Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om børns ret

2004/2 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. april 2005 af Line Barfod (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Majbrit Berlau (EL), Per Clausen (EL),

Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

børns ret

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at

oprette organisationen Børns Ret, som en udvidelse af Børnerådet.

Bemærkninger til forslaget

Hovedformålet med beslutningsforslaget er, at børns rettigheder

bliver synliggjort i samfundet, og at der bliver skredet ind, når disse

rettigheder krænkes.

Danmark har den 19. juli 1991 ratificeret FN’s børnekonvention.

FN’s komité om barnets rettigheder har noteret sig, at Danmark tøver med

at

oprette en separat klagemulighed for børn, og komiteen anbefaler derfor, at

Danmark i det mindste udvider Børnerådets mandat til at omfatte individuelle

sager og klager fra børn.

Børns Ret er en organisation af uddannelsesmæssigt kompetente og

empatiske voksne, der tager sig af børn, som får deres rettigheder krænket.

Disse voksne børnetalsmænd tager sig af børn, der enten kontakter dem

telefonisk eller fysisk kommer med deres problemer og klager.

Børns Ret er ubureaukratisk, uvildig og upolitisk. Børns Ret er

organiseret under Børnerådet. Det betyder blandt andet, at de voksne straks

kan

hjælpe børnene. Børn skal ikke skrives op og vente på at få en tid. De skal

opleve, at voksne tager dem alvorligt og handler øjeblikkelig. Det kunne

eksempelvis

være i sager, hvor børn selv eller pressen har gjort opmærksom på

tilsyneladende

Læs alt

helt urimelige forhold, hvor børn krænkes.

Erfaringer fra Norge viser, at de fleste sager, som børn

henvender sig om, er sager, der vedrører stridigheder i familien. Nogle af

disse sager kan klares med telefonisk eller lignende rådgivning, hvilket vi i

Danmark har en positiv tradition for. Børns Vilkårs børnetelefon rådgiver

årligt ca. 8.000 børn, unge og voksne om alt lige fra kærestesorger til

omsorgssvigt, og det ligger lige for, at de to organisationer vil komme til

at

supplere hinanden.

Børnehjælpere i Børns Ret kan også tage sig af sager af mere

principiel karakter og være opsøgende i forhold til børn, der krænkes. Der

tænkes f.eks. på skoleelever, der igen og igen har gjort opmærksom på uhumske

toiletter på deres skole. Dette fænomen er beskrevet i Børnerådets rapport

»På

sporet af 5. klasse«. Særlig vigtige er de situationer, hvor der bruges

magtanvendelse, uden at loven om indberetningspligt har været anvendt. Der

tænkes her på forhold i folkeskolen og på diverse specialskoler.

Børns Ret er et supplement til det sædvanlige klagesystem og

skal på ingen måde overtage dettes funktioner. Men det er nødvendigt, at

børns

talsmænd får indsigtsret i offentlige akter og noter, selvsagt underlagt

gældende regler om tavshedspligt og oplysningspligt.

Børns Ret skal således have videre beføjelser end en

ombudsmandsinstitution, som er den organisation, man umiddelbart kan

sammenligne den med.

Børns Ret skal således

-

løse og forebygge konkrete konflikter

mellem barn og samfund/system,

-

følge lovgivningen og være en obligatorisk

høringsinstans,

-

foreslå foranstaltninger, der styrker børns

retssikkerhed og

-

påtale og føre kontrol med, om der

informeres tilstrækkeligt om børns rettigheder.

Organisationer bakker op om forslaget

I fo

rbindelse

med Kristendemokraternes fremsættelse af beslutningsforslag nr. B 141 den 28.

oktober

2004 udtalte daværende familie- og forbrugerminister Henriette Kjær, at hun

fandt

det vigtigt, »at børn har et sted at gå hen, når de føler sig forkert

behandlet«.

På Børnerådets møde den 1. december 2004 udtalte rådets formand

Klaus Wilmann sig om de ændringer, Børnerådet selv ønsker. Det handlede om,

-

at Rådet fremover får

lov til at hjælpe børn, der henvender sig med deres konkrete problemer, til

den

rette rådgivning eller myndighed,

-

at Rådet får pligt til

at vejlede borgere om børnerettigheder og børnekonventionen. Denne funktion

kaldes »Børneinfo«,

-

at tilgængeligheden

til Rådet for børn og unge øges, og

-

at Rådet får en større

rolle at spille, når kommuner og andre skal implementere børnekonventionen og

formulere børnepolitik for deres område.

I et foretræde for Folketingets Retsudvalg den 9. december 2004

noterede Enhedslistens sig Børnerådets formands ønsker.

Her tales om,

-

at Børnerådet ønsker

en styrkelse af rådets myndighed i forhold til overvågning af børn og unges

rettigheder og vilkår, og

-

at Børnerådet ikke

mener, at der er behov for etablering af en ny institution.

I et større perspektiv sender Børnerådet løbende rapporter til

FN’s komité om barnets rettigheder som et led i den periodiske

rapportering med

hensyn til implementeringen af børnekonventionen i dansk ret og praksis.

Børnerådet

udtaler blandt andet:

»Alt for mange børn bliver ikke hørt i sager, der vedrører dem

selv, stik imod hvad Børnekonventionens artikel 12 kræver. Det gælder især på

skilsmisseområdet i forhold til afgørelser om forældremyndighed og samvær.

Både børn og voksne mangler viden om Børnekonventionen og børns

rettigheder. F.eks. viser en undersøgelse i Børnerådets børnepanel, at kun en

tredjedel af børnene har hørt om Børnekonventionen.

Selvom FN’s Børnekomité i 2001 anbefalede en lettilgængelig og

uafhængig klageinstans er dette endnu ikke sket.«

Både Norge og Sverige har en sådan lettilgængelig klageinstans

og har positive erfaringer. Det kom tydeligt frem på årsmødet i Børnerådet

den 1.

december 2004. I Sverige er der således ansat 25 personer i en

børneombudsmandsfunktion.

Oprettelsen af Børns Ret organiseret under Børnerådet (uden at

dette mister sine generelle politiske opgaver) vil være et vigtigt skridt i

den

rigtige retning.

Projektkoordinator i Red Barnet Dorrit Hermann hilser et

politisk initiativ på området velkommen.

Dansk Ungdoms Fællesråd udtaler på et delegeretmøde, at de

anerkender det arbejde, som Børnerådet udfører, og de siger videre: »Rådets

viden om børn er enorm, men rådets kompetence er udelukkende at rådgive, og

desuden kan rådet ikke blande sig i enkeltsager. På den baggrund finder vi

det

nødvendigt, at Børnerådets kompetence udvides.«

I en udtalelse fra Danske Skoleelevers formand, Theis Volstrup,

hedder det bl.a.: »Det, Børnerådet måske skulle gøre, var at gøre en indsats

for at udbrede børns og unges kendskab til og bevidsthed om FN’s

Børnekonvention

ved at få skolerne til at arbejde med det.«

Økonomi

Børnerådets samlede budget sættes op til 10 mio. kroner, hvoraf

de 5 mio. kroner skal bruges til Børns Ret.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om børns ret.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.Forslagsstillerne

er naturligvis indstillet på at aftale finansieringen med de partier, der

måtte

støtte forslaget.

Officielle noter

Børnerådets hjemmeside:

www.boerneraadet.dk

Lignende dokumenter