Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand

2004/1 BSF 3Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af Jann Sjursen (KD),

Bodil Kornbek (KD),

Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove

;Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om en børneombudsmand

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2004-05 at

fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i

administrative forskrifter m.v. med henblik på at etablere en

børneombudsmandsinstitution.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 141,

folketingsåret 2002-2003. Der henvises til Folketingstidende, 2002-03, A 6552

og 6555 og FF 10172. Hensigten med forslaget er, at der etableres en

ombudsmandsinstitution for børn, som børn kan klage til, hvis de mener, deres

rettigheder er blevet tilsidesat.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at Styrelsen for

Social Service siden fremsættelsen af B 141 på den tidligere ministers

foranledning har udarbejdet et »Notat vedrørende børn og unges

klagemuligheder

samt børn og unges kendskab til deres klagemuligheder« i februar 2004.

Undersøgelsen blev lovet i forbindelse med Folketingets behandling af B 141,

da

ministeren ønskede et bedre grundlag at tage stilling på. Undersøgelsen er

udarbejdet i samarbejde med Børnerådet. Notatet viser blandt andet, at børns

klagemuligheder er yderst begrænsede og ofte afhængige af, at forældrene

klager

på deres vegne eller for eksempel ikke modsætter sig deres anmodning om

aktindsigt. Der er desuden ikke ét sted, hvor børn og unge skal henvende sig,

Læs alt

hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket. Forslagsstillerne mener,

det er svært nok for voksne at finde ud af, hvor de skal klage. Vi skylder

derfor børn og unge at give dem ét sted, hvor de kan henvende sig med deres

klage. Ifølge notatet tyder tilbagemeldinger fra organisationer m.v. på, at

børn og unge har et meget ringe kendskab til deres klagemuligheder.

Folketingets Ombudsmand har til brug for udarbejdelsen af notatet oplyst, at

det er meget sjældent, at et barn eller en ung under 18 år selv indgiver en

klage. En intern vurdering fra Folketingets Ombudsmand lyder på under 20

klager

om året, hvor det er børn, der klager direkte. Notatet kan læses her

:

http://www.ft.dk/Samling/20031/udvbilag/REU/Almdel_bilag565.htm

I forbindelse med offentliggørelsen af notatet udtalte den

daværende socialminister, at hun ville tage initiativ til en generel

klagevejledning til børn og unge. Dette er forslagsstillerne tilfredse med,

men

mener det fortsat er alt for kompliceret for et barn eller en ung at finde

frem

til det rette klagested. Hertil kommer, at de reelle klagemuligheder for børn

som nævnt er yderst begrænsede.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en børneombudsmand

vil kunne opnå større resultater i arbejdet for børns rettigheder, end

Børnerådet har haft mulighed for inden for sit mandat. Forslagsstillerne

mener

ligeledes, at en børneombudsmand bedre vil kunne varetage børns

klagerettigheder end Folketingets Ombudsmand på grund af de særlige forhold,

der gør sig gældende for børn. FN’s konvention om barnets rettigheder

(børnekonventionen) beskriver børns rettigheder og samfundets og forældrenes

pligter på alle livsområder. Man kan særlig forestille sig, at børn i

anbringelsessager, samværssager og lignende tunge sager vil få en person, der

kan sikre dem bedre end i dag mod krænkelser af deres børnerettigheder, når

de

voksne slås.

Børnerådet har ydet en fin indsats inden for de

eksisterende rammer for dets arbejde. Styrken ved Børnerådet har været dets

karakter af at være et politisk debatskabende organ, der har fremmet den

generelle offentlige debat i samfundet om børns vilkår. Desuden har rådet

udarbejdet mange værdifulde rapporter, der ligeledes har været brugbare i den

offentlige debat. Forslagsstillerne ønsker derfor at bibeholde Børnerådet med

dets nuværende funktioner og er desuden positive over for en styrkelse af

rådet

– ikke mindst økonomisk. Børnerådets mandat omfatter imidlertid ikke

kompetencen til at behandle individuelle klagesager, herunder muligheden for

at

tage konkrete sager op af egen drift, og andre redskaber, der kan give børns

rettigheder mere gennemslagskraft. Børnerådet har for eksempel heller ikke

krav

på oplysninger fra myndigheder og kan ikke kræve adgang til institutioner

m.v.

for at tjekke børns forhold m.m.

Forslagsstillerne ønsker derfor en lov om en børneombudsmand,

der skal have udvidede handlemuligheder i forhold til Børnerådet. En

børneombudsmand skal udpeges af Folketinget, så den nye institution bliver

synligt uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Institutionen skal

have beføjelse til at tage sager op i stil med Folketingets Ombudsmand.

Børnerådet skal fastholdes som et debatskabende og rådgivende organ side om

side med børneombudsmandsinstitutionen. Det vil derfor være naturligt, at der

bliver et tæt samarbejde mellem de to organer.

Man kan overveje, om man i stedet burde udvide Børnerådets

mandat. Forslagsstillerne mener dog, det vil være mest formålstjenligt at

oprette en særlig børneombudsmand til at tage sig af klagesager fra børn. Det

er vigtigt for børn at vide, at de har en »advokat«, de kan henvende sig til,

når de synes, deres rettigheder er blevet krænket eller tilsidesat. Desuden

mener forslagsstillerne, det er et så vigtigt arbejdsfelt, at det fortjener

særskilt fokus i en selvstændig enhed i forhold til Børnerådet. Med et

børneråd

og en børneombudsmand vil børns rettigheder blive bragt i fokus på en bedre

måde end i dag.

Anbefalinger fra FN’s Børnerettighedskomité

FN’s Børnerettighedskomité har noteret sig, at Danmark

tøver med at oprette en separat klagemulighed for børn, og komiteen anbefaler

derfor, at Danmark i det mindste udvider Børnerådets mandat til at omfatte

individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde for

børns

rettigheder inden for Ombudsmandens hverv (CRC/C/15/Add.151):

»22. Komiteen har noteret sig, at deltagerstaten har

iværksat en række initiativer, der skal gøre det lettere for børn at klage

over

krænkelser af deres rettigheder, bl.a. gennem ombudsmanden og en telefonisk

hotline. Komiteen er dog betænkelig ved, hvorvidt disse klageinstanser er

tilgængelige og til rådighed for samtlige børn i deltagerstaten.

23. Komiteen skal foreslå, at deltagerstaten træffer enhver

foranstaltning for at sikre, at de uafhængige klagemuligheder er let

tilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår behandling af klager

over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af sådanne krænkelser. I

den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke oplysningsindsatsen, så

børn lettere kan benytte disse klagemuligheder effektivt. Skønt Komiteen har

noteret

sig en tøven med at oprette en separat klagemulighed for børn, anbefales

deltagerstaten at overveje en udvidelse af Børnerådets mandat til at omfatte

individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde for

børns

rettigheder inden for Ombudsmandens hverv.«

Børnerådet

Lovgrundlag

Børnerådet er lovgivningsmæssigt forankret i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 § 88. Her står der:

»Stk. 1. Socialministeren nedsætter et børneråd, der skal

arbejde på at sikre børns rettigheder samt informere og rådgive om børns

forhold i samfundet. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets sammensætning

og opgaver.«

Opgaver og kompetence

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 1998

om et Børneråd står der i § 1, at rådet ud over de øvrige opgaver nævnt i

retssikkerhedslovens § 88 desuden skal vurdere de forhold, børn i Danmark

lever

under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN’s konvention

om

barnets rettigheder.

I bekendtgørelsens § 6 står der om rådets specifikke

opgaver, at:

Børnerådet skal

vurdere

og

påpege

forhold i

samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på

børns udviklingsmuligheder. Det skal

følge

og

synliggøre

udviklingen i børns

opvækstvilkår, herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis,

hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses, direkte

tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode

opvækstvilkår.

Rådet skal formidle

information

om

børn og sætte aktuelle spørgsmål til

debat

og

tale børnenes sag

i den

offentlige debat. Det skal arbejde for at

give

børn bedre muligheder for at deltage i debatten

og påvirke

samfundsudviklingen. Børnerådet kan også

tage

generelle temaer op

til behandling og

anmode

offentlige myndigheder om at redegøre

for politiske beslutninger og

administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Rådet er

høringsberettiget

i forbindelse med

lovgivningsinitiativer m.v., der har betydning for børns opvækstvilkår.

Børnerådet kan

ikke behandle konkrete

klagesager.

Rådet kan også selv

foreslå

ændringer

(§ 7). Folketinget, ministrene og centrale myndigheder kan

rådføre sig med Børnerådet

i alle

spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns vilkår i samfundet

(§ 8).

Børnerådet skal ifølge § 4, stk. 1, holde et

årligt møde

med de organisationer og

foreninger, der udgør valgforsamlingen, samt med myndigheder m.fl. med

opgaver

på børneområdet. Desuden skal rådet udarbejde en

skriftlig beretning

over rådets virksomhed en gang om året (stk.

2).

Sammensætning og udpegning

Rådet er ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uafhængigt og

tværfagligt sammensat. Socialministeren udpeger formanden og to medlemmer

samt

to suppleanter. Fire medlemmer og fire suppleanter udpeges efter indstilling

fra en valgforsamling, der består af ngo’er på børneområdet (stk. 2).

Udpegningen gælder for en 4-årig periode, og genbeskikkelse kan ske én gang

(stk. 3). Børnerådet fastsætter selv sin forretningsorden, men den skal

godkendes af socialministeren. Socialministeren afgør endeligt, hvilke nye

organisationer, foreninger m.v., der kan være repræsenteret i

valgforsamlingen.

Rådet kan inddrage særlig sagkundskab, hvis det bliver nødvendigt (§ 9).

Økonomisk

grundlag:

Børnerådets virksomhed finansieres i de årlige finanslove

(§ 11). Børnerådet har i øjeblikket syv medarbejdere. Børnerådets årlige

budget

blev skåret ned med 1 mio. kroner i 2002 og årene derefter som led i

udmøntningen af regeringens besparelse på råd og nævn. I 2000 var Børnerådets

bevilling på 5,6 mio. kr. I 2007 vil den være nede på 3,2 mio. kr. Hvis for

mange af rådets opgaver skal løses ved fundraising eller sponsorering, kan

det

true rådets uafhængighed, fordi der så er temaer, der ikke kan blive belyst.

Folketingets Ombudsmand

Lovgrundlag

Folketingets Ombudsmand er forankret i loven om

Folketingets Ombudsmand, jf. lov nr. 473 af 12. juni 1996.

Udpegning og uafhængighed

Ombudsmanden vælges af Folketinget (§ 1), men er i

udøvelsen af sit hverv uafhængig af det (§ 10, 1. pkt.). Folketinget

fastsætter

de almindelige bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed, jf. § 10, 2. pkt.

Opgaver og kompetence

Ombudsmanden behandler klager over alle dele af den

offentlige forvaltning, jf. § 7, stk. 1. Det er en betingelse, at

klagemulighederne er udtømt, jf. § 14.

Tvangsanbragte børn er en del af Folketingets § 71-udvalgs

ansvarsområde i henhold til grundlovens § 71, stk. 7. Klager vedrørende disse

sager behandles derfor ikke af Ombudsmanden, men § 71-tilsynet kan ifølge

ombudsmandslovens § 15 overdrage Ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af

sådanne klager, hvis klagen i øvrigt hører under Ombudsmandens område.

Hvis Ombudsmanden i særlige tilfælde bliver opmærksom på

mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser, skal

Ombudsmanden

ifølge § 12 give Folketinget og vedkommende minister meddelelse om det. Ved

kommunale mangler giver Ombudsmanden meddelelse til kommunalbestyrelsen.

Ombudsmanden reagerer ikke kun på henvendelser udefra, men

kan også undersøge en sag af egen drift (§ 17, stk. 1), kan gennemføre

generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager (stk. 2) og kan

inspicere alle institutioner og virksomheder, der hører under Ombudsmandens

område (§ 18).

Myndighederne har ifølge § 19, stk. 1, pligt til at give

Ombudsmanden de oplysninger og dokumenter m.v., som Ombudsmanden forlanger.

Ombudsmanden kan desuden kræve skriftlige udtalelser fra myndighederne (stk.

2)

og indkalde personer til at afgive forklaring for retten (stk. 3).

Ombudsmanden bedømmer, om myndigheder eller personer

handler i strid med gældende ret eller på anden måde er skyld i fejl eller

forsømmelser i deres opgaver (§ 21). Hvis der er sket fejl, kan Ombudsmanden

fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt komme med sin opfattelse

af

sagen, jævnfør § 22. Hvis sagen viser, at der er begået fejl eller

forsømmelser

i den offentlige forvaltning, skal Ombudsmanden ifølge § 24 underrette

Folketingets Retsudvalg og den pågældende ressortminister eller

kommunalbestyrelse.

En gang om året afgiver Ombudsmanden en beretning til

Folketinget om sin virksomhed, jf. § 11, 1. pkt.

Økonomi

Ombudsmanden ansætter og afskediger selv sine medarbejdere,

jævnfør § 26. Medarbejdernes antal, løn og pension fastsættes i

overensstemmelse med reglerne i Folketingets forretningsorden.

En børnevenlig ombudsmandsmodel

Forslagsstillerne foreslår, at regeringen finder en model

for en børneombudsmand, der lægger sig meget tæt op ad loven om Folketingets

Ombudsmand. Det gælder for eksempel adgangen til at behandle individuelle

klager og undersøge en sag af egen drift (uden klage), muligheden for at

inspicere institutioner m.v. for børn, kræve oplysninger med videre af

myndigheder og fremsætte kritik m.m.

Dog bør der særligt tages hensyn til, at det er en

ombudsmand for

børn. Det indebærer,

at børn skal have let adgang til at kontakte deres ombudsmand, og at de i

tilstrækkelig grad skal informeres om denne mulighed. Modellen for en

børneombudsmandsinstitution kan derfor eksempelvis være en central

børneombudsmand med lokale medarbejdere tæt på børnene eller medarbejdere

fordelt på forskellige områder, for eksempel socialområdet,

uddannelsesområdet,

sundhedsområdet m.v. Modellen for en børneombudsmandsinstitution er

imidlertid

ikke afgørende for forslagsstillerne. Det afgørende er, at den sikrer børn

reel

adgang til at klage over krænkelser af deres rettigheder og hjælp til

afhjælpning af disse krænkelser, jf. kommentarerne fra FN’s

Børnerettighedskomité.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en børneombudsmand.

(Beslutningsforslag nr. B 3).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter