Betænkning over Forslag til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 7. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om gennemsigtighed og
åbenhed i uddannelserne m.v.
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1.
behandling den 12. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren oversendte den
27. marts 2002 de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler
mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2
Læs alt
af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Kristeligt Folkeparti er for åbenhed og gennemsigtighed i
uddannelsessystemet, men mener, at det er den enkelte uddannelsesinstitution,
der selv afgør, hvilke oplysninger og hvorledes oplysninger om
institutionen skal offentliggøres. Partierne er imod
offentliggørelse af gennemsnitskarakterer på skoleniveau, fordi
et karaktergennemsnit ikke indeholder relevante informationer for at kunne
vurdere kvaliteten og resultatet af skolens arbejde. Det er ikke muligt at
følge, hvorledes den enkelte elev har udviklet sig personligt og
fagligt. Derfor giver karaktergennemsnit et falsk billede af skolens arbejde.
Med lovforslaget flyttes fokus fra skolens egentlige arbejde og skolens
indhold og hverdag til det udvendige og kvantitative, bare fordi der kan
kommunikeres med tal. Det er en forkert prioritering. Karakterer skal bruges
af eleven, forældrene og klassen sammen med læreren til en
drøftelse af indsatsen og arbejdet. Så giver karakterer
mening.
Partierne er desuden imod, at undervisningsministeren vil
fastlægge en centralt bestemt model for skolernes og institutionernes
hjemmeside. Lovforslaget betyder mere statslig regulering og kontrol.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Kristeligt Folkeparti kan således ikke støtte
lovforslaget.
Enhedslisten bemærker, at lovforslagets titel er
»gennemsigtighed og åbenhed«, men at lovforslaget reelt handler om
rangordning af landets skoler gennem offentliggørelse af
karaktergennemsnit.
Det fremhæves i et utal af høringssvarene, at
offentliggørelse af karaktergennemsnit er en rigtig dårlig
idé, bl.a. fordi karakterer grundlæggende ikke siger noget som
helst om en elevs kunnen, og da overhovedet ikke noget om undervisningens
kvalitet.
Karaktererne siger mest om elevernes sociale baggrund og
forældrenes uddannelsesniveau, og karaktergennemsnittet siger derfor
mere om, hvilke elever en skole har.
Karaktererne siger meget, meget lidt om en meget, meget
lille del af skolernes arbejde. Enhedslisten skal i den forbindelse erindre
om, at folkeskolen også skal medvirke til en elevs alsidige personlige
udvikling og altså ikke kun den faglige kunnen. Den skal skabe
sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne
udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
Med lovforslaget risikeres det, at de svageste elever
bliver kastebold mellem skolerne, da ingen skoler vil være interesseret
i de svageste elever, fordi de jo trækker karaktergennemsnittet ned.
Sammenligning af et karaktergennemsnit betyder i resten af verdens lande, at
der kommer en rangordning mellem A- og B-skoler, og det ville være mærkeligt, hvis
Danmark skulle være en undtagelse herfra.
Lovforslaget er tydeligvis et søm i den
fælles, offentlige folkeskoles ligkiste, som regeringen med stor fryd
vil hamre i. Det vil Enhedslisten under ingen omstændigheder være
med til, og Enhedslisten vil efter et regeringsskifte arbejde hårdt
på at få denne lov ændret.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstillet
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning Folketingssalen.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)
Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 175
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Meddelelse om kopi af 3 høringssvar, der ikke var gengivet i fuld
tekst i forbindelse med oversendelse af høringssvarene
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1 om erfaringerne fra andre lande med offentliggørelse af
karaktergennemsnit, til undervisningsministeren
Spm. 2 om, i hvilke europæiske lande der ifølge lovgivningen
er krav om offentliggørelse af karaktergennemsnit, til
undervisningsministeren
5
Spm. 3, om skolerne selv må bestemme, hvor på deres hjemmeside
karaktergennemsnittet offentliggøres, til undervisningsministeren
Spm. 4, om skolerne på deres hjemmeside må tilkendegive, at
offentliggørelsen af karaktergennemsnit sker som følge af
lovgivningen, til undervisningsministeren
6
Henvendelse af 19/4-02 fra Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler
7
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 19/4-02 fra Foreningen af Frie
Ungdoms- og Efterskoler, til undervisningsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 19/4-02 fra
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, fra undervisningsministeren
10
Svar på spm. 1 om erfaringerne fra andre lande med
offentliggørelse af karaktergennemsnit, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 2 om, i hvilke europæiske lande der ifølge
lovgivningen er krav om offentliggørelse af karaktergennemsnit, fra
undervisningsministeren
11
Svar på spm. 3, om skolerne selv må bestemme, hvor på
deres hjemmeside karaktergennemsnittet offentliggøres, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 4, om skolerne på deres hjemmeside må
tilkendegive, at offentliggørelsen af karaktergennemsnit sker som
følge af lovgivningen, fra undervisningsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
Spm. 6, om der forventes en tendens til et skred i karakterniveauet, til
undervisningsministeren
Spm. 7 om, hvordan man i England har forhindret et skred i
karakterniveauet, til undervisningsministeren
Spm. 8 om, hvorfor man i Nordirland ikke længere offentliggør
karaktergennemsnit på ungdomsuddannelserne, til undervisningsministeren
14
Svar på spm. 6, om der forventes en tendens til et skred i
karakterniveauet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om, hvordan man i England har forhindret et skred i
karakterniveauet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om, hvorfor man i Nordirland ikke længere
offentliggør karaktergennemsnit på ungdomsuddannelserne, fra
undervisningsministeren
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, om skolerne selv må
bestemme, hvor på deres hjemmeside karaktergennemsnittet
offentliggøres.
Svar:
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets
§ 4 vil der blive udarbejdet en vejledende hjemmeside, der skal kunne
anvendes direkte af institutionerne/»skoleejerne« eller bruges som
inspiration. Ved at anvende den vejledende hjemmeside vil skolen eller
institutionen få sikkerhed for, at lovens krav om enkel, gennemsigtig
og åben information er opfyldt. Der vil imidlertid ikke være
lovkrav om at anvende den vejledende hjemmeside, og institutionen eller
»skoleejerne« vil derfor i forhold til lovforslaget selv kunne bestemme, hvor
på skolens eller institutionens hjemmeside, karakteroplysningerne vil
blive anført. Det vil dog være en forudsætning, at
oplysningerne offentliggøres på en let tilgængelig
måde på skolens eller institutionens hjemmeside som anført
i lovforslagets § 2, stk. 1.
Hvis det skulle vise sig, at offentliggørelsen ikke
sker på en hensigtsmæssig, let tilgængelig måde som
krævet i lovforslaget, vil der efter forslagets § 4 være mulighed
for at fastsætte nærmere regler om formen for
offentliggørelsen.
Det er endvidere forudsat i bemærkningerne, at
forslagets informationskrav er opfyldt eller let kan opfyldes for mange af de
institutioner, der allerede har hjemmesider.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har allerede som led i
Sammenlignelig Brugerinformation udsendt vejledninger om folkeskolen og
gymnasiet. I disse vejledninger er anført, hvilke oplysninger og
skabeloner der skal benyttes, hvis kommuner/amtskommuner vælger at
benytte dette koncept. Undervisningsministeriet vil i samarbejde med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet give mulighed for at indarbejde de
oplysninger, som kræves efter lovforslaget, i disse vejledninger og
skabeloner. Det er min vurdering, at dette kan ske forholdsvis nemt. På
øvrige områder vil vi ligeledes inddrage andre med erfaring
på området.
Spørgsmål 4 :
Ministeren bedes oplyse, om en skole må
anføre på sin hjemmeside, at offentliggørelsen af
karakterer ikke sker, fordi det er en indikation for skolens kvalitet og
profil, men fordi det er et krav, der følger lovgivningen.
Svar:
Som jeg understregede under 1. behandlingen af
lovforslaget, så er karaktergennemsnittet en af flere parametre, der
beskriver skolens kvalitet, men der er ikke efter lovforslaget forbud mod, at
institutionen/»skoleejeren« anfører på institutionens
hjemmeside, at man finder, at offentliggørelse af karakterer ikke er
en indikator for skolens kvalitet og profil, men at offentliggørelse
sker, fordi det er et krav, der følger af lovgivningen.
Jeg er overbevist om, at brugerne ikke alene vurderer en
uddannelsesinstitution ud fra karakterer, men også vil inddrage de
øvrige parametre, som institutionerne offentliggør på
deres hjemmeside.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 15. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Opfølgning på aftale om bedre uddannelser m.v.) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsuddannelser (Ændringer af uddannelsens struktur) Retsinformation · 9. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om ungdomsskoler (Frivilliggørelse af folkeoplysningsudvalgene) Retsinformation · 11. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Udvidelse af adgangen til SVU) Retsinformation · 24. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler) Retsinformation · 4. december 2002