Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at klarlægge mulighederne for nedsættelse af momsen på receptpligtige lægemidler

2003/1 BSF 142Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. marts 2004 af Birthe Skaarup (DF),

Colette L. Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at klarlægge mulighederne for nedsættelse af momsen på

receptpligtige lægemidler

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at

undersøge og redegøre for mulighederne for nedsættelse af momssatsen for

receptpligtige lægemidler. Undersøgelsen skal kortlægge de sundhedsmæssige og

økonomiske konsekvenser af en momsnedsættelse.

Bemærkninger til forslaget

1. Tidligere forslag om nedsættelse af momsen på

receptpligtige lægemidler

Folketinget har tidligere behandlet beslutningsforslag om

nedsættelse af momsen på receptpligtige lægemidler, beslutningsforslag nr. B

159, folketingssamlingen 2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, tillæg A side

6225 og 6228, tillæg B side 1763 og forhandlingerne side 7942 og 8992.

Beslutningsforslaget blev forkastet, og spørgsmålet har ikke været rejst i

Folketinget

siden.

Ved udarbejdelsen af nærværende beslutningsforslag har

forslagsstillerne taget hensyn til de indvendinger, der blev rejst af andre

partiers ordførere ved Folketingets behandling af beslutningsforslaget i

2001.

Nærværende beslutningsforslag adskiller sig derfor fra det tidligere

beslutningsforslag ved, at det alene pålægger regeringen at gennemføre en

undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af momssatsen for receptpligtige

lægemidler og herunder kortlægge såvel de sundhedsmæssige som de økonomiske

konsekvenser af en momsnedsættelse.

Læs alt

2. Baggrund for beslutningsforslaget

Dansk Folkeparti mener, at momsen på receptpligtige

lægemidler bør sættes ned til en væsentlig lavere sats end de nuværende 25

pct.

En nedsættelse til 5 pct. – som er den laveste sats, der er tilladt

efter EU’s

regler – vil efter Dansk Folkepartis mening være det ideelle, men også

en

mindre nedsættelse til f.eks. 7,5 pct. eller 10 pct. vil efter DF’s

mening have

positive virkninger.

Der er mindst fire væsentlige argumenter, der taler for en

momsnedsættelse. Det første er det sociale hensyn. Det er i sig selv hverken

rimeligt eller sympatisk, at staten skal tjene penge på receptpligtige

lægemidler, der udelukkende anvendes i behandlingen af syge mennesker.

Medicin er som udgangspunkt ikke billig, og Danmark har

desuden i tillæg den højeste momssats på medicin sammenlignet med de øvrige

EU-lande og Norge, nemlig 25 pct. (se bilag 1). I gennemsnit er der 6,2 pct.

moms på receptpligtig medicin i EU-landene. Den høje danske momssats på 25

pct.

betyder, at det er relativt dyrest at være under medicinsk behandling i

Danmark. Forslagsstillerne finder det uetisk og kritisabelt, at staten opnår

meget store momsindtægter fra syge mennesker.

Det andet hensyn er det sundhedsmæssige. Der er her grund

til at fremhæve, at hele sundhedsområdet er momsfritaget, ikke kun i Danmark,

men i hele EU. Det følger af EU’s 6. momsdirektiv, der udtrykkeligt

undtager

sundhedsydelser fra moms. I Rådets 6. direktiv af 17. maj 1977, som senest

ændret ved rådets direktiv 2004/15, fastlægges i artikel 13 A forskellige

undtagelser fra momspligten, nemlig bl.a. ydelser inden for sundhedsområdet:

»

(b) hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær

tilknytning hertil, udført af offentligretlige organer, eller under sociale

betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler,

centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte

institutioner,

(c) behandling af personer som et led i udøvelse af

lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende

medlemsstat «

Der er således ikke i noget EU-land moms på de af

direktivet omfattede sundhedsydelser. Hertil kommer, at der såvel i Danmark

som

i en række andre EU-lande er indført en ordning med momsrefusion ved køb af

sundhedsydelser i udlandet. Inden for sundhedsområdet er også tandlægeydelser

og ydelser leveret af tandteknikere og for nylig også ydelser leveret af

zoneterapeuter momsfritaget. Årsagen til denne udstrakte momsfritagelse er

naturligvis, at det i alle EU-lande er almindeligt accepteret, at hensynet

til

en effektiv sundhedspolitik taler for, at sundhedsydelser ikke skal fordyres

gennem beskatning.

Det tredje hensyn er det fordelingspolitiske. I andre

lande, som vi normalt sammenligner os med, benyttes i vidt omfang en

differentieret momssats. Det betyder, at »luksusgoder« ofte pålægges højere

moms end mere ordinære og nødvendige goder. I realiteten foretages der herved

en omfordeling af samfundets goder via momssatserne. Eksempelvis kan nævnes,

at

børnetøj i England er pålagt den reducerede momssats. Det sker af hensyn til

børnefamilier. Lignende gør sig gældende for receptpligtige lægemidler.

Formålet er, at momssatsen ikke må afholde lavindkomstgrupper fra at få

adgang

til livsnødvendigheder som f.eks. børnetøj, medicin, fødevarer osv.

Argumenter

for nedsættelse af moms på »livsnødvendigheder« henviser til målet om en

lighedsbetragtning, da disse goder udgør en relativt større andel af

lavindkomstfamiliernes budgetter. Forslagsstillerne er overbevist om, at de

reale fordelingspolitiske hensyn taler for at fjerne eller reducere

beskatningen af sygdomsbekæmpelse gennem reduktion af momssatsen på

receptpligtige lægemidler.

Et fjerde hensyn, som ikke må overses, er, at der under den

gældende lovgivning sker en omvendt diskrimination af danske udbydere af

medicin – en diskrimination, som kan vise sig at blive alvorlig og føre

til

apotekslukninger i tyndt befolkede områder. Denne diskrimination, der må

fjernes, skal her kort beskrives:

Ifølge flere medier, bl.a. Dagens Medicin (se bilag 2), vil

et firma ved navn Euromedicin fra februar 2004 tilbyde danske forbrugere

billig

receptpligtig medicin. Det sker ved, at den enkelte forbrugers læge sender

recepten på præparatet til firmaet. Herefter finder Euromedicin præparatet

billigst muligt i EU. Det fremgår af de oplysninger, der foreligger, at

besparelsen for forbrugerne herved i visse tilfælde er på op til 30 pct.

Ved at følge det indre markeds regler om fri bevægelighed

for varer bryder Euromedicin hermed de danske apotekers monopol på

receptpligtig medicin i Danmark. Ordningen kan, hvis forbrugerne vælger at

benytte den i større omfang, underminere og måske direkte true de danske

apotekers eksistensgrundlag.

Firmaet Euromedicin er en privat virksomhed, dog til dels

finansieret af offentlige midler, idet Videnskabsministeriet har bidraget

såvel

med indskudskapital som med lånekapital, se § 20-spørgsmål nr. S 1209,

folketingssamlingen 2003-04, af René Skau Björnsson. Firmaet Euromedicin

beskriver på sin hjemmeside sine aktiviteter bl.a. således:

»Rent juridisk er det patienten, der foretager købet på det

udenlandske apotek. Dette er fuldt lovligt, idet privatpersoner frit kan

importere den type lægemidler, som Euromedicin formidler.

(Lægemiddelstyrelsens

bekendtgørelse nr. 171 om privates indførsel af lægemidler). Euromedicin er

ikke et apotek, men en informationsformidler, der løbende undersøger, hvor

patienten med størst fordel kan købe sin medicin indenfor EU. Det tætte

samarbejde mellem Euromedicin og de udvalgte udenlandske apoteker sikrer

desuden, at alle ordinationer bliver behandlet efter samme strenge

kvalitetskrav, som på et dansk apotek.«

3. Godkendte lægemidler

Euromedicin fokuserer på ikketilskudsberettiget,

receptpligtig medicin. Årsagen hertil er, at der indtil videre ikke gives

tilskud til medicin, som er købt i andre EU-lande. Ændres denne lovgivning,

vil

sortimentet naturligvis blive øget. Det tætte samarbejde mellem Euromedicin

og

det udenlandske apotek sikrer, at kun lægemidler godkendt i Danmark bliver

sendt til patienten, og at de danske regler omkring substitution nøje bliver

overholdt. Med en leveringstid på op til fire dage er det imidlertid ikke

muligt at levere præparater til akut behandling. Euromedicin tilbyder de

danske

patienter lægemidler inden for bl.a. følgende produktgrupper:

–

p-piller og spiraler

–

appetitnedsættende

præparater

–

malariamidler

–

rejsevacciner

–

anxiolytika og

hypnotika

–

midler mod erektil

dysfunktion

–

tobaksafvænningspræparater

–

statiner

Dansk Folkeparti mener, at der er god grund til at frygte,

at en virksomhed som Euromedicin kan føre til, at danske apoteker mister

markedsandele i ikke uvæsentligt omfang. For de produktgrupper, der

forhandles

af Euromedicin, vil en flytning af markedsandele på blot 5 eller 10 pct. væk

fra apotekerne og over til en privat operatør, der alene eksisterer i kraft

af

de prisforskelle, der er en følge af den højere danske medicinmoms, være

meget

alvorlig for den traditionelle medicinforsyning.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver herom den 6. november

2003, 1. sektion, side 10: »Det er sandsynligt, at den velfungerende, danske

lægemiddelforsyning vil bryde sammen, hvis fortjenesten på receptpligtig

medicin bliver placeret i udlandet, skriver Bodil Holm, cand. pharm., på

Jyllands-Postens debatsider. I Danmark har apoteker monopol på receptpligtig

medicinsalg, fordi de skal sikre medicinforsyningen også i tyndt befolkede

områder. Gennem apotekerfonden fordeles den statskontrollerede fortjeneste

mellem store og små apoteker, så det i dag er muligt at finde velassorterede

apoteker med højt uddannet personale i alle afkroge af Danmark. »Det er op

til

befolkningen at prioritere om vi vil beholde dansk apoteksvæsens høje,

solidariske stade, eller vi vil se en apoteksdød på samme måde, som vi har

set

de små specialforretninger blive afløst af den ubetjente, upersonlige

stordrift, hvor de – og ikke vi – bestemmer vareudvalget,« skriver

Bodil Holm.«

Ved at sænke momssatsen fra de nuværende 25 pct. til f.eks.

5 pct. for

receptpligtig medicin i

Danmark kan vi, ud over at hjælpe forbrugerne til billigere medicin, sikre

bevarelsen af det nuværende finmaskede net af danske apoteker, hvilket er

særdeles vigtigt for de mange forbrugere i yderområder, der ikke vil vælge at

benytte sig af internetbaserede tjenester.

4. Prisdannelsen på lægemidler

Lægemiddelvirksomhederne fastsætter selv prisen på deres

lægemidler. Priserne kan ændres hver 14. dag. Danske myndigheder skal ikke

godkende prisen på det enkelte lægemiddel. Men Konkurrencerådet fører tilsyn

med priserne i henhold til lægemiddellovens § 23.

Det offentlige har en betydelig interesse i

prisdannelsen på lægemiddelområdet, fordi en væsentlig del af udgifterne til

lægemiddelforbruget betales af den offentlige sygesikring. Hertil kommer

hensynet til den enkelte brugers økonomi, jf. bemærkningerne i afsnit 2 om de

hensyn til forbrugerne og de fordelingspolitiske hensyn, der gør sig

gældende.

Regeringen og Folketinget har i de senere år gennemført en

række konkurrencefremmende initiativer med det sigte at dæmpe

udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Det gælder for eksempel indførelsen

af

substitutionsordningen og referenceprissystemet (i dag:

tilskudsprissystemet).

Den 1. november 2000 indgik et stort flertal i Folketinget

en aftale om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, se Aftale om

modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, Sundhedsministeriet,

2000.

I den forbindelse bekræftede flertallet, at forbrugerne også i fremtiden skal

sikres en rimelig adgang til køb af lægemidler. Det gælder også forbrugere i

tyndt befolkede egne i landet, hvor der ikke umiddelbart er driftsøkonomisk

grundlag for at drive apotekervirksomhed. Partierne tilkendegav samtidig, at

forbrugerprisen på apoteksforbeholdte lægemidler skal være ens i hele landet

i

overensstemmelse med princippet om lige adgang til sundhedsydelser i

sundhedsvæsenet.

Under forhandlingerne ved førstebehandlingen i

folketingssamlingen 2000-01 af beslutningsforslag nr. B 159 argumenterede

skatteministeren med, at en nedsættelse af moms på receptpligtig medicin ikke

ville gøre det nemmere at sammenligne danske priser på medicin med priserne i

de andre EU-lande, da en sådan sammenligning kræver, at forbrugerne kender

alle

de faktorer, som medicinpriserne afhænger af, bl.a. størrelsen af

medicintilskud i samtlige EU-lande. Dette argument bortfalder nu, hvor et nyt

firma, Euromedicin, gør det muligt for danske forbrugere at købe medicinen i

et

hvilket som helst EU-land.

Andre har argumenteret mod forslaget, under henvisning til

at en momsnedsættelse ikke nødvendigvis vil komme forbrugerne til gode, men

at

avancen i stedet vil tilfalde producenterne, grossisterne eller apotekerne.

Som

før nævnt er der en så omfattende overvågning af udviklingen på

medicinprisernes område og så omfattende aftaler, der skal sikre et rimeligt

prisniveau, at det må anses for helt usandsynligt, at en nedsættelse af

momsen

i praksis vil føre til hel eller delvis tilsvarende stigning i avancerne hos

producenter, grossister eller detailled.

Nedenstående tabel viser sammensætningen af prisen på

lægemidler i procent. Det fremgår af tabellen, at sammensætningen af priserne

ligger ret konstant gennem årene 1980-2002, dog med en vis svækkelse af

avancen

i detailleddet.

Tabel 1. Sammensætningen af prisen på lægemidler i

forbrugerleddet, opdelt på produktionspris, avancer i engros- og detailled og

moms.

I perioden 1980-2002.

År

Producent

Grossist

Apotek

Moms

1980

45,8

4,5

32,1

17,6

1990

51,7

4,5

25,8

18,0

1995

55,9

4,0

20,1

20,0

1996

55,8

3,9

20,3

20,0

1997

56,7

4,0

19,3

20,0

1998

56,5

4,3

19,2

20,0

1999

57,1

4,3

18,6

20,0

2000

57,3

4,2

18,5

20,0

2001*

57,8

4,2

17,3

20,0

2002**

58,8

4,2

16,2

20,0

*

De resterende 0,7

pct. er rabat til sygesikringen.

De resterende 0,8

pct. er rabat til sygesikringen.

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen og Danmarks

Apotekerforening.

5. Politiske og sundhedsøkonomiske overvejelser

Det er en del af den overordnede politiske målsætning for

lægemiddelforsyningen, at befolkningen skal have rimelig let og sikker adgang

til lægemidler til rimelige priser og samfundsøkonomiske omkostninger. Det er

samtidig en politisk målsætning, at lægemiddelprisen skal være den samme

overalt i landet.

For samfundsøkonomien er tabet af arbejdsdage den

væsentligste omkostning ved sygdom. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

udgør

de samlede omkostninger ved sygefravær for kommunerne, amterne, staten og

virksomhederne omkring 30 mia. kr. om året (eller ca. det samme som

efterlønsordningen koster).

Udgifterne til lægemidler opleves først og fremmest som en

stor omkostning af forbrugerne (patienterne), især dem, som lider af

længerevarende sygdomme og derfor har et kontinuerligt medicinforbrug. Der

kan

– blot som et eksempel – være tale om patienter med lidelser som

f.eks.

depressioner, migræne eller mange andre lidelser. Fælles for flere af disse

patientgrupper er, at det i perioder kan være vanskeligt for dem at passe et

almindeligt arbejde, og derfor har de undertiden et sygefravær, der ligger

over

gennemsnittet. Lægemiddelbrugere, som lider af disse sygdomme, kan ikke

arbejde

med samme effektivitet som raske personer, herved sker der også et

produktionstab. Patienter i disse og andre grupper af syge kan risikere at

blive skubbet ud af arbejdsmarkedet og over i permanent offentlig

forsørgelse.

For det enkelte menneske betyder det et stort tab af livskvalitet. For

samfundet er det forbundet med store udgifter til hjælp.

Regeringen har ved flere lejligheder peget på, at det store

sygefravær er et emne, der skal prioriteres højt, bl.a. som følge af de

samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med det store sygefravær, men

også for at øge den arbejdskraft, der er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Det

sidste argument er især vigtigt, såfremt det er korrekt vurderet, at

befolkningssammensætningen i de følgende årtier vil udvikle sig med færre i

den

arbejdsduelige alder til at forsørge flere ældre. Det er vigtigt, at den

potentielle arbejdskraft, der er til rådighed i landet, også udnyttes

optimalt,

hvis reduceringer i velfærdsydelserne skal undgås.

Lægemiddelindustrien udvikler løbende ny og bedre medicin.

De nye præparater er ofte langt dyrere end de produkter, som de erstatter, og

det kan derfor være vanskeligt for forbrugerne/patienterne at få råd til

disse,

selv om brug af disse lægemidler ofte kan føre til øget livskvalitet og

fortsat

deltagelse på arbejdsmarkedet.

En nedsættelse af momssatsen på receptpligtige lægemidler

vil – isoleret set – føre til et indtægtstab for staten. Hvis

momsen nedsættes

fra 25 pct. til 5 pct., vil indtægtstabet for staten udgøre ca. 1,9 mia. kr.,

under forudsætning af at omsætningen af de receptpligtige lægemidler er

uændret, jf. nedenfor i afsnit 7 om behandlingen af beslutningsforslag nr. B

159, 2000-01.

Imidlertid vil en sådan momsnedsættelse føre til en direkte

og øjeblikkelig besparelse i amterne, da der jo gives tilskud til momsen

herfra. De besparelser, der opnås hos amterne, vil formentlig reducere det

samlede provenutab for det offentlige til omkring 1 mia. kr. Det skyldes, at

ca. 90 pct. af den receptpligtige medicin er tilskudsberettiget, idet der i

gennemsnit ydes et tilskud på ca. 65 pct. Alt afhængigt af

opgørelsestidspunkt

og de eksakte tal, der indgår i beregningen, kan det skønnes, at det

offentliges besparelse vil udgøre mellem ca. 0,9 og 1,1 mia. kr., følgelig

med

et nettoprovenutab på mellem 0,8 og 1 mia. kr.

Endelig forventes, at et prisfald vil bidrage til at sikre

en mere effektiv patientbehandling, idet forbrugerne i mindre omfang end i

dag

vil udskyde eller undlade indkøbet af nødvendig receptpligtig medicin, når

priserne sænkes som følge af den lavere moms.

En sådan mere effektiv patientbehandling vil kunne føre til, at der

samlet set opnås et fald i sygehusudgifter og i antallet af sygedage og

derved

besparelser for det offentlige sundhedsvæsen. Beregninger over dette bør

gennemføres under udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag, så det kan

sandsynliggøres, i hvilket omfang momsnedsættelsen kan blive

selvfinansierende.

Med det stærke fokus, der er på de amtslige udgifter, vil

det her foreslåede udredningsarbejde kunne bidrage til at finde potentielle

besparelser i amterne.

Sundhed defineres som et vedvarende fysisk, psykisk og

socialt velvære. Det er vigtigt at forstå, at der er en nær sammenhæng mellem

disse tre sider af menneskets tilværelse. En forudsætning for at øge

menneskers

sundhed er, at der gøres en indsats for at forbedre tilværelsens fysiske,

psykiske og sociale vilkår. Dette opnås ikke alene ved at give borgerne

adgang

til billigere medicin. Men medicin er desværre ofte en forudsætning for, at

sygdomme kan behandles. Og behandling af disse lægemiddelkrævende sygdomme er

ofte forudsætningen for, at man er i stand til at passe et arbejde. En fast

tilknytning til arbejdsmarkedet er endvidere en vigtig betingelse for, at man

kan fungere socialt.

Dansk Folkeparti mener, at folkesundheden skal forbedres i

Danmark. Sygefraværet skal reduceres, og den enkelte borger skal vide, at

Folketinget gør sit yderste for at sikre, at alle borgere i dette land –

uanset

indtægt – får adgang til medicinsk behandling.

Dette beslutningsforslag vil, hvis det vedtages, kunne virke som et ikke

uvæsentligt bidrag til forbedring af folkesundheden.

6. EU-reglerne på området

EU’s momsregler er reguleret af Rådets sjette direktiv af

17. maj 1977. Direktivets artikel 12, stk. 3, litra a, fastslår:

»

Merværdiafgiftens normalsats fastsættes af

hver enkelt medlemsstat som en procentsats af beskatningsgrundlaget og skal

være ens for levering af goder og for levering af tjenesteydelser. Fra den 1.

januar 2001 til den 31. december 2005 må denne procentsats ikke være mindre

end

15 % Medlemsstaterne kan ligeledes anvende en eller to reducerede satser.

Disse satser fastsættes som en procentsats af beskatningsgrundlaget, som ikke

må være mindre end 5 %, og de må kun anvendes på levering af de kategorier af

goder og tjenesteydelser, som er anført i bilag H.«

Af bilag H til Rådets sjette direktiv, se bilag 3, som der

er refereret til i direktivet, fremgår det, at lægemidler er blandt de

kategorier, hvor den reducerede procentsats kan anvendes.

Det er således ikke muligt helt at momsfritage medicin,

herunder receptpligtige lægemidler, uanset at sundhedsydelser som

lægebehandling, sygehusbehandling m.v. er helt fritaget for moms efter den

generelle bestemmelse i direktivets artikel 13 A. Der er enkelte EU-lande,

der

har en momssats for medicin på 0 pct. Men det skyldes, at de pågældende lande

har særlige overgangsregler på medicinområdet.

Der henvises til bilag 1 til beslutningsforslaget, hvor

momssatserne for medicin i de enkelte EU-lande samt Norge er optrykt, og

bilag

3, som er en liste over de varer og tjenesteydelser, hvor den reducerede

momssats kan anvendes.

Af bilag 1 fremgår flere landes reducerede momssats på

medicin. Dette gør sig gældende for Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland,

Holland, Italien, Luxembourg, Portugal og Spanien. I Sverige og England er

der

ikke moms på receptpligtig medicin.

7. Indvendinger mod momsnedsættelse i forbindelse

med behandling af beslutningsforslag nr. B 159, 2000-01

I beslutningsforslaget opfordrede Folketinget regeringen

til at fremsætte lovforslag om at nedsætte momssatsen på receptpligtig

medicin

til 5 pct. med virkning fra den 1. januar 2002.

Nedenstående er et uddrag af debatten i Folketingssalen i

forbindelse med førstebehandlingen af beslutningsforslaget den 10. maj 2001.

Forslaget var til 2. behandling den 30. maj 2001. Der var ikke stillet

ændringsforslag, og ingen bad om ordet. Ved afstemningen stemte 7 for (DF og

Mogens Andreasen (UP)) og 93 imod (S, V, KF, SF, CD, RV, KRF og Kim Behnke

(UP)).

Skatteministeren (Frode Sørensen, S)

»Forslagsstillerne

argumenterer for, at medicin er for dyrt for forbrugerne i Danmark bl.a. på

grund af momsens højde. Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at

den

del af prisen, forbrugerne betaler, afhænger af en række faktorer. Ud over

prisen fra fabrikken afhænger den af avancer, momssatsens størrelse og af

tilskuddets størrelse, fordi vi i Danmark jo netop har anvendt tilskudformen

for at nedsætte forbrugernes egenbetaling.«

Ministeren argumenterede endvidere med, at en

momsnedsættelse i sig selv ikke gør det muligt at sammenligne medicinpriserne

med priserne i de andre EU-lande, idet en sådan sammenligning vil kræve, at

forbrugerne:

»kender alle de

faktorer, som prisen afhænger af, herunder såvel tilskuddets omfang som

momssatsernes størrelse og det ikke kun i Danmark, men i resten af Europa. En

dansk nedsættelse af momsen vil ikke umiddelbart give forbrugerne denne

viden.

Regeringen ønsker ikke at anvende differentieret moms til at fremme bestemte

formål, og jeg må derfor på regeringens vegne afvise forslaget.«

Sandy Brinck (S)

Socialdemokratiets ordfører udtalte, at hendes partis

holdning var at sikre, at de borgere, der har store udgifter til medicin,

støttes via offentlige tilskud. Det var endvidere hendes partis opfattelse at

differentierede momssatser vil føre til øget bureaukrati. Hun tvivlede

desuden

på, at en momsnedsættelse ville komme forbrugerne tilgode, idet:

»Medicinproducenterne

sætter deres pris ud fra, hvad markedet kan bære. Hvis vi satte momsen ned,

ville den reduktion næppe komme forbrugerne til gode, men ryge direkte i

producenternes lommer På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte det

fremsatte beslutningsforslag.«

Kim Andersen (V)

På Venstres vegne tilkendegav Kim Andersen, at hans parti

havde sympati med målsætningerne i Dansk Folkepartis forslag, men at:

»Et skift til

differentieret moms vil medføre anselige administrative besværligheder. I

stedet for én momssats skal forskellige varegrupper nu pludselig

kategoriseres

efter deres specifikke sats. Det er alt andet lige mere krævende i

administrationsmæssig henseende, og det vil føre til et større

ressourceforbrug. Et andet problem med differentieret moms og manglende

gennemsigtighed på det hjemlige marked er, at når der arbejdes med

forskellige

momssatser, vil forbrugernes fornemmelse af prisniveau og prisudvikling blive

mindre nuanceret.«

Kim Andersen anførte desuden, at:

»Ved at tiltræde et

skattepolitisk princip om differentieret moms åbnes der op for en Pandoras

æske

i fordelingspolitisk henseende. I dag er der sympatisk momsnedslag på

receptpligtig medicin, i morgen kan det betyde et knap så sympatisk

momsnedslag

eller måske en momsstigning, der berører en anden gruppe i samfundet. Det er

ikke en udvikling vi i Venstre ønsker at bidrage til.«

Aage Frandsen (SF)

Gjorde opmærksom på, at SF ikke er imod differentierede

momssatser, men på dette område ser SF hellere, at der gives tilskud til

forbrugerne i stedet for lavere momssatser, bl.a. fordi der er usikkerhed om,

hvem der får gavn af den reducerede momssats:

»Er det brugerne, der

vil få gevinsten af det? Er det procucenterne?«

Vibeke Peschardt (RV)

»Der er tale om et

forslag, der umiddelbart lyder tiltalende og besnærende, men efter vores

opfattelse er det langt bedre at give direkte tilskud til medicin end at

komplicere skattesystemet med særordninger. Derfor gives der også allerede i

dag tilskud til receptpligtig medicin. Det er langt mere gennemskueligt at

have

et system, hvor man støtter gode formål, end et system med et morads af

skatterabatter og fradragsmuligheder.«

Med disse bemærkninger afviste Det

Radikale Venstre forslaget.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at de indvendinger,

der blev anført mod beslutningsforslaget i 2001, ikke er holdbare. Det er for

det første langt lettere at administrere en lavere momssats end at

administrere

de i forvejen meget komplicerede tilskudsordninger, der er ændret flere gange

med få års mellemrum. Det er dernæst usandsynligt, at der – med den

stærkt

overvågede prisdannelse, der består på dette område – vil kunne ske en

væsentlig forrykkelse af prissammensætningen til producenternes,

grossisternes

eller detailleddets fordel, hvis momsen nedsættes. Erfaringer fra udlandet

tyder ikke på dette. Afgørende er imidlertid også, at lægemiddelindustrien

udtrykkeligt har afgivet erklæring over for myndighederne, ved hvilken

industrien har forpligtet sig til ikke at hæve priserne over det i

lovgivningen

definerede gennemsnit på tilskudsberettiget medicin. Det betyder i praksis,

at

det i langt de fleste tilfælde slet ikke ville være muligt at vælte priserne

over på forbrugerne, selv om industrien eventuelt forsøgte på det.

Industriens

erklæring trådte i kraft i juni 2001, og foreløbig er erklæringen forlænget

frem til sommeren 2005. Dansk Folkeparti vil selvsagt forvente og forudsætte,

at der med industrien kan opnås en tilsvarende aftale eller erklæring, der

sikrer forbrugerne mod, at industrien indkasserer en momsnedsættelse. Det

burde

ikke være vanskeligt at samarbejde med industrien om dette. I den forbindelse

skal også huskes, at de priser, der lovgives om – og som

lægemiddelbranchens

tilsagn støtter op om – er AIP, dvs. apotekernes indkøbspris, der er

uden moms.

Oven på producent- eller grossistprisen kommer apotekernes avance og derefter

momsen, som tilsammen benævnes AUP, apotekernes udsalgspris.

Endelig er der ikke i andre lande særlige vanskeligheder

ved at administrere reducerede momssatser på lægemiddelområdet, og der er

intet, der taler for, at vi ikke her i landet skulle kunne forvalte en lavere

momssats på dette område.

Der er heller

ingen særlige afgrænsningsvanskeligheder mellem receptpligtig medicin og

anden

medicin, allerede fordi apoteket, der behandler recepten, fakturerer

medicinen

i samme arbejdsgang.

Under hensyn til, at disse indvendinger er blevet rejst ved

den tidligere folketingsbehandling, finder forslagsstillerne det imidlertid

relevant, at der – under udvalgsarbejdet med nærværende forslag –

bliver

mulighed for at vurdere såvel indvendingerne som de modargumenter, der her er

fremdraget.

8. Forslagets indhold – Udredningsarbejde om

konsekvenserne af momsnedsættelse

Forslagsstillerne finder det væsentligt, at der med

vedtagelsen af dette beslutningsforslag sættes et udredningsarbejde i gang,

hvor regeringen pålægges at undersøge og redegøre for mulighederne for

nedsættelse af momssatsen

for de

receptpligtige lægemidler og herunder kortlægge såvel de sundhedsmæssige som

de

økonomiske konsekvenser af en momsnedsættelse. Forslagsstillerne vil opfordre

til, at der i arbejdet inddrages sagkyndige personer med kendskab til bl.a.

sundhedsøkonomi.

Udredningsarbejdet bør gennemgå forskellige modeller, der

spænder fra en mindre nedsættelse af momsen til f.eks. 20 pct. eller 15 pct.

til en større momsnedsættelse, hvor satsen nedsættes til 5 pct. eller 10 pct.

Udredningen bør kortlægge såvel de statsfinansielle virkninger som de

sundhedsøkonomiske virkninger, herunder

samspillet mellem de forskellige områder inden for sundhedsøkonomiens

genstandsfelt. Empiriske undersøgelser i og viden om forholdene i nogle af de

EU-lande, der har valgt at anvende lavere momssatser på lægemidler, bør

inddrages i udredningen. Også effekten af, at en markedsandel af en given

størrelse kan forventes at gå uden om de danske apoteker, og den betydning,

det

vil kunne få for opretholdelsen af det danske distributionssystem, bør

belyses.

Undersøgelsens udgangspunkt bør være, at momsnedsættelsen omfatter alle

receptpligtige lægemidler, men den bør også belyse virkningerne, såfremt

momsnedsættelsen alene gælder for livsvigtig medicin.

De indvendinger, der fra politisk side har været rejst, bør

bedømmes fagligt i udredningsarbejdet. Endvidere bør også de indirekte

fordele

ved en sænkning af momsen belyses, herunder mulighederne for at opnå et fald

i

antallet af sygedage, et mindsket antal sengedage på landets sygehuse og

andre

afledede besparelser.

Udredningen bør ikke kun belyse de direkte økonomiske

konsekvenser, der primært består i et provenutab. Også de indirekte

provenuvirkninger bør analyseres.

Et grundigt udvalgsarbejde vil – bedre end de politiske

fordomme, der har været luftet ved tidligere behandlinger af forslag om

momsnedsættelse – kunne skabe et realistisk og sobert

beslutningsgrundlag,

således at Folketinget formentlig allerede i samlingen 2004-05 har et

tilstrækkeligt fundament til at kunne træffe beslutning om nedsættelse af

momsen.

Bilag 1: Momssatser på medicin i de enkelte EU-lande samt

Norge.

Bilag 2: Artikel fra Dagens Medicin den 23. oktober 2003:

»Privat firma klar til at bryde apotekermonopol«.

Bilag 3: Bilag H til Rådets sjette momsdirektiv: »Liste

over leveringer af goder og tjenesteydelser, som kan belægges med reducerede

momssatser«.

Bilag 1

Momssatser på medicin i de enkelte EU-lande samt

Norge

Land

Moms på medicin

England

0-17,5 pct.

Østrig

0-20 pct.

Irland

0-21 pct.

Sverige

0-25 pct.

Frankrig

2,1-5,5 pct.

Luxembourg

3 pct.

Spanien

4 pct.

Portugal

5 pct.

Holland

6 pct.

Belgien

6 pct.

Grækenland

8 pct.

Finland

8 pct.

Italien

10 pct.

Tyskland

16 pct.

Norge

24 pct.

Danmark

25 pct.

Kilde: EFPIA (European Federation of Pharmaceutical

Industries and Associations), The Pharmaceutical Industries in Figures 2003.

Bilag 2

Artikel fra Dagens Medicin

Privat firma klar til at bryde apotekermonopol

Dagens Medicin 23. oktober 2003, 1. sektion, side 5

Af Lars Fløe Olsen (lfo@dagensmedicin.dk)

Danske forbrugere behøver om kort tid ikke længere at gå på

apoteket for at købe receptpligtig medicin. I stedet kan deres læge sende

recepten til et nyt firma, som derefter finder præparatet billigst muligt i

EU.

Få dage efter modtager forbrugeren medicinen med posten til en pris, der kan

være op mod 30 pct. lavere end i Danmark. Det er firmaet Euromedicin, der er

klar til at bryde apotekernes monopol på salg af lægemidler med et koncept,

der

udnytter den gældende lovgivning om varernes fri bevægelighed inden for EU.

Euromedicin har fået tildelt et lokationsnummer – det nummer, som et

apotek

tildeles i Edifact-systemet, som lægen anvender, når recepten sendes

elektronisk til apoteket. »Vi mener, at danske forbrugere skal have glæde af

de

muligheder, som det indre marked giver for køb af lægemidler inden for EU.

Samtidig må det være i både forbrugernes og samfundets interesse, at der kan

opnås ganske betydelige besparelser, også på originalprodukter, når de købes

uden for Danmark,« siger Allan Raft, praktiserende læge og stifter af

Euromedicin. Firmaet er ved at indgå samarbejdsaftaler med en række

udenlandske

apoteker, der får installeret Edifact-systemet og dermed vil være i stand til

at håndtere recepter på præcis samme måde som et dansk apotek. Når

lægemidlerne

efterfølgende dumper ind ad brevsprækken til forbrugeren, vil det være med

label og indlægssedler på dansk. »Forbrugeren vil ikke – udover

tidsfaktoren –

opleve en forskel, når lægemidlet købes i udlandet. Modellen kan ikke kan

anvendes ved akut sygdom som eksempelvis lungebetændelse eller infektioner,

hvor der er brug for antibiotika her og nu. Men p-piller,

rygeafvænningsprodukter

og potensfremmende lægemidler er nogle af de varer, som med fordel kan købes

i

udlandet,« siger Allan Raft.

Udsigt til stor forretning

Oprindelig var forretningsideen bag Euromedicin at give

danskerne et tilbud om at købe den billigste ikke-tilskudsberettigede

medicin,

f.eks. p-piller. Men efter at regeringen har nedsat et udvalg, der skal

kulegrave det danske tilskudssystem – herunder undersøge muligheden for

at købe

tilskudsberettiget receptpligtigt medicin i udlandet, ser Euromedicin endnu

større muligheder. »Danske forbrugere må leve med et meget reguleret system,

når det gælder køb af lægemidler. Det er med til at fastholde et højt

prisniveau, og derfor ser vi frem til, at politikerne reelt åbner det indre

marked, således at forbrugerne får adgang til de bedste lægemidler til den

billigste pris,« siger Allan Raft. I Forbrugerrådet har politisk-økonomisk

medarbejder Gitte Munk ingen betænkeligheder ved køb af lægemidler i

udlandet,

så længe det foregår gennem en læge, medicinen er godkendt i Danmark –

og

indlægssedlerne er på dansk. »Så længe der ikke kan stilles spørgsmålstegn

ved

sikkerheden, ser Forbrugerrådet ikke et problem i, at danskerne køber

lægemidler i udlandet. Tværtimod kan det betyde en forbedret konkurrence på

det

danske marked, og det kan vi kun hilse velkomment,« siger hun. Paul

Bundgaard,

formand for Apotekerforeningen, er – ikke uventet – skeptisk over

for

Euromedicins koncept, som foreningen tvivler på, er lovligt i forhold til

apotekerlovgivningen. Paul Bundgaard mener samtidig, at forbrugerne bliver

ladt

i stikken, når de ikke personligt har mulighed for at få information om

lægemidlet fra en apoteksansat. »Det er kendt viden, at 30 pct. af

patienterne

har svært ved at håndtere deres receptpligtige medicin. Spørgsmålet er, om

det danske

samfund har råd til, at Euromedicin distribuerer medicin uden om apotekerne,

med de konsekvenser det kan få for den enkelte patient,« siger han.

Bilag 3

1977L0388 —DA —01.07.2003 —007.001 —96

BILAG H

LISTE OVER LEVERINGER AF GODER OG TJENESTEYDELSER,

SOM KAN BELÆGGES MED REDUCEREDE MOMSSATSER

Ved transponering af nedenstående kategorier til national

ret, kan medlemsstaterne, hvor det drejer sig om produkter, anvende Den

Kombinerede Nomenklatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori

præcist

dækker.

Kategori

Beskrivelse

1

Levnedsmidler og

foder (herunder drikkevarer bortset fra alkoholholdige drikkevarer); levende

dyr, frø, planter og ingredienser, der normalt er bestemt til anvendelse ved

tilberedning af levnedsmidler eller foder; produkter, der normalt er bestemt

til at anvendes som supplement til eller i stedet for levnedsmidler og foder.

2

Vandforsyning.

3

Farmaceutiske

produkter,som normalt anvendes til sundhedspleje, sygdomsforebyggelse og

medicinsk og veterinærmedicinskbehandling, herunder svangerskabsforebyggende

produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder.

4

Medicinsk udstyr,

hjælpemidler og andre apparater, der normalt anvendes til at mindske eller

behandle handicaps, udelukkende til handicappedes personlige brug, herunder

også reparation af sådanne goder, samt børnesæder til biler.

5

Befordring af

personer og disses bagage.

6

Levering af bøger,

herunder udlån på biblioteker (herunder brochurer, foldere og lignende

tryksager, billedbøger, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller

håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende),

aviser

og tidsskrifter, bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig er

reklame.

7

Entré til

forestillinger, teatre, cirkus, messer, forlystelsesparker, koncerter,

museer,

zoologiske haver, biografer, udstillinger og lignende kulturelle begivenheder

og etablissementer. Radio- og tv-modtagelse.

8

Tjenester ydet af

eller honorarer til forfattere, komponister og udøvende kunstnere.

9

Levering, opførelse,

renovering og ombygning af boliger som led i en socialpolitik.

10

Levering af goder og

tjenesteydelser, der normalt er bestemt til anvendelse i

landbrugsproduktionen,

bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger.

11

Ophold på hoteller og

lignende etablissementer, herunder ferieophold og udlejning af pladser på

campingpladser og pladser til beboelsesvogne.

12

Entré til

sportsbegivenheder.

13

Adgang til brug af

sportsfaciliteter.

14

Levering af goder og

tjenesteydelser fra velgørende organisationer, der af medlemsstaterne er

anerkendt som sådanne, og som arbejder med sigte på velfærd og social

sikring,

medmindre disse leveringer er fritaget i henhold til artikel 13.

15

Begravelsesvirksomhed

og ligbrænding samt levering af goder i forbindelse hermed.

16

Lægebehandling,

tandlægebehandling og termoterapi, medmindre disse tjenesteydelser er

fritaget

i henhold til artikel 13.

17

Tjenesteydelser i

forbindelse med renholdelse af gader og renovation samt behandling af affald,

som ikke ydes af organer, der er omhandlet i artikel 4, stk.5.

Lignende dokumenter