Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. marts 2005 af Bent Bøgsted (DF),
Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden
modregning i efterlønnen
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at
fremsætte forslag om ændring af reglerne om efterlønnen, således at det
bliver
muligt at tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.
Bemærkninger til forslaget
Under valgkampen i begyndelsen af 2005 fremlagde Socialdemokraterne
en idé om, at efterlønsmodtagere skulle kunne tjene 30.000 kr. årligt, uden
at
der sker modregning i efterlønnen. Ideen fik umiddelbart en positiv
modtagelse
fra partierne: Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk
Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Venstre. Disse partier, bortset fra
Kristendemokraterne,
har i dag en repræsentation i Folketinget på i alt 105 mandater.
Det nuværende forlig om efterlønnen går tilbage til 1998, hvor
de daværende regeringspartier, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre,
sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti blev enige om den
udformning,
som efterlønnen har i dag.
I dag sker der en modregning af supplerende arbejde time for
time i efterlønnen. I praksis betyder det, at de fleste ikke reelt får noget
ud
Læs alt
af at arbejde som efterlønsmodtagere, medmindre de har en meget høj timeløn.
I det omfang efterlønnere alligevel arbejder og tjener en ekstra
skærv, er det ofte en indkomst, som holdes »uden for« den almindelige
indkomstopgørelse, dvs. »sort indkomst«.
Kort om efterlønnen
Man kan tidligst gå på efterløn, når man fylder 60 år. Man skal
være opmærksom på, at der gælder særlige regler, afhængigt af hvilken
efterlønsordning man er omfattet af (om man er fyldt 60 år før eller efter
den
1. juli 1999).
Efterløn gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra
arbejdsmarkedet, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset mod fradrag i
efterlønnen.
Der er flere økonomiske fordele, hvis man bliver længere på
arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Man kan opnå efterløn med en
højere sats, eventuelt et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at
optjene en skattefri præmie.
Udskyder man overgangen til efterløn, er det dog en god idé
først at søge om et efterlønsbevis gennem sin a-kasse. Beviset giver en række
særlige fordele og rettigheder.
Arbejdsdirektoratet har udgivet en række pjecer om efterlønnen: »Om
at få fleksibel efterløn«, maj 2003, »Efterlønsbeviset – og den senere
overgang
til efterløn«, august 2001, »Om at få efterløn«, august 2001,
»Efterlønsbeviset
– og den senere overgang til efterløn«, juli 2001, »Om ret til efterløn
efter
arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på
Færøerne«, juli 2001.
Der henvises til bilag 1, hvor tekstindholdet af pjecerne er
optrykt.
Beslutningsforslagets indhold
Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2005
at fremsætte forslag om ændring af efterlønnen, således at det bliver muligt
at
tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.
Forslagsstillerne finder det rimeligt, at efterlønnere skal
kunne tjene op til 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.
Det vil betyde, at efterlønneren får mulighed for at bevare en
vis tilknytning til arbejdsmarkedet og have ansættelse i en kort periode i
»sit«
gamle firma, f.eks. i spidsbelastningsperioder, uden at miste efterløn time
for
time. Med andre ord kan det betale sig at yde en ekstra indsats.
Skriftlig fremsættelse
Bent
Bøgsted
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene
30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen.
(Beslutningsforslag nr. B 48).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
5 pjecer fra Arbejdsdirektoratet om efterløn
1) Om
at få fleksibel efterløn
Arbejdsdirektoratet Maj 2003
Denne pjece beskriver i
hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder
60
år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du har konkrete spørgsmål om din
efterløn, kan du spørge din a-kasse.
Den fleksible efterløn
Du kan gå på efterløn,
når du fylder 60 år.
Den fleksible efterløn
gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det
nu
er tilladt at arbejde ubegrænset mod fradrag i efterlønnen.
Men der er også flere
økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med
at
gå på efterløn. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et
lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie.
De særlige rettigheder
forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Med et efterlønsbevis er du
yderligere sikret retten til at gå på efterløn på et hvilket som helst
tidspunkt, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på
grund
af sygdom.
Samtidig med indførelsen
af den fleksible efterløn blev folkepensionsalderen sat ned til 65 år for
alle,
der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Hvad er et efterlønsbevis?
Efterlønsbeviset er en
erklæring fra din a-kasse om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn
på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Du kan læse om betingelserne under
»
Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?«
Du kan få udstedt et
efterlønsbevis, når du fylder 60 år - også selv om du bor i udlandet.
Opfylder
du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst blive
udstedt
med virkning fra det tidspunkt.
Cirka 2 måneder før du
fylder 60 år, sender a-kassen dig et ansøgningsskema, som du skal udfylde og
sende tilbage til a-kassen. Beviset har tidligst virkning fra det tidspunkt,
hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning om et efterlønsbevis.
Husk
derfor at sende ansøgningen til din a-kasse!
Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?
Hovedbetingelsen for at
få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60
år, men ikke 65 år.
Derudover skal du
opfylde disse betingelser:
Medlemsperiode og efterlønsbidra
g
Hovedreglen er, at du
skal have været medlem af en a-kasse - og indbetalt efterlønsbidrag - i
mindst
25 år inden for de seneste 30 år.
Men der er en
overgangsordning. Denne ordning sikrer, at alle, der kunne opfylde kravet om
medlemskab
efter de tidligere regler, får mulighed for at gå på efterløn efter de nye
regler.
Hvis
du er født før den 1. marts 1952,
kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem
af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år.
Perioden
skal mindst være på 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal også have
indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.
Hvis
du er født mellem den 1. marts 1952 og den 1. april 1959,
kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du har været medlem af en
a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal dog have indbetalt
efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til dit fyldte 60. år.
Hvis
du er født før den 1. juli 1964
,
kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du
uafbrudt har været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag fra den
1.
juli 1999 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden med efterlønsbidrag skal
mindst være på 20 år inden for de seneste 25 år.
Ret til dagpenge
Du skal have ret til
dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver
udstedt,
eller du skal modtage overgangsydelse.
Det betyder bl.a., at du
skal opfylde det gældende beskæftigelseskrav, eller - hvis du er ledig - må
din
ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op.
Desuden skal du være til
rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal derfor vurdere, om du fortsat er
til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning
hertil i længere tid på grund af sygdom.
Udlandet
Du skal være opmærksom på, at
arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til
kravene for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser. Din a-kasse kan
oplyse dig om reglerne.
Pensionsformuen
For at få et efterlønsbevis skal
a-kassen opgøre værdien af din pensionsformue lige før dit fyldte 60. år.
A-kassen skal lave
opgørelse over alle dine pensioner til brug for at beregne og vejlede om
fradrag
i efterlønnen. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger fra bl.a.
pensionskasser og de myndigheder, der forvalter pensionsordningerne. De
indberettede pensionsbeløb skal suppleres med dine egne oplysninger.
Hvis du venter med at gå på efterløn
Når du har fået et
efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på
efterløn.
Disse betingelser skal være opfyldt:
-
Du skal have et
efterlønsbevis.
-
Du skal vente med at
gå på efterløn til mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra.
-
Du skal efter denne
dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig
virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have
haft arbejde i mindst 2.496 timer.
-
Du må ikke have
modtaget delpension.
Når du opfylder
betingelserne, kan du opnå disse fordele:
Højere efterløn
Du vil få ret til
efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed.
Størrelsen af efterlønnen bliver kun begrænset af den højeste dagpengesats.
Og
efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end
den, der står i beviset.
Mindre fradrag i efterlønnen
Der vil kun ske fradrag
for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold og som
udbetales
løbende i perioden med efterløn.
Skattefri præmie
Du vil få ret til at
optjene en skattefri præmie. Præmien optjenes, hvis du helt eller delvist
fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion hver gang du har
arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om
ugen
i ét kvartal. Der kan højst ske optjening af præmie for 12 gange 481 timer.
Hver portion udgør ca. 9.200 kr. for fuldtidsforsikrede og ca. 6.100 kr. for
deltidsforsikrede
i 2001. Præmien kan højst blive på i alt ca. 110.000 kr./ 73.400 kr. i
2001-tal. Arbejdet kan udføres både her i riget (Danmark, Grønland og
Færøerne)
og i et andet EØS-land.
Præmien udbetales som et
engangsbeløb, når du fylder 65 år. Det er a-kassen, som udbetaler præmien.
Det er en betingelse for
at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag.
Hvornår har du ret til at overgå til efterløn?
Du kan gå på efterløn
fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension.
Det er ikke en
betingelse for at gå på efterløn, at du har fået et efterlønsbevis.
Men du skal stort set
opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for
at
få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et
efterlønsbevis,
kan du overgå til efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for
arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du kan læse mere under »
Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?«
På efterlønstidspunktet
skal du have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.
Modtager du ydelser
efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du
ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på
overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med
efterlønnen.
Ønsker du at overgå fra
delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal du søge om efterløn inden
delpensionen bortfalder.
Ønsker du at overgå fra
overgangsydelse til efterløn, skal du søge om efterløn inden retten til
overgangsydelse
udløber. Du skal skriftligt søge om efterløn hos din a-kasse. Efterløn kan
tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din ansøgning.
Husk
derfor at sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse!
Efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret
Hovedreglen for at få
efterløn som fuldtidsforsikret er, at du i sammenlagt mindst 10 år inden for
de
seneste 15 år har været fuldtidsforsikret, heraf mindst 52 uger lige før
overgangen
til efterløn.
Hvis du er
født før den 1. juli 1949
,
kan du også opfylde kravet om
fuldtidsforsikring, hvis du har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1.
juli 1999, indtil du overgår til efterløn. Du skal dog mindst have været
fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger
lige
inden du overgår til efterløn.
Hvis du er
deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du
efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er på 2/3 af
satsen
for fuldtidsforsikrede.
Hvor meget kan du få?
Størrelsen af din
efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i
hele
efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har
tjent. Men dog højst dagpengenes maksimumbeløb.
Går du på efterløn
mindre end to år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan efterlønnen
højst være på et beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats.
Det
er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på 535 kr. og 357 kr. om
dagen (2001). Det svarer til ca. 139.000 kr. for en fuldtidsforsikret og ca.
93.000 kr. for en deltidsforsikret om året (2001).
Venter du med at gå på
efterløn til mindst 2 år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan du
derimod få ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats. Du
skal samtidig have haft tilstrækkeligt arbejde - se under
»
Hvis du venter med at gå på efterløn«.
Den
højeste dagpengesats er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på
588 kr. og 392 kr. om dagen (2001). Det svarer til ca. 153.000 kr. for en
fuldtidsforsikret og ca. 102.000 kr. for en deltidsforsikret om året (2001).
Hvis du på
efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis
blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der står på
efterlønsbeviset.
Overgår du fra
overgangsydelse til efterløn, får du udbetalt en fast sats på 82 pct. af den
højeste dagpengesats som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret.
Fradrag for pensioner
I dette afsnit beskrives
hovedprincipperne for fradrag i efterlønnen for pensioner.
Fradraget for din
pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type
pensionsopsparing,
der er tale om.
Hvis
du går på efterløn, før 2-års-reglen kan opfyldes,
har alle dine pensionsordninger indflydelse
på din efterløn. Dette gælder, hvad enten der er tale om
alderspensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer,
kapitalforsikringer eller andre pensionsopsparinger. Både private ordninger
og
ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, skal fradrages. Det
er
uden betydning, om pensionen kommer til udbetaling eller ej, eller om den
først
kan komme til udbetaling, når du fylder 65 eller 67 år.
Der skal dog ikke ske
fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever,
arbejdsmarkedets
tillægspension ATP, eller pension til efterlevende børn.
Den pension, der bliver
lagt til grund for fradraget, er værdien af pensionsformuen ved det fyldte
60.
år eller den årlige ydelse. Det gælder såvel danske som udenlandske
pensionsordninger.
For
pensioner med løbende livsvarige ydelser
beregner a-kassen fradraget i et pensionsbeløb, der svarer til 80 pct.
af værdien af den årlige ydelse (pensionstilsagnet), som du kan få som
60-årig.
For
alle øvrige pensionsordninger
(f.eks.
kapitalpensioner og ratepensioner) beregner a-kassen en årlig ydelse på
grundlag af den pensionssum, der er på 60-års-dagen. Den årlige ydelse
opgøres
som 5 pct. af pensionssummen. Fradraget i efterlønnen sker herefter med 60
pct.
af den årligt beregnede ydelse.
Hvis der i dine
pensioner indgår
ordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold, og kommer de til løbende udbetaling
i
efterlønsperioden,
skal der ske fradrag for de udbetalte beløb.
Bundfradraget kan ikke benyttes.
Fradraget sker fra det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Fradraget er på
50
pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Bundfradrag
Før det årlige fradrag for dine
pensionsordninger skal beregnes, skal der fratrækkes et bundfradrag på mindst
10.600 kr. Der gælder dog en særlig overgangsordning, hvis du får udstedt et
efterlønsbevis i perioden 1999 til 2002. Bundfradraget udgør følgende:
2001: 21.300 kr. årligt
2002: 16.000 kr. årligt
Bundfradraget kan
anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet
som
led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i
efterlønsperioden.
Fra overgangsydelse
Overgår du til efterløn
fra overgangsydelse, skal der kun ske fradrag for udbetalte pensioner, der er
led i et tidligere ansættelsesforhold. Der er intet bundfradrag, og fradraget
sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Eksempler
på fradragets beregning: Fradrag for livsvarige årlige ydelser
Hvis dit årlige
pensionstilsagn er på 100.000 kr., og pensionen ikke kommer til udbetaling i
efterlønsperioden, skal der årligt fratrækkes 41.640 kr. i efterlønnen. Der
er
i dette eksempel regnet med et bundfradrag på 10.600 kr.
Det årlige fradrag er
beregnet på denne måde:
80 pct. af 100.000 kr. =
80.000 kr.
80.000 kr. - 10.600 kr.
= 69.400 kr.
60 pct. af 69.400 kr. =
41.640 kr.
Fradrag for øvrige pensionsordninger
Hvis værdien af depotet
ved dit fyldte 60. år er på 500.000 kr., skal der årligt fratrækkes 8.640 kr.
i
efterlønnen. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på 10.600 kr.
Det årlige fradrag er
beregnet på denne måde:
5 pct. af 500.000 kr. =
25.000 kr.
25.000 kr. - 10.600 kr.
= 14.400 kr.
60 pct. af 14.400 kr. =
8.640 kr.
Hvis
du først går på efterløn, når 2-års-reglen er opfyldt
Der skal kun ske fradrag
i efterlønnen for pension fra ordninger, som er oprettet som led i et
ansættelsesforhold,
og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden.
Fradraget i efterlønnen
udgør 55 pct. af det udbetalte beløb før skat.
Hvis en pension, som er
oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke kommer til udbetaling i
efterlønsperioden,
påvirker den ikke efterlønnen.
Eksempel
på beregning af fradrag for pension, som er oprettet som led i et
ansættelsesforhold:
Hvis din årlige løbende
udbetaling af pension udgør 100.000 kr., vil det årlige fradrag i din
efterløn
udgøre 55.000 kr.
Det årlige fradrag er
beregnet på denne måde:
55 pct. af 100.000 kr. =
55.000 kr.
Arbejde i efterlønsperioden
Frivilligt, ulønnet arbejde
Du har i visse tilfælde
mulighed for at udføre frivillige ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller
fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler.
Arbejde m.v. her i riget eller i et andet EØS-land.
Arbejde m.v. i
efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.
Lønarbejde
I efterlønsperioden har du ret
til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne skal fratrækkes i
efterlønnen.
Fradrag for arbejde sker
efter reglerne for fradrag i dagpenge, d.v.s. time for time. Reglerne om
supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel
gælder også ved arbejde i efterlønsperioden.
Selvstændig virksomhe
d
I efterlønsperioden kan
du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid.
Du kan også få
tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i efterlønsperioden.
Timer ved selvstændig
virksomhed fratrækkes også i efterlønnen.
Du kan læse mere i
pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.«
Indtægter, der skal trækkes fra efterlønnen
Feriegodtgørelse og
ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder
ferien. Feriegodtgørelsen der ved flytning til udlandet udbetales som et
engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen. Hvis din
feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end
fradraget
i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Hvis du holder
ferie
i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til
timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer.
Der sker også fradrag i
efterlønnen for andre indtægter. Det gælder:
-
Løn, rådighedsløn m.v.
for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i
stedet
herfor.
-
Indtægter fra
borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde.
-
Indtægter fra
genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger,
fotografier,
teaterstykker og film m.v.
-
Legater.
Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen
En række indtægter skal
ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder:
-
Licensafgifter,
biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende.
-
Efterlevelseshjælp i
henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik.
-
Erstatninger, herunder
erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
-
Krigsskadeserstatning,
renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, livsvarige ydelser
på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
-
Efterløn efter § 8 i
funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven,
godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 4, stk. 3 i Hovedaftalen og § 2 b
m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter §
2 a
i funktionærloven eller godtgørelse
efter ligebehandlingslovene.
-
Indtægt ved salg af
erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.
-
Forpagtningsafgift.
-
Indtægt ved udlejning,
der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
-
Renter, aktieudbytter
og lignende, arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag.
-
Invaliditetsydelse.
-
Invalidepensioner.
Ophold i udlandet
I efterlønsperioden skal
du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.
Du kan opholde dig i
lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder
hvert kalenderår, uden at din efterløn standses.
Opholder du dig i lande
uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses
efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på
udrejsetidspunktet
ved, at du vil tage fast bopæl i lande uden for EØS-området, Grønland eller
Færøerne, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager
ophold
her i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget
udbetalingen af efterløn.
Det er hovedreglen, at
du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i udlandet. Der gælder dog
særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet,
og
du bevarer dit medlemskab af a-kassen. Du kan spørge din a-kasse om reglerne.
Du skal give a-kassen
besked, hvis du har planer om at være i udlandet i længere tid, eller hvis du
sammenlagt opholder dig i udlandet i mere end 3 måneder.
Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i
Grønland eller på Færøerne
Du kan bo og arbejde i
et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis
du
arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, kan særlige regler betyde, at
du skal arbejdsløshedsforsikres i dette andet land. Men du kan fortsat få din
efterløn. Alle de særlige forhold for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller
arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i
pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet
EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.
Retten til efterløn stopper
Din ret til efterløn
ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. Hvis du har
optjent
ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du er fyldt 65 år.
Dine pligter
Du skal fortsætte med at
være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal betale
medlemsbidrag.
Du skal hver måned
indsende et efterlønskort til din a-kasse. A-kassen kan dog vælge, at du kun
skal indsende oplysninger hver 6. måned, hvis du ikke har arbejde, eller hvis
du ikke skal have udbetalt efterløn.
Du har pligt til at
oplyse din a-kasse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn.
Det
kan f.eks. være, at du har søgt om eller modtager social pension, eller at du
har arbejde.
Der gælder særlige
regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på
Færøerne.
Spørg din a-kasse.
Udbetalingen af efterløn
A-kassen udbetaler
efterlønnen for enten 4 ugers eller 5 ugers perioder. Hver udbetalingsperiode
slutter den næstsidste søndag i en måned.
Efterlønnen skal senest
være til disposition den sidste bankdag i måneden.
A-kassen ordner det praktiske
Du skal søge om efterløn
hos din a-kasse. A-kassen undersøger derefter, om du har ret til efterløn.
Hvis du har yderligere
spørgsmål om efterløn, kan du spørge din a-kasse.
2)
Efterlønsbeviset – og den senere overgang til efterløn
(Da du fylder 60 år den 1. juli 1999 eller
senere, gælder denne folder for dig)
Arbejdsdirektoratet,
august 2001.
Tillykke med dit efterlønsbevis
Dit efterlønsbevis er
bevis på, at du på bevistidspunktet opfylder betingelserne for at få
efterløn.
Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til
Beviset giver dig
følgende rettigheder:
-
Ret til senere at gå
på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.
-
Ret til at få beregnet
din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset,
hvis
du bevarer din nuværende forsikringsstatus. Det er en fordel, hvis du senere
vælger at gå ned i arbejdsindtægt.
Hvis du venter med at gå på efterløn mindst 2 år efter, at
efterlønsbeviset har virkning, og du i denne periode har arbejdet
tilstrækkeligt, har du mulighed for at opnå en række fordele:
-
Mulighed for at
optjene timer til brug for den skattefri præmie.
-
Mulighed for efterløn
svarende til den maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden.
-
Mulighed for et
lempeligere pensionsfradrag.
Du skal være opmærksom på
Selv om du har et
efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de
andre betingelser for ret til efterløn, hvis du går på efterløn. Det betyder,
at du ved overgangen til efterløn skal kunne opfylde
betingelserne for ret til
dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.
Hvis du er ledig, må du
ikke have opbrugt din dagpengeret.
Du skal være medlem af
en dansk a-kasse, og du skal fortsætte som medlem af a-kassen. Hvis du får
afbrydelser i din medlemsperiode, kan det have konsekvenser for din ret til
efterløn. Tal med din a-kasse, hvis du er i tvivl.
Nu hvor du har fået dit
efterlønsbevis, skal du ikke længere betale det særlige efterlønsbidrag, men
kun medlemsbidrag til a-kassen.
Endelig skal du have
bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.
Der gælder særlige
regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på
Færøerne
og skal på efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller
overgangsydelse
ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.
2-års-reglen
Hvis du venter med at gå
på efterløn i mindst 2 år, har du som nævnt mulighed for at opnå en række
fordele. Det gælder præmieordningen, den høje efterlønssats og det lempelige
fradrag for pension. For at du kan opnå disse fordele, er det en betingelse,
at
du opfylder 2-års-reglen.
2-års-reglen indebærer,
at du skal have haft efterlønsbeviset i mindst 2 år, og du skal have haft
tilstrækkeligt
arbejde. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land. Hvis du
er
fuldtidsforsikret lønmodtager, skal du have haft arbejde i mindst 3.120 timer
i
perioden. Det samme timetal gælder for en kombinationsforsikret. Er du
deltidsforsikret,
skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Er du selvstændig
erhvervsdrivende, skal du have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang i perioden. Du kan ikke opfylde 2-års-reglen, hvis du går på efterløn
i
denne periode, eller hvis du har fået delpension.
Den skattefri præmieordning
Når du har opfyldt
2-års-reglen, kan du optjene ret til en skattefri præmieportion, hver gang du
har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids- eller
deltidsforsikret. Du kan optjene præmie, selv om du på dette tidspunkt er
overgået til efterløn. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et andet
EØS-land.
Præmien for hver 481
timers arbejde svarer til ca. 9.200 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca.
6.100 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange
481
timer (svarende til 5.772 timer). Du skal være opmærksom på, at hvis du får
dagpenge eller efterløn i perioden, vil din præmie blive reduceret, hvis
ydelserne
og præmien tilsammen overstiger de 5.772 timer. Du kan optjene timer til den
skattefri præmie indtil den dag, hvor du fylder 65 år.
Du kan få udbetalt din
skattefri præmie, når du fylder 65 år. Præmien udbetales med satsen på den
dag,
hvor du fylder 65 år. Det er a-kassen, der udbetaler præmien. Hvis du
ikke
opfylder 2-års-reglen, når du
går på efterløn, kan du ikke optjene den skattefri præmie.
Din a-kasse kan vejlede
dig nærmere om præmieordningen.
Høj efterlønssats
Hvis du opfylder
2-års-reglen, kan du få efterløn med samme sats som din dagpengesats.
Beregningen af din
efterløn sker efter reglerne for beregning af dagpenge for enten
lønmodtagere,
selvstændige erhvervsdrivende eller kombinationsforsikrede.
Du kan vælge, om
beregningen skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller om
beregningen skal ske på baggrund af din indtægt m.v. før overgangen til
efterløn. Hvis du opfylder betingelserne på bevistidspunktet, kan du også
vælge
at få den særlige mindstesats for lønmodtagere eller selvstændige. Hvis du
ikke
opfylder 2-års-reglen, når du
går på efterløn, kan du højst få 91 pct. af den maksimale dagpengesats.
Din a-kasse kan
orientere dig nærmere om disse regler.
Fradrag for pension
Hvis du opfylder
2-års-reglen, skal der kun ske fradrag i din efterløn for de pensioner, som
er
led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i
efterlønsperioden. Der skal således ikke ske fradrag for f.eks.
kapitalpension
eller privattegnede ratepensioner. Dette gælder uanset, om du hæver pensionen
eller ej.
Hvis du
ikke
opfylder 2-års-reglen, når du går på efterløn, sker der også
fradrag i efterlønnen for alle dine pensioner, f.eks. kapitalpensioner og
privattegnede pensioner. Det gælder, uanset om du hæver pensionen eller ej.
Din a-kasse kan vejlede
dig nærmere om disse regler.
Overgang til efterløn
Når du ønsker at gå på
efterløn, skal du sende en ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst overgå
til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din ansøgning. Du kan
søge om efterløn på et særligt ansøgningsskema, som du kan få i din a-kasse.
Du kan læse mere om dine
rettigheder og pligter i efterlønsordningen i pjecen »Om at få fleksibel
efterløn«,
som du kan få i din a-kasse.
Er du i tvivl
Hvis du er i tvivl, kan
du i din a-kasse få nærmere vejledning om dine rettigheder i forhold til den
fleksible efterløn.
3) Om at
få efterløn
(Hvis du er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999)
Indledning
Efterlønsordningen blev
ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før 1. juli 1999, er du dog
som udgangspunkt omfattet af de »gamle« regler. Det betyder bl.a., at du
først
bliver folkepensionist, når du fylder 67 år.
Denne pjece beskriver de
gamle efterlønsregler. Samtidig beskriver den de nye muligheder for arbejde
og
optjening af præmie, som gælder fra 1. juli 1999.
Tilbuddet om efterløn
gælder kun, hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse). Både
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan overgå til efterløn, og
overgang kan bl.a. ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.
Efterlønsordningen er en
udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne. Du
skal aflevere ansøgningen om efterløn til din a-kasse, som også udbetaler
efterlønnen.
Du kan tidligst få
efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din skriftlige ansøgning
om
efterløn.
Du skal være opmærksom
på, at efterløn er et
engangstilbud
,
men hvis du udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til
arbejdslivet, har du dog ret til én gang at genindtræde i ordningen. Hvis du
derimod
udtræder af ordningen af andre grunde eller mister retten til efterløn, kan
du
ikke genindtræde i ordningen.
Du kan bo i et andet
EØS-land, i Grønland eller på Færøerne og få efterløn. Det kan du læse mere
om
i pjecen »Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et
andet
EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.
Efterlønsbevis
Hvis du opfylder
betingelserne for efterløn, men gerne vil vente med at gå på efterløn, kan du
få et efterlønsbevis. Det giver dig en række fordele:
-
Ret til at gå på
efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.
-
Ret til at få beregnet
din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset,
hvis
du bevarer din nuværende forsikringsstatus.
-
Ret til at optjene
timer til brug for den skattefri præmie.
Men selv om du har et
efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de
andre betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn. Få derfor din
a-kasse til at kontrollere, om du opfylder betingelserne for efterløn på det
tidspunkt, hvor du ønsker at overgå.
Betingelser for at få efterløn
For
at få efterløn skal du:
-
være fyldt 60 år, men
ikke 67 år,
-
have været medlem af
en a-kasse i sammenlagt mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du er
født
før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemsperiode, hvis du har
været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts 1992 og indtil
overgangen
til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst være 10 år inden for de sidste
15
år,
-
have ret til dagpenge,
hvis du var ledig, eller få overgangsydelse eller delefterløn,
-
have fast bopæl her i
riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.
Ret til dagpenge
Det er en betingelse for
at overgå til efterløn, at du har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed,
eller at du får overgangsydelse.
Du skal også være til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Har du
f.eks. på grund af sygdom været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i
længere
tid, skal a-kassen vurdere, om du fortsat er til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Din a-kasse kan oplyse om disse regler.
Når du har fået dit
efterlønsbevis, har du ret til at gå på efterløn, selvom du eventuelt i
mellemtiden
skulle blive syg. Du kan læse mere om efterlønsbevis i folderen
»Efterlønsbeviset
- og den senere overgang til efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli
1999)«.
Din a-kasse kan også oplyse om disse regler.
Hvis du vil gå på
efterløn efter forudgående ledighed, skal du være opmærksom på, at der gælder
særlige begrænsninger i dagpengerettens varighed for personer, der er fyldt
60
år.
Udlandet
Arbejdsløshedsforsikring og
arbejde i udlandet kan som hovedregel ikke tælle med til kravene for
efterløn.
Men der er nogle undtagelser. Få reglerne at vide i a-kassen.
Social pension
Hvis du får udbetalt
dansk social pension, kan du ikke samtidig få efterløn. Det samme gælder med
visse undtagelser, hvis du får udbetalt udenlandsk social pension. A-kassen
kan
oplyse nærmere herom.
Får du
invaliditetsydelse, har du dog ret til efterløn.
Hvis du har en ansøgning
om social pension under behandling, skal du oplyse a-kassen om det.
Efterløn som fuldtidsforsikret/deltidsforsikret
For at have ret til
efterløn som fuldtidsforsikret skal du, udover at opfylde de almindelige
betingelser,
samtidig
have været fuldtidsforsikret i sammenlagt
mindst 5 år inden for de sidste 10 år. Heraf skal du have været
fuldtidsforsikret i de sidste 26 uger, før du overgår til efterløn.
Hvis du er
deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du
efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er 2/3 af satsen
for fuldtidsforsikrede.
Arbejde i efterlønsperioden
De
"gamle" regler om arbejde i 200 timer m.v.
Du er som udgangspunkt
omfattet af de "gamle" regler. Det vil sige, at du skal ophøre
fuldstændigt med dit arbejde, når du overgår til efterløn. Du vil i
efterlønsordningen højst kunne arbejde i 200 timer pr. kalenderår, og du må
ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. Dit arbejde
inden for 200 timers reglen medfører ikke fradrag i efterlønnen.
Hvis du er fritstillet
eller lignende, kan du først overgå til efterløn, når opsigelsesvarslet er
udløbet.
Det gælder også, selv om løn m.v. for resten af ansættelsesperioden udbetales
på én gang som f.eks. fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis du er selvstændig
erhvervsdrivende, kan du kun overgå til efterløn, hvis den selvstændige
virksomhed
ophører helt. Der gælder dog særlige regler for visse mindre jordbrug, der
drives som bibeskæftigelse. Du har også mulighed for at få en tilladelse til
at
drive en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for visse rammer.
Din
a-kasse kan vejlede dig nærmere om de særlige regler herom.
Regler om fleksibel efterløn
Du har også mulighed for
at vælge at fortsætte på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv om du
får efterløn.
Du skal dog være
opmærksom på, at hvis du vælger den fleksible efterløn, gælder dette valg for
hele efterlønsperioden. Har du valgt at være omfattet af 200-timers-reglen,
kan
du efterfølgende vælge at arbejde efter de nye regler.
Hvis du vælger at være
omfattet af de nye regler om den fleksible efterløn, når du går på efterløn,
kan du fortsætte dit arbejde, og du kan arbejde ubegrænset fra første dag. I
den fleksible efterløn medfører dit arbejde fradrag i efterlønnen time for
time.
Hvis du ved overgangen
til efterløn vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan du godt overgå
til efterløn, selv om du får løn m.v. Beløbet vil i dette tilfælde medføre
fradrag i din efterløn.
Hvis du er selvstændig
erhvervsdrivende, kan du overgå til efterløn, hvis arbejdstiden i
virksomheden
nedsættes, eller den selvstændige virksomhed ophører helt. Du har mulighed
for
at få en tilladelse til at drive en selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse
inden for visse rammer. Du kan læse mere herom i pjecen »Om at drive
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn«. Din a-kasse kan også vejlede
dig
nærmere om de særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende.
Du kan læse mere om
arbejde i efterlønsperioden under »Arbejde i efterlønsperioden«.
Overgang fra delpension til efterløn
Selv om du i en periode
har fået delpension, er du ikke afskåret fra at overgå til efterløn.
For at kunne få efterløn
som fuldtidsforsikret, er det en betingelse, at du var berettiget til
fuldtidsefterløn
på det tidspunkt, hvor du overgik til delpension. Herudover skal din
ansøgning
om efterløn være afleveret i a-kassen, inden delpensionen bortfalder. Hvis
betingelserne for fuldtidsefterløn ikke er opfyldt, vil du eventuelt kunne få
efterløn efter reglerne for deltidsforsikrede.
Social- og sundhedsforvaltningen
i din kommune og din a-kasse kan rådgive dig om forholdet mellem delpension
og
efterløn.
Hvor meget udgør efterlønnen?
Der er to trin i
efterlønsordningen. Trin 1 svarer i beløb til dagpengene. Trin 2 kan højst
være
82 pct. af dagpengenes maksimum.
Ved overgangen til
efterløn beregnes din efterlønssats, medmindre du allerede får dagpenge. Din
efterlønssats er afhængig af, om du har ret til efterløn som fuldtids- eller
deltidsforsikret. Hvis du har et efterlønsbevis, kan du vælge, om beregningen
skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller på baggrund af
din indtægt m.v. før overgangen til efterløn. Beregningen sker på samme måde,
som hvis du skulle have dagpenge.
Efterlønnen på trin 1
kan ligesom dagpengene højst være 90 pct. af din arbejdsindtægt, men kan dog
aldrig være højere end den maksimale dagpengesats.
Når du skifter til
efterlønnens trin 2, kan du højst få 82 pct. af den maksimale sats. Hvis din
sats på trin 1 var mindre end 82 pct.-satsen, fortsætter du med det beløb, du
fik på trin 1.
Hvis din beregnede
dagpengesats er mindre end 82 pct., har du i visse tilfælde ret til en
mindstesats
på 82 pct. af dagpengenes maksimum.
Satserne m.v. kan du få
oplyst i din a-kasse.
Hvor lang er trin 1-perioden?
Du har ret til efterløn
på trin 1 lige så længe, som du ville have haft ret til dagpenge. Perioden
kan
derfor længst være 30 måneder. Se dog 63-års-reglen nedenfor.
Hvis du har været ledig
og fået dagpenge m.v. før overgangen til efterløn, fragår den periode i din
trin 1-periode. Har du f.eks. været ledig i 12 måneder før overgangen til
efterløn, har du ret til efterløn i 18 måneder på trin 1. Hvis du har været
ledig i 30 måneder eller mere, starter du på trin 2.
Forbruget af din trin
1-periode starter, når du overgår til efterløn. Dette gælder uanset, om du
vælger
at arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen. Det
gælder
også, selv om du på grund af fradrag for f.eks. arbejde i en periode ikke får
udbetalt efterløn.
Hvis du venter med at
overgå til efterløn til du er fyldt 63 år og har du på overgangstidspunktet
ret
til dagpenge i mindst 24 måneder, har du ret til efterløn på trin 1 i hele
efterlønsperioden.
Hvis du har fået
delpension, fragår delpensionsperioden i perioden med ret til efterløn på
trin 1.
Hvis du har fået delpension, før du fylder 63 år, kan du ikke blive omfattet
af
63-års-reglen.
Spørg din a-kasse om
længden af din periode med efterløn på trin 1, før du søger om efterløn.
Arbejde i efterlønsperioden
Frivilligt, ulønnet arbejde
Uanset, om du vælger at
arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen, har du i
visse
tilfælde mulighed for at udføre frivillige, ulønnede aktiviteter uden
begrænsning
eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler. Du kan også
læse mere om frivilligt, ulønnet arbejde i pjecen »Hvad må jeg, når jeg
modtager dagpenge og efterløn?«
Arbejde m.v. her i riget eller i et andet
EØS-land
Arbejde m.v. i
efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.
Hvis du vælger at arbejde inden for
200-timers-reglen
Lønarbejde
Efter denne regel må du højst
udføre
lønarbejde
i
200 timer hvert kalenderår. Timerne medfører ikke fradrag i din efterløn. I
det
kalenderår, hvor du overgår til efterløn, reduceres de 200 timer dog
forholdsmæssigt.
Selv om arbejdet er ulønnet, skal arbejdstimerne opgøres inden for
200-timers-reglen.
Selvstændig virksomhed
I efterlønsperioden
må du ikke begynde eller videreføre en selvstændig
virksomhed uden at du har fået tilladelse til det.
Du må heller
ikke arbejde i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Arbejde på visse
mindre
jordbrug er dog tilladt inden for 200-timers-reglen. Endvidere er der
mulighed
for at få tilladelse til at drive en mindre selvstændig virksomhed inden for
200-timers-reglen.
Begynder du anden
selvstændig virksomhed, mens du får efterløn, skal du overgå til at arbejde
efter
reglerne om fleksibel efterløn, eller udtræde af efterlønsordningen.
5-ugers-reglen
I de første 5 uger efter
overgangen til efterløn må du ikke arbejde. Perioden regnes fra den dato,
hvor
du overgår til efterløn.
Hvis du arbejder ud over det tilladte
Arbejder du i de første
5 uger i efterlønsperioden, eller arbejder du mere end 200 timer om året
eller
mere end det reducerede timetal i overgangsåret, kan du ikke arbejde efter
200-timers-reglen, men skal overgå til at arbejde mod fradrag i efterlønnen.
Hvis du ikke ønsker dette, må du udtræde af ordningen.
Den skattefri præmie
Arbejde inden for
200-timers-reglen kan ikke medregnes til optjening af den skattefri præmie
(se
om skattefri præmie i afsnittet - Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i
efterlønnen).
Opgørelse af arbejdstimerne
–
omregning
Din faktiske arbejdstid
må ikke overstige 200 timer inden for et kalenderår.
Hvis arbejdstiden skal
beregnes ved omregning af indtægten til timer, må den beregnede arbejdstid
heller ikke overstige 200 timer.
Indtægten skal omregnes
til timer, hvis arbejdstiden ikke kan kontrolleres, f.eks. fordi arbejdet
udføres
hjemme eller aflønnes med provision. Det samme gælder, hvis indtægten er
væsentligt højere end normal løn for det pågældende arbejde. Omregningen til
timer sker ved, at indtægten divideres med den gældende omregningssats. Spørg
i
din a-kasse hvis du er i tvivl om din arbejdstid er kontrollabel.
Eksempel:
Indtægt 1.000 kr.
Omregningssats 144,20
(2001)
Beregnet arbejdstid:
1.000 : 144,20 = 6,93
timer.
For visse typer arbejde
er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks.
undervisningsarbejde.
Hvis du som selvbygger
eller medbygger deltager i opførelse eller større ombygning af dit eget hus
eller fritidshus, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor du
personlig deltager. Dine arbejdstimer i perioden med personlig medvirken skal
ikke medregnes ved opgørelsen af de tilladte 200 timer.
Spørg i din a-kasse,
hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid.
A-kassen skal have besked
På efterlønserklæringen
skal du bl.a. oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. Hvis du i
årets
løb arbejder mere end 200 timer, skal du straks give a-kassen besked.
Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger/mere end 200
timer
I særlige tilfælde kan
du få tilladelse til at begynde eller beholde en beskæftigelse, selv om
beskæftigelsen
vil betyde arbejde i de første 5 uger eller mere end 200 timer årligt.
Tilladelsen vil altid
medføre, at indtægten (bruttobeløbet) for arbejde ud over 200 timer
fratrækkes
i efterlønnen.
Det er din a-kasse, der
kan give tilladelse til, at du arbejder i de første 5 uger efter overgangen
til
efterløn eller op til 300 timer pr. kalenderår. Ansøgningen skal afleveres
til
a-kassen, som også kan oplyse nærmere om reglerne.
Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen
Lønarbejde
Vælger du at arbejde efter denne regel, må du have lønarbejde i
ubegrænset omfang i efterlønsperioden, men mod fradrag fra første
arbejdstime.
Du må gerne arbejde lige efter overgangen til efterløn.
Under den fleksible
efterløn er alle former for lønarbejde som udgangspunkt tilladt, men du må
dog
ikke have lønarbejde i en virksomhed, som ejes eller drives af din ægtefælle,
og du må heller ikke have lønarbejde i en virksomhed, som du selv eller din
ægtefælle har bortforpagtet.
Selvstændig virksomhed, som tidligere har
været drevet som din hovedbeskæftigelse
Inden for visse rammer har du mulighed for at videreføre en selvstændig
virksomhed.
Det kan du, hvis du har drevet virksomheden som din hovedbeskæftigelse i
mindst
de 3 seneste hele regnskabsår lige inden overgangen til efterløn.
Du kan enten nedsætte
din arbejdstid til 18 1/2 time fast pr. uge, hvor der sker fradrag for 18 1/2
time pr. uge. Eller du kan videreføre en virksomhed i indtil 962 timer pr.
år,
hvis virksomheden alene er baseret på din egen arbejdskraft. Der er dog
særlige
krav til, hvor høj en indtægt, du må have. Der sker fradrag for alle timer,
dog
mindst 12 timer hver uge.
Du kan læse mere om
selvstændig virksomhed i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig
med efterløn«.
Bibeskæftigelse
Du har også mulighed for at få tilladelse til at drive en mindre
selvstændig virksomhed som din bibeskæftigelse. Dette gælder, både hvis du
ønsker at videreføre eller begynde en bibeskæftigelse i efterlønsperioden.
Det
er dog en betingelse, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400
timer pr. kalenderår. Indtægten i virksomheden må ikke overstige 50.000 kr. i
et kalenderår. Beløbet satsreguleres hvert år og udgør i 2001 53.251 kr. Alle
timer i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen.
Du kan læse mere om
selvstændig virksomhed i pjecen »Om at drive selvstændig virksomhed samtidig
med
efterløn«.
Hvis du arbejder ud over det tilladte
Hvis du arbejder mere
end tilladt i den selvstændige virksomhed, stoppes udbetalingen af din
efterløn.
Opgørelse af arbejdstimerne
Opgørelse af
arbejdstimer ved lønarbejde følger reglerne på dagpengeområdet. Som
udgangspunkt
er det din faktiske arbejdstid, der fører til fradrag i efterlønnen. Ved
selvstændig virksomhed skal du opgøre alle de timer, du bruger på
virksomheden.
Spørg i din a-kasse,
hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid.
Den skattefri præmie
Hvis du har fået udstedt
et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du derefter arbejder i mindst
2
år, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er dog en
betingelse, at arbejdet er udført efter den 1. juli 1999.
Du skal som
fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig
virksomhed
som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have haft
arbejde
i mindst 2.496 timer. Arbejdet kan udføres her i riget eller i et EØS-land.
Efter du har opfyldt
kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver
gang du har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids-
eller
deltidsforsikret.
Præmien for hver 481
timers arbejde svarer til ca. 9.200 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca.
6.100 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange
481
timer. Perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år nedsætter præmien.
Du kan få udbetalt din
skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler
præmien.
Din a-kasse kan vejlede
dig nærmere om præmieordningen.
A-kassen skal have besked
Hvis du arbejder mod
fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter
den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du oplyse om
bl.a.
arbejde og indtægter i perioden.
Indtægter, der nedsætter efterlønnen
Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse, som du har optjent inden du gik på efterløn, medfører
fradrag. Du skal ved overgangen til efterløn have fradrag for
feriegodtgørelse
udbetalt for både tidligere og løbende optjeningsår. Der skal ske fradrag i
efterlønnen uanset om udbetalingen af feriegodtgørelsen sker i perioden med
efterløn, før overgangen til efterløn, eller selvom du ikke hæver
feriegodtgørelsen. Du får ikke efterløn for de dage, som du får
feriegodtgørelse for. Hvis feriegodtgørelsen (bruttobeløbet) er mindre end
efterlønnen, kan du få suppleret op, så din indtægt svarer til det, du
normalt
får i efterløn. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, medfører
feriegodtgørelse fradrag i efterlønnen, uanset om godtgørelsen er optjent før
eller efter overgangen til efterløn. Hvis du allerede ved overgangen til
efterløn vælger at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn, skal der
først
ske fradrag i efterlønnen for feriegodtgørelse, når du holder ferien.
Feriegodtgørelse fra arbejde inden for 200-timers-reglen medfører ikke
fradrag.
Skattepligtige beløb for
borgerlige ombud og offentlige
og private hverv
Det kan være beløb, som
du får for at være medlem af en skolebestyrelse, et menighedsråd, et nævn,
eller for at være bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, en bank, et
boligselskab, et vandværk eller en grundejerforening. Fradraget beregnes ved,
at indtægten divideres med omregningssatsen. Det antal timer, der fremkommer,
trækkes fra i antallet af »efterlønstimer«. Denne regel gælder både, hvis du
arbejder efter 200-timers-reglen, og hvis du arbejder efter reglerne om
arbejde
mod fradrag i efterlønnen.
Indtægt
for særlige hverv som borgmester, rådmand og
kommunal udvalgsformand
Hvis du arbejder efter
200-timers-reglen, medfører sådanne indtægter i efterlønsperioden fuldt
fradrag
i efterlønnen, det vil sige, at efterlønnen nedsættes krone for krone. Hvis
du
arbejder mod fradrag i efterlønnen, sker fradrag efter omregning med
omregningssatsen.
Indtægter af
løbende pension
, som er oprettet som
led i et tidligere ansættelsesforhold.
Disse indtægter medfører fradrag. Fradraget sker på baggrund af den samlede
pension på årsbasis. Hvis du får efterløn på trin 1, sker fradraget med 55
pct.
af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Får du efterløn på trin 2, sker
fradraget med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Denne regel
gælder både, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen, og hvis du arbejder
efter reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen.
Særligt for indtægter for hverv
Hvis du har valgt
200-timers-reglen, men ikke udnytter din ret til at arbejde i op til 200
timer
i et kalenderår, kan du i stedet opgøre indtægter for borgerlige ombud m.v.
inden for de tilladte 200 timer. Tal med din a-kasse om den mulighed.
Indtægter, der ikke påvirker efterlønnen
Uanset om du arbejder
efter 200-timers-reglen eller mod fradrag i efterlønnen, er der en række
indtægter, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Det gælder blandt andet:
-
Feriegodtgørelse fra
arbejde inden for 200-timers-reglen.
-
Dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag, hvis du arbejder efter 200-timers-reglen.
-
Indtægt for at være
menigt medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd m.v.
-
Indtægt for at være
nævning, domsmand, lægdommer, vidne eller tilforordnet ved valg.
-
Udbetaling af
kapitalpensioner eller kapitalforsikringer.
-
Udbetaling fra
opsparings- eller forsikringsordninger - herunder livrente - der ikke er led
i
et tidligere ansættelsesforhold.
-
Ydelser efter lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (dansk ATP).
-
Pension efter
ægtefælle/registreret partner eller samlever.
-
Erstatninger, f.eks.
erstatninger, der udbetales efter arbejdsskader eller ulykkestilfælde.
-
Krigsskadeerstatning,
renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver.
-
Livsvarige ydelser på
finansloven til kunstnere og deres efterladte.
-
Forskellige ydelser i
forbindelse med arbejdsophør, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse efter
funktionærloven.
-
Indtægt ved salg af
erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.
-
Forpagtningsafgift
eller indtægt ved udlejning, når udlejningen ikke kan betragtes som
erhvervsmæssig.
-
Overskud af egen
bolig.
-
Renter, udbytte af
aktier og lignende, arv, gaver og gevinster.
-
Underholdsbidrag.
-
Tantieme, gratiale,
bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling.
-
Licensafgifter,
biblioteksafgifter og KODA/GRAMEX afgifter.
-
Invaliditetsydelse
efter lov om social pension.
Invalidepension
Du bør spørge din
a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører fradrag eller
ej.
Pligter over for a-kassen
I efterlønsperioden skal
du fortsat være medlem af a-kassen og betale medlemsbidrag.
Du har pligt til at
oplyse din a-kasse om alt, hvad der kan have betydning for din ret til
efterløn. Du skal straks give a-kassen besked, hvis du begynder at arbejde
mere
end 200 timer pr. år, hvis du bliver berettiget til pension eller tilsvarende
ydelser, eller hvis du ansøger om førtidspension. Du skal også give a-kassen
besked, hvis du påtager dig et hverv, hvis du deltager i frivillige ulønnede
aktiviteter, eller hvis du tager til udlandet.
Hvis du arbejder efter
200-timers-reglen, skal du ved hvert kalenderårs afslutning udfylde en
efterlønserklæring,
hvor du bl.a. skal oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. A-kassen
skal have erklæringen senest 11. januar.
Hvis du arbejder mod
fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter
den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du også oplyse om
bl.a. arbejde og indtægter i perioden.
Der gælder særlige
regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på
Færøerne.
Din a-kasse kan oplyse dig nærmere herom.
Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i
Grønland eller på Færøerne
Du kan bo og arbejde i
et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis
du
arbejder, kan de særlige lovvalgsregler betyde, at du skal
arbejdsløshedsforsikres
i det andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Men du kan fortsat få din
efterløn.
Alle de særlige forhold
for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i
Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i pjecen »Om efterløn eller
overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller
på Færøerne«.
Ophold i udlandet
I efterlønsperioden skal
du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.
Du kan opholde dig i
lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder
hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i lande uden
for EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses efterlønnen,
når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du
vil tage fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne,
standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager fast ophold
her
i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget
udbetalingen
af efterløn.
Hvis du arbejder i
udlandet, skal dette arbejde opgøres inden for 200-timers-reglen eller
medføre
fradrag, hvis du har valgt at arbejde mod fradrag i efterlønnen.
Du skal give din a-kasse
besked, hvis du har planer om at være i lande uden for EØS-området, Grønland
eller Færøerne i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i lande
uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i mere end 3 måneder.
A-kassen ordner det praktiske
Hvis du har yderligere
spørgsmål om efterløn, kan du spørge i din a-kasse. Det er også i a-kassen,
du
kan få ansøgningsskemaet til efterløn. Skemaet afleveres eller sendes til
a-kassen, som afgør, om du er berettiget til efterløn.
A-kassen beregner din
efterlønssats og sørger for udbetalingen af efterlønnen.
4) Efterlønsbeviset
– og den senere overgang til efterløn
(Hvis du er fyldt 60 år
før 1. juli 1999)
Arbejdsdirektoratet,
juli 2001
Tillykke med dit efterlønsbevis
Beviset giver dig
følgende rettigheder:
-
Ret til senere at gå
på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg.
-
Ret til at få beregnet
din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset,
hvis
du bevarer din nuværende forsikringsstatus.
-
Ret til at optjene
timer til brug for den skattefri præmie.
Du skal være opmærksom på
Selv om du har et
efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de
andre
betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn.
Det betyder, at du ved
overgangen til efterløn skal kunne opfylde betingelserne for ret til
dagpenge,
herunder beskæftigelseskravet, bortset fra kravet om manglende rådighed på
grund af sygdom. Hvis du er ledig, må du ikke have opbrugt din dagpengeret.
Du skal være medlem af
en dansk a-kasse, og du skal fortsætte som medlem af a-kassen. Hvis du får
afbrydelser i din medlemsperiode, kan det have konsekvenser for din ret til
efterløn. Tal med din a-kasse, hvis du er i tvivl.
Endelig er det en
betingelse for, at du kan overgå til efterløn, at du på overgangstidspunktet
har fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller et andet
EØS-land.
Da du er fyldt 60 år før
den 1. juli 1999, skal du ikke betale det særlige efterlønsbidrag, men alene
medlemsbidrag til a-kassen. Når du overgår til efterløn, nedsættes
medlemsbidraget
til a-kassen.
Der gælder særlige
regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på
Færøerne
og skal på efterløn. Det kan du læse mere om i pjecen »Om efterløn eller
overgangsydelse
ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne«.
Overgang til efterløn sker efter de »gamle« regler
Når du ønsker at gå på
efterløn, skal du sende en ansøgning til din a-kasse. Du kan tidligst overgå
til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din ansøgning. Du kan
søge om efterløn på et særligt ansøgningsskema, som du kan få i din a-kasse.
Selv om du har ret til
efterløn efter de gamle regler, kan du fra den 1. juli 1999 vælge at være
omfattet
af nogle af de nye regler. Det gælder særligt muligheden for at have
lønarbejde
ubegrænset i efterlønsperioden, samt retten til at optjene den skattefri
præmie. Du kan læse mere herom i pjecen »Om at få efterløn (Hvis du er fyldt
60
år før 1. juli 1999)«, som du kan få i din a-kasse.
Skattefri præmieordning
Hvis du har fået udstedt
et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du efter den 1. juli 1999
arbejder
i mindst 2 år, kan du optjene en skattefri præmie. Arbejdet til 2 års kravet
og
til præmie kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land.
Hvis du er
fuldtidsforsikret lønmodtager, skal du arbejde i mindst 3.120 timer i mindst
2
år. Det samme timetal gælder for en kombinationsforsikret. Er du
deltidsforsikret, skal du arbejde i mindst 2.496 timer. Er du selvstændig
erhvervsdrivende, skal du drive virksomhed i væsentligt omfang i perioden.
Efter du har opfyldt
kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver
gang du arbejder i 481 timer. Dette gælder uanset om du er fuldtids- eller
deltidsforsikret.
Præmien for hver 481
timers arbejde svarer til ca. 9.173 kr. (2001) for fuldtidsforsikrede og ca.
6.115 kr. (2001) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange
481
timer. Vær opmærksom på, at perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år
nedsætter præmien.
Du kan få udbetalt din
skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler
præmien.
Din a-kasse kan vejlede
dig nærmere om præmieordningen.
Er du i tvivl
Hvis du er i tvivl, kan
du i din a-kasse få nærmere vejledning om dine rettigheder i forhold til
efterløn
og optjening af præmie.
5) Om
ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i
Grønland eller på Færøerne
Arbejdsdirektoratet,
juli 2001
Efterløn er et tilbud
til personer mellem 60 og 65 år, som giver mulighed for en gradvis
tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet.
Hvis du er fyldt 60 år
før 1. juli 1999, har du ret til efterløn indtil udgangen af den måned, hvor
du
fylder 67 år.
For at have ret til
efterløn skal du have været medlem af en a-kasse i en vis periode. Det er
også
en betingelse, at du har ret til dagpenge eller modtager dagpenge eller
overgangsydelse. Der er særlige regler for de 50-54-årige medlemmer, der har
mistet retten til dagpenge, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og
efterlønsbidrag kan opfylde kravet om medlemsperiode for ret til efterløn ved
det fyldte 60. år.
Det kan du læse mere om
i pjecen
Om at
få fleksibel efterløn
(for medlemmer, som er fyldt 60 år den 1.
juli 1999 eller senere) og i pjecen
Om at få efterløn
(for medlemmer, som
er fyldt 60 år før 1. juli 1999).
Hvis du har arbejdet
eller været forsikret i udlandet i en periode, er det ikke sikkert, at dine
forsikrings- og arbejdsperioder herfra kan tælles med, når det skal beregnes,
om du har ret til efterløn i Danmark. Det kan du læse mere om i denne pjece.
Kravet om medlemsperiode
For at have ret til
efterløn skal du som udgangspunkt blandt andet have været medlem af en dansk
a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt 25 år inden for de
sidste 30 år. Dette krav gælder for alle, der bliver indmeldt i en a-kasse
fra
den 1. juli 1999.
Overgangsregler
Hvis du er
født før den 1. marts 1952,
kan du
opfylde kravet om medlemskab ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992
til
det fyldte 60. år. Din medlemsperiode skal dog mindst udgøre 10 år inden for
de
sidste 15 år. Du skal samtidig have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1.
april
1999.
Hvis du er
født før den 1. juli 1964,
kan du
opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ved uafbrudt
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til det
fyldte
60. år. Din medlemsperiode skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste
25
år.
Hvis du er
født før den 1. april 1959,
er det
tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april
1999.
Medlemmer, der ikke skal betale efterlønsbidrag
Hvis du er fyldt 60 år
før 1. juli 1999 eller modtager overgangsydelse, skal du ikke betale
efterlønsbidrag.
Forsikringsperioder i udlandet
Som hovedregel skal du
have været medlem af en dansk a-kasse i den nødvendige medlemsperiode. Når
visse betingelser er opfyldt, kan du dog medregne forsikringsperioder fra et
andet EØS-land eller fra Færøerne.
Forsikringsperioder i EØS-lande
EØS-landene er:
Belgien, Finland,
Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein,
Luxembourg,
Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.
Du kan medregne
forsikringsperioder fra et andet EØS-land, hvis:
-
du lige før din
forsikringsperiode i EØS-landet har været medlem af en dansk a-kasse i mindst
1
år, og du samtidig har haft bopæl og ophold i Danmark,
og
-
du har efterbetalt
efterlønsbidrag for den nødvendige periode ved din tilbagevenden til den
danske
arbejdsløshedsforsikring.
Disse betingelser skal
også opfyldes, hvis du har været grænsearbejder, det vil sige, hvis du har
bevaret din bopæl i Danmark, men på grund af arbejde i et andet EØS-land har
været forsikret i dette land.
Dine forsikringsperioder
i et EØS-land kan højst udgøre halvdelen af den nødvendige
forsikringsperiode.
Hvis du skal opfylde
kravet om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år, kan du højst medregne
forsikringsperioder fra et andet EØS-land på i alt 12 ½ år. Det er en
betingelse, at du har efterbetalt efterlønsbidrag for den nødvendige periode.
Hvis du f.eks. er fyldt
37 år den 1. juli 1999, skal du have uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra og
med den 1. juli 1999 til det fyldte 60. år. Du skal derfor have været medlem
i
mindst 23 år for at kunne gå på efterløn som 60-årig. Du kan derfor i dette
tilfælde højst medregne op til 11 ½ år fra et andet EØS-land til
opfyldelse af kravet om medlemsperiode, hvis du går på efterløn som 60-årig.
Du
skal samtidig have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999.
Forsikringsperioder på Færøerne
Hvis du har været
omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring, kan du medregne
forsikringsperioder
fra Færøerne, hvis:
-
du før din
forsikringsperiode på Færøerne har været medlem af en dansk a-kasse
og
-
du har efterbetalt
efterlønsbidrag for den nødvendige periode ved din tilbagevenden til den
danske
arbejdsløshedsforsikring.
Hvis disse 2 betingelser
er opfyldt, kan du medregne forsikringsperioder, som ligger efter den 1. juni
2001 fra Færøerne med ¾ af den nødvendige forsikringsperiode.
Forsikringsperioder
før den 1. juni 2001 fra Færøerne kan medregnes fuldt ud.
Om efterbetaling af efterlønsbidrag
Når du vender tilbage
til en dansk a-kasse efter en forsikringsperiode i et EØS-land eller på
Færøerne,
skal a-kassen tage stilling til, om du fortsat har tilstrækkelige
forsikringsperioder til at gå på efterløn.
Hvis dette er tilfældet,
skal a-kassen vurdere, om du har mulighed for at efterbetale det nødvendige
efterlønsbidrag. Som hovedregel skal dine forsikringsperioder være uafbrudte,
men der er dog mulighed for at efterbetale efterlønsbidraget for korte
afbrydelser i forsikringsdækningen.
Det er vigtigt, at du
får vejledning i din a- kasse, når du tager til udlandet for at arbejde, og
når
du vender tilbage til den danske arbejdsløshedsforsikring.
Du skal være opmærksom
på, at efterbetalingen af efterlønsbidrag kan udgøre et forholdsvis stort
beløb, afhængig af varigheden af dit ophold i udlandet.
Hvis du i en periode har
haft arbejde i et land uden for EØS og Færøerne, men har bevaret dit
medlemskab
af en dansk a-kasse, kan denne medlemsperiode medregnes, når den nødvendige
forsikringsperiode
skal opgøres. Det samme gælder, hvis du under arbejde i et andet EØS-land
eller
på Færøerne har kunnet bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En
betingelse
for ret til efterløn er, at du har betalt det nødvendige efterlønsbidrag.
Arbejdsperioder
Du skal have ret til
dagpenge eller være på dagpenge, overgangsydelse mv., når du skal på
efterløn.
Ret til dagpenge kræver blandt andet, at du opfylder beskæftigelseskravet.
Du
kan som hovedregel kun gå på efterløn, hvis din dagpengeret helt eller
delvist
er optjent på baggrund af arbejde i Danmark.
Du kan dog gå på
efterløn, hvis du:
-
opfylder kravet om
medlemsperiode på baggrund af arbejdsløshedsforsikring i Danmark,
og
-
har haft 26 ugers
lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 26 uger inden for de sidste 3 år.
Hvis du som
fuldtidsforsikret har haft 26 ugers lønarbejde i udlandet, har du mulighed
for
at kombinere de 26 ugers lønarbejde med efterfølgende drift af selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i Danmark.
Særligt om arbejdsperioder på Færøerne
Efter den 1. juni 2001
kan du som hovedregel ikke gå på efterløn, hvis din dagpengeret er optjent
helt
eller delvist på Færøerne.
Du kan dog gå på
efterløn, hvis du:
opfylder kravet om en
medlemsperiode på baggrund af arbejdsløshedsforsikring i Danmark,
og
har haft 13 ugers
lønarbejde i fuldt sædvanligt omfang i Danmark eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i Danmark i 13 uger inden for de sidste 3 år.
Der er særlige regler
for arbejdsperioder på Færøerne før den 1. juni 2001. Dette kan din a-kasse
oplyse dig om.
Arbejde i udlandet, der sidestilles med arbejde i Danmark
Ved visse former for
arbejde i udlandet gælder særlige regler.
Arbejde ved EU's
institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande eller
som
udsendt i et andet EØS-land samt arbejde i Grønland sidestilles med arbejde i
Danmark. Dette gælder dog kun, hvis du
samtidig
har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse. Der gælder særlige regler
for,
hvornår du i disse situationer kan bevare dit medlemskab af en dansk a-kasse.
Det kan du læse mere om i pjecen »
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS«.
Videre sidestilles
arbejde i udlandet for organisationer, som Danmark er medlem af, med arbejde
i
Danmark. Det gælder dog kun, hvis arbejdet udføres på internationale vilkår,
og
forudsat at du bevarer dit medlemskab af en dansk a-kasse.
Arbejde i lande uden for
EØS og Færøerne for en dansk arbejdsgiver, arbejde på en dansk ambassade
eller
arbejde som u-landsfrivillig sidestilles med arbejde i Danmark. Dette gælder
dog kun, hvis du
samtidig
har bevaret dit medlemskab af en dansk a-kasse, og hvis arbejdet giver ret
til
optagelse i en dansk a-kasse.
Dokumentation
Du skal selv fremlægge
skriftlig dokumentation for dine forsikrings- og arbejdsperioder i udlandet.
Inden for EØS vil dokumentationen normalt være en attest E 301. For Færøerne
vil dokumentationen normalt enten være en attest N 301 eller bilaget til den
aftale om arbejdsløshedsforsikring, der i 1992 er indgået mellem Færøerne og
Danmark. Din a-kasse kan hjælpe dig med at få disse attester.
Nærmere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du spørge i din a-kasse.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksible rammer for ældre lønmodtagere på efterløns- og dagpengeområdet Retsinformation · 19. april 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen Retsinformation · 28. juni 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden Retsinformation · 13. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Retsinformation · 14. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af frivillighed ved økonomisk støtte til politiske partier Retsinformation · 13. november 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden Retsinformation · 14. maj 2002