Forslag til folketingsbeslutning om børns ret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. april 2005 af Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Majbrit Berlau (EL), Per Clausen (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
børns ret
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at
oprette organisationen Børns Ret, som en udvidelse af Børnerådet.
Bemærkninger til forslaget
Hovedformålet med beslutningsforslaget er, at børns rettigheder
bliver synliggjort i samfundet, og at der bliver skredet ind, når disse
rettigheder krænkes.
Danmark har den 19. juli 1991 ratificeret FN’s børnekonvention.
FN’s komité om barnets rettigheder har noteret sig, at Danmark tøver med
at
oprette en separat klagemulighed for børn, og komiteen anbefaler derfor, at
Danmark i det mindste udvider Børnerådets mandat til at omfatte individuelle
sager og klager fra børn.
Børns Ret er en organisation af uddannelsesmæssigt kompetente og
empatiske voksne, der tager sig af børn, som får deres rettigheder krænket.
Disse voksne børnetalsmænd tager sig af børn, der enten kontakter dem
telefonisk eller fysisk kommer med deres problemer og klager.
Børns Ret er ubureaukratisk, uvildig og upolitisk. Børns Ret er
organiseret under Børnerådet. Det betyder blandt andet, at de voksne straks
kan
hjælpe børnene. Børn skal ikke skrives op og vente på at få en tid. De skal
opleve, at voksne tager dem alvorligt og handler øjeblikkelig. Det kunne
eksempelvis
være i sager, hvor børn selv eller pressen har gjort opmærksom på
tilsyneladende
Læs alt
helt urimelige forhold, hvor børn krænkes.
Erfaringer fra Norge viser, at de fleste sager, som børn
henvender sig om, er sager, der vedrører stridigheder i familien. Nogle af
disse sager kan klares med telefonisk eller lignende rådgivning, hvilket vi i
Danmark har en positiv tradition for. Børns Vilkårs børnetelefon rådgiver
årligt ca. 8.000 børn, unge og voksne om alt lige fra kærestesorger til
omsorgssvigt, og det ligger lige for, at de to organisationer vil komme til
at
supplere hinanden.
Børnehjælpere i Børns Ret kan også tage sig af sager af mere
principiel karakter og være opsøgende i forhold til børn, der krænkes. Der
tænkes f.eks. på skoleelever, der igen og igen har gjort opmærksom på uhumske
toiletter på deres skole. Dette fænomen er beskrevet i Børnerådets rapport
»På
sporet af 5. klasse«. Særlig vigtige er de situationer, hvor der bruges
magtanvendelse, uden at loven om indberetningspligt har været anvendt. Der
tænkes her på forhold i folkeskolen og på diverse specialskoler.
Børns Ret er et supplement til det sædvanlige klagesystem og
skal på ingen måde overtage dettes funktioner. Men det er nødvendigt, at
børns
talsmænd får indsigtsret i offentlige akter og noter, selvsagt underlagt
gældende regler om tavshedspligt og oplysningspligt.
Børns Ret skal således have videre beføjelser end en
ombudsmandsinstitution, som er den organisation, man umiddelbart kan
sammenligne den med.
Børns Ret skal således
-
løse og forebygge konkrete konflikter
mellem barn og samfund/system,
-
følge lovgivningen og være en obligatorisk
høringsinstans,
-
foreslå foranstaltninger, der styrker børns
retssikkerhed og
-
påtale og føre kontrol med, om der
informeres tilstrækkeligt om børns rettigheder.
Organisationer bakker op om forslaget
I fo
rbindelse
med Kristendemokraternes fremsættelse af beslutningsforslag nr. B 141 den 28.
oktober
2004 udtalte daværende familie- og forbrugerminister Henriette Kjær, at hun
fandt
det vigtigt, »at børn har et sted at gå hen, når de føler sig forkert
behandlet«.
På Børnerådets møde den 1. december 2004 udtalte rådets formand
Klaus Wilmann sig om de ændringer, Børnerådet selv ønsker. Det handlede om,
-
at Rådet fremover får
lov til at hjælpe børn, der henvender sig med deres konkrete problemer, til
den
rette rådgivning eller myndighed,
-
at Rådet får pligt til
at vejlede borgere om børnerettigheder og børnekonventionen. Denne funktion
kaldes »Børneinfo«,
-
at tilgængeligheden
til Rådet for børn og unge øges, og
-
at Rådet får en større
rolle at spille, når kommuner og andre skal implementere børnekonventionen og
formulere børnepolitik for deres område.
I et foretræde for Folketingets Retsudvalg den 9. december 2004
noterede Enhedslistens sig Børnerådets formands ønsker.
Her tales om,
-
at Børnerådet ønsker
en styrkelse af rådets myndighed i forhold til overvågning af børn og unges
rettigheder og vilkår, og
-
at Børnerådet ikke
mener, at der er behov for etablering af en ny institution.
I et større perspektiv sender Børnerådet løbende rapporter til
FN’s komité om barnets rettigheder som et led i den periodiske
rapportering med
hensyn til implementeringen af børnekonventionen i dansk ret og praksis.
Børnerådet
udtaler blandt andet:
»Alt for mange børn bliver ikke hørt i sager, der vedrører dem
selv, stik imod hvad Børnekonventionens artikel 12 kræver. Det gælder især på
skilsmisseområdet i forhold til afgørelser om forældremyndighed og samvær.
Både børn og voksne mangler viden om Børnekonventionen og børns
rettigheder. F.eks. viser en undersøgelse i Børnerådets børnepanel, at kun en
tredjedel af børnene har hørt om Børnekonventionen.
Selvom FN’s Børnekomité i 2001 anbefalede en lettilgængelig og
uafhængig klageinstans er dette endnu ikke sket.«
Både Norge og Sverige har en sådan lettilgængelig klageinstans
og har positive erfaringer. Det kom tydeligt frem på årsmødet i Børnerådet
den 1.
december 2004. I Sverige er der således ansat 25 personer i en
børneombudsmandsfunktion.
Oprettelsen af Børns Ret organiseret under Børnerådet (uden at
dette mister sine generelle politiske opgaver) vil være et vigtigt skridt i
den
rigtige retning.
Projektkoordinator i Red Barnet Dorrit Hermann hilser et
politisk initiativ på området velkommen.
Dansk Ungdoms Fællesråd udtaler på et delegeretmøde, at de
anerkender det arbejde, som Børnerådet udfører, og de siger videre: »Rådets
viden om børn er enorm, men rådets kompetence er udelukkende at rådgive, og
desuden kan rådet ikke blande sig i enkeltsager. På den baggrund finder vi
det
nødvendigt, at Børnerådets kompetence udvides.«
I en udtalelse fra Danske Skoleelevers formand, Theis Volstrup,
hedder det bl.a.: »Det, Børnerådet måske skulle gøre, var at gøre en indsats
for at udbrede børns og unges kendskab til og bevidsthed om FN’s
Børnekonvention
ved at få skolerne til at arbejde med det.«
Økonomi
Børnerådets samlede budget sættes op til 10 mio. kroner, hvoraf
de 5 mio. kroner skal bruges til Børns Ret.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om børns ret.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.Forslagsstillerne
er naturligvis indstillet på at aftale finansieringen med de partier, der
måtte
støtte forslaget.
Officielle noter
Børnerådets hjemmeside:
www.boerneraadet.dk
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret Retsinformation · 1. marts 2024
- Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand Retsinformation · 16. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på besøgsvisum Retsinformation · 12. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om vederlagsfri tandpleje og tandbehandling Retsinformation · 15. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen Retsinformation · 4. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel Retsinformation · 12. april 2005