Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af beskæftigelsen blandt etniske minoriteter

2004/2 BSF 35Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2005 af Anne-Marie Meldgaard (S),

Lotte Bundsgaard

(S), Karen J. Klint (S),

Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Marianne Jelved

(RV) og Naser Khader (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

styrkelse af beskæftigelsen blandt etniske minoriteter

Idet etniske minoriteter har en ringere

arbejdsmarkedstilknytning end den generelle befolkning, pålægger Folketinget

regeringen at styrke beskæftigelsen blandt etniske minoriteter, herunder:

Asylperioden

1.

At styrke aktiverings-

og undervisningsudbuddene på alle landets asylcentre, f.eks. i form af

værksteds-,

pc- og sprogkurser, i forbindelse med den varslede evaluering af

aktiviteterne

i asylfasen.

2.

At tillade

asylansøgere at tage arbejde på normale overenskomstmæssige vilkår efter 6

måneders

ophold. Ligeledes skal de betingelser for arbejdspraktik, som

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening har aftalt, kunne

anvendes allerede i asylfasen.

Integrationsperioden

3.

At sikre, at

Læs alt

flygtninges kvalifikationer straks efter ankomsten til Danmark vurderes med

henblik

på et hurtigt tilbud om opkvalificering i relation til det danske

arbejdsmarked.

4.

At opretholdelse af

midlertidige opholdstilladelser med henblik på varigt ophold gøres afhængig

af,

om der modtages undervisning i dansk eller bevises et vist danskniveau.

5.

At den 3-årige

integrationsperiode som udgangspunkt fastholdes, men der skal være bedre

mulighed

for,

at den afkortes, idet sprogdelen bør kunne fastholdes

ved beskæftigelse,

at den forlænges, hvis det øger muligheden for

beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet,

at retten til danskuddannelse, som i dag er begrænset

til 3 år, gøres mere fleksibel, så flere har mulighed for at leve op til de

krav, som stilles for at opnå permanent ophold og statsborgerskab,

at kommunerne kompenseres for den reelt givne

danskundervisning og ikke blot for danskundervisning for de første 5, 10

eller

15 timer ugentligt, og

at der iværksættes forsøg med 1-årige lynkurser for

flygtninge.

Uddannelse

6.

At sikre, at andelen

af anden- og tredjegenerationsindvandrere, som gennemfører en

ungdomsuddannelse,

i 2015 er på højde med andelen af etniske danske unge.

7.

At sikre, at alle

unge, som vurderes at være i fare for ikke at få en uddannelse, får

tilknyttet

en mentor. Mentorerne skal følge de unge fra folkeskolen, til de – i

princippet

– er i arbejde. Mentoren kan f.eks. være en tidligere klasselærer eller

et

andet menneske, som har den unges tillid.

8.

At sikre – gennem Undervisningsministeriets

rammeaftaler for erhvervsskolerne – at unge med anden etnisk baggrund

opnår en

bedre integration på uddannelserne, så flere bliver i stand til at gennemføre

uddannelsen.

9.

At tage initiativer,

der sikrer, at alle kvalificerede unge får en praktikplads, herunder elever

med

en anden etnisk baggrund.

10.

At sikre målrettede

undervisningstilbud til sent ankomne 16–25-årige, der mangler

grundlæggende

færdigheder og danskkundskaber for at påbegynde og gennemføre en ungdoms- og

voksenuddannelse.

11.

At sikre udlændinges

adgang til danskundervisning på højere niveau end det grundlæggende uanset

beskæftigelse eller statsborgerskab.

12.

At sikre, at der tages

særligt hensyn til vedligeholdelsen og udviklingen af det danske sprog ved

aktivering af arbejdsløse nydanskere.

13.

At oprette

indslusningskurser på relevante uddannelser, bl.a. læreruddannelserne og

Politiskolen,

som ikke bygger på positiv særbehandling ved selve optagelsen, men på 1 års

præparationskursus til etniske minoriteter, som var tæt på at leve op til

optagelseskriterierne et år, så de er fuldt ud kvalificerede næste år,

således

at andelen af tosprogede studerende og elever forøges.

14.

At sørge for, at de

videregående uddannelsesinstitutioner laver kampagner rettet mod

kvalificerede

unge med anden etnisk baggrund, så elevsammensætningen i højere grad kommer

til

at afspejle befolkningssammensætningen.

15.

At gennemgå danske

uddannelser systematisk for at undersøge, hvor beherskelse af et andet

fremmedsprog

kan erstatte krav om engelskkundskaber.

Arbejde

16.

At øge fleksibiliteten,

så arbejdspladsdansk kan, men ikke nødvendigvis skal, indpasses som moduler i

danskuddannelserne.

17.

At sikre – i samarbejde

med forligskredsen – at forliget om »Flere i arbejde« har en maksimal

effekt på

etniske minoriteters arbejdsmarkedsdeltagelse.

18.

At etablere en særlig

optræningsordning (følordning) inden for f.eks. pleje-, pasnings- og

sundhedssektoren

med henblik på at få ledige kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse

og/eller uddannelse. Ordningen skal etableres således, at den også rummer

mulighed for beskæftigelse eller praktik på deltids- og delebasis. Der kan

tages udgangspunkt i satspuljeforsøgene i H:S.

19.

At etablere en ny

tovholderordning, der pålægger virksomheder, der ansætter indvandrere med

løntilskud, at tildele den nyansatte en tovholder blandt de ansatte og

udarbejde et langtidsperspektiv for den nyansatte, som rækker ud over

perioden

med løntilskud.

20.

At sikre, at etniske

minoriteter informeres om de eksisterende muligheder for at blive selvstændig

iværksætter. Der bør eksempelvis tages højde for denne mulighed i forbindelse

med afklaringen af beskæftigelsesmuligheder ved udarbejdelsen af de

individuelle handlingsplaner.

21.

At sikre, at

sammensætningen af statens ansatte i højere grad kommer til at afspejle det

øvrige samfunds sammensætning, f.eks. ved, at statens chefer aflønnes i

forhold

til deres vilje og evne til at ansætte personer med en anden etnisk baggrund.

22.

At optage forhandlinger

med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, der sikrer, at også arbejdspladser

i

disse sektorer har en beskæftigelsessammensætning, der afspejler det øvrige

samfunds

sammensætning.

23.

At der ved udlicitering

og kontraktudbud stilles krav til virksomhederne om, at de udviser social

ansvarlighed, herunder at de har en etnisk personalepolitik.

24.

At afsætte midler til

at styrke efteruddannelsen af de kommunale ledere, fagkonsulenter og

medarbejdere på integrationsområdet.

25.

At oprette

ambassadørordninger i miljøer med mange etniske minoriteter. Ambassadørerne

skal være rollemodeller med anden etnisk baggrund, som bestrider et job i

nærområdet, men kan købes fri til integrationsfremmende tiltag og håndtering

af

integrationsproblemer. Udgangspunktet kan tages i de eksisterende projekter

under satspuljen.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en

uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 118 fra

folketingsåret

2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A

side 4807 og 4809).

Forslagsstillerne er stærkt bekymrede over, at etniske

minoriteters arbejdsmarkedstilknytning er ringe – ikke blot sammenlignet

med

etniske danskere, men også med minoriteter i f.eks. Tyskland, som den seneste

rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed dokumenterer.

Forslagsstillerne mener, at en indsats, som skal få flere

flygtninge, indvandrere og efterkommere af indvandrere i arbejde, skal tage

fat

på minimum fire områder:

– En mere aktiv og

arbejdsmarkedsforbedrende asylfase med mulighed for at tage arbejde på

overenskomstmæssige

vilkår.

– En mere fleksibel integrationsperiode, hvor arbejde og

sprogundervisning ikke udelukker hinanden, og hvor sprogundervisningen ikke

begrænses.

– En bedre indsats for, at flere flygtninge, indvandrere og efterkommere

af indvandrere optages og fastholdes på uddannelsesinstitutionerne, og at de

sikres tilstrækkelige danskkundskaber til at gennemføre uddannelserne.

– En række alternative veje ind på arbejdsmarkedet.

Arbejde til alle er afgørende for

positiv integration. Hovedansvaret for succesfuld integration ligger hos den,

der skal integreres, og integration kræver vilje og ihærdighed. Virksomheder

og

deres ansatte spiller også en afgørende rolle ved tage imod folk, der kommer

med en anden baggrund end deres egen, men samfundet har en overordnet

forpligtelse til at stille de fornødne tilbud til rådighed. Det offentlige

skal

understøtte en hurtig integration gennem uddannelsestilbud,

sprogundervisning,

arbejdstilbud og ordninger, der kan lette indgangen og adgangen til

arbejdsmarkedet.

Skriftlig

fremsættelse

Anne-Marie Meldgaard

(S):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

styrkelse af beskæftigelsen blandt etniske minoriteter.

(Beslutningsforslag

nr. B 35).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter