Spring til indhold

Domsdatabasen

Byrettens dom blev stadfæstet

AfgørelseØstre Landsret26. marts 2019

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 26. marts 2019

Sag BS-29789/2018-OLR

(5. afdeling)

Mandatar HK/Danmark for

(advokat Ulla Jacobsen)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Aleksander Lind)

Retten i Glostrup har den 4. juli 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9538/2017-

GLO).

Landsdommerne Olaf Tingleff, Ulla Langholz og Carsten Kristian Vollmer har

deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

HK/Danmark som mandatar for har som for byretten ned-

lagt påstand om, at Ankestyrelsen til HK/Danmark som mandatar for

skal betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den 30.

september 2014, af 13.541,41 kr. fra den 31. oktober 2014, af 13.541,41 kr. fra den

30. november 2014 til den 31. maj 2016 og af 9.151,03 kr. fra den 1. juni 2016.

Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet.

Part 1

Part 1

Part 1

2

Anbringender

HK/Danmark som mandatar for har til støtte for betalings-

påstanden anført navnlig, at minimalerstatning efter funktionærlovens § 3,

stk. 1, udredes som følge af arbejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelses-

forholdet og udgør en kompensation til arbejdstageren bl.a. for det tab af an-

Læs alt

ciennitet, som misligholdelsen medfører, for den usikkerhed, der skabes ved tab

af eksistensgrundlag, og for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet. Mini-

malerstatningen udgør således efter sit indhold en erstatning. Der er tale om en

tabsuafhængig ydelse, hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag. Minimaler-

statningen har karakter af en arbejdsfri indtægt, der ikke kan sidestilles med

løn; heller ikke når minimalerstatningen – som i denne sag – udbetales af Løn-

modtagernes Garantifond. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at minima-

lerstatning ligesom bl.a. godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og § 2 b – der

anses for arbejdsfri indtægt – skattemæssigt betragtes som A-indkomst. Det må

kræve klar hjemmel for at kunne fradrage minimalerstatning udbetalt efter

funktionærlovens § 3, stk. 1, i fleksløntilskud som sket. Minimalerstatningen er

imidlertid ikke omtalt i hverken beskæftigelsesindsatslovens § 70 f eller af de

tilknyttede administrative forskrifter. Hvis der sker fradrag, stilles modtagere af

fleksløntilskud ringere end andre arbejdstagere ved en arbejdsgivers konkurs.

Ankestyrelsen har heroverfor anført navnlig, at minimalerstatning efter funk-

tionærlovens § 3, stk. 1, er af arbejdsretlig og ikke erstatningsretlig karakter.

Minimalerstatningen dækker alene mistet løn. I tilfælde af arbejdsgiverens kon-

kurs udbetales minimalerstatningen af Lønmodtagernes Garantifond og beskat-

tes på samme måde som lønindtægt fra arbejdsgiveren med fradrag af A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag. Minimalerstatningen udgør derfor ”lønindtægt” i be-

skæftigelsesindsatslovens forstand, således som dette begreb defineres i den da-

gældende (og gældende) bekendtgørelse om beregning af og fradrag i flekslønt-

ilskud. Minimalerstatningen skal derfor indgå ved beregning af fleksløntilskud.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 68 a i lov om aktiv socialpolitik, der

blev indført samtidig med § 70 f i beskæftigelsesindsatsloven, at reglen om

fradrag i ressourceforløbydelsen er fastsat i lighed med, hvad der gælder for

fradrag i fleksløntilskud. Det fremgår endvidere, at den høje fradragsregel gæl-

der for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, her-

under udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejds-

givers konkurs m.v. Adgangen til at foretage fradrag i fleksløntilskud af mini-

malerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, følger også modsætningsvis af

vejledningen udstedt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Retsgrundlag

Funktionærloven

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1002 af 24. august 2017, indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

Part 1

3

”§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i

sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæ-

ren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstem-

melse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstat-

ningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstat-

ning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den

pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller – såfremt han

allerede var opsagt – til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder,

hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller

mindre tilbage af denne ansættelse.

Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse

af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstat-

ningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende

gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3

måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst

krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måne-

ders varsel i overensstemmelse med § 2.

Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse,

når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov mislighol-

delse fra arbejdsgiverens side.”

Bestemmelsen går tilbage til lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mel-

lem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder

(1938-loven), hvorved indførtes følgende bestemmelse:

”§ 3. Hvis Arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage den ansatte i

sin Tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra Tjenesten, er han pligtig

til, saafremt almindelige Erstatningsregler ikke maatte medføre et større

Ansvar, at udrede en Erstatning, svarende til Lønnen indtil det Tids-

punkt, til hvilket den ansatte den paagældende Dag lovligt kunde have

været opsagt, eller – saafremt han allerede var opsagt – til Opsigelsesfri-

stens Udløb.

Er paagældende ansat paa længere Tid end 3 Maaneders Opsigelse,

bliver Erstatningen dog at fastsætte efter de almindelige Erstatningsreg-

ler, men saaledes, at han mindst kan kræve den Erstatning, som vilde

tilkomme ham efter nærværende Paragrafs første Stykke, saafremt Tje-

nesteforholdet var indgaaet paa 3 Maaneders Opsigelse.

Tilsvarende Bestemmelser gælder i Tilfælde af, at paagældende er

ansat for en bestemt Tid.

Denne paragrafs Bestemmelser kommer ogsaa til Anvendelse i Til-

fælde af, at den ansatte hæver Tjenesteforholdet paa grund af grov Mis-

ligholdelse fra Arbejdsgiverens Side.

De heromhandlede Erstatningskrav er i Konkurstilfælde privilegere-

de paa samme Maade som Løn efter Konkurslovens § 33, Nr. 2 f.”

Af forarbejderne hertil, jf. Rigsdagstidende 1937-38, tillæg B, spalte 2075 (ud-

valgsbetænkning af 6. april 1938), fremgår bl.a.:

”Derimod er der i § 3 fastsat Regler om Funktionærers Erstatningskrav

mod Arbejdsgiveren i Tilfælde af uberettiget Bortvisning m. m., Regler,

4

der tilsigter at fastslaa Erstatningens Størrelse uden Krav om Bevis fra

Funktionærens Side for, hvilket Tab han har lidt, da dette Tab ofte vil

være meget vanskeligt af dokumentere.”

En revision af 1938-loven førte til den gældende funktionærlov (lov nr. 261 af 9.

juni 1948), hvor bestemmelsen i § 3 i alt væsentligt fik sin nuværende ordlyd

(ændringerne af bestemmelsen gennemført ved lov nr. 333 af 18. juni 1969 og

lov nr. 371 af 28. maj 2003 er ikke relevante i nærværende sammenhæng).

Af forarbejderne til 1948-loven, jf. Rigsdagstidende 1947-48, tillæg A, spalte

3988 (bemærkningerne til lovforslag af 20. februar 1948), fremgår bl.a.:

” Til § 3.

Paragraffen fastsætter Regler for den Funktionæren tilkommende Er-

statning i Tilfælde af Arbejdsgiverens uberettigede Nægtelse af at mod-

tage Funktionæren i Tjenesten, Ophævelse af Tjenesteforholdet eller

grove Misligholdelse af Forholdet.

Bestemmelserne svarer til den gældende Lovs § 3, idet der er til-

stræbt en Tydeliggørelse af Lovens tilsvarende Formulering.

Loven bygger paa hidtidig Retspraksis. Funktionæren skal have Er-

statning for det ham ved Arbejdsgiverens Misligholdelse paaførte Tab.

Af praktiske Grunde fastsætter Loven en minimal Erstatning, som

Funktionæren altid kan kræve uden Hensyn til, hvorledes Beviset stiller

sig for Tabets Størrelse, nemlig Løn indtil lovlig Opsigelse i alle Tilfæl-

de, hvor der haves Krav paa et Opsigelsesvarsel paa indtil 3 Maaneder

til en Maaneds Udgang. Med Hensyn til Tjenesteforhold for et bestemt

Tidsrum af 3 Maaneder eller derunder haves tilsvarende Krav.

For Tjenesteforhold paa længere Opsigelse eller for længere Tid ha-

ves udover det angivne Krav Ret til Erstatning efter almindelige Erstat-

ningsregler.

For at ikke den Funktionæren gennem lang Tjenestetid ved Loven til-

sikrede længere Opsigelsesfrist, der ved selve Loven er begrænset til

maksimalt 6 Maaneder, skal gøres illusorisk, er det Udvalgets Opfattel-

se, at Funktionæren i de Tilfælde, hvor han endnu ikke har opnaaet ny

Ansættelse paa det Tidspunkt, da Erstatningskravet kommer til

Paakendelse for Domstolene, bør have Erstatning i Forhold til hele det

ham efter Loven tilkommende Varsel. Der bør ikke i disse Tilfælde til

Skade for Funktionæren regnes med den usikre Mulighed for, at han

kan opnaa ny Ansættelse inden Opsigelsesfristens Udløb. Dette er efter

Udvalgets Opfattelse ogsaa i Overensstemmelse med gældende Rets-

praksis.”

Beskæftigelsesindsatsloven

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21.

november 2016, med senere ændringer indeholder i kapitel 13 regler om

fleksjob.

Af bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 e fremgår bl.a., at arbejdsgi-

veren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Løn-

5

nen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtæg-

ten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. lovens § 70 f.

Bestemmelsen i § 70 f om fleksløntilskud er sålydende:

”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som

supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Til-

skuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter

stk. 2-5 månedsvis bagud.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten

i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt

pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Den

ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og ar-

bejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3-11. …

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvil-

ken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag

i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dæk-

ker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvide-

re fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i

fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår

af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.”

Bestemmelsen i § 70 f blev indsat i beskæftigelsesindsatsloven ved lov nr. 1380

af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform

af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabilite-

ringsteam, fleksløntilskud m.v.) pr. 1. januar 2013 og havde følgende ordlyd:

”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Til-

skuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløs-

hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 må-

nedsvis bagud.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten

i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt

pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved

lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds-

bidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et an-

sættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kom-

munen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3-10. …

Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om be-

regning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, at kom-

munen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkom-

stregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i

fleksløntilskuddet.”

6

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 53 af 1. november 2012 (de

almindelige bemærkninger) fremgår om den foreslåede fleksjobordning bl.a.:

”2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud

2.2.3.1. Gældende ret

Der udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den en-

kelte ansatte i fleksjob, men derimod til arbejdsgiveren, som har ansat

en person i fleksjob.

Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige

løn- og ansættelsesvilkår. Den pågældende får således udbetalt fuld løn

fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder 18 timer om ugen.

Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejd-

sevne udbetalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen

med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle ud-

gifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halv-

delen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn

på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbi-

drag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Til-

skuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr.

(2012-niveau) på årsbasis eller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis.

…

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejds-

indsats, den ansatte i et fleksjob reelt yder. Kommunen supplerer løn-

nen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lø-

nindtægten.

…

Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregnings-

sats på 30 pct., indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. må-

ned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes der 300

kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet

bliver dermed 700 kr. højere. Når lønnen og den ansattes eget og ar-

bejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i

ansættelsesforholdet overstiger 13.000 kr. om måneden, er modreg-

ningssatsen 55 pct. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst

inkl. pensionsbidrag på 36.352 kr. pr. måned (2012 niveau). Lønindtægt

defineres som A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det

samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesfor-

hold. Fleksløntilskuddet aftrappes på samme måde for andre arbejds-

indtægter.

…

7

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet, herunder at

fleksløntilskuddet i den første måned i fleksjobbet udbetales på bag-

grund af det beregnede (forventede) tilskud med en eventuel efterføl-

gende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løn eller an-

den lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Be-

regning og efterregulering administreres af kommunen. Der vil endvi-

dere blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, når der

samtidig udbetales syge- eller barselsdagpenge m.v.

…

2.2.5. Ledighedsydelse

2.2.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til

ledighedsydelse, hvis de opfylder visse betingelser, som fremgår af lov

om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til

orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revali-

dering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i

ustøttet beskæftigelse.

…

Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen,

hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har arbejde af kortere

varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid

eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsy-

delsen.

Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere

ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt,

at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører ligeledes fradrag i le-

dighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bi-

drag.

…

Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt

modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i for-

bindelse med ophør af ansættelsen.

Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ik-

ke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde,

hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbeta-

ler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske

som en serviceordning fra arbejdsgiveren.

8

Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie

indtægter er fx:

- Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

- Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

- Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og

som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

- Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som føl-

ge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt,

hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker.

2.2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsy-

delse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgel-

sesgrundlag.

…

Hvis en person har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag for ind-

tægten i ledighedsydelsen. Arbejde af kortere varighed kan fx være et

kort vikariat eller en enkeltstående opgave af få timers varighed. Kom-

munen vil altid skulle vurdere, om beskæftigelsen skal behandles efter

reglerne om ansættelse i fleksjob.

…

Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for

A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og pensionsbidrag (eget

og arbejdsgiverens) foretages på samme måde som beregning af det til-

skud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at der foretages et

fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl.

pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau) og derefter et fradrag på 55

pct., hvis den samlede bruttoindkomst m.v. før skat overstiger 13.000

kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau). Fradraget er således

lønindkomstbaseret.

Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i

ledighedsydelsen. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om

fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Der vil bl.a. blive fast-

sat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lø-

nindtægter, løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere

ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt,

at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, at pensio-

nen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen

ses der i lighed med i dag bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger,

herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svage-

lighedspension m.v.

Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgø-

relsestidspunktet, foreslås det, at fradraget i ydelsen sker forskudt i for-

hold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en gi-

9

ven måned først vil blive fradraget i den følgende måned. Reglerne om

beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på

grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Se pkt. 2.2.3.2.”

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens

§ 70 f om fleksløntilskud fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 41):

”Stk. 1

Det foreslås i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at

kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i

fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansatte

modtager for sit arbejde.

…

Det følger endvidere af forslaget, at kommunen udbetaler flekslønt-

ilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i

den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret

samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i bereg-

ningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pen-

sionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønind-

komst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet,

således at den samlede lønindkomst modregnes.

Stk. 2

Efter forslaget til § 70 f, stk. 2, skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af

lønindtægten op til et beløb på 13.000 kr. før skat. Herefter nedsættes

fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.000

kr. per måned før skat. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lø-

nindtægt før skat på 36.330 kr. (2012-pl). Ved lønindtægt forstås A-ind-

komst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en

pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til

den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT

har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst.

…

Stk. 11

Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

beregningen af fleksløntilskuddet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i

fleksløntilskuddet for løn (A-indkomst, hvor der skal betales AM-bi-

drag), jf. stk. 2, som fremgår af indkomstregistret samt modregning af

personens eget og arbejdsgiveren bidrag til en pensionsordning, som er

led i et ansættelsesforhold.

…

10

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte nærmere regler

for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke

betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge efter

stk. 5. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes

fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af

udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund

af for sen anmodning om sygedagpenge, jf. stk. 6, ikke er udbetalt syge-

dagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den

pågældende ville have været berettiget til. Der bliver også fastsat regler

om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager

arbejdet i forbindelse med sygdom.”

Bestemmelserne i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 1 og 11 (nu stk. 12)

blev pr. 30. april 2014 nyaffattet ved lov nr. 400 af 28. april 2014, hvorved be-

stemmelserne fik deres nuværende ordlyd (citeret ovenfor). Endvidere ophæve-

des bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., om, hvad der forstås ved lønindtægt.

Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 140 af 26. februar 2014 (de almindelige be-

mærkninger, pkt. 2.2 om ændring af lønindtægtsbegrebet), fremgår bl.a.:

”2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov

om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der

skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pen-

sionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid

jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst.

Gældende regler medfører, at der ikke kan foretages fradrag for fx B-

indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det har ikke

været hensigten med reglerne, at der ikke kan foretages fradrag i

fleksløntilskuddet for ansættelser i fleksjob, hvor der udbetales en lø-

nindkomst, blot fordi der ikke er tale om A-indkomst, hvoraf der skal

betales arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gør sig gældende i forhold til

fradrag i ledighedsydelse, når en fleksjobvisiteret har arbejde af kortere

varighed.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at definitionen af lønindkomst udgår af bestemmelserne

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik,

samt at beskæftigelsesministeren i stedet får bemyndigelse til at fastsæt-

te, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at

der ved lønindkomst forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales ar-

bejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmar-

kedsbidrag m.v.

I lønindkomst indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede

bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og

er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager

til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en

aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet.

Forslaget medfører, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendt-

gørelsesform om, at også personer, der modtager lønindkomst, der er

11

B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget

fradrag i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indtægt for selv-

stændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten, når

der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet.”

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens

§ 70 f, stk. 11, fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 4):

”Den eksisterende bemyndigelse, som videreføres i forslaget til ny

§ 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil endvidere bli-

ve anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet i

lighed med de gældende regler …

Med forslaget til ændringen af lovens § 70 f, stk. 11, udvides beskæfti-

gelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om,

hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at

der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejds-

markedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkeds-

bidrag m.v.

I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bi-

drag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og

som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bi-

drager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst

eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet.

Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der

er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foreta-

get fradrag i fleksløntilskuddet i lighed med, hvad der gælder for per-

soner, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales ar-

bejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket

skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet.

Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp

eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del

af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob af-

lønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale

skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indkomst for selv-

stændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten. Den

fleksjobansatte skal selv oplyse kommunen om indtægter fra selvstæn-

dig bibeskæftigelse, herunder om den pågældende har udtaget løn eller

andre beløb til eget forbrug. Kommunen kan ved regnskabsårets ud-

gang indhente et årsregnskab fra den pågældende eller anvende de op-

lysninger, som den pågældende har indberettet til SKAT til at kontrolle-

re, om der skal ske en efterregulering af fleksløntilskuddet.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndi-

get til at fastsætte regler om, hvordan en løn i form af resultatløn m.v.,

fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdet

dækker.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fast[s]ætte nærmere regler for,

hvordan der sker fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn

12

m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder, som

resultatlønnen dækker.”

Af dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om beregning af og

fradrag i fleksløntilskud fremgår bl.a.:

”§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Lønindtægt: Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der

skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pen-

sionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.

2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættel-

sesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pen-

sionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på bag-

grund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en afta-

le mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud, inklusive løn el-

ler andre beløb, der er udtaget til eget forbrug.”

Af vejledning af 7. april 2017 om fleksjob m.v., udstedt af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, fremgår bl.a. af pkt. 7.1:

”Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en

lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere en

løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er min-

dre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til

udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønud-

betaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte

modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan såle-

des ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn.

Dette gælder fx, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse

med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstat-

ning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende

udbetale fleksløntilskud.”

Videre fremgår bl.a.:

”7.2.2. Fradrag i fleksløntilskud

Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjob-

bet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en

pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages også

fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lø-

nindtægter samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse.

Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der

stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansat-

te er ansat i et fleksjob.

13

Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i

fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der

skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnes med

B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmar-

kedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved

ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden med-

hjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og ind-

betale A-skat.

Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet

som lønindtægt fra fleksjobbet.

…

Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter.

Arbejdsfrie indtægter er fx:

- …

- Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

- …

- Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov

om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter

hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædel-

sesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter lige-

behandlingsloven.

- …

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan si-

destilles med de ovenfor nævnte, medfører ikke fradrag.”

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, inde-

holder bl.a. følgende bestemmelser:

”§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes

disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en perio-

de, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et

ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til-

svarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger

efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, her-

under beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren el-

ler Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes

ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil

den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau),

og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 3-5. …

…

14

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere va-

righed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den

pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garan-

tifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledig-

hedsydelse.

Stk. 3-5. …”

Bestemmelserne blev indført ved ovennævnte lov nr. 1380 af 23. december 2012

samtidig med bestemmelsen i § 70 f i beskæftigelsesindsatsloven (idet bestem-

melsen i § 68 a, stk. 1, 2. og 3. pkt. dog først er indføjet ved en lovændring i

2015). Af forarbejderne til § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a.

(ovennævnte lovforslag nr. L 53 af 1. november 2012, de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 3, nr. 10):

”Til § 68 a

Stk. 1 og 2

Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fra-

trækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp.

Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fra-

trækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser

der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sy-

gedagpenge som led i et ansættelsesforhold, eller andre offentlige ydel-

ser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressour-

ceforløbsydelsen eller lignende. Dermed undgås, at personen modtager

dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom.

…

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at

personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at be-

holde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære

arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradra-

get i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobord-

ningen.

Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der

gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f), nedsæt-

tes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før

skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder

alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejds-

marked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i for-

bindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med ud-

giften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive

pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsy-

15

delsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis,

som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.”

Af de specielle bemærkninger til § 74 d i lov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a.

(lovforslagets § 3, nr. 14):

”Det foreslås i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed

med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og

anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har

arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i

ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved

beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i

fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A-

indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget og

arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v. før skat på 13.000 kr. pr. måned

(2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsind-

komst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om udbetalingen den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garan-

tifond til af minimalerstatning efter funktionærlovens § 3,

stk. 1, vedrørende perioden 1. august – 31. oktober 2014 med rette er fradraget i

fleksløntilskud vedrørende hendes ansættelse i fleksjob pr.

1. september 2014 efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er mellem parterne enighed om, at fradraget i givet fald udgør 36.233,85 kr.

Landsretten bemærker indledningsvis, at minimalerstatning efter funktionær-

lovens § 3, stk. 1, efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder har karakter af en

erstatning for arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Det fratager ikke minimalerstatningens karakter af at være en erstatning, at ud-

betalingen sker fra Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1,

nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond om dækning af lønmodtagers krav

på løn m.v.; at erstatningen svarer til løn i et antal måneder, ændrer ikke herpå.

Herefter bemærkes, at efter § 70 f, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven udbetaler

kommunen fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn,

der udbetales af arbejdsgiveren. Efter lovens § 70 f, stk. 2, nedsættes tilskuddet

dels med lønindtægten i fleksjobbet, dels med anden lønindtægt. I tilknytning

hertil var det i dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om bereg-

ning af og fradrag i fleksløntilskud fastsat, at begrebet ”lønindtægt” omfattede

bl.a. løn, som var A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skulle betales ar-

bejdsmarkedsbidrag.

Minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, dækker den mistede lø-

nindtægt, jf. Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708). Det følger endvi-

Part 1

Part 1's

16

dere af § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at minimaler-

statning udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond alene omfatter nettolønnen

efter fradrag af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag.

Hverken beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, forarbejderne hertil eller de admi-

nistrative regler udstedt i medfør heraf undtager udbetalinger fra Lønmodta-

gernes Garantifond efter funktionærlovens § 3, stk. 1, fra fradragsreglen. Det

fremgår tværtimod af forarbejderne, at al A-indkomst, hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag, som udgangspunkt skal fradrages i fleksløntilskuddet.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af § 68 a, stk. 2, og § 74 d, stk. 2, i lov om

aktiv socialpolitik – der er indført samtidig med beskæftigelsesindsatslovens

§ 70 f – at ydelsen til en person, der er visiteret til et ressourceforløb henholds-

vis til et fleksjob, bl.a. nedsættes med beløb, som modtages fra Lønmodtagernes

Garantifond. Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne til den

nævnte § 68 a, stk. 2, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen sker ”i lighed

med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f)”, og det

anføres i bemærkningerne, at den høje fradragsregel gælder for indtægter, der

stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, ”herunder udbetalinger fra

Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.”. Af lovbe-

mærkningerne til den nævnte § 74 d, stk. 2, fremgår, at der i lighed med tidlige-

re skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og ”anden indkomst, der

træder i stedet for lønindkomst”. Det fremgår, at beregningen af fradraget sker ”ef-

ter de samme principper, som anvendes ved beregningen af fleksløntilskud”.

På denne baggrund tiltrædes det, at minimalerstatningen udbetalt til

efter funktionærlovens § 3, stk. 1, for perioden 1. august – 31. okto-

ber 2014 må anses for en ”lønindtægt” i beskæftigelsesindsatslovens forstand,

der skal fradrages i hendes fleksløntilskud efter lovens § 70 f som sket.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at minimalerstatning efter funktionær-

lovens § 3, stk. 1, udbetales uden fradrag af anden lønindtægt.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal HK/Danmark som mandatar for i

sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning

af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fast-

sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang, forløb og betydning.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Part 1

Part 1

17

I sagsomkostninger for landsretten skal HK som mandatar for

inden 14 dage betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Part 1

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter