Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 2004 af Jann Sjursen (KD),
Bodil Kornbek (KD),
Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove
;Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om en børneombudsmand
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2004-05 at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i
administrative forskrifter m.v. med henblik på at etablere en
børneombudsmandsinstitution.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 141,
folketingsåret 2002-2003. Der henvises til Folketingstidende, 2002-03, A 6552
og 6555 og FF 10172. Hensigten med forslaget er, at der etableres en
ombudsmandsinstitution for børn, som børn kan klage til, hvis de mener, deres
rettigheder er blevet tilsidesat.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at Styrelsen for
Social Service siden fremsættelsen af B 141 på den tidligere ministers
foranledning har udarbejdet et »Notat vedrørende børn og unges
klagemuligheder
samt børn og unges kendskab til deres klagemuligheder« i februar 2004.
Undersøgelsen blev lovet i forbindelse med Folketingets behandling af B 141,
da
ministeren ønskede et bedre grundlag at tage stilling på. Undersøgelsen er
udarbejdet i samarbejde med Børnerådet. Notatet viser blandt andet, at børns
klagemuligheder er yderst begrænsede og ofte afhængige af, at forældrene
klager
på deres vegne eller for eksempel ikke modsætter sig deres anmodning om
aktindsigt. Der er desuden ikke ét sted, hvor børn og unge skal henvende sig,
Læs alt
hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket. Forslagsstillerne mener,
det er svært nok for voksne at finde ud af, hvor de skal klage. Vi skylder
derfor børn og unge at give dem ét sted, hvor de kan henvende sig med deres
klage. Ifølge notatet tyder tilbagemeldinger fra organisationer m.v. på, at
børn og unge har et meget ringe kendskab til deres klagemuligheder.
Folketingets Ombudsmand har til brug for udarbejdelsen af notatet oplyst, at
det er meget sjældent, at et barn eller en ung under 18 år selv indgiver en
klage. En intern vurdering fra Folketingets Ombudsmand lyder på under 20
klager
om året, hvor det er børn, der klager direkte. Notatet kan læses her
:
http://www.ft.dk/Samling/20031/udvbilag/REU/Almdel_bilag565.htm
I forbindelse med offentliggørelsen af notatet udtalte den
daværende socialminister, at hun ville tage initiativ til en generel
klagevejledning til børn og unge. Dette er forslagsstillerne tilfredse med,
men
mener det fortsat er alt for kompliceret for et barn eller en ung at finde
frem
til det rette klagested. Hertil kommer, at de reelle klagemuligheder for børn
som nævnt er yderst begrænsede.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en børneombudsmand
vil kunne opnå større resultater i arbejdet for børns rettigheder, end
Børnerådet har haft mulighed for inden for sit mandat. Forslagsstillerne
mener
ligeledes, at en børneombudsmand bedre vil kunne varetage børns
klagerettigheder end Folketingets Ombudsmand på grund af de særlige forhold,
der gør sig gældende for børn. FN’s konvention om barnets rettigheder
(børnekonventionen) beskriver børns rettigheder og samfundets og forældrenes
pligter på alle livsområder. Man kan særlig forestille sig, at børn i
anbringelsessager, samværssager og lignende tunge sager vil få en person, der
kan sikre dem bedre end i dag mod krænkelser af deres børnerettigheder, når
de
voksne slås.
Børnerådet har ydet en fin indsats inden for de
eksisterende rammer for dets arbejde. Styrken ved Børnerådet har været dets
karakter af at være et politisk debatskabende organ, der har fremmet den
generelle offentlige debat i samfundet om børns vilkår. Desuden har rådet
udarbejdet mange værdifulde rapporter, der ligeledes har været brugbare i den
offentlige debat. Forslagsstillerne ønsker derfor at bibeholde Børnerådet med
dets nuværende funktioner og er desuden positive over for en styrkelse af
rådet
– ikke mindst økonomisk. Børnerådets mandat omfatter imidlertid ikke
kompetencen til at behandle individuelle klagesager, herunder muligheden for
at
tage konkrete sager op af egen drift, og andre redskaber, der kan give børns
rettigheder mere gennemslagskraft. Børnerådet har for eksempel heller ikke
krav
på oplysninger fra myndigheder og kan ikke kræve adgang til institutioner
m.v.
for at tjekke børns forhold m.m.
Forslagsstillerne ønsker derfor en lov om en børneombudsmand,
der skal have udvidede handlemuligheder i forhold til Børnerådet. En
børneombudsmand skal udpeges af Folketinget, så den nye institution bliver
synligt uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Institutionen skal
have beføjelse til at tage sager op i stil med Folketingets Ombudsmand.
Børnerådet skal fastholdes som et debatskabende og rådgivende organ side om
side med børneombudsmandsinstitutionen. Det vil derfor være naturligt, at der
bliver et tæt samarbejde mellem de to organer.
Man kan overveje, om man i stedet burde udvide Børnerådets
mandat. Forslagsstillerne mener dog, det vil være mest formålstjenligt at
oprette en særlig børneombudsmand til at tage sig af klagesager fra børn. Det
er vigtigt for børn at vide, at de har en »advokat«, de kan henvende sig til,
når de synes, deres rettigheder er blevet krænket eller tilsidesat. Desuden
mener forslagsstillerne, det er et så vigtigt arbejdsfelt, at det fortjener
særskilt fokus i en selvstændig enhed i forhold til Børnerådet. Med et
børneråd
og en børneombudsmand vil børns rettigheder blive bragt i fokus på en bedre
måde end i dag.
Anbefalinger fra FN’s Børnerettighedskomité
FN’s Børnerettighedskomité har noteret sig, at Danmark
tøver med at oprette en separat klagemulighed for børn, og komiteen anbefaler
derfor, at Danmark i det mindste udvider Børnerådets mandat til at omfatte
individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde for
børns
rettigheder inden for Ombudsmandens hverv (CRC/C/15/Add.151):
»22. Komiteen har noteret sig, at deltagerstaten har
iværksat en række initiativer, der skal gøre det lettere for børn at klage
over
krænkelser af deres rettigheder, bl.a. gennem ombudsmanden og en telefonisk
hotline. Komiteen er dog betænkelig ved, hvorvidt disse klageinstanser er
tilgængelige og til rådighed for samtlige børn i deltagerstaten.
23. Komiteen skal foreslå, at deltagerstaten træffer enhver
foranstaltning for at sikre, at de uafhængige klagemuligheder er let
tilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår behandling af klager
over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af sådanne krænkelser. I
den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke oplysningsindsatsen, så
børn lettere kan benytte disse klagemuligheder effektivt. Skønt Komiteen har
noteret
sig en tøven med at oprette en separat klagemulighed for børn, anbefales
deltagerstaten at overveje en udvidelse af Børnerådets mandat til at omfatte
individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde for
børns
rettigheder inden for Ombudsmandens hverv.«
Børnerådet
Lovgrundlag
Børnerådet er lovgivningsmæssigt forankret i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 § 88. Her står der:
»Stk. 1. Socialministeren nedsætter et børneråd, der skal
arbejde på at sikre børns rettigheder samt informere og rådgive om børns
forhold i samfundet. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets sammensætning
og opgaver.«
Opgaver og kompetence
I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 1998
om et Børneråd står der i § 1, at rådet ud over de øvrige opgaver nævnt i
retssikkerhedslovens § 88 desuden skal vurdere de forhold, børn i Danmark
lever
under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN’s konvention
om
barnets rettigheder.
I bekendtgørelsens § 6 står der om rådets specifikke
opgaver, at:
Børnerådet skal
vurdere
og
påpege
forhold i
samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på
børns udviklingsmuligheder. Det skal
følge
og
synliggøre
udviklingen i børns
opvækstvilkår, herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis,
hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses, direkte
tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode
opvækstvilkår.
Rådet skal formidle
information
om
børn og sætte aktuelle spørgsmål til
debat
og
tale børnenes sag
i den
offentlige debat. Det skal arbejde for at
give
børn bedre muligheder for at deltage i debatten
og påvirke
samfundsudviklingen. Børnerådet kan også
tage
generelle temaer op
til behandling og
anmode
offentlige myndigheder om at redegøre
for politiske beslutninger og
administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Rådet er
høringsberettiget
i forbindelse med
lovgivningsinitiativer m.v., der har betydning for børns opvækstvilkår.
Børnerådet kan
ikke behandle konkrete
klagesager.
Rådet kan også selv
foreslå
ændringer
(§ 7). Folketinget, ministrene og centrale myndigheder kan
rådføre sig med Børnerådet
i alle
spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns vilkår i samfundet
(§ 8).
Børnerådet skal ifølge § 4, stk. 1, holde et
årligt møde
med de organisationer og
foreninger, der udgør valgforsamlingen, samt med myndigheder m.fl. med
opgaver
på børneområdet. Desuden skal rådet udarbejde en
skriftlig beretning
over rådets virksomhed en gang om året (stk.
2).
Sammensætning og udpegning
Rådet er ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uafhængigt og
tværfagligt sammensat. Socialministeren udpeger formanden og to medlemmer
samt
to suppleanter. Fire medlemmer og fire suppleanter udpeges efter indstilling
fra en valgforsamling, der består af ngo’er på børneområdet (stk. 2).
Udpegningen gælder for en 4-årig periode, og genbeskikkelse kan ske én gang
(stk. 3). Børnerådet fastsætter selv sin forretningsorden, men den skal
godkendes af socialministeren. Socialministeren afgør endeligt, hvilke nye
organisationer, foreninger m.v., der kan være repræsenteret i
valgforsamlingen.
Rådet kan inddrage særlig sagkundskab, hvis det bliver nødvendigt (§ 9).
Økonomisk
grundlag:
Børnerådets virksomhed finansieres i de årlige finanslove
(§ 11). Børnerådet har i øjeblikket syv medarbejdere. Børnerådets årlige
budget
blev skåret ned med 1 mio. kroner i 2002 og årene derefter som led i
udmøntningen af regeringens besparelse på råd og nævn. I 2000 var Børnerådets
bevilling på 5,6 mio. kr. I 2007 vil den være nede på 3,2 mio. kr. Hvis for
mange af rådets opgaver skal løses ved fundraising eller sponsorering, kan
det
true rådets uafhængighed, fordi der så er temaer, der ikke kan blive belyst.
Folketingets Ombudsmand
Lovgrundlag
Folketingets Ombudsmand er forankret i loven om
Folketingets Ombudsmand, jf. lov nr. 473 af 12. juni 1996.
Udpegning og uafhængighed
Ombudsmanden vælges af Folketinget (§ 1), men er i
udøvelsen af sit hverv uafhængig af det (§ 10, 1. pkt.). Folketinget
fastsætter
de almindelige bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed, jf. § 10, 2. pkt.
Opgaver og kompetence
Ombudsmanden behandler klager over alle dele af den
offentlige forvaltning, jf. § 7, stk. 1. Det er en betingelse, at
klagemulighederne er udtømt, jf. § 14.
Tvangsanbragte børn er en del af Folketingets § 71-udvalgs
ansvarsområde i henhold til grundlovens § 71, stk. 7. Klager vedrørende disse
sager behandles derfor ikke af Ombudsmanden, men § 71-tilsynet kan ifølge
ombudsmandslovens § 15 overdrage Ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af
sådanne klager, hvis klagen i øvrigt hører under Ombudsmandens område.
Hvis Ombudsmanden i særlige tilfælde bliver opmærksom på
mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser, skal
Ombudsmanden
ifølge § 12 give Folketinget og vedkommende minister meddelelse om det. Ved
kommunale mangler giver Ombudsmanden meddelelse til kommunalbestyrelsen.
Ombudsmanden reagerer ikke kun på henvendelser udefra, men
kan også undersøge en sag af egen drift (§ 17, stk. 1), kan gennemføre
generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager (stk. 2) og kan
inspicere alle institutioner og virksomheder, der hører under Ombudsmandens
område (§ 18).
Myndighederne har ifølge § 19, stk. 1, pligt til at give
Ombudsmanden de oplysninger og dokumenter m.v., som Ombudsmanden forlanger.
Ombudsmanden kan desuden kræve skriftlige udtalelser fra myndighederne (stk.
2)
og indkalde personer til at afgive forklaring for retten (stk. 3).
Ombudsmanden bedømmer, om myndigheder eller personer
handler i strid med gældende ret eller på anden måde er skyld i fejl eller
forsømmelser i deres opgaver (§ 21). Hvis der er sket fejl, kan Ombudsmanden
fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt komme med sin opfattelse
af
sagen, jævnfør § 22. Hvis sagen viser, at der er begået fejl eller
forsømmelser
i den offentlige forvaltning, skal Ombudsmanden ifølge § 24 underrette
Folketingets Retsudvalg og den pågældende ressortminister eller
kommunalbestyrelse.
En gang om året afgiver Ombudsmanden en beretning til
Folketinget om sin virksomhed, jf. § 11, 1. pkt.
Økonomi
Ombudsmanden ansætter og afskediger selv sine medarbejdere,
jævnfør § 26. Medarbejdernes antal, løn og pension fastsættes i
overensstemmelse med reglerne i Folketingets forretningsorden.
En børnevenlig ombudsmandsmodel
Forslagsstillerne foreslår, at regeringen finder en model
for en børneombudsmand, der lægger sig meget tæt op ad loven om Folketingets
Ombudsmand. Det gælder for eksempel adgangen til at behandle individuelle
klager og undersøge en sag af egen drift (uden klage), muligheden for at
inspicere institutioner m.v. for børn, kræve oplysninger med videre af
myndigheder og fremsætte kritik m.m.
Dog bør der særligt tages hensyn til, at det er en
ombudsmand for
børn. Det indebærer,
at børn skal have let adgang til at kontakte deres ombudsmand, og at de i
tilstrækkelig grad skal informeres om denne mulighed. Modellen for en
børneombudsmandsinstitution kan derfor eksempelvis være en central
børneombudsmand med lokale medarbejdere tæt på børnene eller medarbejdere
fordelt på forskellige områder, for eksempel socialområdet,
uddannelsesområdet,
sundhedsområdet m.v. Modellen for en børneombudsmandsinstitution er
imidlertid
ikke afgørende for forslagsstillerne. Det afgørende er, at den sikrer børn
reel
adgang til at klage over krænkelser af deres rettigheder og hjælp til
afhjælpning af disse krænkelser, jf. kommentarerne fra FN’s
Børnerettighedskomité.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en børneombudsmand.
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at overføre den civile registrering fra folkekirken til kommunerne Retsinformation · 27. oktober 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 16. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af grundlaget for renovering af kloakker Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-års-reglen Retsinformation · 19. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst Retsinformation · 20. november 2003