Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer

2004/2 BSF 52Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. april 2005 af

Colette L. Brix (DF), Kim Christensen (DF),

Walter Christophersen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende

etablissementer

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om

nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende

etablissementer i Danmark fra de nuværende 25 pct. til 10 pct. med virkning

fra

den 1. januar 2006.

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund for forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 100 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, der blev fremsat den 17.

december 2004 (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4738).

Bemærkningerne til beslutningsforslaget er ajourført i forhold til det

tidligere fremsatte beslutningsforslag nr. B 100, for så vidt angår de

momssatser, der er nævnt i tabel 1.

Formålet med beslutningsforslaget er at nedsætte momssatsen for

overnatninger på hoteller og lignende etablissementer fra de nuværende 25

pct.

til 10 pct.

Ud over at den generelle momssats i de fleste andre EU-lande er

lavere end den danske, så benytter disse lande en reduceret momssats for

hotelerhvervet. Danmark er således det land i EU-samarbejdet, der har den

højeste momssats for hotelerhvervet.

Læs alt

I de seneste år har en række forhold bevirket, at den høje

danske momssats har forværret konkurrenceevnen for danske hoteller.

Svækkelsen

af den svenske krone har givet de svenske hoteller en konkurrencefordel,

samtidig med at transporttiden i hovedstadsregionen er blevet kraftigt

reduceret med åbningen af Øresundsbroen. Det har medført, at mange turister,

erhvervsfolk m.v. vælger at overnatte på den svenske side af Sundet.

En reduceret momssats vil forbedre hotellernes konkurrenceevne

og øge efterspørgslen på hotelovernatninger. Det vil føre til øget

beskæftigelse inden for hotel- og turisterhvervet. Endvidere spiller de

danske

hotellers konkurrenceevne en stor rolle for Danmarks evne til at tiltrække

turister til landet, og et øget antal turister vil have en gavnlig

indflydelse

på Danmarks betalingsbalance. En reduktion af momssatsen vil således bidrage

positivt til både beskæftigelsen og betalingsbalancen.

2. Nøgletal

I

2003 omsatte hotel- og restaurationserhvervet for 31,4 mia. kr.

Hotelerhvervet stod for 28 pct. af dette beløb svarende til ca. 8,8 mia.

kr. Campingpladser omsatte for 2 pct. af det samlede beløb svarende til 628

mio. kr. I denne sammenhæng består hotelerhvervet af hoteller med og uden

restaurant,

kursus- og konferencecentre, feriecentre og vandrerhjem samt andre

faciliteter

til korttidsophold (HORESTA 2004).

Ifølge Danmarks Turistråd var der 43.483.002 turistovernatninger

i Danmark i 2003. Disse fordelte sig på 19.695.159 danske turistovernatninger

og 23.787.843 udenlandske turistovernatninger.

Turister bidrager med et betydeligt beløb til samfundsøkonomien.

I 2002 bidrog udenlandske turister med 13,4 mia. kr., mens turisternes

samlede

forbrug var på 25,6 mia. kr. Skatter og afgifter som følge af aktiviteter

inden

for turismeerhvervet bidrog med 15,1 mia. kr. til de offentlige kasser i form

af skatter og afgifter (HORESTA 2004). Moms udgjorde 46 pct. af dette beløb

svarende til ca. 7 mia. kr.

Turisterhvervet bidrager

dermed også betydeligt til beskæftigelsen i Danmark. I 1989 var der ca.

65.000

beskæftigede inden for hotel- og restauranterhvervet. I 2003 var tallet knap

80.000. En stor del af den stigende beskæftigelse er en følge af turismen.

Den

samlede beskæftigelseseffekt af turismen opgøres som antallet af ansatte på

hoteller, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem m.v. samt den

beskæftigelse,

turisterne skaber ved køb m.v.

Hotel-, restaurant- og

turisterhvervets Arbejdsgiverforening, HORESTA, som omfatter omkring

halvdelen

af alle danske hoteller og 85 pct. af den samlede hotelomsætning, vurderer,

at

turismens samlede beskæftigelsesmæssige effekt kan opgøres til ca. 70.500

årsværk (HORESTA 2004). Den samlede beskæftigelseseffekt som følge af alle

registrerede turistovernatninger i Danmark var ifølge HORESTA’s

beregninger på

ca. 34.000 årsværk i 1999.

Af nedenstående tabel fremgår det, at Danmark har den største

momssats for hotelerhvervet i EU-15. Hotelmomsen er identisk med

standardsatsen

på 25 pct. Det fremgår endvidere, at næsten alle andre lande benytter en

nedsat

momssats på hoteller. Ud over Danmark er det kun Storbritannien og Tyskland,

der pålægger hotelerhvervet en momssats svarende til standardmomsen. Og disse

satser

ligger også betydeligt under den danske sats med henholdsvis 17,5 pct. i

Storbritannien og 16 pct. i Tyskland.

Tabel 1: Momssatser i EU-15 + Norge

Land

Belgien

Danmark

UK

Finland

Frankrig

Grækenland

Holland

Irland

Standard

21

25

17,5

22

19,6

18

19

21

Hotel

6

25

17,5

8

5,5

8

6

13,5

Land

Italien

Luxembourg

Norge

Portugal

Spanien

Sverige

Tyskland

Østrig

Standard

20

15

24

19

16

25

16

20

Hotel

10

3

0

5

7

12

16

10

Kilde: HORESTA

3. Politiske og økonomiske overvejelser

Turisterhvervet påvirkes af en lang række forhold som

konjunktursvingninger, vejrforhold, momsdifferentiering på tværs af

landegrænser, valutakursudvikling osv. HORESTA har således påvist, at der er

en

statistisk sammenhæng mellem kursen på den svenske krone og antallet af

svenske

turisters hotelovernatninger i Danmark, jf. nedenstående tabel.

Tabel 2:

Udviklingen i svenske turisters hotelovernatninger i Danmark og vekselkursen

DKK/SEK

Kilde:

HORESTA

Det er tydeligt, at denne kursudvikling har haft en negativ

effekt for danske hoteller. Men konsekvensen af den svenske pengepolitik har

ikke kun medført, at færre svenske turister vælger at overnatte i Danmark:

Flere danskere vælger at overnatte på svenske frem for danske hoteller.

Der er en række årsager til, at hotelovernatninger er dyrere i

Danmark end i vore nabolande. Disse er valutakurser, momssatser, lønniveau og

ejendomspriser. Men den væsentligste forklaring på, at hotelovernatninger

flyttes til Sverige er, at hotelmomsen er meget lavere i Sverige end i

Danmark.

Svenske hoteller kan derfor tilbyde langt lavere værelsespriser end deres

danske konkurrenter. Således koster de billigste hotelværelser i København

typisk mellem 450 og 550 kr. pr. overnatning. I svenske storbyer som Malmø og

Stockholm er de tilsvarende priser ca. 250 kr. Dette indebærer bl.a., at unge

turister fra mange lande og turister fra de østeuropæiske lande, som har

lavere

købekraft, ofte vælger at rejse til Sverige på bekostning af Danmark. I et

interview til Morgenavisen Jyllands-Posten den 29. juni 2004 gør direktøren

for

HORESTA også opmærksom på, at de forskellige momssatser for hotelerhvervet

forvrider konkurrencen på området til Sveriges og Norges fordel. Det gør sig

især gældende for lavprishoteller: »Efterspørgslen er der bl.a. fra

turisterne

fra Polen og de baltiske lande, men vi konkurrerer på ulige vilkår«, udtaler

direktøren og angiver momssatsen som den væsentligste årsag hertil.

Hotelerhvervet er et særlig arbejdskraftintensivt erhverv.

Erhvervet må uden tvivl betegnes som et meget løntungt erhverv med mange

ufaglærte lønmodtagere. Disse faktorer bevirker uundgåeligt, at

beskæftigelsen

vil stige kraftigt, i takt med at antallet af hotelovernatninger stiger. Hvis

danske hoteller skal kunne konkurrere på lige vilkår med hotellerne i vores

nabolande,

er det indlysende, at rammebetingelserne i Danmark nødvendigvis må være på

niveau med vilkårene på de konkurrerende markeder. På grund af

fastkurspolitikken over for euroen er det ikke muligt for Danmark at forbedre

konkurrenceevnen ved at regulere valutakursen, og det offentlige kan ikke

regulere det danske lønniveau. Derfor er det eneste politiske initiativ, der

kan forbedre hotelerhvervets konkurrenceevne, at momssatserne reduceres, så

momsen kommer til at ligge på niveau med andre europæiske landes. Når man

gennemgår momsniveauet for en række europæiske lande, som det fremgår af

tabel

1, ses, at hotelmomsen i Danmark er 25 pct., mens den i de øvrige europæiske

lande i tabellen udgør fra 0 pct. (Norge) til 17,5 pct. (UK). Gennemsnittet

for

de angivne lande uden for Danmark er 7,5 pct. Med den foreslåede nedsættelse

til 10 pct. hotelmoms i Danmark er der således ikke tale om, at Danmark

dumper

momsen i forhold til andre lande. Danmark vil fortsat ligge lidt højere end

gennemsnittet, men dog inden for det normale felt. Man skal derfor være

opmærksom

på, at dette beslutningsforslag alene lægger op til en beskeden normalisering

af den danske hotelmoms med de klare fordele, det vil indebære, både for

erhvervet og for turismen som helhed.

Hotelerhvervet er udsat for en stigende international

konkurrence. Øresundsbroen har øget mobiliteten mellem Danmark og Sverige.

Internettet gør det muligt for forbrugerne at foretage hurtige

sammenligninger

af priser på hoteller. Turisternes motivation til at rejse til Danmark er

bl.a.

afhængig af prisen pr. overnatning. Dette gør sig især gældende, hvis

overnatninger er markant billigere i et naboland, som det er tilfældet med

Sverige. HORESTA peger ligeledes på, at Malmø er begyndt at markedsføre sig

som

konferenceby og målrettet går efter at tiltrække danske virksomheder. Som

årsager hertil angives netop den lave svenske moms og valutakurs. Ifølge

HORESTA gør den svenske moms det omkring 20 pct. billigere at afholde en

konference i Malmø end i København.

4. EU-reglerne på området

EU’s momsregler er reguleret af Rådets sjette direktiv

(77/388/EØF) af 17. maj 1977. Reglerne for nedsatte momssatser er dog præget

af

en lang række særordninger og undtagelser m.v. Derfor har Kommissionen

udarbejdet et forslag til et direktiv (Kom(2003)397) om ændring af

77/388/EØF.

Formålet er at forenkle reglerne vedrørende nedsatte momssatser. De gældende

regler er baseret på to forskellige satser. Der er en minimumssats på 15

pct.,

som er minimumssatsen for den ordinære moms. Den anden er en minimumssats på

5

pct. på nedsatte momssatser. EU-landene har mulighed for at anvende en eller

to

nedsatte momssatser på de varer og tjenesteydelser, der er nævnt i bilag H i

det sjette momsdirektiv. Ud over dette har de fleste medlemslande haft

forskellige særordninger, der har gjort det muligt for dem at anvende

nedsatte

momssatser på forskellige områder. F.eks. har nogle lande ret til at anvende

nedsat momssats for salg af børnetøj.

Siden den 1. januar 2000 har EU-landene haft mulighed for på forsøgsbasis at

sænke momsen på arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Ni lande har benyttet

sig af dette. Denne forsøgsordning skulle være ophørt den 31. december 2002,

men er flere gange blevet forlænget, således at den nu ophører den 31.

december

2005.

Formålet har været at give lande, der ønsker

det, mulighed for at afprøve virkningerne af en lempelse af momsen på

arbejdskraftintensive tjenesteydelser med hensyn til begrænsning af

undergrundsøkonomien

og jobskabelse. Seks lande, herunder Danmark, har valgt ikke at anvende

forsøgsordningen. Desuden har Polen og Tjekkiet også ønsket at deltage i

ordningen, efter at de er blevet medlemmer.

De mange

undtagelser og særordninger har skabt en del forvridninger i konkurrencen.

Derfor har Kommissionen fremlagt et forslag, der skal forenkle reglerne,

således at der fremover kun kan anvendes nedsatte momssatser på de varer og

tjenesteydelser, der er nævnt i bilag H til det sjette momsdirektiv. Formålet

er at give medlemslandene lov til at nedsætte momsen på varer og

tjenesteydelser,

hvor det ikke virker som en hindring for de frie markedskræfter. Her tænkes

især på varer og ydelser, der sælges lokalt, og som ikke kan medtages over en

grænse.

Af bilag H

til det sjette momsdirektiv fremgår det af kategori 13, at »Ophold på

hoteller

og lignende etablissementer, herunder ferieophold og udlejning af pladser på

campingpladser og pladser til beboelsesvogne« kan belægges med en lavere

momssats end den ordinære sats.

Lignende dokumenter