Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Godtgørelsesniveauet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. november 2006
af Thomas Adelskov (S), Jytte Andersen (S), Kirsten Brosbøl (S),
Lotte Bundsgaard (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Lone Møller (S) og Ole Stavad
(S)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til
at underrette
lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet
(Godtgørelsesniveauet)
§ 1
I lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette
lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse
nr.
692 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:
1.
§ 6
affattes således:
§ »§ 6.
Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren
tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte
lønmodtager ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til
sagens omstændigheder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
I forlængelse af Højesterets dom den 12. maj 2006, der kendte
beskæftigelsesministerens bekendtgørelser om godtgørelsesniveauet ulovlige,
ønsker Socialdemokratiet at fratage beskæftigelsesministeren dennes
bemyndigelse
Læs alt
til at fastsætte godtgørelsesniveauet.
Beskæftigelsesministeren er efter forhandling med
arbejdsmarkedets parter bemyndiget til at fastsætte niveauet for den
godtgørelse, som en lønmodtager er berettiget til, hvis han modtager et
mangelfuldt ansættelsesbevis i henhold til § 6 i lov om arbejdsgiverens pligt
til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Denne hjemmel blev i forbindelse med lovens ikrafttræden udnyttet
til, efter aftale med arbejdsmarkedets parter, at fastsætte et
godtgørelsesloft
på 26 ugers løn i § 5 i en til loven knyttet bekendtgørelse. Inddragelsen af
DA
og LO skyldtes, at hjemlen til ministeren blev indført for at sikre en
parallelitet i godtgørelsesudmålingen ved de civile såvel som de fagretlige
instanser.
Praksis i de forløbne 13 år har vist, at denne parallelitet har
kunnet opretholdes gennem det civile og det fagretlige systems skelen til og
respekt for hinanden.
I lovens levetid er der derfor ingen ansvarlig minister, der
siden har følt sig ansporet til at tilsidesætte den almindelige retsudvikling
ved at benytte hjemlen i § 6.
På trods heraf har den nuværende beskæftigelsesminister Claus
Hjort Frederiksen i juli 2004 – stærkt ansporet af Dansk
Arbejdsgiverforening –
følt sig kaldet til at sænke godtgørelsesniveauet og efterfølgende til at
give
vedtagelsen tilbagevirkende kraft. Dette skete ved to
bekendtgørelsesændringer,
der som bekendt begge blev underkendt af Højesteret den 12. maj 2006.
Højesteret
fastslog, at ministeren i sin iver efter at give arbejdsgiverne
»straffritagelse« havde handlet uden for sin bemyndigelse, hvorfor
bekendtgørelserne
blev tilsidesat.
Det er denne mulighed for misbrug af hjemlen, som søges
imødegået ved dette lovforslag.
Enhver, der i dagene efter Højesterets dom klikkede ind på HK’s
hjemmeside og læste mailkorrespondancen mellem beskæftigelsesministeren og
Dansk Arbejdsgiverforening vedrørende ændringen af godtgørelsesniveauet, vil
vide, at den nye bekendtgørelse rent faktisk er forfattet af DA uden
inddragelse af nogen anden part. Dette bonkammerateri med DA førte til en
fuldstændig tilsidesættelse af ikke alene den danske model, men hele det
danske
retssystem – hvilket har ført til, at staten nu bliver mødt med
erstatningskrav
fra lønmodtagere, som har modtaget for lave godtgørelser.
Sagen er efter forslagsstillernes opfattelse skandaløs og må
ikke gentage sig, navnlig ikke når det er grundløst at løbe risikoen. Opgaven
bliver løst forsvarligt i et samspil mellem det civile og det fagretlige
system, hvorfor forslagsstillerne foreslår, at man nu i denne lov - som i
alle
andre ansættelsesretlige love – fastsætter godtgørelsesniveauet direkte
i
loven.
Lovforslaget stadfæster derfor de i bekendtgørelsen gældende rammer
for godtgørelsesniveauet. Forslagsstillerne ser ingen grund til at nedsætte
dette. Ansættelsesbeviset er enhver lønmodtagers vigtigste dokument i
forbindelse med ansættelsen, og forslagsstillerne mener, at det kun er
rimeligt,
at arbejdsgiverne anspores til at udarbejde dette ordentligt.
Forslagsstillerne er helt uenige med ministeren og DA i, at
fagbevægelsen har udnyttet godtgørelsesadgangen som en ren pengemaskine og
til
at rejse inferiøre og bagatelagtige sager, blot for at malke arbejdsgiverne.
Forslagsstillerne har forhørt sig om disse sager i LO, og her
har det ikke i forbindelse med behandlingen af en principiel sag i
Arbejdsretten sidste år været muligt for parterne at finde blot én sag, som
efter den nu underkendte § 5 i bekendtgørelsen ville have udløst en
godtgørelse
på kr. 1.000 (hvilket ville have betydet, at manglen var helt uden
betydning).
Forslagsstillerne peger i øvrigt på, at der er mulighed for at
foretage yderligere nuanceringer af godtgørelsesniveauet inden for de
gældende
rammer – som altså stadfæstes med lovforslaget. Der henvises her til, at
der
for tiden verserer en sag for Arbejdsretten, som kan have betydning også i
det
civile system, idet det fagretlige og civile system netop har et parallelt
sanktionsniveau.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at godtgørelsesniveauet på maksimalt 26 ugers løn
skal fastsættes direkte i loven.
Til § 2
Det foreslås, at
loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Skriftlig fremsættelse
Thomas Adelskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette
lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. (Godtgørelsesniveauet).
(Lovforslag nr. L 70).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 6.
Hvis
arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren
tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med arbejdsmarkedets parter regler om godtgørelsens
størrelse.
1.
§ 6
affattes således:
»§ 6.
Hvis
arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren
tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte
lønmodtager ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til
sagens omstændigheder.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Godtgørelsesniveauet) Retsinformation · 12. februar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Ændring af godtgørelsesniveauet) Retsinformation · 15. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Ændring af godtgørelsesniveauet) Retsinformation · 16. februar 2007
- Mangelfuldt ansættelsesbevis, manglende oplysninger om overarbejde og honoreringen heraf samt opsigelsesvarsler, henvisning til ferieloven anses at opfylde arbejdsgivers oplysningspligt vedr. ferie Retsinformation · 16. april 2008
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 EU-domme · 18. december 2008
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT D. RUIZ-JARABO COLOMER fremsat den 19. juni 2008 1 Sag C-306/07 EU-domme · 19. juni 2008