Spring til indhold

Retsinformation

Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)

2004/2 BTL 5Betænkning over lovforslagFolketinget25. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilføjelse til betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri den 18. maj 2005

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til lov om

jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige

formål m.m. (jordfordelingsloven)

[af fødevareministeren (Hans Christian

Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er i betænkningen af 27. april 2005 stillet 3

ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget

har stillet ændringsforslag nr. 1 og fødevareministeren har stillet

ændringsforslag

nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav

betænkning den 27. april 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. maj

2005, som blev afbrudt, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet

behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

3. Bidrag fra fødevareministeren

Fødevareministeren har oplyst følgende over for udvalget:

Ȯndring af administrationspraksis med hensyn

til udnyttelse af statens forkøbsret på frijorder.

Læs alt

Formål med statens forkøbsret på frijorder:

Der er tinglyst

forkøbsret på arealer uden landbrugspligt i landzone (frijorder).

Hovedformålet

er at opkøbe arealer med landbrugsmæssig værdi med henblik på videresalg til

sammenlægning med en landbrugsejendom efter landbrugslovens regler. Herved

undergives arealerne landbrugspligt og reglerne i lov om landbrugsejendomme,

og

man hindrer fjerneje.

Hidtidig praksis:

Forkøbsretten er hidtil

gjort gældende, når det areal, der skifter ejer, har en landbrugsmæssig

værdi,

dvs. hovedsageligt anvendes til afgræsning eller er i omdrift. Forkøbsretten

gøres dog ikke gældende, når arealet erhverves af ejeren af en

landbrugsbedrift

eller en ægtefælle/samlevende med en landmand indenfor en afstand af

10 km

fra arealet. Forkøbsretten gøres heller ikke

gældende, såfremt handelsprisen ligger væsentligt (mere end ca. 25 pct.) over

prisen på landbrugsjord i området eller arealet er blevet bebygget efter

tinglysning af forkøbsretten.

Forkøbsretten gøres

endvidere ikke gældende i undtagelsestilfældene nævnt i den gældende lovs §

20,

stk. 3, nr. 1-5. Undtagelsesbestemmelserne, der bl.a. omfatter overdragelse

ved

arv og visse familiehandler, er medtaget i forslag til ny lov.

Der er hidtil ved

vurderingen af den landbrugsmæssige værdi medtaget arealer over

0,5 ha. Derudover er halvkulturarealer i form af

vedvarende græsarealer dvs. enge, marskarealer og overdrev tillige vurderet

at

have en landbrugsmæssig værdi som afgræsningsarealer. Arealer, der er

omfattet

af § 3 i naturbeskyttelsesloven er også medtaget, da bestemmelsen alene går

på,

at der ikke må ske ændringer i den hidtidige anvendelsesmåde.

Baggrund for ændring af praksis:

I forbindelse med

vedtagelsen af den ny landbrugslov i 2004 (lov nr. 435 af 9. juni 2004), blev

der

vedtaget en ny lov om drift af landbrugsjorder (lov nr. 434 af 9. juni 2004),

hvorved der blev fastsat bestemmelser om landbrugsarealernes anvendelse

omfattende både arealer med landbrugspligt og frijorder. Disse bestemmelser

indgik tidligere i landbrugsloven og omfattede kun arealer med

landbrugspligt.

Der er således nu ingen forskel mellem frijorder og arealer med

landbrugspligt

med hensyn til bestemmelserne om arealernes anvendelse.

Der blev ved vedtagelsen

af landbrugsloven ikke ændret på erhvervelsesbestemmelserne m.h.t.

bopælspligt

og i principperne om at undgå fjerneje.

Der er dog i den nye

landbrugslov lempet på bestemmelserne om landbrugspligt med hensyn til

arealtilliggende til bygninger ved udstykninger. Landbrugsloven indeholder

ikke

bestemmelser om forpagtninger af vedvarende græsarealer, der derfor kan

forpagtes af alle.

Der vil formentlig blive

søgt om støtte efter enkeltbetalingsordningen på frijordsarealer, der har en

landbrugsmæssig værdi. Herved bliver arealerne omfattet af bestemmelserne om

krydsoverensstemmelse på lige fod med arealer pålagt landbrugspligt.

Udviklingen i landbruget med stadig større

brug med krav om effektiv markdrift og koncentration af kreaturerne på stadig

større bedrifter medfører, at disse større landbrugsbedrifter ikke har

interesse

i at erhverve små arealer, medmindre de ligger i skel med bedriftens øvrige

marker eller der er behov for arealer til opfyldelse af bedriftens

harmonikrav.

De mindre arealer vil typisk være interessante for mindre deltidslandbrug.

Ændret fremtidig administrationspraksis:

Der er som nævnt ikke

sket ændringer i landbrugsloven for så vidt angår principperne om fjerneje og

afstandskrav ved sammenlægninger og køb af yderligere ejendomme.

Forkøbsretten

bør derfor opretholdes som en principiel mulighed for, at frijordsarealer med

væsentlig landbrugsmæssig værdi pålægges landbrugspligt og dermed bliver

omfattet af landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser. Dette vil som

hovedregel

omfatte omdriftsarealer med en mindste størrelse på

10 ha.

På baggrund af

ændringerne i lovgivningen og udviklingen i landbruget i øvrigt er der derfor

anledning

til at ændre den nuværende administrationspraksis, således at forkøbsretten

kun

gøres gældende i de tilfælde, hvor arealerne efter en besigtigelse vurderes

at

have en væsentlig landbrugsmæssig værdi for omkringliggende

landbrugsbedrifter,

eller arealerne har eller kan få betydning for gennemførelsen af planlagte

natur- og miljøforbedrende projekter.

Dette indebærer:

At

landbrugsarealer under

10 ha

eller med en uhensigtsmæssig beliggenhed i

forhold til en landbrugsmæssig udnyttelse ikke kommer i betragtning.

At man

undlader at gøre forkøbsretten gældende, når mere end halvdelen af arealet

udgøres

af naturarealer. Halvkulturarealer som eng, marsk og overdrev betragtes i

denne

forbindelse ikke som naturarealer.

At

forkøbsretten kan gøres gældende over for naturarealer, når disse har eller

kan

få betydning for gennemførelsen af planlagte natur- eller miljøforbedrende

projekter. Forkøbsretten gøres ikke gældende såfremt køber frivilligt lader

arealet

indgå i projektet.

Arealgrænsen kan

fraviges i særlige tilfælde, f. eks. i marskområderne ved Tønder og Ribe,

således

at forkøbsretten fortsat kan udnyttes på vedvarende græsarealer uanset

arealets

størrelse.

Med foranstående ændring

er det ikke tiltænkt at ændre forkøbsretsinstrumentet for så vidt angår de

muligheder, der findes i loven til, at arealer såvel i byzone som landzone

kan

pålægges forkøbsret, når formålet er at sikre de pågældende arealer til

kolonihaveformål. Arealer til kolonihaveformål vil som hovedregel udgøre 5

–

20 ha. Kolonihavearealer hører under kategorien

rekreative arealer.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af fødevareministeren under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Udvalget kan tilslutte

sig den af fødevareministeren besluttede nye administrative praksis

vedrørende

udnyttelsen af statens forkøbsret på frijorder.

Udvalget bemærker

tillige, at sammenskrivningen af jordfordelingsloven og jordkøbsloven er et

udtryk for modernisering og regelforenkling, hvilket er meget positivt.

Væsentligst er det, at de miljømæssige aspekter er styrket, og at der er lagt

vægt på grundvandssikring, natur- og miljøhensyn samt etablering og bevarelse

af havekolonierne. Udvalget finder det samtidig meget væsentligt, at

indsatsen

for at etablere og bevare havekolonier fortsættes og styrkes.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for tilføjelsen til betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme

med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Jens Kirk (V)

Karsten Nonbo (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Jørgen Winther (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Bent Bøgsted (DF)

Allan Niebuhr (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jens Peter Vernersen (S)

Lene Hansen (S)

Karen Hækkerup (S)

Bjarne Laustsen (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Per Clausen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag omdelt efter

betænkningsafgivelsen over L 5

Bilagsnr.

Titel

15

Betænkning afgivet den 27/4-05

16

1. udkast til tilføjelse til betænkning

17

Notat vedrørende ændring af administrationspraksis med

hensyn til udnyttelse af statens forkøbsret på frijorder

Lignende dokumenter