Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse

2004/1 BSF 120Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. januar 2005 af Anne-Marie Meldgaard (S),

Sophie Hæstorp Andersen (S), Lotte Bundsgaard (S),

Morten Bødskov (S),

Karen J. Klint (S) og Lars Kramer

;Mikkelsen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en øget indsats mod ghettodannelse

Formålet med forslaget

er at sikre bedre boliger, mere hensigtsmæssig beboersammensætning,

kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af den negative sociale arv, bedre

skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og bekæmpelse af arbejdsløshed

m.m.

i de 5-10 mest ghettoprægede

områder.

Forslagsstillerne mener ikke, at regeringens strategi mod

ghettoisering står mål med de sociale problemer, der findes koncentreret i de

5-10 mest ghettoprægede områder i Danmark. Det er forslagsstillernes

indstilling, at ghettoproblematikken drejer sig om andet og mere end mursten

og

beton. Derfor foreslås en bred indsats for velfærden i områderne. Det er også

forslagsstillernes opfattelse, at problemerne i høj grad er socialt –

ikke kun

etnisk – betingede. Derfor foreslås en indsats, som ændrer på den

sociale

sammensætning og forbedrer beboernes sociale vilkår.

På den baggrund opfordrer forslagsstillerne Folketinget til at

pålægge regeringen at satse mere målrettet på bedre boliger, mere

hensigtsmæssig beboersammensætning, kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af

den negative sociale arv, bedre skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og

Læs alt

bekæmpelse

af arbejdsløshed m.m. i de 5-10 mest ghettoprægede områder.

Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at gennemføre

følgende:

Bedre boliger

1.

Give

Landsbyggefonden mulighed for at støtte investeringer i belastede og

nedslidte

boligområder inden for en ramme på 3 mia. kr. om året de næste 15 år.

2.

Hæve

Landsbyggefondens støtte til byggeri af familieboliger, der hvor behovet er

størst, så der over de næste 5 år bygges 7.500 billige familieboliger uden

for

de traditionelle ghettoområder, og prisen på en nybygget almen familiebolig

på

80 m2, der i dag er 4.800

kr. pr. måned, nedsættes med ca. 600 kr. til 4.200 kr. pr. måned.

3.

Indføre en kommunal

anvisning på tværs af kommunegrænser.

4.

Give kommunerne

anvisningsret til private udlejningsboliger.

5.

Begrænse salget af

almene boliger til ledige boliger solgt under regulerede former styret af

behovet

for ressourcestærke beboere, dog kun hvor der kan opnås enighed mellem

kommuner

og boligselskaber.

6.

Indføre

medejerordninger og medbestemmelse over lejeboliger, som vil gøre de almene

boliger mere attraktive.

7.

Give

boligselskaberne motivation til at anvende lejligheder i belastede områder

til

andre formål end beboelse, f.eks. beboerhuse, boligsociale formål, udlejning

af

festlokaler, foreningsaktivitet, rådgivning, klubaktivitet og

integrationsprojekter.

8.

Kompensere

boligforeninger, der – som følge af den øgede og mere fleksible

anvisningsret –

må lade lejligheder stå tomme, mens de afventer mere ressourcestærke

ansøgere.

9.

Afskaffe den lave

starthjælp, som fastholder udlændinge i den billigste og ringeste del af

boligmassen.

Indsats mod negativ social arv i

ghettoområderne

10.

Give institutionerne

i de hårdt belastede kvarterer et løft. Antallet af børn,

personalenormeringer,

arbejdsforhold og uddannelsesbehov skal prioriteres for at sikre børnene en

bedre trivsel og for at bryde tendensen til høj personaleudskiftning på grund

af et nedslidende arbejdsmiljø og vanskelige arbejdsvilkår. Der skal sikres

en

pædagogisk og social indsats over for udsatte børn.

11.

Nedsætte

egenbetalingen til daginstitutionerne til maks. 1.000 kr.

12.

Pålægge kommunerne at

sikre, at børn af etniske minoriteter kommer tidligere i dagtilbud gennem en

opsøgende indsats foretaget af sundhedsplejersker og velintegrerede

indvandrere.

13.

Placere den

obligatoriske sprogstimulering af tosprogede børn over 3 år i børnehaveregi,

så

sprogstimuleringen kombineres med social stimulering og kulturel integration.

14.

Opretholde tilbuddet

om sprogstimulering i folkeskoletiden, hvis skolen vurderer, at der er behov

for det.

15.

Give kommunerne

hjemmel og økonomi til at oprette heldagsskoler, hvor SFO-aktiviteter og

lektielæsning er integreret i skoledagen.

16.

Give kommunerne

hjemmel og økonomi til at fordele tosprogede jævnt på kommunens skoler ved

hjælp af sprogtest, busordninger, magnetskoler – dvs. skoler med

tiltrækningskraft pga. gode resurser og højt fagligt niveau på specifikke

fagområder

– og lignende.

17.

Investere i

folkeskolen, herunder gennemføre et »projekt skoleløft« på de mest belastede

skoler.

18.

Skride til handling,

hvis det frie skolevalg forhindrer kommunerne i at gennemføre sprog- og

integrationsfremmende initiativer i folkeskolen.

19.

Inddrage frivillige

foreninger og klubber mere i det sociale og integrationsmæssige arbejde i

lokalområdet.

Kriminalitetsforebyggelse:

20.

Pålægge de kommuner,

som endnu ikke har etableret SSP-samarbejde (samarbejde mellem skolesystemet,

socialsystemet

og politiet) at gøre det.

21.

Pålægge kommunerne at

prioritere både SSP og SSP+ (for de 18-26-årige)-samarbejdet.

22.

Pålægge

politikredsene at ansætte en tværkommunal medarbejder fra de kommunale

socialforvaltninger,

hvis ikke de allerede har ansat en SSP-medarbejder.

23.

Lade Det

Kriminalpræventive Råd udarbejde en national strategi for det fremtidige

SSP-samarbejde.

24.

Styrke

politikredsenes kriminalpræventive lokalnævn (for politimesteren og

borgmestrene)

og oprette lokale kriminalpræventive råd (med politimesteren, en

tillidsrepræsentant fra betjentene og fire repræsentanter fra hver kommune,

som

dækker skole, sociale myndigheder, byråd og foreningslivet) i de

politikredse,

som er hårdest ramt af ungdomskriminalitet.

25.

Opprioritere nærpolitiet

i politiets organisation og udvikle det til et reelt nærpoliti med permanent

placering i boligområder med kontinuerlige problemer.

26.

Sikre at unge

kriminelle hurtigere bliver stillet for retten, får en dom, afsoner deres

straf

eller påbegynder en handlingsplan.

Uddannelse

27.

Indføre en

uddannelsesgaranti til min. 12 års skolegang. Herunder sikre uddannelses- og

praktikpladser til alle unge – i fornødent omfang ved også at inddrage

værkstedsskoler og skolepraktikordninger.

28.

Øge antallet af unge

med anden etnisk baggrund på uddannelsesstederne, bl.a. ved hjælp af

indslusningsordninger,

så uddannelsesstederne i højere grad afspejler befolkningens sammensætning.

29.

Sikre, at der er

adgang til danskundervisning på et højere niveau end det grundlæggende.

30.

Sikre lige adgang til

at forbedre og vedligeholde det danske sprog, også selvom man ikke i sin

nuværende beskæftigelse har brug for det.

Arbejde

31.

Afsætte 1 mia. kr.

til sociale handlingsplaner i problemramte almene boligafdelinger. Denne

handlingsplan kræver, at alle myndigheder samtidig engageres i udviklingen af

området. Dvs. foruden kommunen og de sociale myndigheder også politi,

uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidling og Told og Skat m.v.

32.

Arbejde for en

effektiv registrering af udlændinges erfaringer og kvalifikationer, så det

bliver lettere for dem at komme i arbejde.

33.

Gøre det nemmere at

få lov til at bruge en udenlandsk uddannelse i Danmark. I dag er der alt for

mange eksempler på, at kvalificerede mennesker bliver afvist med henvisning

til

udenlandske eksamenspapirer eller papirer, der er blevet forældede efter den

lange ventetid.

34.

Styrke/genindføre

føl-, isbryder- og tovholderordninger for at lette adgangen til

arbejdsmarkedet.

35.

Styrke indsatsen for

at få etniske minoriteter til at udnytte de eksisterende muligheder for at

nedsætte sig som selvstændige iværksættere.

36.

Etablere en fond, som

skal understøtte udbredelsen af mangfoldighedsledelse og det rummelige

arbejdsmarked i Danmark.

37.

Sikre, at stat såvel

som kommuner over de kommende år ansætter flere med anden etnisk baggrund, så

de ansattes sammensætning kommer til at afspejle befolkningens.

Bemærkninger til forslaget

Ad 1-9: Bedre boliger

Det danske samfund bliver i disse år mere opdelt. Det viser sig

blandt andet i, hvor vi bor. Derfor er den boligpolitiske opgave i de

kommende

år at styrke de boligområder, der forfalder, og samtidig målrette

boligbyggeriet til de områder, hvor priserne er høje, og hvor der mangler

billige familieboliger.

For at genrejse nedslidte boligområder og give dem en mere

balanceret beboersammensætning skal der derfor investeres i et boligmiljø,

hvor

både de fysiske rammer og det sociale samvær fungerer. Kun hvis rammerne

samtidig forbedres, vil den øgede og mere fleksible anvisningsret, som

kommunerne for nylig har fået, give områderne en mere mangfoldig

sammensætning

og en bedre kontakt med omverdenen.

Og for at kunne motivere og aktivt praktisere en bedre fordeling

af de socialt svagere familier, er det nødvendigt, at der bygges flere

billige,

almene familieboliger uden for de traditionelle ghettoområder.

Regeringen har udfaset kvarterløfts- og byfornyelsesmidlerne,

fjernet byudviklingspuljen, lukket Center for Tværkulturel Boligformidling og

nedlagt byudvalgsarbejdet og beboerrådgivningerne, som netop skulle sikre, at

også mindre ressourcestærke mennesker kan skabe et hjem i gode omgivelser.

Alene selve byfornyelsesmidlerne er reduceret fra et investeringsniveau på

2,1

mia. kr. i 2001 til 0,8-0,9 mia. kr. i 2004.

Forslagsstillerne bifalder den 50-50-fordeling af mennesker med

lønindtægt eller SU og mennesker på varig overførselsindkomst som et

langsigtet

mål for de belastede kvarterer, som regeringen har sat. Men forslagsstillerne

mener ikke, det er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange ressourcestærke

familier til de mest belastede områder uden at forbedre rammerne. Derfor

opfordrer forslagsstillerne regeringen til gennem Landsbyggefonden at

iværksætte et storstilet kvarterløft og nye almene boligbyggerier for at

kompensere boligselskaberne for den udvidede og fleksible anvisningsret, som

kan betyde, at lejligheder kommer til at stå tomme eller må bruges til

alternative formål.

Ad 10-19: Indsats mod negativ social arv i

ghettoområderne

Børn og unge, der vokser op i områder med mange socialt

belastede beboere, og som selv har sociale problemer i familien, har større

risiko for selv at få et dårligt livsforløb. Men den såkaldte negative

sociale

arv er ikke en naturlov.

Forslagsstillernes mål er at skabe lige chancer for et godt børne-

og ungdomsliv. Børn i belastede familier og kvarterer skal have et bedre

livsforløb.

De fleste børn i Danmark har en tryg barndom. Undersøgelser

skønner dog, at mindst 10 pct. af børnene vokser op med sociale og

sundhedsmæssige problemer. Der er tale om en opvækst, hvor forældrene f.eks.

er

ramt af langtidsledighed eller økonomiske problemer eller har misbrugs- eller

psykiske problemer, og hvor barnet bliver udsat for omsorgssvigt, mishandling

eller misbrug.

Nogle af de børn har indvandrerbaggrund, andre har en dansk

baggrund, men det gælder for de fleste, at de på grund af forældrenes

begrænsede økonomiske formåen eller den kommunale anvisningspolitik bor i

nogle

af de mest belastede områder.

Forslagsstillerne vil kæmpe mod den negative sociale arv og gøre

en ekstra indsats for at støtte og integrere børn fra socialt belastede

familier med indvandrerbaggrund, som lever i de mest ghettoprægede områder.

Indsatsområderne er især institutionerne og folkeskolen. I alt

skal der afsættes 500 mio. kr. mere årligt til dagtilbudsområdet målrettet de

institutioner, som har flest udfordringer, hvilket kan gøres ud fra samme

principper som puljer til kvarterløft, skoleløft og lignende. Samtidig skal

der

afsættes 600 mio. mere til folkeskolen, herunder 100 mio. kr. til et »projekt

skoleløft«.

Ad

20-26:

Kriminalitetsforebyggelse

Det generelle billede af unge og kriminalitet er ændret i

positiv retning. Undersøgelser viser, at den samlede ungdomskriminalitet er

faldet de sidste 20 år. Antallet af lovovertrædelser begået af unge er i

perioden 1981-2000 således faldet med 35 pct. De sidste 10 år har niveauet

dog

ligget nogenlunde stabilt.

Det positive billede understøttes af, at gruppen af lovlydige

unge, unge som slet ikke er i berøring med kriminalitet, er steget markant op

gennem 1990’erne.

På trods af det generelle fald i kriminalitet begået af unge er

der problemer.

Der er tegn på, at voldskriminaliteten blandt unge 15-17-årige

de sidste 10-20 år er steget. Og noget tyder på, at en del af denne

kriminalitet er relateret til unge i bander eller løsere netværk, hvor mange

kan forbindes til hårdt belastede boligområder. Samtidig må forslagsstillerne

erkende, at utilstrækkelig integration har bevirket, at voldskriminaliteten

er

højere blandt unge med indvandrerbaggrund end unge med dansk baggrund, selv

om

tallene renses for socioøkonomiske forskelle.

Forslagsstillerne mener, at hverken adressen, økonomien eller

hudfarven skal afgøre de unges fremtid. Derfor foreslås det, at der etableres

en lokalt forankret kriminalpræventiv indsats i de mest belastede områder,

reelt nærpoliti placeret midt i de belastede områder og en hurtig og

konsekvent

straf til unge kriminelle.

Ad 27-30: Uddannelse

Det bliver vigtigere end nogensinde at sikre, at alle unge får

en kompetencegivende uddannelse. Der er ikke råd til at tabe nogen på gulvet.

Med regeringens afskaffelse af Den Fri Ungdomsuddannelse, indskrænkning af

skolepraktik i erhvervsuddannelserne, mislykkede praktikpladskampagne og

massive

besparelser på produktionsskolerne går det den forkerte vej. Det rammer i

særlig grad unge med anden etnisk oprindelse og unge med særlige behov.

Forslagsstillerne

vil gøre en ekstra indsats for at sikre unge i hårdt belastede områder en

ungdomsuddannelse. Der skal gennemføres en uddannelsesgaranti til alle

16-19-årige. Der skal bruges 300 mio. kr. til at gennemføre

uddannelsesgarantien,

herunder 50 mio. kr. til et »projekt skoleløft« på de erhvervsskoler, som

løfter de tungeste integrationsopgaver.

Unge fra familier uden tradition for uddannelse har brug for

støtte til at vælge og gennemføre en uddannelse. Hvis man samtidig bor i et

område, hvor uddannelsesniveauet generelt er lavt og arbejdsløsheden høj,

mangler man ofte rollemodeller og kontakter.

Unge med en indvandrerbaggrund mangler ydermere ofte sprogfærdigheder

til at gennemføre en uddannelse. Og for indvandrerkvinder kan manglende

ligestilling være endnu en barriere. Der er stærk sammenhæng mellem

uddannelse,

integration og ligestilling.

Idet uddannelse samtidig er det bedste middel mod den undertrykkelse

og tvang, som det samlede Folketing ønsker at beskytte især indvandrerpiger

mod, finder forslagsstillerne det helt nødvendigt for både den enkelte og for

samfundet at forbedre uddannelsesgraden i ghettoområderne.

Forslaget medfører en indsats, som starter i folkeskolen, og som

skal sikre, at de næste generationers dansk bliver så godt, at de i langt

højere grad kan gennemføre en ungdomsuddannelse, end tilfældet har vist sig

at

være i dag.

Ad 31-37: Arbejde

Forslagsstillerne er ikke tilfredse med regeringens indsats mod

den generelle arbejdsløshed. Det er nødvendigt at investere i fremtidens

arbejdsmarked, så der oprettes nye og bedre jobs i stedet for dem, der

flyttes

ud af landet. Når den generelle arbejdsløshed stiger, stiger arbejdsløsheden

blandt

etniske minoriteter langt mere. Ikke mindst derfor er det enhver regerings

pligt at arbejde for fuld beskæftigelse.

De sociale ghettoer, vi har i Danmark, er alle præget af en høj

grad af arbejdsløshed, samtidig med at mennesker, der har held med at finde

et

job, flytter bort fra områderne. For at gøre ghettoer til gode boligområder

på

linje med så mange andre kvarterer er en aktiv arbejdsmarkedspolitik med

andre

ord vigtig. Vi skal undgå, at geografiske enklaver i samfundet reelt udvikler

sig til, og fungerer som, parallelsamfund. Derfor stilles der forslag om

målrettede tiltag, som skal forbedre arbejdsmarkedstilknytningen i

ghettoområderne.

Indsatsen skal eliminere de barrierer, som holder områdernes

beboere væk fra arbejdsmarkedet, hvad enten barriererne udspringer af

samfundets regler, omgivelsernes fordomme eller beboernes egen livsførelse.

Derfor skal der oprettes sociale handlingsplaner i de problemramte almene

boligforeninger

– handlingsplaner, som må inddrage mange myndigheder.

Skriftlig fremsættelse

Anne-Marie Meldgaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter