forhold er veldokumenteret
ringere
end de danske. Således fremgår det af Økonomi- og Erhvervsministeriets
besvarelse
af spørgsmål 8 til B 45, at Danmark inden for stort set alle servicesektorer
har den højeste gennemsnitlige timeløn kun overgået med 2,5 euro af UK inden
for finansverdenen. Bortset fra dette lille område indtager Danmark
førstepladsen med de højeste lønsatser, varierende fra 16,07 euro inden for
hotel- og restauration til 24,27 inden for pengeinstitutverdenen. Heroverfor
står de nye medlemslande fra Østeuropa, hvis gennemsnitlige timelønspris er
2,93
euro. Danmarks er 18,95 og EU15’s 14,49. Med andre ord vil et
oprindelseslandsprincip på lønområdet som foreslået af Kommissionen betyde
urimelig konkurrence og tab af danske arbejdspladser, der naturligvis ikke
kan
hamle op med timelønninger på under 3 euro.
Dansk Folkeparti finder, at det således er svært at få øje på de
fordele for Danmark, som Økonomi- og Erhvervsministeriet fastholder, vil
finde
sted. Eksempelvis skriver ministeriet i svar på spørgsmål 1 til B 45, at
servicedirektivet vil skabe 600.000 arbejdspladser i EU, hvilket er en
beskæftigelsesvækst
på 0,3 pct. Det fremgår ikke, om dette antal arbejdspladser er netto eller
brutto. For Danmarks vedkommende vurderes effekten at være 0,2 pct. Dansk
Folkeparti stiller sig stærkt tøvende overfor, om dette tal vil være korrekt,
og finder under alle omstændigheder, at det er en meget lille gevinst at
satse
på at få, når der henses til, hvor meget vi risikerer ved at indføre et
oprindelseslandsprincip.
Alle partier udtrykte under 1. behandlingen af B 45 den 2. juni
2005 enighed om, at det ville være bekymrende, såfremt der ville ske den form
for unfair konkurrence, som Dansk Folkeparti frygter. Ensidigt henviser man
dog
– ligesom Økonomi- og Erhvervsministeriet i sine svar på spørgsmål 2, 5
og 14 –
til, at det er fagforeninger, der skal overvåge, at deres medlemmer ikke
udkonkurreres. Partierne henviser til retten til at konflikte, idet det
påpeges, at det er de faglige organisationer, der skal overvåge, at
overenskomsten overholdes. Dansk Folkeparti nærer stor tillid til de faglige
organisationer, men finder dog, at ansvaret for, at danske arbejdere ikke
mister deres job på grund af unfair konkurrencefordele fra virksomheder i
Østeuropa, påhviler politikerne på Christiansborg i højere grad end de
faglige
organisationer, som i parentes bemærket for tiden har rigeligt at lave med
det
utal af problemer, som udvidelsen med de ti nye østlande, sammenholdt med
folketingsflertallets afvisning af at give Danmark samme syvårige
overgangsperiode som de fleste andre EU15-lande, har medført. Således
udtrykker
flere fagforbund sig skeptisk over Kommissionens forslag om
oprindelseslandsprincip.
Eksempel udtrykker HTS og LO side om side med CO-industri og Det Kommunale
Kartel sig stærkt kritiske over for oprindelseslandsprincippet, jf. Økonomi-
og
Erhvervsministeriets svar på spørgsmål 15 til B 45.
Der er allerede i dag fri konkurrence inden for servicesektoren.
Således har serviceudbydere længe budt på opgaver i Danmark og har på flere
områder vundet licitationer frem for danske virksomheder. Dansk Folkeparti
finder
det positivt, at den bedste serviceudbyder – uanset hvor virksomheden
kommer
fra – vinder opgaven, så længe det sker under efterlevelse af danske
løn- og
arbejdsmarkedsvilkår. Således tilkendegiver Økonomi- og Erhvervsministeriet i
svar på spørgsmål 17 til B 45, at der allerede i dag er fuld mulighed for at
tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne. Ud fra den optik stiller Dansk
Folkeparti sig skeptisk over for de reelle intentioner med Kommissionens
forslag til servicedirektiv, hvis hensigt om at gennemføre en
totalliberalisering alene kan anses som et forsøg på at skabe mere liberale
regler end de nugældende traktatbestemmelser. Dansk Folkeparti ønsker ikke en
udvikling, der kan koste danske jobs eller vil ødelægge fundamentet for
finansieringen af den danske velfærdsstat. Der er ingen tvivl om, at et
servicedirektiv med et oprindelseslandsprincip vil have sådanne alvorlige
konsekvenser.
I sit svar på spørgsmål 11 til B 45 meddeler Økonomi- og Erhvervsministeriet,
at en rapport om det indre marked for tjenesteydelser har konkluderet, at
»forslaget
(til servicedirektiv, red.) vil have positiv betydning for den europæiske
økonomi«. Udsagnet ligger op af den af kommissionsformand Barroso citerede
passage i beslutningsforslagets begrundelse, hvoraf det fremgår, at
Kommissionens
sigte med direktivforslaget netop er at skabe en samlet økonomisk vækst i
hele
EU, og at landene i EU15 som en følge heraf må acceptere at tabe
arbejdspladser
til de 10 nye medlemslande. Det er efter denne tankegang den samlede
økonomiske
vækst i hele EU, der er afgørende, og ikke om væksten sker ensidigt i
Østeuropa. Dansk Folkeparti er uenig i denne linie og ønsker at forsvare
danske
arbejdspladsers fortsatte overlevelse i Danmark.
Dansk Folkeparti har forståelse for, at nogle partier ønsker en
øget liberalisering af servicesektoren, og at nogle partier derfor støtter,
at
der kommer et direktiv, som uddyber traktatens bestemmelser om konkurrencen
inden for denne sektor. Derfor indeholder beslutningsforslaget ikke en
generel
modstand mod et servicedirektiv, men alene modstand mod
oprindelseslandsprincippet. Under 1. behandlingen fremgik det da også af
debatten, at alle partier var enige om at være imod et sådan princip. Derfor
virker det besynderligt, at kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten tilkendegav
at
ville støtte B 45 ved at stemme for forslagets vedtagelse.
Dansk Folkeparti ønsker fuldstændig klarhed om Danmarks
afvisning af, at udenlandske arbejdstagere skal kunne arbejde i Danmark på
løn-
og arbejdsmarkedsvilkår, der gælder i andre lande. Derfor var det Dansk
Folkepartis ønske at sende et så klart signal til EU og Kommissionen som
muligt
om, at Danmark ikke vil acceptere den unfair konkurrence, som Kommissionen
har
foreslået. Det er både forunderligt og nedslående, at et flertal af partier
ikke vil tilslutte sig dette signal. Særligt i en situation, hvor
Kommissionen
har meddelt, at det oprindelige direktivforslag er blevet taget af bordet for
først senere at blive genfremsat, finder Dansk Folkeparti det vigtigt i denne
fase inden genfremsættelse, at Danmark sender et så klart signal som muligt
om,
at vi ikke vil acceptere oprindelseslandsprincippet. Det er nedslående, at
folketingsflertallet ikke har villet stå ved deres holdning til dette, men
derimod har henvist til, at dette først skal ske, når direktivforslaget er
under behandling. I Dansk Folkeparti havde vi foretrukket, at forslaget, der
senere vil blive fremlagt fra Kommissionen, allerede inden fremsættelsen var
luet for tanken om oprindelseslandsprincip i stedet for, at den danske
regering
skal kæmpe for at få taget det ud under lovgivningsproceduren. At der ikke
var
opbakning hertil, kan Dansk Folkeparti kun beklage – men naturligvis
acceptere,
idet Dansk Folkeparti da udtrykker håb om, at de øvrige partier vil stå ved
deres oprindelige indstilling som den kom frem under 1. behandlingen og også
rent faktisk kæmpe imod oprindelseslandsprincippet, når dette kommer til
forhandling og mandatgivning i Europaudvalget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
nfmd.
Erling Bonnesen (V)
Jens Kirk (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Morten Messerschmidt (DF)
Martin Henriksen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Svend Auken (S)
Lene Jensen (S)
Niels Sindal (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
fmd.
Lone Dybkjær (RV)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Rune Lund (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 45
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 45
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en oversigt over de servicebrancher, der vil
blive ramt af ulemperne ved et servicedirektiv, der bygger på
oprindelseslandsprincippet,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om konsekvenser for lønningerne i den danske
servicebranche ved ansættelse af østeuropæiske arbejdstagere, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om antallet af vandrende arbejdstagere, der er
kommet fra de gamle til de nye medlemslande siden udvidelsen, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorvidt ministeren kan afvise, at et
servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet, vil betyde tab af
jobs i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om ministerens be- eller afkræftelse af
fagforeningernes bekymring for pres på danske lønninger, hvis
servicedirektivet kommer til at bygge på oprindelseslandsprincippet, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om prognoser for, hvor mange vandrende
arbejdstagere, man kan forvente, hvis der vedtages et servicedirektiv, der
bygger på oprindelseslandsprincippet, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorvidt der er en fare for, at det lave
lønniveau i Østeuropa kan betyde tab af jobs i den danske servicesektor, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om en oversigt over den gennemsnitlige timeløn inden
for servicesektoren i hvert af de 25 medlemslande, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorvidt ministeren kan afkræfte, at det bliver
sværere for folk med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet at få fast
arbejde som følge af et servicedirektiv, der bygger på
oprindelseslandsprincippet,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorvidt det bliver nemmere eller sværere at
opfylde regeringens mål om 25.000 flere indvandrere i arbejde frem til 2010,
såfremt der vedtages et servicedirektiv, der bygger på
oprindelseslandsprincippet,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvorvidt der foreligger en redegørelse for
konkurrenceretlige synspunkter og overvejelser bag servicedirektivet,
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorvidt ministeren ser en sammenhæng mellem
Kommissionens udspil om at vente med en endelig behandling af
servicedirektivet
og folkeafstemningerne om EU’s forfatning, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorvidt der er foretaget beregninger over, hvor
mange danske arbejdspladser, der vil blive erstattet af østeuropæiske
arbejdspladser,
såfremt servicedirektivet vedtages, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med statsministeren
i, at udstationeringsdirektivet gør oprindelseslandsprincippet uproblematisk
i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om redegørelse for de indsigelser og henvendelser
regeringen har modtaget fra faglige organisationer og andre
interesseorganisationer om servicedirektivet, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorvidt ministeren mener, at der er tale om
fair konkurrence, hvis østeuropæiske servicevirksomheder får mulighed for at
konkurrere med danske servicevirksomheder, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt Danmark på samme måde som Tyskland kan
forvente en invasion af selvstændige polske håndværksmestre, og hvilken
effekt et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet, kan
forventes
at have herpå, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om hvorvidt ministeren er enig i kommissionsformand
Barrosos udtalelser om tab af arbejdspladser i de gamle EU-lande, til
økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om ministerens holdning til arbejdstagerorganisationen
ETUC’s opfordring til kommissionsformand Barroso om at trække forslaget
om
servicedirektivet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
20
Spm. om ministerens holdning til de nordiske
fagforeninger i energisektorens afstandtagen fra servicedirektivet, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med Malerforbundet
i, at det nationale kontrolarbejde kommer til kort, når det bliver afhængigt
af instanser og myndigheder i andre lande, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvorvidt der kan forventes et stigende antal
vandrende arbejdstagere fra Østeuropa, såfremt der vedtages et
servicedirektiv om oprindelseslandsprincippet, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at en af
konsekvenserne af EU’s seneste udvidelse er, at timelønningerne indenfor
en række
erhverv er faldet med 40 pct. i Berlin, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvorvidt vandringen af arbejdstagere fra de nye
medlemslande vil få store negative konsekvenser for mindre danske
virksomheder,
sådan som det er sket i andre vesteuropæiske lande, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvorvidt de danske fagforeninger kan forvente et
fald i medlemstallet som følge af vandrende arbejdstagere fra de nye
medlemslande,
og om hvorvidt et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet,
vil føre til yderligere fald, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvorvidt vandrende arbejdstagere fra de nye
medlemslande er med til at sætte de danske lønninger under pres, sådan som
topfolk inden for fagbevægelsen har givet udtryk for, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvad ministerens holdning er til MEP Karin
Riis-Jørgensens udtalelser om servicedirektivet, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvad ministerens holdning er til MEP Gitte
Seebergs udtalelser om servicedirektivet, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at meddele, at Danmark afviser den retspraksis, der er skabt af EF-Domstolen med dom C-176/03, hvor kompetence er flyttet fra søjle III til søjle I Retsinformation · 6. juni 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af strategi for afvikling af EU's landbrugsstøtte Retsinformation · 25. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at afvise planerne om et EU-agentur for grundlæggende rettigheder Retsinformation · 5. marts 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer Retsinformation · 30. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU's servicedirektiv Retsinformation · 30. marts 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af EU's krav til WTO-medlemslande under GATS-forhandlingerne om liberalisering af vandforsyningssektoren Retsinformation · 30. maj 2005