Forslag til folketingsbeslutning om at klarlægge mulighederne for nedsættelse af momsen på receptpligtige lægemidler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. marts 2004 af Birthe Skaarup (DF),
Colette L. Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at klarlægge mulighederne for nedsættelse af momsen på
receptpligtige lægemidler
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at
undersøge og redegøre for mulighederne for nedsættelse af momssatsen for
receptpligtige lægemidler. Undersøgelsen skal kortlægge de sundhedsmæssige og
økonomiske konsekvenser af en momsnedsættelse.
Bemærkninger til forslaget
1. Tidligere forslag om nedsættelse af momsen på
receptpligtige lægemidler
Folketinget har tidligere behandlet beslutningsforslag om
nedsættelse af momsen på receptpligtige lægemidler, beslutningsforslag nr. B
159, folketingssamlingen 2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, tillæg A side
6225 og 6228, tillæg B side 1763 og forhandlingerne side 7942 og 8992.
Beslutningsforslaget blev forkastet, og spørgsmålet har ikke været rejst i
Folketinget
siden.
Ved udarbejdelsen af nærværende beslutningsforslag har
forslagsstillerne taget hensyn til de indvendinger, der blev rejst af andre
partiers ordførere ved Folketingets behandling af beslutningsforslaget i
2001.
Nærværende beslutningsforslag adskiller sig derfor fra det tidligere
beslutningsforslag ved, at det alene pålægger regeringen at gennemføre en
undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af momssatsen for receptpligtige
lægemidler og herunder kortlægge såvel de sundhedsmæssige som de økonomiske
konsekvenser af en momsnedsættelse.
Læs alt
2. Baggrund for beslutningsforslaget
Dansk Folkeparti mener, at momsen på receptpligtige
lægemidler bør sættes ned til en væsentlig lavere sats end de nuværende 25
pct.
En nedsættelse til 5 pct. – som er den laveste sats, der er tilladt
efter EU’s
regler – vil efter Dansk Folkepartis mening være det ideelle, men også
en
mindre nedsættelse til f.eks. 7,5 pct. eller 10 pct. vil efter DF’s
mening have
positive virkninger.
Der er mindst fire væsentlige argumenter, der taler for en
momsnedsættelse. Det første er det sociale hensyn. Det er i sig selv hverken
rimeligt eller sympatisk, at staten skal tjene penge på receptpligtige
lægemidler, der udelukkende anvendes i behandlingen af syge mennesker.
Medicin er som udgangspunkt ikke billig, og Danmark har
desuden i tillæg den højeste momssats på medicin sammenlignet med de øvrige
EU-lande og Norge, nemlig 25 pct. (se bilag 1). I gennemsnit er der 6,2 pct.
moms på receptpligtig medicin i EU-landene. Den høje danske momssats på 25
pct.
betyder, at det er relativt dyrest at være under medicinsk behandling i
Danmark. Forslagsstillerne finder det uetisk og kritisabelt, at staten opnår
meget store momsindtægter fra syge mennesker.
Det andet hensyn er det sundhedsmæssige. Der er her grund
til at fremhæve, at hele sundhedsområdet er momsfritaget, ikke kun i Danmark,
men i hele EU. Det følger af EU’s 6. momsdirektiv, der udtrykkeligt
undtager
sundhedsydelser fra moms. I Rådets 6. direktiv af 17. maj 1977, som senest
ændret ved rådets direktiv 2004/15, fastlægges i artikel 13 A forskellige
undtagelser fra momspligten, nemlig bl.a. ydelser inden for sundhedsområdet:
»
(b) hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær
tilknytning hertil, udført af offentligretlige organer, eller under sociale
betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler,
centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte
institutioner,
(c) behandling af personer som et led i udøvelse af
lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende
medlemsstat «
Der er således ikke i noget EU-land moms på de af
direktivet omfattede sundhedsydelser. Hertil kommer, at der såvel i Danmark
som
i en række andre EU-lande er indført en ordning med momsrefusion ved køb af
sundhedsydelser i udlandet. Inden for sundhedsområdet er også tandlægeydelser
og ydelser leveret af tandteknikere og for nylig også ydelser leveret af
zoneterapeuter momsfritaget. Årsagen til denne udstrakte momsfritagelse er
naturligvis, at det i alle EU-lande er almindeligt accepteret, at hensynet
til
en effektiv sundhedspolitik taler for, at sundhedsydelser ikke skal fordyres
gennem beskatning.
Det tredje hensyn er det fordelingspolitiske. I andre
lande, som vi normalt sammenligner os med, benyttes i vidt omfang en
differentieret momssats. Det betyder, at »luksusgoder« ofte pålægges højere
moms end mere ordinære og nødvendige goder. I realiteten foretages der herved
en omfordeling af samfundets goder via momssatserne. Eksempelvis kan nævnes,
at
børnetøj i England er pålagt den reducerede momssats. Det sker af hensyn til
børnefamilier. Lignende gør sig gældende for receptpligtige lægemidler.
Formålet er, at momssatsen ikke må afholde lavindkomstgrupper fra at få
adgang
til livsnødvendigheder som f.eks. børnetøj, medicin, fødevarer osv.
Argumenter
for nedsættelse af moms på »livsnødvendigheder« henviser til målet om en
lighedsbetragtning, da disse goder udgør en relativt større andel af
lavindkomstfamiliernes budgetter. Forslagsstillerne er overbevist om, at de
reale fordelingspolitiske hensyn taler for at fjerne eller reducere
beskatningen af sygdomsbekæmpelse gennem reduktion af momssatsen på
receptpligtige lægemidler.
Et fjerde hensyn, som ikke må overses, er, at der under den
gældende lovgivning sker en omvendt diskrimination af danske udbydere af
medicin – en diskrimination, som kan vise sig at blive alvorlig og føre
til
apotekslukninger i tyndt befolkede områder. Denne diskrimination, der må
fjernes, skal her kort beskrives:
Ifølge flere medier, bl.a. Dagens Medicin (se bilag 2), vil
et firma ved navn Euromedicin fra februar 2004 tilbyde danske forbrugere
billig
receptpligtig medicin. Det sker ved, at den enkelte forbrugers læge sender
recepten på præparatet til firmaet. Herefter finder Euromedicin præparatet
billigst muligt i EU. Det fremgår af de oplysninger, der foreligger, at
besparelsen for forbrugerne herved i visse tilfælde er på op til 30 pct.
Ved at følge det indre markeds regler om fri bevægelighed
for varer bryder Euromedicin hermed de danske apotekers monopol på
receptpligtig medicin i Danmark. Ordningen kan, hvis forbrugerne vælger at
benytte den i større omfang, underminere og måske direkte true de danske
apotekers eksistensgrundlag.
Firmaet Euromedicin er en privat virksomhed, dog til dels
finansieret af offentlige midler, idet Videnskabsministeriet har bidraget
såvel
med indskudskapital som med lånekapital, se § 20-spørgsmål nr. S 1209,
folketingssamlingen 2003-04, af René Skau Björnsson. Firmaet Euromedicin
beskriver på sin hjemmeside sine aktiviteter bl.a. således:
»Rent juridisk er det patienten, der foretager købet på det
udenlandske apotek. Dette er fuldt lovligt, idet privatpersoner frit kan
importere den type lægemidler, som Euromedicin formidler.
(Lægemiddelstyrelsens
bekendtgørelse nr. 171 om privates indførsel af lægemidler). Euromedicin er
ikke et apotek, men en informationsformidler, der løbende undersøger, hvor
patienten med størst fordel kan købe sin medicin indenfor EU. Det tætte
samarbejde mellem Euromedicin og de udvalgte udenlandske apoteker sikrer
desuden, at alle ordinationer bliver behandlet efter samme strenge
kvalitetskrav, som på et dansk apotek.«
3. Godkendte lægemidler
Euromedicin fokuserer på ikketilskudsberettiget,
receptpligtig medicin. Årsagen hertil er, at der indtil videre ikke gives
tilskud til medicin, som er købt i andre EU-lande. Ændres denne lovgivning,
vil
sortimentet naturligvis blive øget. Det tætte samarbejde mellem Euromedicin
og
det udenlandske apotek sikrer, at kun lægemidler godkendt i Danmark bliver
sendt til patienten, og at de danske regler omkring substitution nøje bliver
overholdt. Med en leveringstid på op til fire dage er det imidlertid ikke
muligt at levere præparater til akut behandling. Euromedicin tilbyder de
danske
patienter lægemidler inden for bl.a. følgende produktgrupper:
–
p-piller og spiraler
–
appetitnedsættende
præparater
–
malariamidler
–
rejsevacciner
–
anxiolytika og
hypnotika
–
midler mod erektil
dysfunktion
–
tobaksafvænningspræparater
–
statiner
Dansk Folkeparti mener, at der er god grund til at frygte,
at en virksomhed som Euromedicin kan føre til, at danske apoteker mister
markedsandele i ikke uvæsentligt omfang. For de produktgrupper, der
forhandles
af Euromedicin, vil en flytning af markedsandele på blot 5 eller 10 pct. væk
fra apotekerne og over til en privat operatør, der alene eksisterer i kraft
af
de prisforskelle, der er en følge af den højere danske medicinmoms, være
meget
alvorlig for den traditionelle medicinforsyning.
Morgenavisen Jyllands-Posten skriver herom den 6. november
2003, 1. sektion, side 10: »Det er sandsynligt, at den velfungerende, danske
lægemiddelforsyning vil bryde sammen, hvis fortjenesten på receptpligtig
medicin bliver placeret i udlandet, skriver Bodil Holm, cand. pharm., på
Jyllands-Postens debatsider. I Danmark har apoteker monopol på receptpligtig
medicinsalg, fordi de skal sikre medicinforsyningen også i tyndt befolkede
områder. Gennem apotekerfonden fordeles den statskontrollerede fortjeneste
mellem store og små apoteker, så det i dag er muligt at finde velassorterede
apoteker med højt uddannet personale i alle afkroge af Danmark. »Det er op
til
befolkningen at prioritere om vi vil beholde dansk apoteksvæsens høje,
solidariske stade, eller vi vil se en apoteksdød på samme måde, som vi har
set
de små specialforretninger blive afløst af den ubetjente, upersonlige
stordrift, hvor de – og ikke vi – bestemmer vareudvalget,« skriver
Bodil Holm.«
Ved at sænke momssatsen fra de nuværende 25 pct. til f.eks.
5 pct. for
receptpligtig medicin i
Danmark kan vi, ud over at hjælpe forbrugerne til billigere medicin, sikre
bevarelsen af det nuværende finmaskede net af danske apoteker, hvilket er
særdeles vigtigt for de mange forbrugere i yderområder, der ikke vil vælge at
benytte sig af internetbaserede tjenester.
4. Prisdannelsen på lægemidler
Lægemiddelvirksomhederne fastsætter selv prisen på deres
lægemidler. Priserne kan ændres hver 14. dag. Danske myndigheder skal ikke
godkende prisen på det enkelte lægemiddel. Men Konkurrencerådet fører tilsyn
med priserne i henhold til lægemiddellovens § 23.
Det offentlige har en betydelig interesse i
prisdannelsen på lægemiddelområdet, fordi en væsentlig del af udgifterne til
lægemiddelforbruget betales af den offentlige sygesikring. Hertil kommer
hensynet til den enkelte brugers økonomi, jf. bemærkningerne i afsnit 2 om de
hensyn til forbrugerne og de fordelingspolitiske hensyn, der gør sig
gældende.
Regeringen og Folketinget har i de senere år gennemført en
række konkurrencefremmende initiativer med det sigte at dæmpe
udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Det gælder for eksempel indførelsen
af
substitutionsordningen og referenceprissystemet (i dag:
tilskudsprissystemet).
Den 1. november 2000 indgik et stort flertal i Folketinget
en aftale om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, se Aftale om
modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, Sundhedsministeriet,
2000.
I den forbindelse bekræftede flertallet, at forbrugerne også i fremtiden skal
sikres en rimelig adgang til køb af lægemidler. Det gælder også forbrugere i
tyndt befolkede egne i landet, hvor der ikke umiddelbart er driftsøkonomisk
grundlag for at drive apotekervirksomhed. Partierne tilkendegav samtidig, at
forbrugerprisen på apoteksforbeholdte lægemidler skal være ens i hele landet
i
overensstemmelse med princippet om lige adgang til sundhedsydelser i
sundhedsvæsenet.
Under forhandlingerne ved førstebehandlingen i
folketingssamlingen 2000-01 af beslutningsforslag nr. B 159 argumenterede
skatteministeren med, at en nedsættelse af moms på receptpligtig medicin ikke
ville gøre det nemmere at sammenligne danske priser på medicin med priserne i
de andre EU-lande, da en sådan sammenligning kræver, at forbrugerne kender
alle
de faktorer, som medicinpriserne afhænger af, bl.a. størrelsen af
medicintilskud i samtlige EU-lande. Dette argument bortfalder nu, hvor et nyt
firma, Euromedicin, gør det muligt for danske forbrugere at købe medicinen i
et
hvilket som helst EU-land.
Andre har argumenteret mod forslaget, under henvisning til
at en momsnedsættelse ikke nødvendigvis vil komme forbrugerne til gode, men
at
avancen i stedet vil tilfalde producenterne, grossisterne eller apotekerne.
Som
før nævnt er der en så omfattende overvågning af udviklingen på
medicinprisernes område og så omfattende aftaler, der skal sikre et rimeligt
prisniveau, at det må anses for helt usandsynligt, at en nedsættelse af
momsen
i praksis vil føre til hel eller delvis tilsvarende stigning i avancerne hos
producenter, grossister eller detailled.
Nedenstående tabel viser sammensætningen af prisen på
lægemidler i procent. Det fremgår af tabellen, at sammensætningen af priserne
ligger ret konstant gennem årene 1980-2002, dog med en vis svækkelse af
avancen
i detailleddet.
Tabel 1. Sammensætningen af prisen på lægemidler i
forbrugerleddet, opdelt på produktionspris, avancer i engros- og detailled og
moms.
I perioden 1980-2002.
År
Producent
Grossist
Apotek
Moms
1980
45,8
4,5
32,1
17,6
1990
51,7
4,5
25,8
18,0
1995
55,9
4,0
20,1
20,0
1996
55,8
3,9
20,3
20,0
1997
56,7
4,0
19,3
20,0
1998
56,5
4,3
19,2
20,0
1999
57,1
4,3
18,6
20,0
2000
57,3
4,2
18,5
20,0
2001*
57,8
4,2
17,3
20,0
2002**
58,8
4,2
16,2
20,0
*
De resterende 0,7
pct. er rabat til sygesikringen.
De resterende 0,8
pct. er rabat til sygesikringen.
Kilde: Lægemiddelindustriforeningen og Danmarks
Apotekerforening.
5. Politiske og sundhedsøkonomiske overvejelser
Det er en del af den overordnede politiske målsætning for
lægemiddelforsyningen, at befolkningen skal have rimelig let og sikker adgang
til lægemidler til rimelige priser og samfundsøkonomiske omkostninger. Det er
samtidig en politisk målsætning, at lægemiddelprisen skal være den samme
overalt i landet.
For samfundsøkonomien er tabet af arbejdsdage den
væsentligste omkostning ved sygdom. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
udgør
de samlede omkostninger ved sygefravær for kommunerne, amterne, staten og
virksomhederne omkring 30 mia. kr. om året (eller ca. det samme som
efterlønsordningen koster).
Udgifterne til lægemidler opleves først og fremmest som en
stor omkostning af forbrugerne (patienterne), især dem, som lider af
længerevarende sygdomme og derfor har et kontinuerligt medicinforbrug. Der
kan
– blot som et eksempel – være tale om patienter med lidelser som
f.eks.
depressioner, migræne eller mange andre lidelser. Fælles for flere af disse
patientgrupper er, at det i perioder kan være vanskeligt for dem at passe et
almindeligt arbejde, og derfor har de undertiden et sygefravær, der ligger
over
gennemsnittet. Lægemiddelbrugere, som lider af disse sygdomme, kan ikke
arbejde
med samme effektivitet som raske personer, herved sker der også et
produktionstab. Patienter i disse og andre grupper af syge kan risikere at
blive skubbet ud af arbejdsmarkedet og over i permanent offentlig
forsørgelse.
For det enkelte menneske betyder det et stort tab af livskvalitet. For
samfundet er det forbundet med store udgifter til hjælp.
Regeringen har ved flere lejligheder peget på, at det store
sygefravær er et emne, der skal prioriteres højt, bl.a. som følge af de
samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med det store sygefravær, men
også for at øge den arbejdskraft, der er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Det
sidste argument er især vigtigt, såfremt det er korrekt vurderet, at
befolkningssammensætningen i de følgende årtier vil udvikle sig med færre i
den
arbejdsduelige alder til at forsørge flere ældre. Det er vigtigt, at den
potentielle arbejdskraft, der er til rådighed i landet, også udnyttes
optimalt,
hvis reduceringer i velfærdsydelserne skal undgås.
Lægemiddelindustrien udvikler løbende ny og bedre medicin.
De nye præparater er ofte langt dyrere end de produkter, som de erstatter, og
det kan derfor være vanskeligt for forbrugerne/patienterne at få råd til
disse,
selv om brug af disse lægemidler ofte kan føre til øget livskvalitet og
fortsat
deltagelse på arbejdsmarkedet.
En nedsættelse af momssatsen på receptpligtige lægemidler
vil – isoleret set – føre til et indtægtstab for staten. Hvis
momsen nedsættes
fra 25 pct. til 5 pct., vil indtægtstabet for staten udgøre ca. 1,9 mia. kr.,
under forudsætning af at omsætningen af de receptpligtige lægemidler er
uændret, jf. nedenfor i afsnit 7 om behandlingen af beslutningsforslag nr. B
159, 2000-01.
Imidlertid vil en sådan momsnedsættelse føre til en direkte
og øjeblikkelig besparelse i amterne, da der jo gives tilskud til momsen
herfra. De besparelser, der opnås hos amterne, vil formentlig reducere det
samlede provenutab for det offentlige til omkring 1 mia. kr. Det skyldes, at
ca. 90 pct. af den receptpligtige medicin er tilskudsberettiget, idet der i
gennemsnit ydes et tilskud på ca. 65 pct. Alt afhængigt af
opgørelsestidspunkt
og de eksakte tal, der indgår i beregningen, kan det skønnes, at det
offentliges besparelse vil udgøre mellem ca. 0,9 og 1,1 mia. kr., følgelig
med
et nettoprovenutab på mellem 0,8 og 1 mia. kr.
Endelig forventes, at et prisfald vil bidrage til at sikre
en mere effektiv patientbehandling, idet forbrugerne i mindre omfang end i
dag
vil udskyde eller undlade indkøbet af nødvendig receptpligtig medicin, når
priserne sænkes som følge af den lavere moms.
En sådan mere effektiv patientbehandling vil kunne føre til, at der
samlet set opnås et fald i sygehusudgifter og i antallet af sygedage og
derved
besparelser for det offentlige sundhedsvæsen. Beregninger over dette bør
gennemføres under udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag, så det kan
sandsynliggøres, i hvilket omfang momsnedsættelsen kan blive
selvfinansierende.
Med det stærke fokus, der er på de amtslige udgifter, vil
det her foreslåede udredningsarbejde kunne bidrage til at finde potentielle
besparelser i amterne.
Sundhed defineres som et vedvarende fysisk, psykisk og
socialt velvære. Det er vigtigt at forstå, at der er en nær sammenhæng mellem
disse tre sider af menneskets tilværelse. En forudsætning for at øge
menneskers
sundhed er, at der gøres en indsats for at forbedre tilværelsens fysiske,
psykiske og sociale vilkår. Dette opnås ikke alene ved at give borgerne
adgang
til billigere medicin. Men medicin er desværre ofte en forudsætning for, at
sygdomme kan behandles. Og behandling af disse lægemiddelkrævende sygdomme er
ofte forudsætningen for, at man er i stand til at passe et arbejde. En fast
tilknytning til arbejdsmarkedet er endvidere en vigtig betingelse for, at man
kan fungere socialt.
Dansk Folkeparti mener, at folkesundheden skal forbedres i
Danmark. Sygefraværet skal reduceres, og den enkelte borger skal vide, at
Folketinget gør sit yderste for at sikre, at alle borgere i dette land –
uanset
indtægt – får adgang til medicinsk behandling.
Dette beslutningsforslag vil, hvis det vedtages, kunne virke som et ikke
uvæsentligt bidrag til forbedring af folkesundheden.
6. EU-reglerne på området
EU’s momsregler er reguleret af Rådets sjette direktiv af
17. maj 1977. Direktivets artikel 12, stk. 3, litra a, fastslår:
»
Merværdiafgiftens normalsats fastsættes af
hver enkelt medlemsstat som en procentsats af beskatningsgrundlaget og skal
være ens for levering af goder og for levering af tjenesteydelser. Fra den 1.
januar 2001 til den 31. december 2005 må denne procentsats ikke være mindre
end
15 % Medlemsstaterne kan ligeledes anvende en eller to reducerede satser.
Disse satser fastsættes som en procentsats af beskatningsgrundlaget, som ikke
må være mindre end 5 %, og de må kun anvendes på levering af de kategorier af
goder og tjenesteydelser, som er anført i bilag H.«
Af bilag H til Rådets sjette direktiv, se bilag 3, som der
er refereret til i direktivet, fremgår det, at lægemidler er blandt de
kategorier, hvor den reducerede procentsats kan anvendes.
Det er således ikke muligt helt at momsfritage medicin,
herunder receptpligtige lægemidler, uanset at sundhedsydelser som
lægebehandling, sygehusbehandling m.v. er helt fritaget for moms efter den
generelle bestemmelse i direktivets artikel 13 A. Der er enkelte EU-lande,
der
har en momssats for medicin på 0 pct. Men det skyldes, at de pågældende lande
har særlige overgangsregler på medicinområdet.
Der henvises til bilag 1 til beslutningsforslaget, hvor
momssatserne for medicin i de enkelte EU-lande samt Norge er optrykt, og
bilag
3, som er en liste over de varer og tjenesteydelser, hvor den reducerede
momssats kan anvendes.
Af bilag 1 fremgår flere landes reducerede momssats på
medicin. Dette gør sig gældende for Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland,
Holland, Italien, Luxembourg, Portugal og Spanien. I Sverige og England er
der
ikke moms på receptpligtig medicin.
7. Indvendinger mod momsnedsættelse i forbindelse
med behandling af beslutningsforslag nr. B 159, 2000-01
I beslutningsforslaget opfordrede Folketinget regeringen
til at fremsætte lovforslag om at nedsætte momssatsen på receptpligtig
medicin
til 5 pct. med virkning fra den 1. januar 2002.
Nedenstående er et uddrag af debatten i Folketingssalen i
forbindelse med førstebehandlingen af beslutningsforslaget den 10. maj 2001.
Forslaget var til 2. behandling den 30. maj 2001. Der var ikke stillet
ændringsforslag, og ingen bad om ordet. Ved afstemningen stemte 7 for (DF og
Mogens Andreasen (UP)) og 93 imod (S, V, KF, SF, CD, RV, KRF og Kim Behnke
(UP)).
Skatteministeren (Frode Sørensen, S)
»Forslagsstillerne
argumenterer for, at medicin er for dyrt for forbrugerne i Danmark bl.a. på
grund af momsens højde. Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at
den
del af prisen, forbrugerne betaler, afhænger af en række faktorer. Ud over
prisen fra fabrikken afhænger den af avancer, momssatsens størrelse og af
tilskuddets størrelse, fordi vi i Danmark jo netop har anvendt tilskudformen
for at nedsætte forbrugernes egenbetaling.«
Ministeren argumenterede endvidere med, at en
momsnedsættelse i sig selv ikke gør det muligt at sammenligne medicinpriserne
med priserne i de andre EU-lande, idet en sådan sammenligning vil kræve, at
forbrugerne:
»kender alle de
faktorer, som prisen afhænger af, herunder såvel tilskuddets omfang som
momssatsernes størrelse og det ikke kun i Danmark, men i resten af Europa. En
dansk nedsættelse af momsen vil ikke umiddelbart give forbrugerne denne
viden.
Regeringen ønsker ikke at anvende differentieret moms til at fremme bestemte
formål, og jeg må derfor på regeringens vegne afvise forslaget.«
Sandy Brinck (S)
Socialdemokratiets ordfører udtalte, at hendes partis
holdning var at sikre, at de borgere, der har store udgifter til medicin,
støttes via offentlige tilskud. Det var endvidere hendes partis opfattelse at
differentierede momssatser vil føre til øget bureaukrati. Hun tvivlede
desuden
på, at en momsnedsættelse ville komme forbrugerne tilgode, idet:
»Medicinproducenterne
sætter deres pris ud fra, hvad markedet kan bære. Hvis vi satte momsen ned,
ville den reduktion næppe komme forbrugerne til gode, men ryge direkte i
producenternes lommer På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte det
fremsatte beslutningsforslag.«
Kim Andersen (V)
På Venstres vegne tilkendegav Kim Andersen, at hans parti
havde sympati med målsætningerne i Dansk Folkepartis forslag, men at:
»Et skift til
differentieret moms vil medføre anselige administrative besværligheder. I
stedet for én momssats skal forskellige varegrupper nu pludselig
kategoriseres
efter deres specifikke sats. Det er alt andet lige mere krævende i
administrationsmæssig henseende, og det vil føre til et større
ressourceforbrug. Et andet problem med differentieret moms og manglende
gennemsigtighed på det hjemlige marked er, at når der arbejdes med
forskellige
momssatser, vil forbrugernes fornemmelse af prisniveau og prisudvikling blive
mindre nuanceret.«
Kim Andersen anførte desuden, at:
»Ved at tiltræde et
skattepolitisk princip om differentieret moms åbnes der op for en Pandoras
æske
i fordelingspolitisk henseende. I dag er der sympatisk momsnedslag på
receptpligtig medicin, i morgen kan det betyde et knap så sympatisk
momsnedslag
eller måske en momsstigning, der berører en anden gruppe i samfundet. Det er
ikke en udvikling vi i Venstre ønsker at bidrage til.«
Aage Frandsen (SF)
Gjorde opmærksom på, at SF ikke er imod differentierede
momssatser, men på dette område ser SF hellere, at der gives tilskud til
forbrugerne i stedet for lavere momssatser, bl.a. fordi der er usikkerhed om,
hvem der får gavn af den reducerede momssats:
»Er det brugerne, der
vil få gevinsten af det? Er det procucenterne?«
Vibeke Peschardt (RV)
»Der er tale om et
forslag, der umiddelbart lyder tiltalende og besnærende, men efter vores
opfattelse er det langt bedre at give direkte tilskud til medicin end at
komplicere skattesystemet med særordninger. Derfor gives der også allerede i
dag tilskud til receptpligtig medicin. Det er langt mere gennemskueligt at
have
et system, hvor man støtter gode formål, end et system med et morads af
skatterabatter og fradragsmuligheder.«
Med disse bemærkninger afviste Det
Radikale Venstre forslaget.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at de indvendinger,
der blev anført mod beslutningsforslaget i 2001, ikke er holdbare. Det er for
det første langt lettere at administrere en lavere momssats end at
administrere
de i forvejen meget komplicerede tilskudsordninger, der er ændret flere gange
med få års mellemrum. Det er dernæst usandsynligt, at der – med den
stærkt
overvågede prisdannelse, der består på dette område – vil kunne ske en
væsentlig forrykkelse af prissammensætningen til producenternes,
grossisternes
eller detailleddets fordel, hvis momsen nedsættes. Erfaringer fra udlandet
tyder ikke på dette. Afgørende er imidlertid også, at lægemiddelindustrien
udtrykkeligt har afgivet erklæring over for myndighederne, ved hvilken
industrien har forpligtet sig til ikke at hæve priserne over det i
lovgivningen
definerede gennemsnit på tilskudsberettiget medicin. Det betyder i praksis,
at
det i langt de fleste tilfælde slet ikke ville være muligt at vælte priserne
over på forbrugerne, selv om industrien eventuelt forsøgte på det.
Industriens
erklæring trådte i kraft i juni 2001, og foreløbig er erklæringen forlænget
frem til sommeren 2005. Dansk Folkeparti vil selvsagt forvente og forudsætte,
at der med industrien kan opnås en tilsvarende aftale eller erklæring, der
sikrer forbrugerne mod, at industrien indkasserer en momsnedsættelse. Det
burde
ikke være vanskeligt at samarbejde med industrien om dette. I den forbindelse
skal også huskes, at de priser, der lovgives om – og som
lægemiddelbranchens
tilsagn støtter op om – er AIP, dvs. apotekernes indkøbspris, der er
uden moms.
Oven på producent- eller grossistprisen kommer apotekernes avance og derefter
momsen, som tilsammen benævnes AUP, apotekernes udsalgspris.
Endelig er der ikke i andre lande særlige vanskeligheder
ved at administrere reducerede momssatser på lægemiddelområdet, og der er
intet, der taler for, at vi ikke her i landet skulle kunne forvalte en lavere
momssats på dette område.
Der er heller
ingen særlige afgrænsningsvanskeligheder mellem receptpligtig medicin og
anden
medicin, allerede fordi apoteket, der behandler recepten, fakturerer
medicinen
i samme arbejdsgang.
Under hensyn til, at disse indvendinger er blevet rejst ved
den tidligere folketingsbehandling, finder forslagsstillerne det imidlertid
relevant, at der – under udvalgsarbejdet med nærværende forslag –
bliver
mulighed for at vurdere såvel indvendingerne som de modargumenter, der her er
fremdraget.
8. Forslagets indhold – Udredningsarbejde om
konsekvenserne af momsnedsættelse
Forslagsstillerne finder det væsentligt, at der med
vedtagelsen af dette beslutningsforslag sættes et udredningsarbejde i gang,
hvor regeringen pålægges at undersøge og redegøre for mulighederne for
nedsættelse af momssatsen
for de
receptpligtige lægemidler og herunder kortlægge såvel de sundhedsmæssige som
de
økonomiske konsekvenser af en momsnedsættelse. Forslagsstillerne vil opfordre
til, at der i arbejdet inddrages sagkyndige personer med kendskab til bl.a.
sundhedsøkonomi.
Udredningsarbejdet bør gennemgå forskellige modeller, der
spænder fra en mindre nedsættelse af momsen til f.eks. 20 pct. eller 15 pct.
til en større momsnedsættelse, hvor satsen nedsættes til 5 pct. eller 10 pct.
Udredningen bør kortlægge såvel de statsfinansielle virkninger som de
sundhedsøkonomiske virkninger, herunder
samspillet mellem de forskellige områder inden for sundhedsøkonomiens
genstandsfelt. Empiriske undersøgelser i og viden om forholdene i nogle af de
EU-lande, der har valgt at anvende lavere momssatser på lægemidler, bør
inddrages i udredningen. Også effekten af, at en markedsandel af en given
størrelse kan forventes at gå uden om de danske apoteker, og den betydning,
det
vil kunne få for opretholdelsen af det danske distributionssystem, bør
belyses.
Undersøgelsens udgangspunkt bør være, at momsnedsættelsen omfatter alle
receptpligtige lægemidler, men den bør også belyse virkningerne, såfremt
momsnedsættelsen alene gælder for livsvigtig medicin.
De indvendinger, der fra politisk side har været rejst, bør
bedømmes fagligt i udredningsarbejdet. Endvidere bør også de indirekte
fordele
ved en sænkning af momsen belyses, herunder mulighederne for at opnå et fald
i
antallet af sygedage, et mindsket antal sengedage på landets sygehuse og
andre
afledede besparelser.
Udredningen bør ikke kun belyse de direkte økonomiske
konsekvenser, der primært består i et provenutab. Også de indirekte
provenuvirkninger bør analyseres.
Et grundigt udvalgsarbejde vil – bedre end de politiske
fordomme, der har været luftet ved tidligere behandlinger af forslag om
momsnedsættelse – kunne skabe et realistisk og sobert
beslutningsgrundlag,
således at Folketinget formentlig allerede i samlingen 2004-05 har et
tilstrækkeligt fundament til at kunne træffe beslutning om nedsættelse af
momsen.
Bilag 1: Momssatser på medicin i de enkelte EU-lande samt
Norge.
Bilag 2: Artikel fra Dagens Medicin den 23. oktober 2003:
»Privat firma klar til at bryde apotekermonopol«.
Bilag 3: Bilag H til Rådets sjette momsdirektiv: »Liste
over leveringer af goder og tjenesteydelser, som kan belægges med reducerede
momssatser«.
Bilag 1
Momssatser på medicin i de enkelte EU-lande samt
Norge
Land
Moms på medicin
England
0-17,5 pct.
Østrig
0-20 pct.
Irland
0-21 pct.
Sverige
0-25 pct.
Frankrig
2,1-5,5 pct.
Luxembourg
3 pct.
Spanien
4 pct.
Portugal
5 pct.
Holland
6 pct.
Belgien
6 pct.
Grækenland
8 pct.
Finland
8 pct.
Italien
10 pct.
Tyskland
16 pct.
Norge
24 pct.
Danmark
25 pct.
Kilde: EFPIA (European Federation of Pharmaceutical
Industries and Associations), The Pharmaceutical Industries in Figures 2003.
Bilag 2
Artikel fra Dagens Medicin
Privat firma klar til at bryde apotekermonopol
Dagens Medicin 23. oktober 2003, 1. sektion, side 5
Af Lars Fløe Olsen (lfo@dagensmedicin.dk)
Danske forbrugere behøver om kort tid ikke længere at gå på
apoteket for at købe receptpligtig medicin. I stedet kan deres læge sende
recepten til et nyt firma, som derefter finder præparatet billigst muligt i
EU.
Få dage efter modtager forbrugeren medicinen med posten til en pris, der kan
være op mod 30 pct. lavere end i Danmark. Det er firmaet Euromedicin, der er
klar til at bryde apotekernes monopol på salg af lægemidler med et koncept,
der
udnytter den gældende lovgivning om varernes fri bevægelighed inden for EU.
Euromedicin har fået tildelt et lokationsnummer – det nummer, som et
apotek
tildeles i Edifact-systemet, som lægen anvender, når recepten sendes
elektronisk til apoteket. »Vi mener, at danske forbrugere skal have glæde af
de
muligheder, som det indre marked giver for køb af lægemidler inden for EU.
Samtidig må det være i både forbrugernes og samfundets interesse, at der kan
opnås ganske betydelige besparelser, også på originalprodukter, når de købes
uden for Danmark,« siger Allan Raft, praktiserende læge og stifter af
Euromedicin. Firmaet er ved at indgå samarbejdsaftaler med en række
udenlandske
apoteker, der får installeret Edifact-systemet og dermed vil være i stand til
at håndtere recepter på præcis samme måde som et dansk apotek. Når
lægemidlerne
efterfølgende dumper ind ad brevsprækken til forbrugeren, vil det være med
label og indlægssedler på dansk. »Forbrugeren vil ikke – udover
tidsfaktoren –
opleve en forskel, når lægemidlet købes i udlandet. Modellen kan ikke kan
anvendes ved akut sygdom som eksempelvis lungebetændelse eller infektioner,
hvor der er brug for antibiotika her og nu. Men p-piller,
rygeafvænningsprodukter
og potensfremmende lægemidler er nogle af de varer, som med fordel kan købes
i
udlandet,« siger Allan Raft.
Udsigt til stor forretning
Oprindelig var forretningsideen bag Euromedicin at give
danskerne et tilbud om at købe den billigste ikke-tilskudsberettigede
medicin,
f.eks. p-piller. Men efter at regeringen har nedsat et udvalg, der skal
kulegrave det danske tilskudssystem – herunder undersøge muligheden for
at købe
tilskudsberettiget receptpligtigt medicin i udlandet, ser Euromedicin endnu
større muligheder. »Danske forbrugere må leve med et meget reguleret system,
når det gælder køb af lægemidler. Det er med til at fastholde et højt
prisniveau, og derfor ser vi frem til, at politikerne reelt åbner det indre
marked, således at forbrugerne får adgang til de bedste lægemidler til den
billigste pris,« siger Allan Raft. I Forbrugerrådet har politisk-økonomisk
medarbejder Gitte Munk ingen betænkeligheder ved køb af lægemidler i
udlandet,
så længe det foregår gennem en læge, medicinen er godkendt i Danmark –
og
indlægssedlerne er på dansk. »Så længe der ikke kan stilles spørgsmålstegn
ved
sikkerheden, ser Forbrugerrådet ikke et problem i, at danskerne køber
lægemidler i udlandet. Tværtimod kan det betyde en forbedret konkurrence på
det
danske marked, og det kan vi kun hilse velkomment,« siger hun. Paul
Bundgaard,
formand for Apotekerforeningen, er – ikke uventet – skeptisk over
for
Euromedicins koncept, som foreningen tvivler på, er lovligt i forhold til
apotekerlovgivningen. Paul Bundgaard mener samtidig, at forbrugerne bliver
ladt
i stikken, når de ikke personligt har mulighed for at få information om
lægemidlet fra en apoteksansat. »Det er kendt viden, at 30 pct. af
patienterne
har svært ved at håndtere deres receptpligtige medicin. Spørgsmålet er, om
det danske
samfund har råd til, at Euromedicin distribuerer medicin uden om apotekerne,
med de konsekvenser det kan få for den enkelte patient,« siger han.
Bilag 3
1977L0388 —DA —01.07.2003 —007.001 —96
BILAG H
LISTE OVER LEVERINGER AF GODER OG TJENESTEYDELSER,
SOM KAN BELÆGGES MED REDUCEREDE MOMSSATSER
Ved transponering af nedenstående kategorier til national
ret, kan medlemsstaterne, hvor det drejer sig om produkter, anvende Den
Kombinerede Nomenklatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori
præcist
dækker.
Kategori
Beskrivelse
1
Levnedsmidler og
foder (herunder drikkevarer bortset fra alkoholholdige drikkevarer); levende
dyr, frø, planter og ingredienser, der normalt er bestemt til anvendelse ved
tilberedning af levnedsmidler eller foder; produkter, der normalt er bestemt
til at anvendes som supplement til eller i stedet for levnedsmidler og foder.
2
Vandforsyning.
3
Farmaceutiske
produkter,som normalt anvendes til sundhedspleje, sygdomsforebyggelse og
medicinsk og veterinærmedicinskbehandling, herunder svangerskabsforebyggende
produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder.
4
Medicinsk udstyr,
hjælpemidler og andre apparater, der normalt anvendes til at mindske eller
behandle handicaps, udelukkende til handicappedes personlige brug, herunder
også reparation af sådanne goder, samt børnesæder til biler.
5
Befordring af
personer og disses bagage.
6
Levering af bøger,
herunder udlån på biblioteker (herunder brochurer, foldere og lignende
tryksager, billedbøger, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller
håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende),
aviser
og tidsskrifter, bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig er
reklame.
7
Entré til
forestillinger, teatre, cirkus, messer, forlystelsesparker, koncerter,
museer,
zoologiske haver, biografer, udstillinger og lignende kulturelle begivenheder
og etablissementer. Radio- og tv-modtagelse.
8
Tjenester ydet af
eller honorarer til forfattere, komponister og udøvende kunstnere.
9
Levering, opførelse,
renovering og ombygning af boliger som led i en socialpolitik.
10
Levering af goder og
tjenesteydelser, der normalt er bestemt til anvendelse i
landbrugsproduktionen,
bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger.
11
Ophold på hoteller og
lignende etablissementer, herunder ferieophold og udlejning af pladser på
campingpladser og pladser til beboelsesvogne.
12
Entré til
sportsbegivenheder.
13
Adgang til brug af
sportsfaciliteter.
14
Levering af goder og
tjenesteydelser fra velgørende organisationer, der af medlemsstaterne er
anerkendt som sådanne, og som arbejder med sigte på velfærd og social
sikring,
medmindre disse leveringer er fritaget i henhold til artikel 13.
15
Begravelsesvirksomhed
og ligbrænding samt levering af goder i forbindelse hermed.
16
Lægebehandling,
tandlægebehandling og termoterapi, medmindre disse tjenesteydelser er
fritaget
i henhold til artikel 13.
17
Tjenesteydelser i
forbindelse med renholdelse af gader og renovation samt behandling af affald,
som ikke ydes af organer, der er omhandlet i artikel 4, stk.5.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at klarlægge mulighederne for nedsættelse af momsen på receptpligtige lægemidler Retsinformation · 15. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om lavere moms på receptpligtige lægemidler Retsinformation · 27. marts 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer Retsinformation · 27. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (9. marts 2004) - B 142 Retsinformation · 9. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning TITEL Retsinformation · 17. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer Retsinformation · 1. april 2005