Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Handlingsplan m.v.)

2004/2 LSF 172Lovforslag som fremsatFolketinget28. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. maj 2005 af Thomas Adelskov (S), Jytte

Andersen (S),

Lotte Bundsgaard

(S), Mogens

Jensen (S), Anne-Marie Meldgaard (S),

Kim Mortensen

(S) og Lone Møller (S)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større

omfang og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Handlingsplan

m.v.)

§ 1

I lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i forbindelse med

afskedigelser af større omfang, som ændret ved lov nr. 184 af 12. marts 1997,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5,

stk. 1, 1. pkt.,

ændres ordene »så tidligt som muligt« til: »senest 21 dage

før meddelelse af afskedigelser«.

2.

I

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal i samarbejde med

Læs alt

arbejdsformidlingen og de berørte lønmodtageres organisationer udarbejde en

handlingsplan for de lønmodtagere, der påtænkes afskediget. Handlingsplanen

skal indeholde muligheder for vejledning og uddannelse, som virksomheden,

arbejdsformidlingen, kommunerne og de berørte lønmodtageres organisationer

stiller til rådighed. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling

fra

Beskæftigelsesrådet nærmere regler om handlingsplaner.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3.

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Afskedigelser, hvorom der er givet

meddelelse efter § 7, stk. 1, får tidligst virkning 8 uger efter, at

meddelelsen er sendt til arbejdsmarkedsrådet.«

4.

§ 11

affattes således:

»§ 11.

En arbejdsgiver, der i forbindelse

med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at indlede forhandlinger med

lønmodtagere

efter § 5, undlader at give skriftlig meddelelse efter § 6, stk. 2, undlader

at

udarbejde handlingsplan efter § 6, stk. 3, eller undlader at sende meddelelse

til arbejdsmarkedsrådet efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en

godtgørelse. Godtgørelsen, der mindst skal svare til 1 måneds løn, kan udgøre

indtil 6 måneders løn.«

§ 2

I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved lov nr. 1418 af 22. december

2004,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 102,

stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved større afskedigelser forstås afskedigelser

omfattet af § 1 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af

større omfang.«

2.

I

§

102, stk. 3,

udgår ordene »om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L

145 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, jf. Folketingstidende 2004-05, 1.

samling, Tillæg A side 4174 og 4177.

Lovforslagets hovedindhold

Som led i en offensiv strategi med henblik på at skaffe flere

job foreslås en udvidet dialog mellem de involverede aktører i varslingssager

i

forbindelse med større afskedigelser. Med lovforslaget forpligtes

arbejdsgiveren til i samarbejde med arbejdsformidlingen og de faglige

organisationer at udarbejde en handlingsplan for hver medarbejder.

Arbejdsgiveren har initiativpligt.

Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af tidsfristen

for varsling, en skærpelse af godtgørelsen ved manglende opfyldelse af

varslingsreglerne og en ensretning af varslingsperioden, således at de samme

regler

gælder, uanset hvor mange medarbejdere der afskediges.

Det foreslås endvidere, at definitionen af større afskedigelser

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bliver enslydende med definitionen af

større afskedigelser i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser

af

større omfang. Hermed bliver det muligt at sætte ind med opkvalificering i de

situationer, hvor arbejdsgiveren varsler det offentlige beskæftigelsessystem.

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er et led i Socialdemokraternes kamp for flere job,

jf. Socialdemokraternes »Investering i fremtiden«. Formålet med lovforslaget

er

at få en mere effektiv og fleksibel varslingsindsats ved større

afskedigelser.

Det danske arbejdsmarked er i disse år præget af en række større

afskedigelser som følge af indskrænkninger, udflytninger eller

betalingsstandsninger. Bare i 2004 har virksomheder som Flextronic, LM

Glasfiber, Thermo King, Sonofon, ATP, Sadolin, Vestas, MAN B&W Diesel,

Danish Crown, AGCO og mange flere afskediget store grupper af medarbejdere.

Alene i 2003 blev ca. 17.000 medarbejdere afskediget i

forbindelse med større varslingssager, mens tallet i 2002 var ca. 16.000

medarbejdere.

Særlig regioner som Nordjylland og Storkøbenhavn har været ramt.

Det er mange forskellige faktorer, som determinerer

afskedigelserne. Overordnet har dog særlig tre faktorer betydning:

– Stigende konkurrence fra lande med lavere lønninger som f.eks.

lande i Asien og Østeuropa.

– En teknologisk udvikling mod en højere grad af automatisering.

– Ændringer i forbrugernes efterspørgsel af industri- og

serviceprodukter.

Samlet betyder disse udviklingstendenser, at flere og flere

virksomheder står over for afskedigelser af større grupper af medarbejdere,

og

dermed, at tusinder af medarbejdere hvert år finder sig selv i en situation,

hvor deres job og indkomstgrundlag forsvinder.

Arbejdsmarkedet står samtidig over for en fremtidig mangel på

arbejdskraft. Nyrupregeringens plan – som den nuværende regering har

overtaget

– betyder, at der i 2010 skal beskæftiges 80.000 flere personer.

Situationer med større afskedigelser håndteres i dag efter lov

om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om varsling m.v. i forbindelse med

afskedigelser af større omfang pålægger virksomheder, der står over for

større

afskedigelser, at varsle det offentlige beskæftigelsessystem, mens lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats giver AF-systemet mulighed for at tilbyde

uddannelse

i særlige situationer.

Varslingsperioden i forbindelse med større afskedigelser er en

chance til samfundet og det offentlige for at sætte ind med en effektiv

indsats

over for hver enkelt medarbejder, således at ledighed undgås.

I stedet for at vente på, at de afskedigede medarbejdere kommer

bag i køen i AF-systemet, giver varslingsperioden mulighed for en tidlig

indsats, hvorved arbejdsmarkedsfastholdelse kan opnås.

En fleksibel indsats over for de afskedigede medarbejdere er

derfor meget central, dels fordi en effektiv indsats sikrer den enkelte

medarbejder et indkomstgrundlag via ordinær beskæftigelse – dermed

skånes en

stor gruppe mennesker for de personlige og sociale problemer, som ledighed

kan

medføre – dels fordi en effektiv indsats sparer samfundet for store

udgifter

til dagpenge, aktivering m.m. Undersøgelser viser, at hver gang en gruppe på

100 mennesker afskediges i forbindelse med varslingssager, er ca. 25 personer

stadig ledige 1 år efter.

Hverken selve varslingsordningen eller arbejdsformidlingens

indsats ved varsling er i dag effektiv og fleksibel nok. Det forslås derfor,

– at alle relevante aktører involveres i en aktiv proces omkring

hver enkelt afskediget medarbejder, for dermed påtager alle sig et ansvar for

fastholdelsen af de afskedigede medarbejdere, og

– at medarbejderne, der er omfattet af lov om varsling m.v. i

forbindelse med afskedigelser af større omfang, også omfattes af mulighed for

opkvalificering som følge af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Samtidig bør de økonomiske begrænsninger af midlerne til

varslingsindsatsen ændres, jf. Socialdemokraternes »Investering i fremtiden«.

Indsatsen i dag begrænses i høj grad af disse bindinger. Derfor bør det for

det

første være muligt at fortsætte den aktive varslingsindsats over for de

opsagte

medarbejdere, selv om de formelt er overgået til dagpengesystemet. Det vil

sige, at det bør være muligt at bruge varslingsmidlerne efter

varslingsperiodens ophør.

For det andet bør varslingsmidlerne kunne bruges til lønsum,

således at f.eks. en tillidsrepræsentant, som kender de opsagte medarbejdere,

kan frikøbes fra virksomheden til en projektstilling knyttet til

jobsøgningsprojekter

el.lign. for de afskedigede medarbejdere.

For det tredje bør det være muligt at bruge varslingsmidlerne

til forsørgelse, således at medarbejdere eventuelt kan købes fri til

opkvalificering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at fastlægge tidspunktet, fra hvilket der skal

indledes forhandling, til mindst 21 dage, før der skrides til afskedigelser.

Det hidtidige krav om tidligst muligt er for upræcist og har

vist sig ikke at give tid til reelle forhandlinger.

Til nr. 2

Det foreslås, at arbejdsgiveren forpligtes til at udarbejde en

handlingsplan. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra

Beskæftigelsesrådet nærmere regler. Formålet er at sikre involvering af alle

relevante aktører i en aktiv proces omkring hver enkelt medarbejders

arbejdsmarkedsfastholdelse. Arbejdsgiveren har initiativpligten.

Til nr. 3

Det foreslås at forlænge den gældende frist for virkningen af

afskedigelser fra 4 til 8 uger efter, at meddelelse er sendt til

arbejdsmarkedsrådet. Herved sikres den fornødne tid til seriøse forhandlinger

og udmøntningen af handlingsplaner. 8-ugers-fristen vil da gælde for alle

afskedigelser omfattet af § 1.

Til nr. 4

Undladelse af at overholde lovens bestemmelser er en alvorlig

krænkelse af de berørte lønmodtageres retsstilling. Der bør derfor i alle

tilfælde udmåles en tabsuafhængig godtgørelse, der fastsættes ud fra sagens

konkrete omstændigheder, dog som minimum 1 måneds løn og som maksimum 6

måneders løn.

Lignende sanktionsbestemmelser findes i f.eks. ligestillingslovgivningen.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at definere »større afskedigelser« på samme måde

som i varslingsloven.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Skriftlig fremsættelse

Thomas

Adelskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større

omfang

og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats . (Handlingsplan m.v.) .

(Lovforslag nr. L 172).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i

forbindelse med afskedigelser af større omfang, som ændret ved lov nr. 184 af

12. marts 1997, foretages følgende ændringer:

§ 5.

Agter

en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattet af § 1, skal

arbejdsgiveren så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne

på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller

udpeget. Lønmodtagerne eller disses repræsentanter kan under forhandlingerne

ledsages af særligt sagkyndige.

1.

I

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »så tidligt som

muligt« til: »senest 21 dage før meddelelse af afskedigelser«.

§ 6.

Arbejdsgiveren

skal til brug ved forhandlingerne efter § 5 give lønmodtagerne på

virksomheden

eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle

relevante oplysninger af betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i

det mindste om

1) årsagerne til de

påtænkte afskedigelser,

2) antallet af

lønmodtagere, der påtænkes afskediget, hvilke relevante kategorier de

tilhører, og over hvilket tidsrum det forudses at afskedigelserne skal finde

sted,

3) antallet af

lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, og hvilke kategorier

de tilhører,

4) hvilke kriterier der

påtænkes anvendt ved udvælgelsen af de lønmodtagere, der påtænkes afskediget,

for så vidt det ifølge lovgivningen og/eller praksis er arbejdsgiveren, der

har beføjelsen hertil, og

5) hvorvidt der blandt de

lønmodtagere, som påtænkes afskediget, er lønmodtagere, der har adgang til

afskedigelsesgodtgørelser

fastsat ved individuel eller kollektiv aftale, og i givet fald hvordan disse

godtgørelser opgøres.

2.

I

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk.

2.

Arbejdsgiveren skal samtidig med den

i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til

Arbejdsmarkedsrådet.

»Stk.

2.

Arbejdsgiveren skal i samarbejde med

arbejdsformidlingen og de berørte lønmodtageres organisationer udarbejde en

handlingsplan for de lønmodtagere, der påtænkes afskediget. Handlingsplanen

skal indeholde muligheder for vejledning og uddannelse, som virksomheden,

arbejdsformidlingen, kommunerne og de berørte lønmodtageres organisationer

stiller til rådighed. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling

fra Beskæftigelsesrådet nærmere regler om handlingsplaner.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 8.

Afskedigelser,

hvorom der er givet meddelelse efter § 7, stk. 1, får tidligst virkning 30

dage efter, at meddelelsen er sendt til Arbejdsmarkedsrådet. Hvor antallet af

afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af

lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet normalt er

beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst

virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til Arbejdsmarkedsrådet,

medmindre

andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.

3.

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Afskedigelser,

hvorom der er givet meddelelse efter § 7, stk. 1, får tidligst virkning 8

uger efter, at meddelelsen er sendt til arbejdsmarkedsrådet.«

§ 11.

En

arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at

indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller undlader at sende

meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet efter § 7, skal yde de pågældende

lønmodtagere en godtgørelse. Godtgørelsen udgør et beløb, der for den enkelte

lønmodtager svarer til 30 dages løn fra opsigelsestidspunktet. Fra

godtgørelsen

skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel

opsigelsesperiode.

4.

§

11

affattes således:

»§ 11.

En

arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at

indlede forhandlinger med lønmodtagere efter § 5, undlader at give skriftlig

meddelelse efter § 6, stk. 2, undlader at udarbejde handlingsplan efter § 6,

stk. 3 eller undlader at sende meddelelse til arbejdsmarkedsrådet efter §

7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse. Godtgørelsen, der

mindst skal svare til 1 måneds løn, kan udgøre indtil 6 måneders løn.«

§ 2

I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats,

som ændret senest ved lov nr. 1418 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

§ 102.

Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen tilbyde

jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden.

Arbejdsformidlingen kan herudover yde tilskud til udgifter til

opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i

opsigelsesperioden i op til 8 uger.

1.

§

102, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

2.

Ved større afskedigelser forstås afskedigelser

omfattet af § 1 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af

større omfang. «

Stk. 2.

Ved større afskedigelser forstås mindst

50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan dog på

baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i

lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, fravige

bestemmelsen i stk. 2 om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte, når

muligheden

for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der

er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

2.

I

§ 102, stk. 3,

udgår ordene »om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Lignende dokumenter