Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen

2004/2 BSF 48Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2005 af Bent Bøgsted (DF),

Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden

modregning i efterlønnen

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at

fremsætte forslag om ændring af reglerne om efterlønnen, således at det

bliver

muligt at tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.

Bemærkninger til forslaget

Under valgkampen i begyndelsen af 2005 fremlagde Socialdemokraterne

en idé om, at efterlønsmodtagere skulle kunne tjene 30.000 kr. årligt, uden

at

der sker modregning i efterlønnen. Ideen fik umiddelbart en positiv

modtagelse

fra partierne: Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk

Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti og Venstre. Disse partier, bortset fra

Kristendemokraterne,

har i dag en repræsentation i Folketinget på i alt 105 mandater.

Det nuværende forlig om efterlønnen går tilbage til 1998, hvor

de daværende regeringspartier, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre,

sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti blev enige om den

udformning,

som efterlønnen har i dag.

I dag sker der en modregning af supplerende arbejde time for

time i efterlønnen. I praksis betyder det, at de fleste ikke reelt får noget

ud

Læs alt

af at arbejde som efterlønsmodtagere, medmindre de har en meget høj timeløn.

I det omfang efterlønnere alligevel arbejder og tjener en ekstra

skærv, er det ofte en indkomst, som holdes »uden for« den almindelige

indkomstopgørelse, dvs. »sort indkomst«.

Kort om efterlønnen

Man kan tidligst gå på efterløn, når man fylder 60 år. Man skal

være opmærksom på, at der gælder særlige regler, afhængigt af hvilken

efterlønsordning man er omfattet af (om man er fyldt 60 år før eller efter

den

1. juli 1999).

Efterløn gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra

arbejdsmarkedet, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset mod fradrag i

efterlønnen.

Der er flere økonomiske fordele, hvis man bliver længere på

arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Man kan opnå efterløn med en

højere sats, eventuelt et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at

optjene en skattefri præmie.

Udskyder man overgangen til efterløn, er det dog en god idé

først at søge om et efterlønsbevis gennem sin a-kasse. Beviset giver en række

særlige fordele og rettigheder.

Arbejdsdirektoratet har udgivet en række pjecer om efterlønnen: »Om

at få fleksibel efterløn«, maj 2003, »Efterlønsbeviset – og den senere

overgang

til efterløn«, august 2001, »Om at få efterløn«, august 2001,

»Efterlønsbeviset

– og den senere overgang til efterløn«, juli 2001, »Om ret til efterløn

efter

arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på

Færøerne«, juli 2001.

Der henvises til bilag 1, hvor tekstindholdet af pjecerne er

optrykt.

Beslutningsforslagets indhold

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2005

at fremsætte forslag om ændring af efterlønnen, således at det bliver muligt

at

tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.

Forslagsstillerne finder det rimeligt, at efterlønnere skal

kunne tjene op til 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.

Det vil betyde, at efterlønneren får mulighed for at bevare en

vis tilknytning til arbejdsmarkedet og have ansættelse i en kort periode i

»sit«

gamle firma, f.eks. i spidsbelastningsperioder, uden at miste efterløn time

for

time. Med andre ord kan det betale sig at yde en ekstra indsats.

Skriftlig fremsættelse

Bent

Bøgsted

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene

30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.

(Beslutningsforslag nr. B 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

5 pjecer fra Arbejdsdirektoratet om efterløn

1) Om

at få fleksibel efterløn

Arbejdsdirektoratet Maj 2003

Denne pjece beskriver i

hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder

60

år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du har konkrete spørgsmål om din

efterløn, kan du spørge din a-kasse.

Den fleksible efterløn

Du kan gå på efterløn,

når du fylder 60 år.

Den fleksible efterløn

gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det

nu

er tilladt at arbejde ubegrænset mod fradrag i efterlønnen.

Men der er også flere

økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med

at

gå på efterløn. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et

lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie.

De særlige rettigheder

forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Med et efterlønsbevis er du

yderligere sikret retten til at gå på efterløn på et hvilket som helst

tidspunkt, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på

grund

af sygdom.

Samtidig med indførelsen

af den fleksible efterløn blev folkepensionsalderen sat ned til 65 år for

alle,

der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Hvad er et efterlønsbevis?

Efterlønsbeviset er en

erklæring fra din a-kasse om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn

på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Du kan læse om betingelserne under

»

Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?«

Du kan få udstedt et

efterlønsbevis, når du fylder 60 år - også selv om du bor i udlandet.

Opfylder

du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst blive

udstedt

med virkning fra det tidspunkt.

Cirka 2 måneder før du

fylder 60 år, sender a-kassen dig et ansøgningsskema, som du skal udfylde og

sende tilbage til a-kassen. Beviset har tidligst virkning fra det tidspunkt,

hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning om et efterlønsbevis.

Husk

derfor at sende ansøgningen til din a-kasse!

Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Hovedbetingelsen for at

få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60

år, men ikke 65 år.

Derudover skal du

opfylde disse betingelser:

Medlemsperiode og efterlønsbidra

g

Hovedreglen er, at du

skal have været medlem af en a-kasse - og indbetalt efterlønsbidrag - i

mindst

25 år inden for de seneste 30 år.

Men der er en

overgangsordning. Denne ordning sikrer, at alle, der kunne opfylde kravet om

medlemskab

efter de tidligere regler, får mulighed for at gå på efterløn efter de nye

regler.

Hvis

du er født før den 1. marts 1952,

kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem

af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år.

Perioden

skal mindst være på 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal også have

indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.

Hvis

du er født mellem den 1. marts 1952 og den 1. april 1959,

kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du har været medlem af en

a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal dog have indbetalt

efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til dit fyldte 60. år.

Hvis

du er født før den 1. juli 1964

,

kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du

uafbrudt har været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag fra den

1.

juli 1999 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden med efterlønsbidrag skal

mindst være på 20 år inden for de seneste 25 år.

Ret til dagpenge

Du skal have ret til

dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver

udstedt,

eller du skal modtage overgangsydelse.

Det betyder bl.a., at du

skal opfylde det gældende beskæftigelseskrav, eller - hvis du er ledig - må

din

ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op.

Desuden skal du være til

rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal derfor vurdere, om du fortsat er

til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning

hertil i længere tid på grund af sygdom.

Udlandet

Du skal være opmærksom på, at

arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til

kravene for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser. Din a-kasse kan

oplyse dig om reglerne.

Pensionsformuen

For at få et efterlønsbevis skal

a-kassen opgøre værdien af din pensionsformue lige før dit fyldte 60. år.

A-kassen skal lave

opgørelse over alle dine pensioner til brug for at beregne og vejlede om

fradrag

i efterlønnen. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger fra bl.a.

pensionskasser og de myndigheder, der forvalter pensionsordningerne. De

indberettede pensionsbeløb skal suppleres med dine egne oplysninger.

Hvis du venter med at gå på efterløn

Når du har fået et

efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på

efterløn.

Disse betingelser skal være opfyldt:

-

Du skal have et

efterlønsbevis.

-

Du skal vente med at

gå på efterløn til mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra.

-

Du skal efter denne

dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig

virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have

haft arbejde i mindst 2.496 timer.

-

Du må ikke have

modtaget delpension.

Når du opfylder

betingelserne, kan du opnå disse fordele:

Højere efterløn

Du vil få ret til

efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed.

Størrelsen af efterlønnen bliver kun begrænset af den højeste dagpengesats.

Og

efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end

den, der står i beviset.

Mindre fradrag i efterlønnen

Der vil kun ske fradrag

for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold og som

udbetales

løbende i perioden med efterløn.

Skattefri præmie

Du vil få ret til at

optjene en skattefri præmie. Præmien optjenes, hvis du helt eller delvist

fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion hver gang du har

arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om

ugen

i ét kvartal. Der kan højst ske optjening af præmie for 12 gange 481 timer.

Hver portion udgør ca. 9.200 kr. for fuldtidsforsikrede og ca. 6.100 kr. for

deltidsforsikrede

i 2001. Præmien kan højst blive på i alt ca. 110.000 kr./ 73.400 kr. i

2001-tal. Arbejdet kan udføres både her i riget (Danmark, Grønland og

Færøerne)

og i et andet EØS-land.

Præmien udbetales som et

engangsbeløb, når du fylder 65 år. Det er a-kassen, som udbetaler præmien.

Det er en betingelse for

at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag.

Hvornår har du ret til at overgå til efterløn?

Du kan gå på efterløn

fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension.

Det er ikke en

betingelse for at gå på efterløn, at du har fået et efterlønsbevis.

Men du skal stort set

opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for

at

få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et

efterlønsbevis,

kan du overgå til efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for

arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du kan læse mere under »

Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?«

På efterlønstidspunktet

skal du have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Modtager du ydelser

efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du

ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på

overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med

efterlønnen.

Ønsker du at overgå fra

delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal du søge om efterløn inden

delpensionen bortfalder.

Ønsker du at overgå fra

overgangsydelse til efterløn, skal du søge om efterløn inden retten til

overgangsydelse

udløber. Du skal skriftligt søge om efterløn hos din a-kasse. Efterløn kan

tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din ansøgning.

Husk

derfor at sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse!

Efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret

Hovedreglen for at få

efterløn som fuldtidsforsikret er, at du i sammenlagt mindst 10 år inden for

de

seneste 15 år har været fuldtidsforsikret, heraf mindst 52 uger lige før

overgangen

til efterløn.

Hvis du er

født før den 1. juli 1949

,

kan du også opfylde kravet om

fuldtidsforsikring, hvis du har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1.

juli 1999, indtil du overgår til efterløn. Du skal dog mindst have været

fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger

lige

inden du overgår til efterløn.

Hvis du er

deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du

efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er på 2/3 af

satsen

for fuldtidsforsikrede.

Hvor meget kan du få?

Størrelsen af din

efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i

hele

efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har

tjent. Men dog højst dagpengenes maksimumbeløb.

Går du på efterløn

mindre end to år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan efterlønnen

højst være på et beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats.

Det

er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på 535 kr. og 357 kr. om

dagen (2001). Det svarer til ca. 139.000 kr. for en fuldtidsforsikret og ca.

93.000 kr. for en deltidsforsikret om året (2001).

Venter du med at gå på

efterløn til mindst 2 år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan du

derimod få ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats. Du

skal samtidig have haft tilstrækkeligt arbejde - se under

»

Hvis du venter med at gå på efterløn«.

Den

højeste dagpengesats er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på

588 kr. og 392 kr. om dagen (2001). Det svarer til ca. 153.000 kr. for en

fuldtidsforsikret og ca. 102.000 kr. for en deltidsforsikret om året (2001).

Hvis du på

efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis

blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der står på

efterlønsbeviset.

Overgår du fra

overgangsydelse til efterløn, får du udbetalt en fast sats på 82 pct. af den

højeste dagpengesats som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret.

Fradrag for pensioner

I dette afsnit beskrives

hovedprincipperne for fradrag i efterlønnen for pensioner.

Fradraget for din

pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type

pensionsopsparing,

der er tale om.

Hvis

du går på efterløn, før 2-års-reglen kan opfyldes,

har alle dine pensionsordninger indflydelse

på din efterløn. Dette gælder, hvad enten der er tale om

alderspensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer,

kapitalforsikringer eller andre pensionsopsparinger. Både private ordninger

og

ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, skal fradrages. Det

er

uden betydning, om pensionen kommer til udbetaling eller ej, eller om den

først

kan komme til udbetaling, når du fylder 65 eller 67 år.

Der skal dog ikke ske

fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever,

arbejdsmarkedets

tillægspension ATP, eller pension til efterlevende børn.

Den pension, der bliver

lagt til grund for fradraget, er værdien af pensionsformuen ved det fyldte

60.

år eller den årlige ydelse. Det gælder såvel danske som udenlandske

pensionsordninger.

For

pensioner med løbende livsvarige ydelser

beregner a-kassen fradraget i et pensionsbeløb, der svarer til 80 pct.

af værdien af den årlige ydelse (pensionstilsagnet), som du kan få som

60-årig.

For

alle øvrige pensionsordninger

(f.eks.

kapitalpensioner og ratepensioner) beregner a-kassen en årlig ydelse på

grundlag af den pensionssum, der er på 60-års-dagen. Den årlige ydelse

opgøres

som 5 pct. af pensionssummen. Fradraget i efterlønnen sker herefter med 60

pct.

af den årligt beregnede ydelse.

Hvis der i dine

pensioner indgår

ordninger, der er

oprettet som led i et ansættelsesforhold, og kommer de til løbende udbetaling

i

efterlønsperioden,

skal der ske fradrag for de udbetalte beløb.

Bundfradraget kan ikke benyttes.

Fradraget sker fra det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Fradraget er på

50

pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Bundfradrag

Før det årlige fradrag for dine

pensionsordninger skal beregnes, skal der fratrækkes et bundfradrag på mindst

10.600 kr. Der gælder dog en særlig overgangsordning, hvis du får udstedt et

efterlønsbevis i perioden 1999 til 2002. Bundfradraget udgør følgende:

2001: 21.300 kr. årligt

2002: 16.000 kr. årligt

Bundfradraget kan

anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet

som

led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i

efterlønsperioden.

Fra overgangsydelse

Overgår du til efterløn

fra overgangsydelse, skal der kun ske fradrag for udbetalte pensioner, der er

led i et tidligere ansættelsesforhold. Der er intet bundfradrag, og fradraget

sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Eksempler

på fradragets beregning: Fradrag for livsvarige årlige ydelser

Hvis dit årlige

pensionstilsagn er på 100.000 kr., og pensionen ikke kommer til udbetaling i

efterlønsperioden, skal der årligt fratrækkes 41.640 kr. i efterlønnen. Der

er

i dette eksempel regnet med et bundfradrag på 10.600 kr.

Det årlige fradrag er

beregnet på denne måde:

80 pct. af 100.000 kr. =

80.000 kr.

80.000 kr. - 10.600 kr.

= 69.400 kr.

60 pct. af 69.400 kr. =

41.640 kr.

Fradrag for øvrige pensionsordninger

Hvis værdien af depotet

ved dit fyldte 60. år er på 500.000 kr., skal der årligt fratrækkes 8.640 kr.

i

efterlønnen. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på 10.600 kr.

Det årlige fradrag er

beregnet på denne måde:

5 pct. af 500.000 kr. =

25.000 kr.

25.000 kr. - 10.600 kr.

= 14.400 kr.

60 pct. af 14.400 kr. =

8.640 kr.

Hvis

du først går på efterløn, når 2-års-reglen er opfyldt

Der skal kun ske fradrag

i efterlønnen for pension fra ordninger, som er oprettet som led i et

ansættelsesforhold,

og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden.

Fradraget i efterlønnen

udgør 55 pct. af det udbetalte beløb før skat.

Hvis en pension, som er

oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke kommer til udbetaling i

efterlønsperioden,

påvirker den ikke efterlønnen.

Eksempel

på beregning af fradrag for pension, som er oprettet som led i et

ansættelsesforhold:

Hvis din årlige løbende

udbetaling af pension udgør 100.000 kr., vil det årlige fradrag i din

efterløn

udgøre 55.000 kr.

Det årlige fradrag er

beregnet på denne måde:

55 pct. af 100.000 kr. =

55.000 kr.

Arbejde i efterlønsperioden

Frivilligt, ulønnet arbejde

Du har i visse tilfælde

mulighed for at udføre frivillige ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller

fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler.

Arbejde m.v. her i riget eller i et andet EØS-land.

Arbejde m.v. i

efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Lønarbejde

I efterlønsperioden har du ret

til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne skal fratrækkes i

efterlønnen.

Fradrag for arbejde sker

efter reglerne for fradrag i dagpenge, d.v.s. time for time. Reglerne om

supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel

gælder også ved arbejde i efterlønsperioden.

Selvstændig virksomhe

d

I efterlønsperioden kan

du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid.

Du kan også få

tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i efterlønsperioden.

Timer ved selvstændig

virksomhed fratrækkes også i efterlønnen.

Du kan læse mere i

pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.«

Indtægter, der skal trækkes fra efterlønnen

Feriegodtgørelse og

ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder

ferien. Feriegodtgørelsen der ved flytning til udlandet udbetales som et

engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen. Hvis din

feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end

fradraget

i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Hvis du holder

ferie

i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til

timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

Der sker også fradrag i

efterlønnen for andre indtægter. Det gælder:

-

Løn, rådighedsløn m.v.

for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i

stedet

herfor.

-

Indtægter fra

borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde.

-

Indtægter fra

genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger,

fotografier,

teaterstykker og film m.v.

-

Legater.

Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen

En række indtægter skal

ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder:

-

Licensafgifter,

biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende.

-

Efterlevelseshjælp i

henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik.

-

Erstatninger, herunder

erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

-

Krigsskadeserstatning,

renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, livsvarige ydelser

på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

-

Efterløn efter § 8 i

funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven,

godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 4, stk. 3 i Hovedaftalen og § 2 b

m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter §

2 a

i funktionærloven eller godtgørelse

efter ligebehandlingslovene.

-

Indtægt ved salg af

erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.

-

Forpagtningsafgift.

-

Indtægt ved udlejning,

der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

-

Renter, aktieudbytter

og lignende, arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag.

-

Invaliditetsydelse.

-

Invalidepensioner.

Ophold i udlandet

I efterlønsperioden skal

du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Du kan opholde dig i

lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder

hvert kalenderår, uden at din efterløn standses.

Opholder du dig i lande

uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses

efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på

udrejsetidspunktet

ved, at du vil tage fast bopæl i lande uden for EØS-området, Grønland eller

Færøerne, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager

ophold

her i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget

udbetalingen af efterløn.

Det er hovedreglen, at

du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i udlandet. Der gælder dog

særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet,

og

du bevarer dit medlemskab af a-kassen. Du kan spørge din a-kasse om reglerne.

Du skal give a-kassen

besked, hvis du har planer om at være i udlandet i længere tid, eller hvis du

sammenlagt opholder dig i udlandet i mere end 3 måneder.

Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i

Grønland eller på Færøerne

Du kan bo og arbejde i

et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis

du

arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, kan særlige regler betyde, at

du skal arbejdsløshedsforsikres i dette andet land. Men du kan fortsat få din

efterløn. Alle de særlige forhold for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller

arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i

pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet

EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Retten til efterløn stopper

Din ret til efterløn

ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. Hvis du har

optjent

ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du er fyldt 65 år.

Dine pligter

Du skal fortsætte med at

være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal betale

medlemsbidrag.

Du skal hver måned

indsende et efterlønskort til din a-kasse. A-kassen kan dog vælge, at du kun

skal indsende oplysninger hver 6. måned, hvis du ikke har arbejde, eller hvis

du ikke skal have udbetalt efterløn.

Du har pligt til at

oplyse din a-kasse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn.

Det

kan f.eks. være, at du har søgt om eller modtager social pension, eller at du

har arbejde.

Der gælder særlige

regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på

Færøerne.

Spørg din a-kasse.

Udbetalingen af efterløn

A-kassen udbetaler

efterlønnen for enten 4 ugers eller 5 ugers perioder. Hver udbetalingsperiode

slutter den næstsidste søndag i en måned.

Efterlønnen skal senest

være til disposition den sidste bankdag i måneden.

A-kassen ordner det praktiske

Du skal søge om efterløn

hos din a-kasse. A-kassen undersøger derefter, om du har ret til efterløn.

Hvis du har yderligere

spørgsmål om efterløn, kan du spørge din a-kasse.

2)

Efterlønsbeviset – og den senere overgang til efterløn

(Da du fylder 60 år den 1. juli 1999 eller

senere, gælder denne folder for dig)

Arbejdsdirektoratet,

august 2001.

Tillykke med dit efterlønsbevis

Dit efterlønsbevis er

bevis på, at du på bevistidspunktet opfylder betingelserne for at få

efterløn.

Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til

Beviset giver dig

følgende rettigheder:

-

Ret til senere at gå

på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.

-

Ret til at få beregnet

din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset,

hvis

du bevarer din nuværende forsikringsstatus. Det er en fordel, hvis du senere

vælger at gå ned i arbejdsindtægt.

Hvis du venter med at gå på efterløn mindst 2 år efter, at

efterlønsbeviset har virkning, og du i denne periode har arbejdet

tilstrækkeligt, har du mulighed for at opnå en række fordele:

-

Mulighed for at

optjene timer til brug for den skattefri præmie.

-

Mulighed for efterløn

svarende til den maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden.

-

Mulighed for et

lempeligere pensionsfradrag.

Du skal være opmærksom på

Selv om du har et

efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de

andre betingelser for ret til efterløn, hvis du går på efterløn. Det betyder,

at du ved overgangen til efterløn skal kunne opfylde

betingelserne for ret til

dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Hvis du er ledig, må du

ikke have opbrugt din dagpengeret.

Du skal være medlem af

en dansk a-kasse, og du skal fortsætte som medlem af a-kassen. Hvis du får

afbrydelser i din medlemsperiode, kan det have konsekvenser for din ret til

efterløn. Tal med din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Nu hvor du har fået dit

efterlønsbevis, skal du ikke længere betale det særlige efterlønsbidrag, men

kun medlemsbidrag til a-kassen.

Endelig skal du have

bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

Der gælder særlige

regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på

Færøerne

og skal på efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller

overgangsydelse

ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

2-års-reglen

Hvis du venter med at gå

på efterløn i mindst 2 år, har du som nævnt mulighed for at opnå en række

fordele. Det gælder præmieordningen, den høje efterlønssats og det lempelige

fradrag for pension. For at du kan opnå disse fordele, er det en betingelse,

at

du opfylder 2-års-reglen.

2-års-reglen indebærer,

at du skal have haft efterlønsbeviset i mindst 2 år, og du skal have haft

tilstrækkeligt

arbejde. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land. Hvis du

er

fuldtidsforsikret lønmodtager, skal du have haft arbejde i mindst 3.120 timer

i

perioden. Det samme timetal gælder for en kombinationsforsikret. Er du

deltidsforsikret,

skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Er du selvstændig

erhvervsdrivende, skal du have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt

omfang i perioden. Du kan ikke opfylde 2-års-reglen, hvis du går på efterløn

i

denne periode, eller hvis du har fået delpension.

Den skattefri præmieordning

Når du har opfyldt

2-års-reglen, kan du optjene ret til en skattefri præmieportion, hver gang du

har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids- eller

deltidsforsikret. Du kan optjene præmie, selv om du på dette tidspunkt er

overgået til efterløn. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et andet

EØS-land.

Præmien for hver 481

timers arbejde svarer til ca. 9.200 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca.

6.100 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange

481

timer (svarende til 5.772 timer). Du skal være opmærksom på, at hvis du får

dagpenge eller efterløn i perioden, vil din præmie blive reduceret, hvis

ydelserne

og præmien tilsammen overstiger de 5.772 timer. Du kan optjene timer til den

skattefri præmie indtil den dag, hvor du fylder 65 år.

Du kan få udbetalt din

skattefri præmie, når du fylder 65 år. Præmien udbetales med satsen på den

dag,

hvor du fylder 65 år. Det er a-kassen, der udbetaler præmien. Hvis du

ikke

opfylder 2-års-reglen, når du

går på efterløn, kan du ikke optjene den skattefri præmie.

Din a-kasse kan vejlede

dig nærmere om præmieordningen.

Høj efterlønssats

Hvis du opfylder

2-års-reglen, kan du få efterløn med samme sats som din dagpengesats.

Beregningen af din

efterløn sker efter reglerne for beregning af dagpenge for enten

lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende eller kombinationsforsikrede.

Du kan vælge, om

beregningen skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller om

beregningen skal ske på baggrund af din indtægt m.v. før overgangen til

efterløn. Hvis du opfylder betingelserne på bevistidspunktet, kan du også

vælge

at få den særlige mindstesats for lønmodtagere eller selvstændige. Hvis du

ikke

opfylder 2-års-reglen, når du

går på efterløn, kan du højst få 91 pct. af den maksimale dagpengesats.

Din a-kasse kan

orientere dig nærmere om disse regler.

Fradrag for pension

Hvis du opfylder

2-års-reglen, skal der kun ske fradrag i din efterløn for de pensioner, som

er

led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i

efterlønsperioden. Der skal således ikke ske fradrag for f.eks.

kapitalpension

eller privattegnede ratepensioner. Dette gælder uanset, om du hæver pensionen

eller ej.

Hvis du

ikke

opfylder 2-års-reglen, når du går på efterløn, sker der også

fradrag i efterlønnen for alle dine pensioner, f.eks. kapitalpensioner og

privattegnede pensioner. Det gælder, uanset om du hæver pensionen eller ej.

Din a-kasse kan vejlede

dig nærmere om disse regler.

Overgang til efterløn

Når du ønsker at gå på

efterløn, skal du sende en ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst overgå

til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din ansøgning. Du kan

søge om efterløn på et særligt ansøgningsskema, som du kan få i din a-kasse.

Du kan læse mere om dine

rettigheder og pligter i efterlønsordningen i pjecen »Om at få fleksibel

efterløn«,

som du kan få i din a-kasse.

Er du i tvivl

Hvis du er i tvivl, kan

du i din a-kasse få nærmere vejledning om dine rettigheder i forhold til den

fleksible efterløn.

3) Om at

få efterløn

(Hvis du er fyldt 60 år

før den 1. juli 1999)

Indledning

Efterlønsordningen blev

ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før 1. juli 1999, er du dog

som udgangspunkt omfattet af de »gamle« regler. Det betyder bl.a., at du

først

bliver folkepensionist, når du fylder 67 år.

Denne pjece beskriver de

gamle efterlønsregler. Samtidig beskriver den de nye muligheder for arbejde

og

optjening af præmie, som gælder fra 1. juli 1999.

Tilbuddet om efterløn

gælder kun, hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse). Både

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan overgå til efterløn, og

overgang kan bl.a. ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Efterlønsordningen er en

udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne. Du

skal aflevere ansøgningen om efterløn til din a-kasse, som også udbetaler

efterlønnen.

Du kan tidligst få

efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din skriftlige ansøgning

om

efterløn.

Du skal være opmærksom

på, at efterløn er et

engangstilbud

,

men hvis du udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til

arbejdslivet, har du dog ret til én gang at genindtræde i ordningen. Hvis du

derimod

udtræder af ordningen af andre grunde eller mister retten til efterløn, kan

du

ikke genindtræde i ordningen.

Du kan bo i et andet

EØS-land, i Grønland eller på Færøerne og få efterløn. Det kan du læse mere

om

i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et

andet

EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Efterlønsbevis

Hvis du opfylder

betingelserne for efterløn, men gerne vil vente med at gå på efterløn, kan du

få et efterlønsbevis. Det giver dig en række fordele:

-

Ret til at gå på

efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.

-

Ret til at få beregnet

din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset,

hvis

du bevarer din nuværende forsikringsstatus.

-

Ret til at optjene

timer til brug for den skattefri præmie.

Men selv om du har et

efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de

andre betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn. Få derfor din

a-kasse til at kontrollere, om du opfylder betingelserne for efterløn på det

tidspunkt, hvor du ønsker at overgå.

Betingelser for at få efterløn

For

at få efterløn skal du:

-

være fyldt 60 år, men

ikke 67 år,

-

have været medlem af

en a-kasse i sammenlagt mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du er

født

før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemsperiode, hvis du har

været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts 1992 og indtil

overgangen

til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst være 10 år inden for de sidste

15

år,

-

have ret til dagpenge,

hvis du var ledig, eller få overgangsydelse eller delefterløn,

-

have fast bopæl her i

riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

Ret til dagpenge

Det er en betingelse for

at overgå til efterløn, at du har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed,

eller at du får overgangsydelse.

Du skal også være til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Har du

f.eks. på grund af sygdom været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i

længere

tid, skal a-kassen vurdere, om du fortsat er til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Din a-kasse kan oplyse om disse regler.

Når du har fået dit

efterlønsbevis, har du ret til at gå på efterløn, selvom du eventuelt i

mellemtiden

skulle blive syg. Du kan læse mere om efterlønsbevis i folderen

»Efterlønsbeviset

- og den senere overgang til efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli

1999)«.

Din a-kasse kan også oplyse om disse regler.

Hvis du vil gå på

efterløn efter forudgående ledighed, skal du være opmærksom på, at der gælder

særlige begrænsninger i dagpengerettens varighed for personer, der er fyldt

60

år.

Udlandet

Arbejdsløshedsforsikring og

arbejde i udlandet kan som hovedregel ikke tælle med til kravene for

efterløn.

Men der er nogle undtagelser. Få reglerne at vide i a-kassen.

Social pension

Hvis du får udbetalt

dansk social pension, kan du ikke samtidig få efterløn. Det samme gælder med

visse undtagelser, hvis du får udbetalt udenlandsk social pension. A-kassen

kan

oplyse nærmere herom.

Får du

invaliditetsydelse, har du dog ret til efterløn.

Hvis du har en ansøgning

om social pension under behandling, skal du oplyse a-kassen om det.

Efterløn som fuldtidsforsikret/deltidsforsikret

For at have ret til

efterløn som fuldtidsforsikret skal du, udover at opfylde de almindelige

betingelser,

samtidig

have været fuldtidsforsikret i sammenlagt

mindst 5 år inden for de sidste 10 år. Heraf skal du have været

fuldtidsforsikret i de sidste 26 uger, før du overgår til efterløn.

Hvis du er

deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du

efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er 2/3 af satsen

for fuldtidsforsikrede.

Arbejde i efterlønsperioden

De

"gamle" regler om arbejde i 200 timer m.v.

Du er som udgangspunkt

omfattet af de "gamle" regler. Det vil sige, at du skal ophøre

fuldstændigt med dit arbejde, når du overgår til efterløn. Du vil i

efterlønsordningen højst kunne arbejde i 200 timer pr. kalenderår, og du må

ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. Dit arbejde

inden for 200 timers reglen medfører ikke fradrag i efterlønnen.

Hvis du er fritstillet

eller lignende, kan du først overgå til efterløn, når opsigelsesvarslet er

udløbet.

Det gælder også, selv om løn m.v. for resten af ansættelsesperioden udbetales

på én gang som f.eks. fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis du er selvstændig

erhvervsdrivende, kan du kun overgå til efterløn, hvis den selvstændige

virksomhed

ophører helt. Der gælder dog særlige regler for visse mindre jordbrug, der

drives som bibeskæftigelse. Du har også mulighed for at få en tilladelse til

at

drive en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for visse rammer.

Din

a-kasse kan vejlede dig nærmere om de særlige regler herom.

Regler om fleksibel efterløn

Du har også mulighed for

at vælge at fortsætte på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv om du

får efterløn.

Du skal dog være

opmærksom på, at hvis du vælger den fleksible efterløn, gælder dette valg for

hele efterlønsperioden. Har du valgt at være omfattet af 200-timers-reglen,

kan

du efterfølgende vælge at arbejde efter de nye regler.

Hvis du vælger at være

omfattet af de nye regler om den fleksible efterløn, når du går på efterløn,

kan du fortsætte dit arbejde, og du kan arbejde ubegrænset fra første dag. I

den fleksible efterløn medfører dit arbejde fradrag i efterlønnen time for

time.

Hvis du ved overgangen

til efterløn vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan du godt overgå

til efterløn, selv om du får løn m.v. Beløbet vil i dette tilfælde medføre

fradrag i din efterløn.

Hvis du er selvstændig

erhvervsdrivende, kan du overgå til efterløn, hvis arbejdstiden i

virksomheden

nedsættes, eller den selvstændige virksomhed ophører helt. Du har mulighed

for

at få en tilladelse til at drive en selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse

inden for visse rammer. Du kan læse mere herom i pjecen »Om at drive

selvstændig virksomhed samtidig med efterløn«. Din a-kasse kan også vejlede

dig

nærmere om de særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende.

Du kan læse mere om

arbejde i efterlønsperioden under »Arbejde i efterlønsperioden«.

Overgang fra delpension til efterløn

Selv om du i en periode

har fået delpension, er du ikke afskåret fra at overgå til efterløn.

For at kunne få efterløn

som fuldtidsforsikret, er det en betingelse, at du var berettiget til

fuldtidsefterløn

på det tidspunkt, hvor du overgik til delpension. Herudover skal din

ansøgning

om efterløn være afleveret i a-kassen, inden delpensionen bortfalder. Hvis

betingelserne for fuldtidsefterløn ikke er opfyldt, vil du eventuelt kunne få

efterløn efter reglerne for deltidsforsikrede.

Social- og sundhedsforvaltningen

i din kommune og din a-kasse kan rådgive dig om forholdet mellem delpension

og

efterløn.

Hvor meget udgør efterlønnen?

Der er to trin i

efterlønsordningen. Trin 1 svarer i beløb til dagpengene. Trin 2 kan højst

være

82 pct. af dagpengenes maksimum.

Ved overgangen til

efterløn beregnes din efterlønssats, medmindre du allerede får dagpenge. Din

efterlønssats er afhængig af, om du har ret til efterløn som fuldtids- eller

deltidsforsikret. Hvis du har et efterlønsbevis, kan du vælge, om beregningen

skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller på baggrund af

din indtægt m.v. før overgangen til efterløn. Beregningen sker på samme måde,

som hvis du skulle have dagpenge.

Efterlønnen på trin 1

kan ligesom dagpengene højst være 90 pct. af din arbejdsindtægt, men kan dog

aldrig være højere end den maksimale dagpengesats.

Når du skifter til

efterlønnens trin 2, kan du højst få 82 pct. af den maksimale sats. Hvis din

sats på trin 1 var mindre end 82 pct.-satsen, fortsætter du med det beløb, du

fik på trin 1.

Hvis din beregnede

dagpengesats er mindre end 82 pct., har du i visse tilfælde ret til en

mindstesats

på 82 pct. af dagpengenes maksimum.

Satserne m.v. kan du få

oplyst i din a-kasse.

Hvor lang er trin 1-perioden?

Du har ret til efterløn

på trin 1 lige så længe, som du ville have haft ret til dagpenge. Perioden

kan

derfor længst være 30 måneder. Se dog 63-års-reglen nedenfor.

Hvis du har været ledig

og fået dagpenge m.v. før overgangen til efterløn, fragår den periode i din

trin 1-periode. Har du f.eks. været ledig i 12 måneder før overgangen til

efterløn, har du ret til efterløn i 18 måneder på trin 1. Hvis du har været

ledig i 30 måneder eller mere, starter du på trin 2.

Forbruget af din trin

1-periode starter, når du overgår til efterløn. Dette gælder uanset, om du

vælger

at arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen. Det

gælder

også, selv om du på grund af fradrag for f.eks. arbejde i en periode ikke får

udbetalt efterløn.

Hvis du venter med at

overgå til efterløn til du er fyldt 63 år og har du på overgangstidspunktet

ret

til dagpenge i mindst 24 måneder, har du ret til efterløn på trin 1 i hele

efterlønsperioden.

Hvis du har fået

delpension, fragår delpensionsperioden i perioden med ret til efterløn på

trin 1.

Hvis du har fået delpension, før du fylder 63 år, kan du ikke blive omfattet

af

63-års-reglen.

Spørg din a-kasse om

længden af din periode med efterløn på trin 1, før du søger om efterløn.

Arbejde i efterlønsperioden

Frivilligt, ulønnet arbejde

Uanset, om du vælger at

arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen, har du i

visse

tilfælde mulighed for at udføre frivillige, ulønnede aktiviteter uden

begrænsning

eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler. Du kan også

læse mere om frivilligt, ulønnet arbejde i pjecen »Hvad må jeg, når jeg

modtager dagpenge og efterløn?«

Arbejde m.v. her i riget eller i et andet

EØS-land

Arbejde m.v. i

efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Hvis du vælger at arbejde inden for

200-timers-reglen

Lønarbejde

Efter denne regel må du højst

udføre

lønarbejde

i

200 timer hvert kalenderår. Timerne medfører ikke fradrag i din efterløn. I

det

kalenderår, hvor du overgår til efterløn, reduceres de 200 timer dog

forholdsmæssigt.

Selv om arbejdet er ulønnet, skal arbejdstimerne opgøres inden for

200-timers-reglen.

Selvstændig virksomhed

I efterlønsperioden

må du ikke begynde eller videreføre en selvstændig

virksomhed uden at du har fået tilladelse til det.

Du må heller

ikke arbejde i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Arbejde på visse

mindre

jordbrug er dog tilladt inden for 200-timers-reglen. Endvidere er der

mulighed

for at få tilladelse til at drive en mindre selvstændig virksomhed inden for

200-timers-reglen.

Begynder du anden

selvstændig virksomhed, mens du får efterløn, skal du overgå til at arbejde

efter

reglerne om fleksibel efterløn, eller udtræde af efterlønsordningen.

5-ugers-reglen

I de første 5 uger efter

overgangen til efterløn må du ikke arbejde. Perioden regnes fra den dato,

hvor

du overgår til efterløn.

Hvis du arbejder ud over det tilladte

Arbejder du i de første

5 uger i efterlønsperioden, eller arbejder du mere end 200 timer om året

eller

mere end det reducerede timetal i overgangsåret, kan du ikke arbejde efter

200-timers-reglen, men skal overgå til at arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Hvis du ikke ønsker dette, må du udtræde af ordningen.

Den skattefri præmie

Arbejde inden for

200-timers-reglen kan ikke medregnes til optjening af den skattefri præmie

(se

om skattefri præmie i afsnittet - Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i

efterlønnen).

Opgørelse af arbejdstimerne

–

omregning

Din faktiske arbejdstid

må ikke overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Hvis arbejdstiden skal

beregnes ved omregning af indtægten til timer, må den beregnede arbejdstid

heller ikke overstige 200 timer.

Indtægten skal omregnes

til timer, hvis arbejdstiden ikke kan kontrolleres, f.eks. fordi arbejdet

udføres

hjemme eller aflønnes med provision. Det samme gælder, hvis indtægten er

væsentligt højere end normal løn for det pågældende arbejde. Omregningen til

timer sker ved, at indtægten divideres med den gældende omregningssats. Spørg

i

din a-kasse hvis du er i tvivl om din arbejdstid er kontrollabel.

Eksempel:

Indtægt 1.000 kr.

Omregningssats 144,20

(2001)

Beregnet arbejdstid:

1.000 : 144,20 = 6,93

timer.

For visse typer arbejde

er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks.

undervisningsarbejde.

Hvis du som selvbygger

eller medbygger deltager i opførelse eller større ombygning af dit eget hus

eller fritidshus, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor du

personlig deltager. Dine arbejdstimer i perioden med personlig medvirken skal

ikke medregnes ved opgørelsen af de tilladte 200 timer.

Spørg i din a-kasse,

hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid.

A-kassen skal have besked

På efterlønserklæringen

skal du bl.a. oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. Hvis du i

årets

løb arbejder mere end 200 timer, skal du straks give a-kassen besked.

Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger/mere end 200

timer

I særlige tilfælde kan

du få tilladelse til at begynde eller beholde en beskæftigelse, selv om

beskæftigelsen

vil betyde arbejde i de første 5 uger eller mere end 200 timer årligt.

Tilladelsen vil altid

medføre, at indtægten (bruttobeløbet) for arbejde ud over 200 timer

fratrækkes

i efterlønnen.

Det er din a-kasse, der

kan give tilladelse til, at du arbejder i de første 5 uger efter overgangen

til

efterløn eller op til 300 timer pr. kalenderår. Ansøgningen skal afleveres

til

a-kassen, som også kan oplyse nærmere om reglerne.

Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen

Lønarbejde

Vælger du at arbejde efter denne regel, må du have lønarbejde i

ubegrænset omfang i efterlønsperioden, men mod fradrag fra første

arbejdstime.

Du må gerne arbejde lige efter overgangen til efterløn.

Under den fleksible

efterløn er alle former for lønarbejde som udgangspunkt tilladt, men du må

dog

ikke have lønarbejde i en virksomhed, som ejes eller drives af din ægtefælle,

og du må heller ikke have lønarbejde i en virksomhed, som du selv eller din

ægtefælle har bortforpagtet.

Selvstændig virksomhed, som tidligere har

været drevet som din hovedbeskæftigelse

Inden for visse rammer har du mulighed for at videreføre en selvstændig

virksomhed.

Det kan du, hvis du har drevet virksomheden som din hovedbeskæftigelse i

mindst

de 3 seneste hele regnskabsår lige inden overgangen til efterløn.

Du kan enten nedsætte

din arbejdstid til 18 1/2 time fast pr. uge, hvor der sker fradrag for 18 1/2

time pr. uge. Eller du kan videreføre en virksomhed i indtil 962 timer pr.

år,

hvis virksomheden alene er baseret på din egen arbejdskraft. Der er dog

særlige

krav til, hvor høj en indtægt, du må have. Der sker fradrag for alle timer,

dog

mindst 12 timer hver uge.

Du kan læse mere om

selvstændig virksomhed i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig

med efterløn«.

Bibeskæftigelse

Du har også mulighed for at få tilladelse til at drive en mindre

selvstændig virksomhed som din bibeskæftigelse. Dette gælder, både hvis du

ønsker at videreføre eller begynde en bibeskæftigelse i efterlønsperioden.

Det

er dog en betingelse, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400

timer pr. kalenderår. Indtægten i virksomheden må ikke overstige 50.000 kr. i

et kalenderår. Beløbet satsreguleres hvert år og udgør i 2001 53.251 kr. Alle

timer i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen.

Du kan læse mere om

selvstændig virksomhed i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig

med

efterløn«.

Hvis du arbejder ud over det tilladte

Hvis du arbejder mere

end tilladt i den selvstændige virksomhed, stoppes udbetalingen af din

efterløn.

Opgørelse af arbejdstimerne

Opgørelse af

arbejdstimer ved lønarbejde følger reglerne på dagpengeområdet. Som

udgangspunkt

er det din faktiske arbejdstid, der fører til fradrag i efterlønnen. Ved

selvstændig virksomhed skal du opgøre alle de timer, du bruger på

virksomheden.

Spørg i din a-kasse,

hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid.

Den skattefri præmie

Hvis du har fået udstedt

et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du derefter arbejder i mindst

2

år, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er dog en

betingelse, at arbejdet er udført efter den 1. juli 1999.

Du skal som

fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig

virksomhed

som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have haft

arbejde

i mindst 2.496 timer. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et EØS-land.

Efter du har opfyldt

kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver

gang du har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids-

eller

deltidsforsikret.

Præmien for hver 481

timers arbejde svarer til ca. 9.200 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca.

6.100 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange

481

timer. Perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år nedsætter præmien.

Du kan få udbetalt din

skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler

præmien.

Din a-kasse kan vejlede

dig nærmere om præmieordningen.

A-kassen skal have besked

Hvis du arbejder mod

fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter

den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du oplyse om

bl.a.

arbejde og indtægter i perioden.

Indtægter, der nedsætter efterlønnen

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse, som du har optjent inden du gik på efterløn, medfører

fradrag. Du skal ved overgangen til efterløn have fradrag for

feriegodtgørelse

udbetalt for både tidligere og løbende optjeningsår. Der skal ske fradrag i

efterlønnen uanset om udbetalingen af feriegodtgørelsen sker i perioden med

efterløn, før overgangen til efterløn, eller selvom du ikke hæver

feriegodtgørelsen. Du får ikke efterløn for de dage, som du får

feriegodtgørelse for. Hvis feriegodtgørelsen (bruttobeløbet) er mindre end

efterlønnen, kan du få suppleret op, så din indtægt svarer til det, du

normalt

får i efterløn. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, medfører

feriegodtgørelse fradrag i efterlønnen, uanset om godtgørelsen er optjent før

eller efter overgangen til efterløn. Hvis du allerede ved overgangen til

efterløn vælger at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn, skal der

først

ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelse, når du holder ferien.

Feriegodtgørelse fra arbejde inden for 200-timers-reglen medfører ikke

fradrag.

Skattepligtige beløb for

borgerlige ombud og offentlige

og private hverv

Det kan være beløb, som

du får for at være medlem af en skolebestyrelse, et menighedsråd, et nævn,

eller for at være bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, en bank, et

boligselskab, et vandværk eller en grundejerforening. Fradraget beregnes ved,

at indtægten divideres med omregningssatsen. Det antal timer, der fremkommer,

trækkes fra i antallet af »efterlønstimer«. Denne regel gælder både, hvis du

arbejder efter 200-timers-reglen, og hvis du arbejder efter reglerne om

arbejde

mod fradrag i efterlønnen.

Indtægt

for særlige hverv som borgmester, rådmand og

kommunal udvalgsformand

Hvis du arbejder efter

200-timers-reglen, medfører sådanne indtægter i efterlønsperioden fuldt

fradrag

i efterlønnen, det vil sige, at efterlønnen nedsættes krone for krone. Hvis

du

arbejder mod fradrag i efterlønnen, sker fradrag efter omregning med

omregningssatsen.

Indtægter af

løbende pension

, som er oprettet som

led i et tidligere ansættelsesforhold.

Disse indtægter medfører fradrag. Fradraget sker på baggrund af den samlede

pension på årsbasis. Hvis du får efterløn på trin 1, sker fradraget med 55

pct.

af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Får du efterløn på trin 2, sker

fradraget med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Denne regel

gælder både, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen, og hvis du arbejder

efter reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Særligt for indtægter for hverv

Hvis du har valgt

200-timers-reglen, men ikke udnytter din ret til at arbejde i op til 200

timer

i et kalenderår, kan du i stedet opgøre indtægter for borgerlige ombud m.v.

inden for de tilladte 200 timer. Tal med din a-kasse om den mulighed.

Indtægter, der ikke påvirker efterlønnen

Uanset om du arbejder

efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen, er der en række

indtægter, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Det gælder blandt andet:

-

Feriegodtgørelse fra

arbejde inden for 200-timers-reglen.

-

Dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen.

-

Indtægt for at være

menigt medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd m.v.

-

Indtægt for at være

nævning, domsmand, lægdommer, vidne eller tilforordnet ved valg.

-

Udbetaling af

kapitalpensioner eller kapitalforsikringer.

-

Udbetaling fra

opsparings- eller forsikringsordninger - herunder livrente - der ikke er led

i

et tidligere ansættelsesforhold.

-

Ydelser efter lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension (dansk ATP).

-

Pension efter

ægtefælle/registreret partner eller samlever.

-

Erstatninger, f.eks.

erstatninger, der udbetales efter arbejdsskader eller ulykkestilfælde.

-

Krigsskadeerstatning,

renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver.

-

Livsvarige ydelser på

finansloven til kunstnere og deres efterladte.

-

Forskellige ydelser i

forbindelse med arbejdsophør, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse efter

funktionærloven.

-

Indtægt ved salg af

erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.

-

Forpagtningsafgift

eller indtægt ved udlejning, når udlejningen ikke kan betragtes som

erhvervsmæssig.

-

Overskud af egen

bolig.

-

Renter, udbytte af

aktier og lignende, arv, gaver og gevinster.

-

Underholdsbidrag.

-

Tantieme, gratiale,

bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling.

-

Licensafgifter,

biblioteksafgifter og KODA/GRAMEX afgifter.

-

Invaliditetsydelse

efter lov om social pension.

Invalidepension

Du bør spørge din

a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører fradrag eller

ej.

Pligter over for a-kassen

I efterlønsperioden skal

du fortsat være medlem af a-kassen og betale medlemsbidrag.

Du har pligt til at

oplyse din a-kasse om alt, hvad der kan have betydning for din ret til

efterløn. Du skal straks give a-kassen besked, hvis du begynder at arbejde

mere

end 200 timer pr. år, hvis du bliver berettiget til pension eller tilsvarende

ydelser, eller hvis du ansøger om førtidspension. Du skal også give a-kassen

besked, hvis du påtager dig et hverv, hvis du deltager i frivillige ulønnede

aktiviteter, eller hvis du tager til udlandet.

Hvis du arbejder efter

200-timers-reglen, skal du ved hvert kalenderårs afslutning udfylde en

efterlønserklæring,

hvor du bl.a. skal oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. A-kassen

skal have erklæringen senest 11. januar.

Hvis du arbejder mod

fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter

den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du også oplyse om

bl.a. arbejde og indtægter i perioden.

Der gælder særlige

regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på

Færøerne.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere herom.

Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i

Grønland eller på Færøerne

Du kan bo og arbejde i

et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis

du

arbejder, kan de særlige lovvalgsregler betyde, at du skal

arbejdsløshedsforsikres

i det andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Men du kan fortsat få din

efterløn.

Alle de særlige forhold

for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i

Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i pjecen »Om efterløn eller

overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller

på Færøerne«.

Ophold i udlandet

I efterlønsperioden skal

du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Du kan opholde dig i

lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder

hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i lande uden

for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses efterlønnen,

når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du

vil tage fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne,

standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager fast ophold

her

i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget

udbetalingen

af efterløn.

Hvis du arbejder i

udlandet, skal dette arbejde opgøres inden for 200-timers-reglen eller

medføre

fradrag, hvis du har valgt at arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Du skal give din a-kasse

besked, hvis du har planer om at være i lande uden for EØS-området, Grønland

eller Færøerne i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i lande

uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i mere end 3 måneder.

A-kassen ordner det praktiske

Hvis du har yderligere

spørgsmål om efterløn, kan du spørge i din a-kasse. Det er også i a-kassen,

du

kan få ansøgningsskemaet til efterløn. Skemaet afleveres eller sendes til

a-kassen, som afgør, om du er berettiget til efterløn.

A-kassen beregner din

efterlønssats og sørger for udbetalingen af efterlønnen.

4) Efterlønsbeviset

– og den senere overgang til efterløn

(Hvis du er fyldt 60 år

før 1. juli 1999)

Arbejdsdirektoratet,

juli 2001

Tillykke med dit efterlønsbevis

Beviset giver dig

følgende rettigheder:

-

Ret til senere at gå

på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.

-

Ret til at få beregnet

din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset,

hvis

du bevarer din nuværende forsikringsstatus.

-

Ret til at optjene

timer til brug for den skattefri præmie.

Du skal være opmærksom på

Selv om du har et

efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de

andre

betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn.

Det betyder, at du ved

overgangen til efterløn skal kunne opfylde betingelserne for ret til

dagpenge,

herunder beskæftigelseskravet, bortset fra kravet om manglende rådighed på

grund af sygdom. Hvis du er ledig, må du ikke have opbrugt din dagpengeret.

Du skal være medlem af

en dansk a-kasse, og du skal fortsætte som medlem af a-kassen. Hvis du får

afbrydelser i din medlemsperiode, kan det have konsekvenser for din ret til

efterløn. Tal med din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Endelig er det en

betingelse for, at du kan overgå til efterløn, at du på overgangstidspunktet

har fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller et andet

EØS-land.

Da du er fyldt 60 år før

den 1. juli 1999, skal du ikke betale det særlige efterlønsbidrag, men alene

medlemsbidrag til a-kassen. Når du overgår til efterløn, nedsættes

medlemsbidraget

til a-kassen.

Der gælder særlige

regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på

Færøerne

og skal på efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller

overgangsydelse

ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.

Overgang til efterløn sker efter de »gamle« regler

Når du ønsker at gå på

efterløn, skal du sende en ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst overgå

til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din ansøgning. Du kan

søge om efterløn på et særligt ansøgningsskema, som du kan få i din a-kasse.

Selv om du har ret til

efterløn efter de gamle regler, kan du fra den 1. juli 1999 vælge at være

omfattet

af nogle af de nye regler. Det gælder særligt muligheden for at have

lønarbejde

ubegrænset i efterlønsperioden, samt retten til at optjene den skattefri

præmie. Du kan læse mere herom i pjecen »Om at få efterløn (Hvis du er fyldt

60

år før 1. juli 1999)«, som du kan få i din a-kasse.

Skattefri præmieordning

Hvis du har fået udstedt

et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du efter den 1. juli 1999

arbejder

i mindst 2 år, kan du optjene en skattefri præmie. Arbejdet til 2 års kravet

og

til præmie kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.

Hvis du er

fuldtidsforsikret lønmodtager, skal du arbejde i mindst 3.120 timer i mindst

2

år. Det samme timetal gælder for en kombinationsforsikret. Er du

deltidsforsikret, skal du arbejde i mindst 2.496 timer. Er du selvstændig

erhvervsdrivende, skal du drive virksomhed i væsentligt omfang i perioden.

Efter du har opfyldt

kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver

gang du arbejder i 481 timer. Dette gælder uanset om du er fuldtids- eller

deltidsforsikret.

Præmien for hver 481

timers arbejde svarer til ca. 9.173 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca.

6.115 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange

481

timer. Vær opmærksom på, at perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år

nedsætter præmien.

Du kan få udbetalt din

skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler

præmien.

Din a-kasse kan vejlede

dig nærmere om præmieordningen.

Er du i tvivl

Hvis du er i tvivl, kan

du i din a-kasse få nærmere vejledning om dine rettigheder i forhold til

efterløn

og optjening af præmie.

5) Om

ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i

Grønland eller på Færøerne

Arbejdsdirektoratet,

juli 2001

Efterløn er et tilbud

til personer mellem 60 og 65 år, som giver mulighed for en gradvis

tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet.

Hvis du er fyldt 60 år

før 1. juli 1999, har du ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor

du

fylder 67 år.

For at have ret til

efterløn skal du have været medlem af en a-kasse i en vis periode. Det er

også

en betingelse, at du har ret til dagpenge eller modtager dagpenge eller

overgangsydelse. Der er særlige regler for de 50-54-årige medlemmer, der har

mistet retten til dagpenge, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og

efterlønsbidrag kan opfylde kravet om medlemsperiode for ret til efterløn ved

det fyldte 60. år.

Det kan du læse mere om

i pjecen

Om at

få fleksibel efterløn

(for medlemmer, som er fyldt 60 år den 1.

juli 1999 eller senere) og i pjecen

Om at få efterløn

(for medlemmer, som

er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Hvis du har arbejdet

eller været forsikret i udlandet i en periode, er det ikke sikkert, at dine

forsikrings- og arbejdsperioder herfra kan tælles med, når det skal beregnes,

om du har ret til efterløn i Danmark. Det kan du læse mere om i denne pjece.

Kravet om medlemsperiode

For at have ret til

efterløn skal du som udgangspunkt blandt andet have været medlem af en dansk

a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt 25 år inden for de

sidste 30 år. Dette krav gælder for alle, der bliver indmeldt i en a-kasse

fra

den 1. juli 1999.

Overgangsregler

Hvis du er

født før den 1. marts 1952,

kan du

opfylde kravet om medlemskab ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992

til

det fyldte 60. år. Din medlemsperiode skal dog mindst udgøre 10 år inden for

de

sidste 15 år. Du skal samtidig have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1.

april

1999.

Hvis du er

født før den 1. juli 1964,

kan du

opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ved uafbrudt

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til det

fyldte

60. år. Din medlemsperiode skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste

25

år.

Hvis du er

født før den 1. april 1959,

er det

tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april

1999.

Medlemmer, der ikke skal betale efterlønsbidrag

Hvis du er fyldt 60 år

før 1. juli 1999 eller modtager overgangsydelse, skal du ikke betale

efterlønsbidrag.

Forsikringsperioder i udlandet

Som hovedregel skal du

have været medlem af en dansk a-kasse i den nødvendige medlemsperiode. Når

visse betingelser er opfyldt, kan du dog medregne forsikringsperioder fra et

andet EØS-land eller fra Færøerne.

Forsikringsperioder i EØS-lande

EØS-landene er:

Belgien, Finland,

Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein,

Luxembourg,

Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Du kan medregne

forsikringsperioder fra et andet EØS-land, hvis:

-

du lige før din

forsikringsperiode i EØS-landet har været medlem af en dansk a-kasse i mindst

1

år, og du samtidig har haft bopæl og ophold i Danmark,

og

-

du har efterbetalt

efterlønsbidrag for den nødvendige periode ved din tilbagevenden til den

danske

arbejdsløshedsforsikring.

Disse betingelser skal

også opfyldes, hvis du har været grænsearbejder, det vil sige, hvis du har

bevaret din bopæl i Danmark, men på grund af arbejde i et andet EØS-land har

været forsikret i dette land.

Dine forsikringsperioder

i et EØS-land kan højst udgøre halvdelen af den nødvendige

forsikringsperiode.

Hvis du skal opfylde

kravet om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år, kan du højst medregne

forsikringsperioder fra et andet EØS-land på i alt 12 ½ år. Det er en

betingelse, at du har efterbetalt efterlønsbidrag for den nødvendige periode.

Hvis du f.eks. er fyldt

37 år den 1. juli 1999, skal du have uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra og

med den 1. juli 1999 til det fyldte 60. år. Du skal derfor have været medlem

i

mindst 23 år for at kunne gå på efterløn som 60-årig. Du kan derfor i dette

tilfælde højst medregne op til 11 ½ år fra et andet EØS-land til

opfyldelse af kravet om medlemsperiode, hvis du går på efterløn som 60-årig.

Du

skal samtidig have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999.

Forsikringsperioder på Færøerne

Hvis du har været

omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring, kan du medregne

forsikringsperioder

fra Færøerne, hvis:

-

du før din

forsikringsperiode på Færøerne har været medlem af en dansk a-kasse

og

-

du har efterbetalt

efterlønsbidrag for den nødvendige periode ved din tilbagevenden til den

danske

arbejdsløshedsforsikring.

Hvis disse 2 betingelser

er opfyldt, kan du medregne forsikringsperioder, som ligger efter den 1. juni

2001 fra Færøerne med ¾ af den nødvendige forsikringsperiode.

Forsikringsperioder

før den 1. juni 2001 fra Færøerne kan medregnes fuldt ud.

Om efterbetaling af efterlønsbidrag

Når du vender tilbage

til en dansk a-kasse efter en forsikringsperiode i et EØS-land eller på

Færøerne,

skal a-kassen tage stilling til, om du fortsat har tilstrækkelige

forsikringsperioder til at gå på efterløn.

Hvis dette er tilfældet,

skal a-kassen vurdere, om du har mulighed for at efterbetale det nødvendige

efterlønsbidrag. Som hovedregel skal dine forsikringsperioder være uafbrudte,

men der er dog mulighed for at efterbetale efterlønsbidraget for korte

afbrydelser i forsikringsdækningen.

Det er vigtigt, at du

får vejledning i din a- kasse, når du tager til udlandet for at arbejde, og

når

du vender tilbage til den danske arbejdsløshedsforsikring.

Du skal være opmærksom

på, at efterbetalingen af efterlønsbidrag kan udgøre et forholdsvis stort

beløb, afhængig af varigheden af dit ophold i udlandet.

Hvis du i en periode har

haft arbejde i et land uden for EØS og Færøerne, men har bevaret dit

medlemskab

af en dansk a-kasse, kan denne medlemsperiode medregnes, når den nødvendige

forsikringsperiode

skal opgøres. Det samme gælder, hvis du under arbejde i et andet EØS-land

eller

på Færøerne har kunnet bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En

betingelse

for ret til efterløn er, at du har betalt det nødvendige efterlønsbidrag.

Arbejdsperioder

Du skal have ret til

dagpenge eller være på dagpenge, overgangsydelse mv., når du skal på

efterløn.

Ret til dagpenge kræver blandt andet, at du opfylder beskæftigelseskravet.

Du

kan som hovedregel kun gå på efterløn, hvis din dagpengeret helt eller

delvist

er optjent på baggrund af arbejde i Danmark.

Du kan dog gå på

efterløn, hvis du:

-

opfylder kravet om

medlemsperiode på baggrund af arbejdsløshedsforsikring i Danmark,

og

-

har haft 26 ugers

lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark eller har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 26 uger inden for de sidste 3 år.

Hvis du som

fuldtidsforsikret har haft 26 ugers lønarbejde i udlandet, har du mulighed

for

at kombinere de 26 ugers lønarbejde med efterfølgende drift af selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang i Danmark.

Særligt om arbejdsperioder på Færøerne

Efter den 1. juni 2001

kan du som hovedregel ikke gå på efterløn, hvis din dagpengeret er optjent

helt

eller delvist på Færøerne.

Du kan dog gå på

efterløn, hvis du:

opfylder kravet om en

medlemsperiode på baggrund af arbejdsløshedsforsikring i Danmark,

og

har haft 13 ugers

lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark eller har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 13 uger inden for de sidste 3 år.

Der er særlige regler

for arbejdsperioder på Færøerne før den 1. juni 2001. Dette kan din a-kasse

oplyse dig om.

Arbejde i udlandet, der sidestilles med arbejde i Danmark

Ved visse former for

arbejde i udlandet gælder særlige regler.

Arbejde ved EU's

institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande eller

som

udsendt i et andet EØS-land samt arbejde i Grønland sidestilles med arbejde i

Danmark. Dette gælder dog kun, hvis du

samtidig

har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse. Der gælder særlige regler

for,

hvornår du i disse situationer kan bevare dit medlemskab af en dansk a-kasse.

Det kan du læse mere om i pjecen »

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS«.

Videre sidestilles

arbejde i udlandet for organisationer, som Danmark er medlem af, med arbejde

i

Danmark. Det gælder dog kun, hvis arbejdet udføres på internationale vilkår,

og

forudsat at du bevarer dit medlemskab af en dansk a-kasse.

Arbejde i lande uden for

EØS og Færøerne for en dansk arbejdsgiver, arbejde på en dansk ambassade

eller

arbejde som u-landsfrivillig sidestilles med arbejde i Danmark. Dette gælder

dog kun, hvis du

samtidig

har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse, og hvis arbejdet giver ret

til

optagelse i en dansk a-kasse.

Dokumentation

Du skal selv fremlægge

skriftlig dokumentation for dine forsikrings- og arbejdsperioder i udlandet.

Inden for EØS vil dokumentationen normalt være en attest E 301. For Færøerne

vil dokumentationen normalt enten være en attest N 301 eller bilaget til den

aftale om arbejdsløshedsforsikring, der i 1992 er indgået mellem Færøerne og

Danmark. Din a-kasse kan hjælpe dig med at få disse attester.

Nærmere oplysninger

Hvis du vil vide mere, kan du spørge i din a-kasse.

Lignende dokumenter