Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggørelse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.)

2004/2 BTL 101Betænkning over lovforslagFolketinget21. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 21. april 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i

uddannelserne m.v.

(Offentliggørelse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter

m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 2. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 20 i folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det

materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 20, herunder de

høringssvar samt høringsnotat, som den daværende undervisningsminister sendte

til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

Læs alt

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det

stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at alt skal måles og

vejes. Alt skal testes og prøves. Alt skal sammenlignes. Det er sådan set

regeringens politik, når det gælder uddannelsesområdet.

For regeringen er det ligegyldigt, at pædagogik er svært at

måle, veje og stille op i tabeller. De ting, der kan stilles op i tabeller,

beskriver

kun en del af virkeligheden.

Når alt skal stilles op i tabeller, fokuserer skolerne selvfølgelig

på at få de bedste tal i tabellerne, uanset om det betyder, at skolerne kun

koncentrerer sig om en lille del af virkeligheden.

Dette lovforslag handler om mere sammenligning, mere rangordning

af skoler og uddannelsesinstitutioner, fuldførelsesfrekvenser, frafald,

overgange til andre uddannelser osv. Altså en forstærket tendens til, at

skoler

skal rangordnes efter tal i tabeller.

Derved kommer skolerne – naturligt nok – til at fokusere på at

forbedre deres tal i tabellerne. Det betyder, at skolerne vil fokusere på en

snæver indlæring – udenadslære, der giver pote ved de prøver og test,

som

karaktererne ofte gives på baggrund af. Den reelle faglige indlæring af

viden,

af redskaber til at søge viden og af evne til at forstå og behandle problemer

vil blive sat i skyggen.

Hvis der skulle være uddannelsesinstitutioner, der ikke fungerer

ordentligt, må det være Undervisningsministeriets opgave at retlede og

eventuelt

gribe ind. Det kan ikke være et spørgsmål om, at den enkelte bruger skal

gennemtrawle og gennemskue hjemmesider, tabeller, værdigrundlag m.v.

Enhedslisten finder, at lovforslaget udbygger en dårlig og

skadelig tendens. Lovforslaget vil gøre uddannelsessystemet ringere, og

Enhedslisten

kan derfor ikke støtte det.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre er en

varm fortaler for udveksling af erfaringer mellem skoler og en reflekteret

praksis, således at hver enkelt skole er i en fortsat læreproces med hensyn

til

at komme stadig tættere på at opfylde folkeskoleloves formålsparagraf for

alle

børn i skolen. Det forudsætter, at skolerne tager ansvar for at sætte

kvalitative mål og for at følge disse op over for elever og forældre og med

inddragelse af disse.

Det fremhæves i

bemærkningerne til lovforslaget, at OECD har kritiseret, at skolerne i helt

utilstrækkeligt

omfang vurderer deres egen indsats og heller ikke formidler hensigtsmæssige

arbejdsmetoder mellem skolerne. Det forekommer fortænkt, at dette fremmes ved

offentliggørelse af den type af statistikker, som lovforslaget indebærer.

Lovforslaget synes at bygge på en forestilling om, at der er statistiske

genveje til en bedre skole.

Ministerens

ændringsforslag er en stor forbedring af lovforslaget og læses som en

erkendelse af, at det kan medføre en permanent kategorisering af elever og

skoler og institutionaliserer en selvopfyldende profeti. Det siges i

bemærkningerne til det nu slettede forslag, at »dette skal være et redskab

til

at bedømme en skoles præstationer, når der tages hensyn til elevmaterialet«.

I

svaret på spørgsmål 2 anfører ministeren, at »elevmaterialet« er de elever,

der

går til folkeskolens afgangsprøve i et givet fag i det år, beregningen

vedrører. Denne noget instrumentelle tilgang synes hæmmende for at tænke

samarbejdende og inddragende i forhold til elever og forældre. Ministeren har

dog ikke opgivet tanken, men vil blot fremsætte forslaget senere i en anden

sammenhæng.

Det Radikale Venstre kan

ikke støtte lovforslaget, men støtter ændringsforsalget, da det dog er en

forbedring i forhold til lovforslagets udgangspunkt.

Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for

betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og RV):

Til § 1

1)

Nr.

4

udgår.

[Bestemmelsen om supplering af karakteroplysninger med

oplysninger, der angiver skolens indsats, udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter det fremsatte lovforslag kan undervisningsministeren med

hensyn til grundskolen, herunder 10. klasse, bestemme, at de offentliggjorte

karakterer efter lovens § 2, nr. 3, jf. stk. 1, skal ledsages af oplysninger

fra Undervisningsministeriet, der angiver en måling af skolens indsats.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at denne bestemmelse udgår

af lovforslaget.

Regeringen vil på grundlag af regeringsgrundlaget »Nye mål«

fremlægge en række forslag, der skal tjene som dokumentation af folkeskolens

resultater, med henblik på, at skoler, lærere og forældrebestyrelser m.fl.

får

bedre mulighed for at vurdere fremskridtene i den enkelte klasse og styrke

indsigten i, hvilke faktorer der fremmer gode faglige præstationer.

Regeringen finder det fortsat vigtigt, at der bliver skabt et

redskab, der kan give et mere retvisende billede af en skoles indsats end

det,

der opnås ved at lade karakteroplysningerne stå alene. Et sådant redskab skal

placeres i sammenhæng med regeringens øvrige indsats for at styrke

evaluering,

kvalitetsudvikling og resultatorientering i folkeskolen. Regeringen finder

det

derfor mest hensigtsmæssigt, at forslaget om at offentliggøre oplysninger,

der

angiver en måling af skolernes indsats, herunder indsatsen med hensyn til,

hvordan folkeskolen bidrager til at nedbryde den negative sociale arv og til

øget integration, inddrages i denne større sammenhæng.

Til delvis opfyldelse af intentionerne med det hidtidige forslag

vil Undervisningsministeriet ledsage ministeriets offentliggørelse af

karakterer med en bemærkning om, at de offentliggjorte karakterer ikke kan

stå

alene, når man vil vurdere en skoles indsats, idet der er en række forhold

med

hensyn til elevernes baggrund, som skolen ikke har indflydelse på. Skolerne

vil

kunne henvise til denne bemærkning i forbindelse med deres opfyldelse af

oplysningspligten i henhold til loven om gennemsigtighed og åbenhed i

uddannelserne m.v. Skolerne kan også vælge selv at give generelle oplysninger

om baggrunden for skolens præstationer med hjemmel i § 2, stk. 1, nr. 5, i

den

gældende lov.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Louise Frevert (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Bjarne Laustsen (S)

Carsten Hansen (S)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 101

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidligere omdelt materiale fra

folketingsåret 2004-05, 1. samling

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 101

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke oplysninger der som supplement til de

offentliggjorte karakterer skal angive en måling af skolernes indsats, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om definitionen af »elevmateriale«, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren har eksempler på »elevmaterialer«,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan skolerne får defineret »udgangspunktet«

for en måling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om eksempler på tabeller eller andet statistisk

materiale over skolers »udgangspunkt«, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

6

Spm., om hver årgang har sit eget »udgangspunkt«, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, efter hvilken formel en skoles værditilvækst

skal fastlægges, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvordan målingerne foregår i Sverige og

Storbritannien, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter