Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter

2005/1 BSF 42Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. december 2005 af Colette L. Brix (DF),

Kim Christiansen (DF), Walter Christophersen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mere rimelige muligheder

for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævede skatter og afgifter

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. april 2006 at

fremsætte lovforslag om mere rimelige regler og muligheder for, at

virksomheder

får bedre og mere retfærdige vilkår, når der søges om at få tilbagebetalt

skatter og afgifter, der efterfølgende viser sig ikke at være hjemmel til at

opkræve.

Bemærkninger til forslaget

Mange virksomheder oplever, at det er urimeligt svært at få

skatter og afgifter tilbage, der er ulovligt opkrævet, eller hvor

hjemmelsgrundlaget falder bort som følge af domme og afgørelser. Siden 1999

er

der udsendt over 40 cirkulærer og genoptagelsescirkulærer, som ændrer

beskatningsgrundlaget

for opkrævningen af skatter og afgifter. Det svækker retsopfattelsen og

-sikkerheden, når man ikke kan være sikker på, at lovgrundlaget for

opkrævningen af skatter og afgifter er holdbart. Især når det drejer sig om,

at

skattemyndighederne har opkrævet for meget, hvilket det altid drejer sig

om.

Seneste eksempel er opkrævningen af arbejdsmarkedsafgift og

SP-bidrag af sygedagpenge m.m. hos selvstændigt erhvervsdrivende. Her er der

opkrævet

Læs alt

450 mio. kr. netto for meget i arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag siden

1995. Her er skatten fratrukket, som skal betales af de beløb, der ikke

skulle

betales som arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Andre eksempler er sagerne om

ulovligt opkrævet bowling- og kantinemoms, ulovligt opkrævede afgifter på

motorbrændstof, smøreolie, registreringsafgift, CO2

- og energiforbrug, vin,

glødelamper etc. Fælles for disse sager er, at erhvervsdrivende skal igennem

en meget omfattende tilbagesøgningsprocedure for at få pengene retur. Penge,

der vel og mærke aldrig skulle være betalt. I langt de fleste af sagerne skal

der også afgives dokumentations- og bevismateriale. Bl.a. skal der

oplyses om konkurrenters prispolitik og markedsforhold, ligesom der skal

oplyses om interne priskalkulationer og omsætningsforhold. Besværet med at

tilvejebringe oplysningerne og risikoen ved at afgive oplysninger, som

tilhører

virksomheden, betyder i realiteten, at ikke alle, der er berettiget til

tilbagebetaling, søger, og at kun nogle få procentdele af det ulovligt

opkrævede

provenu rent faktisk tilbagebetales. Det er vel og mærke et provenu, som

aldrig

skulle være tilfaldet statskassen.

Derfor opfordrer forslagsstillerne af

dette beslutningsforslag regeringen til at skabe et lovgrundlag

der

sikrer følgende:

–

Når der udarbejdes

genoptagelsescirkulærer, skal det fremgå, hvor mange erhvervsdrivende, der er

omfattet (har betalt den pågældende skat, afgift, moms etc.), og hvor meget

der er kommet ind i ekstra provenu som følge af den tidligere praksis. Det

er utilfredsstillende, at man ikke som i lovforslag har erhvervsøkonomiske

vurderinger af omfanget af den tidligere praksis, herunder hvor mange

erhvervsdrivende

der har betalt for meget i skatter og afgifter, og hvor mange

erhvervsdrivende

det drejer sig om. Når tilbagesøgningsperioden er udløbet, skal der også

udarbejdes

en evaluering, der viser, hvor meget provenu der er tilbagebetalt, og hvor

mange erhvervsdrivende der har fået tilbagebetalt provenu.

–

Forslagsstillerne har

forståelse for, at der skal være værnsregler, der sikrer, at tilbagebetaling

ikke sker, hvis stigende priser hos virksomhederne uden markedstab til følge

har kompenseret for det beløb, som erhvervsdrivende har betalt for meget i

skatter og afgifter. Imidlertid er praksis hos Told og Skat blevet så stram

og omfattende, at de færreste virksomheder har ressourcer til eller

mulighed for at fremskaffe de nødvendige oplysninger om pris- og

markedsforhold i virksomheden og hos konkurrenter. Derfor skal

tilbagesøgningsproceduren

forenkles med færre dokumentationskrav og mindre bevismateriale. Det

kan overvejes, om det ikke i en del tilfælde bør være skattemyndighederne,

der

bør have bevisbyrden, henset til, at det er myndighederne og ikke

virksomhederne, der har begået fejl.

Samtidig

skal virksomheder, der er omfattet af det pågældende cirkulære, skriftligt

orienteres

om, at der er mulighed for at få tilbagebetalt skatter og afgifter m.m.

–

Hvis en virksomhed har

udgifter i forbindelse med tilbagesøgning af ulovligt opkrævede skatter og

afgifter, kan virksomheden kun delvis få kompensation, når omkostningen

fratrækkes

som en driftsomkostning. Samtidig får virksomheden ikke kompensation for det

interne tidsforbrug og andre omkostninger. Derfor bør virksomheden få 100

pct. omkostningsgodtgørelse, som det kendes fra skattetvister, og

virksomheden bør også få interne dokumenterede omkostninger dækket fuldt

ud, herunder lønomkostninger. Sidstnævnte skal dog godkendes af f.eks. en

revisor.

Skriftlig fremsættelse

Colette L. Brix

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt

ulovligt opkrævede skatter og afgifter.

(Beslutningsforslag nr. B 42).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter