Forslag til folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. april 2005 af Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Majbrit Berlau (EL) og
Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
hjælp og frihed til ofre for menneskehandel
Folketinget pålægger regeringen inden 2006 at gennemføre en
række tiltag for at hjælpe og beskytte mennesker, der har været udsat for
grove
forbrydelser, der kan relateres til menneskehandel.
Der skal oprettes et center, som akut kan modtage og hjælpe
disse mennesker.
Centeret skal endvidere opsamle viden om problemstillinger i
relation til menneskehandel, herunder beskrive de nødvendige
samarbejdsrelationer mellem forskellige instanser, samt formidle denne viden
til relevante faggrupper.
Samtidig skal centeret stå for internationalt samarbejde – med
særligt fokus på nordisk samarbejde – med henblik på at forebygge
menneskehandel og hjælpe ofrene til et værdigt liv i deres hjemland.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker, at der politisk sættes fokus på, at
ofre for menneskehandel ofte lever som slaver. Det vil sige børn, kvinder og
mænd, der lever under forhold, hvor de ikke frit kan bevæge sig, hvor andre
tager deres indtjening, og som ofte bliver handlet eller narret til landet
under falske forudsætninger.
For mange er slavehandel noget, der hører til en fjern fortid,
noget, man har lært om i skolen, men som ikke findes længere. Men
menneskehandel er et stærkt stigende problem i Norden – også i Danmark.
Der er
mennesker, som bliver holdt som slaver enten til prostitution eller til andet
Læs alt
arbejde i sexindustrien, til husarbejde, til hårdt markarbejde eller til at
begå tyverier.
Der er internationalt taget forskellige initiativer mod
menneskehandel f.eks. i FN, Europarådet og EU, men i Danmark halter vi noget
bagefter.
I Politiken den 14. april 2004 fremgår følgende: »Handel med
mennesker er et stigende og overset problem, vurderer blandt andet
Europarådet,
Amnesty International og Dansk Røde Kors. Alene i Danmark vurderes det, at
der
lever mindst 1.000 personer under så dårlige forhold, at organisationerne vil
kalde dem slaver.«
I B.T. den 4. juli 2004 kan man læse, at en repræsentant for
Københavns Politi, Per Leo Jepsen, oplever, at børn bruges på samme sæt og
vis
som Oliver Twist. Han siger blandet andet: »Vi er ikke i tvivl om, at voksne
står bag.«
Morten Hjort fra Red Barnet siger i samme artikel: »Børnene skal
have et reelt alternativ, så de ikke fortsat skal stjæle på forældrenes eller
andre voksnes vegne og endda risikerer at blive involveret i prostitution.«
Definition af menneskehandel
Når man taler om slaver, vil de fleste tænke på mennesker, der
knokler i en plantage eller i en fabrik. Men når vi taler moderne
menneskehandel, er der tale om en mere bred definition.
FN er nået frem til, at
der er tale om menneskehandel, når en person
-
rekrutteres,
-
transporteres,
-
overføres,
-
skjules eller
-
modtages ved hjælp af
-
trusler,
-
tvang,
-
bortførelse,
-
bedrageri,
-
magtmisbrug,
-
udnyttelse af en
sårbar stilling, eller
-
ved at der ydes eller
modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har
myndighed over en anden person, og at det sker med det formål at udnytte
vedkommende.
Udnyttelse defineres
således, at det i hvert fald skal omfatte udnyttelse af en andens
prostitution
eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller
slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af
organer.
Typisk vil der i Danmark være tale om menneskehandel til
-
prostitution eller
anden brug i sexindustrien,
-
børn, der skal stjæle,
især som lommetyve på gader, i busser m.v.,
-
unge piger, der
udfører husarbejde under elendige forhold eller
-
arbejdere, der f.eks.
tvinges til at bo i en kælder under et bageri og arbejde alt for mange timer
i
bageriet uden at få ordentlig mad og uden at måtte komme ud eller skal
arbejde
i landbrug eller gartneri under kummerlige forhold.
Internationale aftaler:
FN´s Generalforsamling vedtog den 9. november 1998 resolution
nr. 53/111 og resolution nr. 53/114, hvorved det blev besluttet at etablere
en
åben ad hoc-komité med det formål at udarbejde en omfattende international
konvention til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
samt
supplerende internationale instrumenter til bl.a. bekæmpelse af handel med
kvinder og børn.
Den 15. november 2000 vedtog FN’s Generalforsamling en
konvention om grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, og bl.a.
protokollen om bekæmpelse af menneskehandel blev vedtaget af FN’s
Generalforsamling ved resolution nr. 25 af 15. november 2000. Danmark
undertegnede både konventionen og protokollen den 12. december 2000.
Formålet med denne protokol til FN´s konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende kriminalitet er at forebygge og bekæmpe menneskehandel,
herunder særlig handel med kvinder og børn, samt at beskytte og hjælpe ofrene
(jf. L 118, lovforslagets bilag 7, folketingsåret 2001-02, 2. samling).
Ved protokollen forpligtes de lande, der ratificerer
protokollen, til at kriminalisere menneskehandel samt at sikre bistand til og
beskyttelse af ofrene for menneskehandel. Herunder sikre, at ofrene kan
udtale
sig under straffesagen, og at de får mulighed for at opnå erstatning.
Nordisk Råd har taget flere initiativer, som alle berører emnet
menneskehandel, heriblandt rekommandationer, der er blevet vedtaget af
Nordisk Ministerråd.
Det er eksempelvis blevet muligt at bruge filmen »Lilja 4-ever« i
forebyggelsen af handel med mennesker og fremme oplysningen allerede i
folkeskolen (A 1323/medborger. Rek. 11/2003/medborger. D2004).
Et andet initiativ er at sikre uddannelse af personale i politi og
retsinstanser, som kommer i berøring med kvinder udsat for menneskehandel (A
1302/medborger. Rek. 19/2002/medborger. D2004).
Nordic-Baltic Campaign Against Trafficking in Women udsendte endvidere sin
afsluttende rapport »Trafficking – final report 2002«
i år 2004.
Projektet var et initiativ taget af Nordisk Råd og finansieret af dels
Nordisk Ministerråd dels de enkelte lande.
Danmarks indsats
Med en lovændring af straffeloven i 2002 har Folketinget i 2002 levet op til
den del af de internationale aftaler, der handler om at gøre
menneskehandel strafbart, men har endnu ikke gjort særlig meget for at hjælpe
ofrene. Dog skal nævnes projekt »Stop kvindehandlen«, der som det eneste i
landet yder en konkret indsats. Projektet skal efter planen afsluttes i
oktober
2006. Projektet har allerede efter et år haft 25 udenlandske kvinder i deres
beskyttelsestilbud.
Projektet har ved sammenligning med tilsvarende projekter i
udlandet kunnet opstille en meget stærk formodning om, at jo længere
kvinderne
kan være beskyttet, jo større er muligheden for, at de vil vidne.
Som loven er nu, kan ofrene normalt kun blive i Danmark i 15
dage. Der er imidlertid et stort behov for, at ofrene kan blive i Danmark i
en
længere periode end de 15 dage, både for at sikre retsforfølgelsen af dem,
der
står bag menneskehandel og udnyttelse af ofrene, og for at yde den nødvendige
omsorg og rehabilitering, ofrene har brug for. Endvidere er der et stort
behov
for at forbedre mulighederne for at yde ofrene hjælp til at vende tilbage til
deres hjemland
– bl.a. i form af en »ny
historie« og ved samarbejde med organisationer i deres hjemland.
Regeringen har gentagne
gange forsikret, at lovgivningen åbner mulighed for, at ofrene kan blive så
længe som nødvendigt. Men i praksis er denne mulighed stort set ikke blevet
anvendt.
Det fremgår bl.a. af ligestillingsministerens
svar af 24. juni 2004 på spørgsmål S 3282, at der er tale om meget få sager,
hvor der gives visum med henblik på at afgive vidneforklaring i retssager.
Det
normale er, at udlændingemyndighederne kræver, at ofrene straks rejser ud. I
ni
sager i perioden oktober 2003 til juni 2004 har Udlændingestyrelsen givet en
frist på 15 dage til udrejse af hensyn til, at politiet overvejede at
efterforske et groft overgreb. Der har endnu ikke været en eneste sag, hvor
der
er anmodet om en længere udrejsefrist end 15 dage.
I sit svar på spørgsmål S 680 den 24. november 2004 undviger
integrationsministeren
at oplyse, efter hvilke konkrete kriterier der vil kunne sikres visumfrit
ophold eller udstedelse af visum eller midlertidig opholdstilladelse. Det
bestyrker, at der må et øget fokus på ofres muligheder, og konsekvenserne ved
hjemsendelsen må beskrives og dokumenteres.
Ministeren for ligestilling har fremlagt »perspektiv- og
handlingsplan 2005«. I denne handlingsplan er projektet »Stop kvindehandel«
ikke nævnt. Det ligger derfor forslagsstillerne meget på sinde, at al den
solide faglige erfaring, der er opsamlet i projektet, integreres i det
foreslåede center og det tydeliggør behovet for, at der oprettes et center.
Det
nævnes i handlingsplanen, at der vil komme en revideret handlingsplan i 2005,
hvori det er indarbejdet, at der skal ydes en indsats over for børn, der er
ofre for menneskehandel.
Landsdækkende center for hjælp til ofre for
grove forbrydelser
Konkrete tiltag er nødvendige, snak og holdninger er ikke nok.
Derfor ønsker forslagsstillerne, at regeringen inden 2006 skal sikre
oprettelsen af et landsdækkende center, der kan modtage og hjælpe mennesker,
der er ofre for den grove forbrydelse, som menneskehandel er.
Centerets arbejdsområde defineres som ofre for den grove
forbrydelse, menneskehandel, af de to følgende grunde: For det første fordi
menneskehandel handler om andet end prostitution, som der ellers mest er
fokus
på. Det vil sige, at mænd og børn ikke er omfattet af tiltag, når man sætter
fokus på prostitution. For det andet fordi et stempel som kriminel eller
prostitueret vil gøre det sværere for ofrene at blive integreret enten i
deres
hjemlande og byer eller i Danmark. Det er en vigtig pointe, for når
kvinderne,
børnene og mændene via hjælpeprogrammer skal tilbage til deres hjemstavn, så
er
det stort set umuligt at blive integreret, hvis man er stemplet som »en
tidligere prostitueret«. Ofrene skal have retten til at kunne få en »ny
historie«, hvilket er nødvendigt for at kunne blive integreret socialt og på
arbejdsmarkedet. Det tager selvklart mere end 15 dage at få en »ny historie«
og
at få bearbejdet traumer fra de trusler vold og anden tvang, der altid er
forbundet med menneskehandel.
Centeret skal have følgende opgaver:
Centeret tænkes som én organisation, men centeret vil være
geografisk adskilt i en afdeling for børn, en for kvinder og en for mænd.
1.
Centeret skal i døgndrift varetage her og nu-hjælp til ofrene.
Ofrene skal kunne møde op selv, fordi de har hørt om centeret fra andre,
eller
de kan blive bragt af politiet, socialforvaltningen, kvindekrisecentre,
fagforeninger eller andre, der møder ofrene. Det kræver et akutberedskab af
personale med både pædagogisk, psykologisk og social viden, og som desuden
bør
have kendskab til mindst et sprog ud over dansk. Hjælpen kan både bestå i
omsorg, akut krisehjælp og andet, afhængig af den situation, ofret er i. I
nogle tilfælde kan der også være behov for at tilkalde sundhedspersonale,
hvis
der f.eks. er tale om børn, der er underernærede og/eller har forskellige
sygdomme, og der kan være behov for juridisk hjælp, f.eks hvis en
tvangsarbejder skal have hjælp til en erstatningssag mod den, der udnyttede
ham.
2.
Centeret skal hjælpe
ofrene i kontakten med de danske myndigheder, f.eks. politiet,
socialforvaltningerne
og Udlændingestyrelsen. Med afsæt i de praktiske erfaringer fra samarbejdet
skal
centeret løbende udarbejde modeller for samarbejdet, herunder beskrive deres
egen rådgivende og vejledende funktion.
3.
Centeret skal have et
tilbud om beskyttelse til de ofre, som udsættes for trusler fra
menneskehandlere
og deres håndlangere. Det betyder, at centeret må have beskyttede/hemmelige
adresser, hvor ofre kan opholde sig. Der kan også være tale om de børn, som
er
udnyttet til kriminalitet, og som nu spærres inde på de sikrede afdelinger,
eller som opholder sig i Røde Kors’ asylcentre.
4.
Centeret skal hjælpe
ofrene med at komme hjem. Der skal samarbejdes med såvel internationale
organisationer som organisationer i de lande, ofrene kommer fra, såfremt
ofrene
ønsker dette.
5.
Enkelte ofre vil dog
ikke skulle have hjælp, fordi de ønsker at blive i Danmark og opfylder
betingelserne
for at få asyl eller f.eks. af humanitære årsager kan få opholdstilladelse i
Danmark. Med afsæt i de praktiske erfaringer med dette samarbejde, skal
centeret
løbende udarbejde modeller for samarbejdet samt bistå hjemlandene med at lave
oplysningskampagner om emnet.
6.
Centeret skal udarbejde
en årlig journalistisk rapport, der fremlægger og kommenterer centerets
skriftlige
dokumentation, herunder komme med anbefalinger til lovjusteringer,
vejledninger
for arbejdet og andet, som centeret finder relevant.
7.
Den systematiske
vidensakkumulation skal desuden bruges til, at centeret jævnligt tilbyder
efteruddannelseskurser
for relevante faggrupper, f.eks. politi, sagsbehandlere, gademedarbejdere
m.v.
Økonomi
De beskrevne opgaver for centeret kræver erfarent, veluddannet
og meget fleksibelt personale.
Når man skal løfte så mangeartede sociale opgaver, er det helt
nødvendigt, at man fraviger de vante tankesæt om belægningsprocenter og om
præcise takster for en døgnpris, da disse kan variere alt efter opgavens
omfang. En opgave kan være, at en retssag trækker så meget i langdrag, og at
ofret bliver så selvhjulpent og kommer så meget uden for fare, at han/hun kan
fraflytte centeret mod, at en ansat er støttekontaktperson nogle timer om
ugen.
En anden opgave kan være, at et offer kan have hårdt brug for
psykologsamtaler eller være i beskyttelsestilbud i hele perioden.
Sideløbende med den daglige og akutte modtagelse af ofre har centeret
opgaver som metodeudvikling og vidensakkumulation, hvilket kræver yderligere
kvalifikationer hos personalet.
Det er forslagsstillernes umiddelbare vurdering, at der årligt
skal afsættes ca. 20 mio. kr. til den samlede drift af centerets opgaver. En
del af disse midler vil medføre en besparelse på andre områder f.eks. hos
politi, socialforvaltning, flygtningemyndigheder m.v.. Men det er meget svært
at sætte tal på, hvor præcist disse besparelser vil ligge, da det ofte vil
være
spredt ud over landet. Forslagsstillerne er naturligvis indstillet på at
aftale
finansieringen med de partier, der måtte støtte forslaget.
Fælles nordisk indsats
Centerets vidensopsamling og internationale samarbejde bør være
et fælles nordisk projekt, hvor man kan lære af hinanden. Derfor har
forslagsstillerne sikret sig, at spørgsmål om menneskehandel rejses af den
venstresocialistiske
grønne gruppe, VSG, i Nordisk Råd, så der kommer fællesnordiske initiativer.
Skriftlig fremsættelse
Line
Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel.
(Beslutningsforslag nr. B 69).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på besøgsvisum Retsinformation · 12. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en bred folkelig debat om fremtidens velfærd Retsinformation · 5. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 6. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om, at bevilget førtidspension gøres økonomisk uafhængig af ægtefælles eller samlevers indkomst Retsinformation · 27. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nationalt forbud mod at tilsætte fytosteroler til rugbrød og pølser Retsinformation · 1. november 2005