Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. januar 2005 af Anne-Marie Meldgaard (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S), Lotte Bundsgaard (S),
Morten Bødskov (S),
Karen J. Klint (S) og Lars Kramer
;Mikkelsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en øget indsats mod ghettodannelse
Formålet med forslaget
er at sikre bedre boliger, mere hensigtsmæssig beboersammensætning,
kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af den negative sociale arv, bedre
skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og bekæmpelse af arbejdsløshed
m.m.
i de 5-10 mest ghettoprægede
områder.
Forslagsstillerne mener ikke, at regeringens strategi mod
ghettoisering står mål med de sociale problemer, der findes koncentreret i de
5-10 mest ghettoprægede områder i Danmark. Det er forslagsstillernes
indstilling, at ghettoproblematikken drejer sig om andet og mere end mursten
og
beton. Derfor foreslås en bred indsats for velfærden i områderne. Det er også
forslagsstillernes opfattelse, at problemerne i høj grad er socialt –
ikke kun
etnisk – betingede. Derfor foreslås en indsats, som ændrer på den
sociale
sammensætning og forbedrer beboernes sociale vilkår.
På den baggrund opfordrer forslagsstillerne Folketinget til at
pålægge regeringen at satse mere målrettet på bedre boliger, mere
hensigtsmæssig beboersammensætning, kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af
den negative sociale arv, bedre skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og
Læs alt
bekæmpelse
af arbejdsløshed m.m. i de 5-10 mest ghettoprægede områder.
Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at gennemføre
følgende:
Bedre boliger
1.
Give
Landsbyggefonden mulighed for at støtte investeringer i belastede og
nedslidte
boligområder inden for en ramme på 3 mia. kr. om året de næste 15 år.
2.
Hæve
Landsbyggefondens støtte til byggeri af familieboliger, der hvor behovet er
størst, så der over de næste 5 år bygges 7.500 billige familieboliger uden
for
de traditionelle ghettoområder, og prisen på en nybygget almen familiebolig
på
80 m2, der i dag er 4.800
kr. pr. måned, nedsættes med ca. 600 kr. til 4.200 kr. pr. måned.
3.
Indføre en kommunal
anvisning på tværs af kommunegrænser.
4.
Give kommunerne
anvisningsret til private udlejningsboliger.
5.
Begrænse salget af
almene boliger til ledige boliger solgt under regulerede former styret af
behovet
for ressourcestærke beboere, dog kun hvor der kan opnås enighed mellem
kommuner
og boligselskaber.
6.
Indføre
medejerordninger og medbestemmelse over lejeboliger, som vil gøre de almene
boliger mere attraktive.
7.
Give
boligselskaberne motivation til at anvende lejligheder i belastede områder
til
andre formål end beboelse, f.eks. beboerhuse, boligsociale formål, udlejning
af
festlokaler, foreningsaktivitet, rådgivning, klubaktivitet og
integrationsprojekter.
8.
Kompensere
boligforeninger, der – som følge af den øgede og mere fleksible
anvisningsret –
må lade lejligheder stå tomme, mens de afventer mere ressourcestærke
ansøgere.
9.
Afskaffe den lave
starthjælp, som fastholder udlændinge i den billigste og ringeste del af
boligmassen.
Indsats mod negativ social arv i
ghettoområderne
10.
Give institutionerne
i de hårdt belastede kvarterer et løft. Antallet af børn,
personalenormeringer,
arbejdsforhold og uddannelsesbehov skal prioriteres for at sikre børnene en
bedre trivsel og for at bryde tendensen til høj personaleudskiftning på grund
af et nedslidende arbejdsmiljø og vanskelige arbejdsvilkår. Der skal sikres
en
pædagogisk og social indsats over for udsatte børn.
11.
Nedsætte
egenbetalingen til daginstitutionerne til maks. 1.000 kr.
12.
Pålægge kommunerne at
sikre, at børn af etniske minoriteter kommer tidligere i dagtilbud gennem en
opsøgende indsats foretaget af sundhedsplejersker og velintegrerede
indvandrere.
13.
Placere den
obligatoriske sprogstimulering af tosprogede børn over 3 år i børnehaveregi,
så
sprogstimuleringen kombineres med social stimulering og kulturel integration.
14.
Opretholde tilbuddet
om sprogstimulering i folkeskoletiden, hvis skolen vurderer, at der er behov
for det.
15.
Give kommunerne
hjemmel og økonomi til at oprette heldagsskoler, hvor SFO-aktiviteter og
lektielæsning er integreret i skoledagen.
16.
Give kommunerne
hjemmel og økonomi til at fordele tosprogede jævnt på kommunens skoler ved
hjælp af sprogtest, busordninger, magnetskoler – dvs. skoler med
tiltrækningskraft pga. gode resurser og højt fagligt niveau på specifikke
fagområder
– og lignende.
17.
Investere i
folkeskolen, herunder gennemføre et »projekt skoleløft« på de mest belastede
skoler.
18.
Skride til handling,
hvis det frie skolevalg forhindrer kommunerne i at gennemføre sprog- og
integrationsfremmende initiativer i folkeskolen.
19.
Inddrage frivillige
foreninger og klubber mere i det sociale og integrationsmæssige arbejde i
lokalområdet.
Kriminalitetsforebyggelse:
20.
Pålægge de kommuner,
som endnu ikke har etableret SSP-samarbejde (samarbejde mellem skolesystemet,
socialsystemet
og politiet) at gøre det.
21.
Pålægge kommunerne at
prioritere både SSP og SSP+ (for de 18-26-årige)-samarbejdet.
22.
Pålægge
politikredsene at ansætte en tværkommunal medarbejder fra de kommunale
socialforvaltninger,
hvis ikke de allerede har ansat en SSP-medarbejder.
23.
Lade Det
Kriminalpræventive Råd udarbejde en national strategi for det fremtidige
SSP-samarbejde.
24.
Styrke
politikredsenes kriminalpræventive lokalnævn (for politimesteren og
borgmestrene)
og oprette lokale kriminalpræventive råd (med politimesteren, en
tillidsrepræsentant fra betjentene og fire repræsentanter fra hver kommune,
som
dækker skole, sociale myndigheder, byråd og foreningslivet) i de
politikredse,
som er hårdest ramt af ungdomskriminalitet.
25.
Opprioritere nærpolitiet
i politiets organisation og udvikle det til et reelt nærpoliti med permanent
placering i boligområder med kontinuerlige problemer.
26.
Sikre at unge
kriminelle hurtigere bliver stillet for retten, får en dom, afsoner deres
straf
eller påbegynder en handlingsplan.
Uddannelse
27.
Indføre en
uddannelsesgaranti til min. 12 års skolegang. Herunder sikre uddannelses- og
praktikpladser til alle unge – i fornødent omfang ved også at inddrage
værkstedsskoler og skolepraktikordninger.
28.
Øge antallet af unge
med anden etnisk baggrund på uddannelsesstederne, bl.a. ved hjælp af
indslusningsordninger,
så uddannelsesstederne i højere grad afspejler befolkningens sammensætning.
29.
Sikre, at der er
adgang til danskundervisning på et højere niveau end det grundlæggende.
30.
Sikre lige adgang til
at forbedre og vedligeholde det danske sprog, også selvom man ikke i sin
nuværende beskæftigelse har brug for det.
Arbejde
31.
Afsætte 1 mia. kr.
til sociale handlingsplaner i problemramte almene boligafdelinger. Denne
handlingsplan kræver, at alle myndigheder samtidig engageres i udviklingen af
området. Dvs. foruden kommunen og de sociale myndigheder også politi,
uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidling og Told og Skat m.v.
32.
Arbejde for en
effektiv registrering af udlændinges erfaringer og kvalifikationer, så det
bliver lettere for dem at komme i arbejde.
33.
Gøre det nemmere at
få lov til at bruge en udenlandsk uddannelse i Danmark. I dag er der alt for
mange eksempler på, at kvalificerede mennesker bliver afvist med henvisning
til
udenlandske eksamenspapirer eller papirer, der er blevet forældede efter den
lange ventetid.
34.
Styrke/genindføre
føl-, isbryder- og tovholderordninger for at lette adgangen til
arbejdsmarkedet.
35.
Styrke indsatsen for
at få etniske minoriteter til at udnytte de eksisterende muligheder for at
nedsætte sig som selvstændige iværksættere.
36.
Etablere en fond, som
skal understøtte udbredelsen af mangfoldighedsledelse og det rummelige
arbejdsmarked i Danmark.
37.
Sikre, at stat såvel
som kommuner over de kommende år ansætter flere med anden etnisk baggrund, så
de ansattes sammensætning kommer til at afspejle befolkningens.
Bemærkninger til forslaget
Ad 1-9: Bedre boliger
Det danske samfund bliver i disse år mere opdelt. Det viser sig
blandt andet i, hvor vi bor. Derfor er den boligpolitiske opgave i de
kommende
år at styrke de boligområder, der forfalder, og samtidig målrette
boligbyggeriet til de områder, hvor priserne er høje, og hvor der mangler
billige familieboliger.
For at genrejse nedslidte boligområder og give dem en mere
balanceret beboersammensætning skal der derfor investeres i et boligmiljø,
hvor
både de fysiske rammer og det sociale samvær fungerer. Kun hvis rammerne
samtidig forbedres, vil den øgede og mere fleksible anvisningsret, som
kommunerne for nylig har fået, give områderne en mere mangfoldig
sammensætning
og en bedre kontakt med omverdenen.
Og for at kunne motivere og aktivt praktisere en bedre fordeling
af de socialt svagere familier, er det nødvendigt, at der bygges flere
billige,
almene familieboliger uden for de traditionelle ghettoområder.
Regeringen har udfaset kvarterløfts- og byfornyelsesmidlerne,
fjernet byudviklingspuljen, lukket Center for Tværkulturel Boligformidling og
nedlagt byudvalgsarbejdet og beboerrådgivningerne, som netop skulle sikre, at
også mindre ressourcestærke mennesker kan skabe et hjem i gode omgivelser.
Alene selve byfornyelsesmidlerne er reduceret fra et investeringsniveau på
2,1
mia. kr. i 2001 til 0,8-0,9 mia. kr. i 2004.
Forslagsstillerne bifalder den 50-50-fordeling af mennesker med
lønindtægt eller SU og mennesker på varig overførselsindkomst som et
langsigtet
mål for de belastede kvarterer, som regeringen har sat. Men forslagsstillerne
mener ikke, det er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange ressourcestærke
familier til de mest belastede områder uden at forbedre rammerne. Derfor
opfordrer forslagsstillerne regeringen til gennem Landsbyggefonden at
iværksætte et storstilet kvarterløft og nye almene boligbyggerier for at
kompensere boligselskaberne for den udvidede og fleksible anvisningsret, som
kan betyde, at lejligheder kommer til at stå tomme eller må bruges til
alternative formål.
Ad 10-19: Indsats mod negativ social arv i
ghettoområderne
Børn og unge, der vokser op i områder med mange socialt
belastede beboere, og som selv har sociale problemer i familien, har større
risiko for selv at få et dårligt livsforløb. Men den såkaldte negative
sociale
arv er ikke en naturlov.
Forslagsstillernes mål er at skabe lige chancer for et godt børne-
og ungdomsliv. Børn i belastede familier og kvarterer skal have et bedre
livsforløb.
De fleste børn i Danmark har en tryg barndom. Undersøgelser
skønner dog, at mindst 10 pct. af børnene vokser op med sociale og
sundhedsmæssige problemer. Der er tale om en opvækst, hvor forældrene f.eks.
er
ramt af langtidsledighed eller økonomiske problemer eller har misbrugs- eller
psykiske problemer, og hvor barnet bliver udsat for omsorgssvigt, mishandling
eller misbrug.
Nogle af de børn har indvandrerbaggrund, andre har en dansk
baggrund, men det gælder for de fleste, at de på grund af forældrenes
begrænsede økonomiske formåen eller den kommunale anvisningspolitik bor i
nogle
af de mest belastede områder.
Forslagsstillerne vil kæmpe mod den negative sociale arv og gøre
en ekstra indsats for at støtte og integrere børn fra socialt belastede
familier med indvandrerbaggrund, som lever i de mest ghettoprægede områder.
Indsatsområderne er især institutionerne og folkeskolen. I alt
skal der afsættes 500 mio. kr. mere årligt til dagtilbudsområdet målrettet de
institutioner, som har flest udfordringer, hvilket kan gøres ud fra samme
principper som puljer til kvarterløft, skoleløft og lignende. Samtidig skal
der
afsættes 600 mio. mere til folkeskolen, herunder 100 mio. kr. til et »projekt
skoleløft«.
Ad
20-26:
Kriminalitetsforebyggelse
Det generelle billede af unge og kriminalitet er ændret i
positiv retning. Undersøgelser viser, at den samlede ungdomskriminalitet er
faldet de sidste 20 år. Antallet af lovovertrædelser begået af unge er i
perioden 1981-2000 således faldet med 35 pct. De sidste 10 år har niveauet
dog
ligget nogenlunde stabilt.
Det positive billede understøttes af, at gruppen af lovlydige
unge, unge som slet ikke er i berøring med kriminalitet, er steget markant op
gennem 1990’erne.
På trods af det generelle fald i kriminalitet begået af unge er
der problemer.
Der er tegn på, at voldskriminaliteten blandt unge 15-17-årige
de sidste 10-20 år er steget. Og noget tyder på, at en del af denne
kriminalitet er relateret til unge i bander eller løsere netværk, hvor mange
kan forbindes til hårdt belastede boligområder. Samtidig må forslagsstillerne
erkende, at utilstrækkelig integration har bevirket, at voldskriminaliteten
er
højere blandt unge med indvandrerbaggrund end unge med dansk baggrund, selv
om
tallene renses for socioøkonomiske forskelle.
Forslagsstillerne mener, at hverken adressen, økonomien eller
hudfarven skal afgøre de unges fremtid. Derfor foreslås det, at der etableres
en lokalt forankret kriminalpræventiv indsats i de mest belastede områder,
reelt nærpoliti placeret midt i de belastede områder og en hurtig og
konsekvent
straf til unge kriminelle.
Ad 27-30: Uddannelse
Det bliver vigtigere end nogensinde at sikre, at alle unge får
en kompetencegivende uddannelse. Der er ikke råd til at tabe nogen på gulvet.
Med regeringens afskaffelse af Den Fri Ungdomsuddannelse, indskrænkning af
skolepraktik i erhvervsuddannelserne, mislykkede praktikpladskampagne og
massive
besparelser på produktionsskolerne går det den forkerte vej. Det rammer i
særlig grad unge med anden etnisk oprindelse og unge med særlige behov.
Forslagsstillerne
vil gøre en ekstra indsats for at sikre unge i hårdt belastede områder en
ungdomsuddannelse. Der skal gennemføres en uddannelsesgaranti til alle
16-19-årige. Der skal bruges 300 mio. kr. til at gennemføre
uddannelsesgarantien,
herunder 50 mio. kr. til et »projekt skoleløft« på de erhvervsskoler, som
løfter de tungeste integrationsopgaver.
Unge fra familier uden tradition for uddannelse har brug for
støtte til at vælge og gennemføre en uddannelse. Hvis man samtidig bor i et
område, hvor uddannelsesniveauet generelt er lavt og arbejdsløsheden høj,
mangler man ofte rollemodeller og kontakter.
Unge med en indvandrerbaggrund mangler ydermere ofte sprogfærdigheder
til at gennemføre en uddannelse. Og for indvandrerkvinder kan manglende
ligestilling være endnu en barriere. Der er stærk sammenhæng mellem
uddannelse,
integration og ligestilling.
Idet uddannelse samtidig er det bedste middel mod den undertrykkelse
og tvang, som det samlede Folketing ønsker at beskytte især indvandrerpiger
mod, finder forslagsstillerne det helt nødvendigt for både den enkelte og for
samfundet at forbedre uddannelsesgraden i ghettoområderne.
Forslaget medfører en indsats, som starter i folkeskolen, og som
skal sikre, at de næste generationers dansk bliver så godt, at de i langt
højere grad kan gennemføre en ungdomsuddannelse, end tilfældet har vist sig
at
være i dag.
Ad 31-37: Arbejde
Forslagsstillerne er ikke tilfredse med regeringens indsats mod
den generelle arbejdsløshed. Det er nødvendigt at investere i fremtidens
arbejdsmarked, så der oprettes nye og bedre jobs i stedet for dem, der
flyttes
ud af landet. Når den generelle arbejdsløshed stiger, stiger arbejdsløsheden
blandt
etniske minoriteter langt mere. Ikke mindst derfor er det enhver regerings
pligt at arbejde for fuld beskæftigelse.
De sociale ghettoer, vi har i Danmark, er alle præget af en høj
grad af arbejdsløshed, samtidig med at mennesker, der har held med at finde
et
job, flytter bort fra områderne. For at gøre ghettoer til gode boligområder
på
linje med så mange andre kvarterer er en aktiv arbejdsmarkedspolitik med
andre
ord vigtig. Vi skal undgå, at geografiske enklaver i samfundet reelt udvikler
sig til, og fungerer som, parallelsamfund. Derfor stilles der forslag om
målrettede tiltag, som skal forbedre arbejdsmarkedstilknytningen i
ghettoområderne.
Indsatsen skal eliminere de barrierer, som holder områdernes
beboere væk fra arbejdsmarkedet, hvad enten barriererne udspringer af
samfundets regler, omgivelsernes fordomme eller beboernes egen livsførelse.
Derfor skal der oprettes sociale handlingsplaner i de problemramte almene
boligforeninger
– handlingsplaner, som må inddrage mange myndigheder.
Skriftlig fremsættelse
Anne-Marie Meldgaard
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om integration i folkeskolen Retsinformation · 13. januar 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbuds- og boligområdet Retsinformation · 4. april 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om integrationsfamilier Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbud om helbredsundersøgelse til flygtninge og indvandrere fra tredjeverdenslande Retsinformation · 17. december 2004