Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Godtgørelsesniveauet)

2006/1 LSF 70Lovforslag som fremsatFolketinget15. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. november 2006

af Thomas Adelskov (S), Jytte Andersen (S), Kirsten Brosbøl (S),

Lotte Bundsgaard (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Lone Møller (S) og Ole Stavad

(S)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til

at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

(Godtgørelsesniveauet)

§ 1

I lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse

nr.

692 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:

1.

§ 6

affattes således:

§ »§ 6.

Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren

tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte

lønmodtager ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til

sagens omstændigheder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

I forlængelse af Højesterets dom den 12. maj 2006, der kendte

beskæftigelsesministerens bekendtgørelser om godtgørelsesniveauet ulovlige,

ønsker Socialdemokratiet at fratage beskæftigelsesministeren dennes

bemyndigelse

Læs alt

til at fastsætte godtgørelsesniveauet.

Beskæftigelsesministeren er efter forhandling med

arbejdsmarkedets parter bemyndiget til at fastsætte niveauet for den

godtgørelse, som en lønmodtager er berettiget til, hvis han modtager et

mangelfuldt ansættelsesbevis i henhold til § 6 i lov om arbejdsgiverens pligt

til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Denne hjemmel blev i forbindelse med lovens ikrafttræden udnyttet

til, efter aftale med arbejdsmarkedets parter, at fastsætte et

godtgørelsesloft

på 26 ugers løn i § 5 i en til loven knyttet bekendtgørelse. Inddragelsen af

DA

og LO skyldtes, at hjemlen til ministeren blev indført for at sikre en

parallelitet i godtgørelsesudmålingen ved de civile såvel som de fagretlige

instanser.

Praksis i de forløbne 13 år har vist, at denne parallelitet har

kunnet opretholdes gennem det civile og det fagretlige systems skelen til og

respekt for hinanden.

I lovens levetid er der derfor ingen ansvarlig minister, der

siden har følt sig ansporet til at tilsidesætte den almindelige retsudvikling

ved at benytte hjemlen i § 6.

På trods heraf har den nuværende beskæftigelsesminister Claus

Hjort Frederiksen i juli 2004 – stærkt ansporet af Dansk

Arbejdsgiverforening –

følt sig kaldet til at sænke godtgørelsesniveauet og efterfølgende til at

give

vedtagelsen tilbagevirkende kraft. Dette skete ved to

bekendtgørelsesændringer,

der som bekendt begge blev underkendt af Højesteret den 12. maj 2006.

Højesteret

fastslog, at ministeren i sin iver efter at give arbejdsgiverne

»straffritagelse« havde handlet uden for sin bemyndigelse, hvorfor

bekendtgørelserne

blev tilsidesat.

Det er denne mulighed for misbrug af hjemlen, som søges

imødegået ved dette lovforslag.

Enhver, der i dagene efter Højesterets dom klikkede ind på HK’s

hjemmeside og læste mailkorrespondancen mellem beskæftigelsesministeren og

Dansk Arbejdsgiverforening vedrørende ændringen af godtgørelsesniveauet, vil

vide, at den nye bekendtgørelse rent faktisk er forfattet af DA uden

inddragelse af nogen anden part. Dette bonkammerateri med DA førte til en

fuldstændig tilsidesættelse af ikke alene den danske model, men hele det

danske

retssystem – hvilket har ført til, at staten nu bliver mødt med

erstatningskrav

fra lønmodtagere, som har modtaget for lave godtgørelser.

Sagen er efter forslagsstillernes opfattelse skandaløs og må

ikke gentage sig, navnlig ikke når det er grundløst at løbe risikoen. Opgaven

bliver løst forsvarligt i et samspil mellem det civile og det fagretlige

system, hvorfor forslagsstillerne foreslår, at man nu i denne lov - som i

alle

andre ansættelsesretlige love – fastsætter godtgørelsesniveauet direkte

i

loven.

Lovforslaget stadfæster derfor de i bekendtgørelsen gældende rammer

for godtgørelsesniveauet. Forslagsstillerne ser ingen grund til at nedsætte

dette. Ansættelsesbeviset er enhver lønmodtagers vigtigste dokument i

forbindelse med ansættelsen, og forslagsstillerne mener, at det kun er

rimeligt,

at arbejdsgiverne anspores til at udarbejde dette ordentligt.

Forslagsstillerne er helt uenige med ministeren og DA i, at

fagbevægelsen har udnyttet godtgørelsesadgangen som en ren pengemaskine og

til

at rejse inferiøre og bagatelagtige sager, blot for at malke arbejdsgiverne.

Forslagsstillerne har forhørt sig om disse sager i LO, og her

har det ikke i forbindelse med behandlingen af en principiel sag i

Arbejdsretten sidste år været muligt for parterne at finde blot én sag, som

efter den nu underkendte § 5 i bekendtgørelsen ville have udløst en

godtgørelse

på kr. 1.000 (hvilket ville have betydet, at manglen var helt uden

betydning).

Forslagsstillerne peger i øvrigt på, at der er mulighed for at

foretage yderligere nuanceringer af godtgørelsesniveauet inden for de

gældende

rammer – som altså stadfæstes med lovforslaget. Der henvises her til, at

der

for tiden verserer en sag for Arbejdsretten, som kan have betydning også i

det

civile system, idet det fagretlige og civile system netop har et parallelt

sanktionsniveau.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at godtgørelsesniveauet på maksimalt 26 ugers løn

skal fastsættes direkte i loven.

Til § 2

Det foreslås, at

loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Skriftlig fremsættelse

Thomas Adelskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. (Godtgørelsesniveauet).

(Lovforslag nr. L 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6.

Hvis

arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren

tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter forhandling med arbejdsmarkedets parter regler om godtgørelsens

størrelse.

1.

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Hvis

arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren

tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte

lønmodtager ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til

sagens omstændigheder.«

Lignende dokumenter