Forslag til folketingsbeslutning om styrket integration af udlændinge i Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2002 af
Ritt Bjerregaard (S), Lotte Bundsgaard (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Morten Bødskov (S), Mette Frederiksen (S),
Lene Jensen (S), Karen J. Klint (S),
Anne-Marie Meldgaard (S) og Ole Stavad (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrket integration af udlændinge i Danmark
Med det overordnede formål for
integrationsindsatsen, at udlændinge i Danmark er i beskæftigelse
i samme omfang som alle andre, og at udlændinge i øvrigt
på alle andre niveauer i samfundet tager del på lige fod med
andre, pålægger Folketinget regeringen:
Integration
1. At sikre, at den nuværende fordeling mellem landets kommuner
ved boligplacering af nytilkomne flygtninge fastholdes, således at
integrationsopgaver fortsat fordeles ligeligt mellem kommunerne.
2. At sikre, at alle landets kommuner udarbejder en bredt
dækkende integrationspolitik.
3. At alle udlændinge, der kommer til Danmark for at blive, skal
omfattes af en individuel handlingsplan, der udformes som en forpligtende
kontrakt mellem den enkelte og det danske samfund. Alle, også
familiesammenførte ægtefæller, skal have en sådan
kontrakt og skal som udgangspunkt omfattes af integrationsloven.
4. At indholdet i handlingsplanen skal bygge på den enkeltes
kvalifikationer og kombinere samfundsforståelse, sprogundervisning og
beskæftigelsesmuligheder. Handlingsplaner skal i størst mulig
udstrækning være erhvervsrettede og sikre mindst 30 timers samlet
aktivering om ugen. Forskellige handlingsplaner skal være lige gyldige
og give ret til fuld ydelse ved aktiv deltagelse, hvad enten der er tale om
Læs alt
en erhvervsrettet handlingsplan eller ej.
5. At den 3-årige integrationsperiode som udgangspunkt
fastholdes, men der åbnes op for:
at den afkortes, idet sprogdelen bør kunne fastholdes ved
beskæftigelse,
at den forlænges, hvis det øger muligheden for
beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet.
6. At sikre, at den arbejdsmarkedspolitiske indsats styrkes ved
øget inddragelse og forpligtelse af de sociale koordinationsudvalg,
herunder i relation til indsatsen for udlændinge i
integrationsperioden. Udvalgets indsats kan f.eks. styrkes gennem deltagelse
af en repræsentant fra integrationsrådet. Kommunernes ansvar for
integrationsindsatsen ændres ikke ved dette.
7. At anbefale landets kommuner at oprette integrationsråd, hvis
25 borgere kræver det. Integrationsrådenes opsøgende rolle
i forhold til familierne styrkes. Alle borgere bør kunne deltage i
integrationsrådene, og opgaven koncentreres om integrations- og
ligebehandlingsspørgsmål.
8. At indsatsen for velfungerende boligområder fastholdes,
således at der ikke spares på kvarterløftsmidler og
byudvalgsmidler.
9. At sikre beboere med en anden etnisk baggrund viden og information
om boligmarkedet i almindelighed og beboerdemokratiet i særdeleshed
for herved at undgå konflikter i boligområder på baggrund
af ikkeudtalte normer og regler gennem udvikling og afholdelse af kurser
for ansatte og beboere i boligområder med mange beboere af anden etnisk
baggrund.
10. At styrke etniske minoriteters børns og unges deltagelse i
det frivillige foreningsliv ved at støtte frivillige foreninger, der
gør en ekstra indsats for at lave brobygning mellem unge uanset etnisk
baggrund.
Arbejdsmarkedspolitik
11. At sikre en registrering af udlændinges
uddannelsesmæssige kvalifikationer med henblik på, at de
hurtigere kan komme i arbejde. Dette arbejde ville med fordel kunne styrkes
ved at oprette regionale afklaringscentre, hvor ikke blot de faglige, men
også de menneskelige og mentale kvalifikationer bliver afklaret. Dette
arbejde kunne med fordel for nytilkomne udlændinge sættes i gang
allerede i asylfasen.
12. At etablere en ordning for arbejdspladsdansk. Virksomheder skal
kunne rekvirere danskundervisning, der fleksibelt kan tilpasses
arbejdspladsens behov. Der kan etableres flere kombinationsforløb med
beskæftigelse i en virksomhed, sprogindlæring og faglige kurser.
Det kan f.eks. ske ved etablering af delejobordninger. Virksomheder skal
kunne opnå lønkompensation, når udlændinge modtager
danskundervisning i arbejdstiden.
13. At sikre, at de varslede ændringer af aktiveringsindsatsen
ikke reducerer tilbuddene til de ledige, herunder ledige med en udenlandsk
baggrund.
14. At udvide den såkaldte isbryderordning for de etniske
minoriteter, således at ordningen også kommer til at omfatte
udlændinge uden kompetencegivende/faglig uddannelse og
udlændinge, der ikke i deres nuværende beskæftigelse
udnytter deres uddannelsesmæssige baggrund.
15. At etablere en særlig optræningsordning
(følordning) inden for f.eks. pleje-, pasnings- og sundhedssektoren
med henblik på at få ledige kvinder med indvandrerbaggrund i
beskæftigelse og/eller uddannelse. Ordningen skal etableres, så
den også rummer mulighed for beskæftigelse eller praktik på
deltids- og delebasis.
16. At etablere en ny tovholderordning, der kombinerer et gradueret
løntilskud med oplæring og vejledning af den enkelte indvandrer.
I ordningen skal indgå et langt tidsperspektiv og en tæt
virksomhedskontakt.
17. At sikre, at etniske minoriteter informeres om de eksisterende
muligheder for at blive selvstændig iværksætter. Der
bør eksempelvis tages højde for denne mulighed i forbindelse
med afklaringen af beskæftigelsesmuligheder ved udarbejdelsen af de
individuelle handlingsplaner.
Den offentlige sektor
18. At sikre, at staten øger antallet af beskæftigede med
en anden etnisk baggrund til mindst 3,5 procent af de beskæftigede i
2003, således at sammensætningen af statens ansatte i
højere grad afspejler det øvrige samfunds
sammensætning.
19. At optage forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter,
der sikrer, at også arbejdspladser i disse sektorer har en
beskæftigelsessammensætning, der afspejler det øvrige
samfunds sammensætning målet må også her være
mindst 3,5 procent i 2003.
20. At sikre, at aflønningen af alle statens chefer tager
højde for deres resultater i forhold til ansættelse af personer
med en anden etnisk baggrund.
21. At der ved udlicitering og kontraktudbud stilles krav til
virksomhederne om, at de udviser social ansvarlighed, herunder at de har en
etnisk personalepolitik.
22. At afsætte midler til at styrke efteruddannelsen af de
kommunale ledere og medarbejdere på integrationsområdet samt
oprette en erfaringsdatabase for ansatte fagkonsulenter, som i samarbejde med
statsamterne kan styrke rådgivningen af kommunerne i forhold til
integrationsloven.
Uddannelsespolitik
23. At etablere en fond, der skal have til formål at styrke
mangfoldighedsledelse i danske virksomheder, dels gennem støtte til
konkrete ledelsesudviklingsprojekter for danske virksomheder og dels gennem
egentlige tilskud til forskning.
24. At styrke sundhedsplejerskernes kontakt til navnlig mødrene,
herunder etableringen af mødregrupper, da begge disse funktioner er
vigtige i relation til børnenes integration og uddannelse.
25. At sprogstimulering over for tosprogede børn gøres
til en integreret del af hverdagen i daginstitutioner. Tilbuddet skal
gælde alle børn fra børnehavealderen.
26. At sikre, at der i samarbejde med kommunerne
iværksættes »projekt
skoleløft«, hvor
grundskoler i særligt udsatte lokalområder tilføres ekstra
ressourcer og bemanding.
27. At sikre, at kvaliteten i undervisningen i landets friskoler
bringes på niveau med folkeskolens, og at tilsynet med friskolerne
styrkes. Undervisning i grundskolen, uanset om den er privat eller offentligt
forankret, skal ske på et fælles værdigrundlag.
28. At styrke den kommunale ungdoms- og erhvervsvejledning, så
færre unge, herunder navnlig unge kvinder med en anden etnisk baggrund,
står uden en ungdomsuddannelse.
29. At tage initiativer, der sikrer, at alle unge får en
praktikplads, således at ingen, herunder elever med en anden etnisk
baggrund, bliver taberne i kampen om praktikpladserne. Det bør sikres,
at enhver form for diskrimination hindres også etnisk
diskrimination.
30. At bruge forhandlingerne om en flerårig rammeaftale for
erhvervsskolerne til at sikre, at unge med en anden etnisk baggrund sikres en
bedre integration i erhvervsuddannelserne.
31. At sikre målrettede undervisningstilbud til 16 25-årige
flygtninge og indvandrere, der mangler grundlæggende færdigheder
og danskkundskaber for at påbegynde en ungdoms- og voksenuddannelse.
Det ville være naturligt at placere et sådant uddannelsestilbud
på ungdomsskoler.
32. At sikre udlændinges adgang til danskundervisning på
højere niveau end det grundlæggende uanset beskæftigelse
eller statsborgerskab.
33. At oprette mulighed for, at de erhvervede danske sprogkundskaber
vedligeholdes ved arbejdsløshed uanset statsborgerskab.
34. At sikre indslusningskurser på bl.a.
læreruddannelserne, så andelen af tosprogede studerende
forøges.
35. At sørge for, at de videregående
uddannelsesinstitutioner styrker indsatsen for at sikre, at optaget af elever
i højere grad afspejler befolkningens sammensætning i det
øvrige samfundet, herunder deres etniske baggrund.
Ligestilling
36 At etablere et organ, der kan behandle klager over
racediskrimination og forskelsbehandling.
37. At udbrede modellen med kommunale »etniske rådgivningsteam«,
der tager ud og mægler i familier og andre steder for at løse de
konkrete problemer, man har blandt etniske minoriteter, herunder med
tvangsægteskaber.
38. At sikre oprettelsen af kriserådgivning i forbindelse med
tvangsægteskaber i hele landet.
39. At styrke krisetilbud til kvinder og børn udsat for vold og
tvang i familien, f.eks. gennem oprettelse af midlertidige botilbud.
40. At fortsat støtte oplysningskampagner, der vender sig mod
vold og tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter, afholdt af blandt
andet etniske minoritetsforeninger.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Danmark er gennem de seneste 30 år blevet et land
bestående af stadig flere mennesker med en udenlandsk baggrund.
Danmarks Statistik opgør antallet af udlændinge i Danmark
på to måder: 1) Andelen af udenlandske statsborgere (dvs.
personer uden dansk statsborgerskab). Dette tal var i 1997 4,7 pct. af
befolkningen. 2) Andelen af udlændinge og efterkommere. Her medregnes
såvel udenlandske statsborgere som børn af forældre uden
dansk statsborgerskab, uanset om børnene har dansk statsborgerskab
eller ej. Andelen af udlændinge og efterkommere var i 1997 ca. 7
pct.
Både i Danmark og i andre europæiske lande vil
befolkningssammensætningen i de kommende år blive mere varieret.
Stramninger af betingelserne for opholdstilladelse vil kun have ringe
betydning for det samlede antal mennesker med en udenlandsk baggrund, der bor
i Danmark eller kommer til det. Regeringens tænketank har fremlagt
nogle meget oplysende scenarier om udfordringer for integrationsindsatsen i
Danmark. De skal ikke gentages her.
Den vigtigste opgave er at styrke integrationen af
udlændinge i Danmark, så de kan deltage i og bidrage til det
danske samfund på lige fod med danskere.
Arbejde til alle er afgørende for positiv
integration. Aktiv deltagelse i samfundslivet i øvrigt, f.eks. i
fritidsaktiviteter og i foreninger, er også af stor betydning.
Integration er et fælles ansvar, som skal løftes af alle grupper
i det danske samfund.
Hovedansvaret for succesfuld integration ligger hos den,
der skal integreres, og integration kræver vilje og ihærdighed.
Men samfundet har en forpligtelse til at stille de fornødne tilbud til
rådighed. Det offentlige skal understøtte en hurtig integration
gennem arbejdstilbud, samfundskundskab, sprogundervisning og ordninger, der
kan lette indgangen og adgangen til arbejdsmarkedet. Virksomheder og deres
ansatte spiller en afgørende rolle ved at være i stand til at
tage imod folk, der kommer med en anden baggrund end deres egen.
Den tidligere SR-regering har i sin regeringsperiode taget
en lang række initiativer, der har styrket integrationen af
udlændinge i det danske samfund. Centralt i dette arbejde står
integrationsloven, som trådte i kraft i 1999, og som nu efter 3
års funktion skal revideres.
Mange af initiativerne har bidraget positivt, men der er
også et behov for at styrke indsatsen. Ledigheden blandt
udlændinge på arbejdsmarkedet er stadig alt for høj, og
hertil kommer, at mange udlændinge overhovedet ikke er en del af
arbejdsstyrken.
Regeringens forslag til finanslov for 2002 indeholder en
række kortsynede og perspektivløse besparelser på den
hidtidige integrationsindsats, og der er ingen nye fremadrettede tiltag.
Regeringen må, ligesom den tidligere regering gjorde det, sætte
handling bag ordene om integration.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Med hensyn til de konkrete forslag i beslutningsforslaget
er der følgende supplerende bemærkninger:
Ad 1
En god og effektiv integration af især nytilkomne
flygtninge og deres familier forudsætter, at de kommuner, der modtager
dem, kan løfte opgaven. Derfor skal den nuværende fordeling
mellem landets kommuner af nytilkomne flygtninge fastholdes, så
kommuner, der i forvejen har påtaget sig en stor del af
integrationsindsatsen, skal friholdes ved boligplacering af nytilkomne
flygtninge. Disse kommuner vil under alle omstændigheder have en stor
integrationsopgave over for familiesammenførte ægtefæller
til allerede bosatte udlændinge.
Der har været alt for mange kommuner, der har
prøvet at undslå sig for deres ansvar for boligplaceringen af
udlændinge. Undskyldningerne har været mange og alle
dårlige! Ofte har kommunerne angivet mangel på boliger som
forklaring på deres manglende vilje til at modtage flygtninge. Enkelte
kommuner har ligefrem afvist danske boligsøgende med den forklaring,
at de boliger, kommunen disponerede over, skulle bruges til flygtninge.
Mangel på boliger skal ikke være et problem i
forholdet mellem danskere og nytilkomne flygtninge. Alle skal have ret til en
bolig. Kommunerne ved allerede, hvor mange boliger de skal tilvejebringe til
flygtninge i de kommende år, og økonomisk har de fået
langt lettere ved at bygge, fordi kravene til den kommunale grundkapital i
almennyttige boliger er nedsat som følge af det forslag, der kom fra
den tidligere SR-regering, og som trods valget har fået bred
opbakning i Folketinget.
Ad 2
Mange kommuner har med succes udarbejdet en bredt
dækkende integrationspolitik og en generel etnisk ligestillingspolitik.
Det har vist sig at være et godt redskab til at sikre, at
forventningerne til udlændingene er klare, at alle kender kommunens
mål, og at der bredt i kommunen er taget initiativer, der sikrer en
vellykket integration. Et eksempel på en sådan bredt formuleret
politik er Ishøj og mange andre kommuner på den
københavnske vestegn.
Der er betydelige forskelle på, hvor bredt
dækkende en integrationspolitik de enkelte kommuner har i dag, og hvor
meget integrationsvinklen er indarbejdet på andre områder som
skoler og daginstitutioner.
I Ballerup Kommune har man f.eks. foruden en
integrationspolitik også udarbejdet en politik for etnisk ligestilling.
Det burde kunne inspirere andre kommuner til noget tilsvarende.
Ad 3
Indgåelse af en personlig kontrakt om
integrationsforløbet skal tjene som en ramme om de rettigheder og
pligter, der ligger til grund for ophold af varig karakter i Danmark.
Alle udlændinge, der skal igennem et
integrationsprogram, skal i dag have en individuel handlingsplan.
Erfaringerne viser imidlertid, at der er meget stor forskel på, hvor
individuelle sådanne handlingsplaner og deres faktiske indhold er,
herunder i hvor stort omfang planerne bygger på den enkeltes
kvalifikationer. Derfor er der behov for at præcisere, at den
individuelle handlingsplan skal tage udgangspunkt i den enkeltes personlige
situation. Der bør stilles højere krav til indholdet og
kvaliteten i integrationsforløbene. Erfaringerne fra de kommuner i
landet, der har størst succes, bør inddrages i dette
arbejde.
De steder, hvor man virkelig har taget fat om den enkelte,
har succeshistorierne også været flere. I Aalborg Kommune har man
f.eks. et integrationsforløb byggende på enkelte moduler, som
alle skal gennemgå, men hvis indhold og længde systematisk er
tilpasset den enkeltes forudsætninger og ønsker. Det har virket
godt i kommunen.
Familiesammenførte ægtefæller skal som
udgangspunkt, på linje med flygtninge, omfattes af integrationsloven og
have pligt til at følge et integrationsprogram. Da mange
familiesammenførte i dag er afskåret fra sociale ydelser, vil
der ikke være mulighed for en egentlig sanktion ved udeblivelse. Det
væsentligste ved kontrakten er således, at så mange
udlændinge som muligt tidligt i deres ophold her i landet får
lært dansk, får indsigt i danske samfundsforhold og får
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ad 4
I den nuværende integrationslov er der et
minimumskrav om 20 timers undervisning i samfundsforståelse. Mange af
landets kommuner har valgt at udbygge dette element i integrationen
væsentligt. Derigennem sikrer de en forståelse hos den enkelte,
og det gør integrationen lettere. Timetallet for undervisningen
bør som minimum øges til 60 timer.
Integrationsprogrammerne skal også gøres mere
erhvervsrettede og ikke kun bestå af sprogundervisning. Dette stiller
krav både til kommunerne og til de lokale virksomheder, som derfor
også i højere grad skal inddrages i og forpligtes med hensyn til
integrationen.
Endvidere skal det sikres, at der bliver tale om 30 timers
effektiv integration. I mange kommuner er det et problem, at der er lange
transport- og ventetider til og fra de regionale sprogcentre. Det er
selvfølgelig isoleret set en ulempe for en hurtig integration, men det
er også en konsekvens af, at ansvaret for integrationsopgaven som
følge af reglerne for boligplacering er spredt til alle landets
kommuner. Det er der fordele og ulemper ved. Socialdemokratiet er af den
opfattelse, at sådanne ulemper skal der kompenseres for, ved at
timetallet for integration øges. Vi ser også gerne, at det er
lærerne, der skal give sprogundervisning i tilknytning til
arbejdspladsen, og at det ikke kun er eleverne, der skal komme til skolen.
Samtidig finder vi det vigtigt, at sprogundervisningen tager udgangspunkt i
den enkeltes kvalifikationer og eksisterende sprogfærdigheder.
Alle, der følger den forpligtende handlingsplan, er
berettigede til at modtage de ydelser, der fremgår af gældende
lovgivning i dag. Socialdemokratiet foreslår, at ydelsen reduceres,
hvis kontrakten brydes uden »lovlig« grund. Ved reduktion af ydelsen skal der
tages udgangspunkt i de eksisterende regler, hvor kommunen allerede i dag kan
reducere ydelsen med op til 30 pct.
Ved fravær i forbindelse med f.eks.
sprogundervisning skal den enkelte deltager vejledes, og gennem samtaler skal
fraværsproblemerne søges løst. Dette sker allerede i
mange kommuner. Og der skal selvfølgelig ved vurderingen af, om
fraværet er urimeligt højt, tages højde for den enkeltes
situation. Flygtninge kan være traumatiserede eller syge, ligesom
barsel eller manglende børnepasningsmuligheder kan være
årsager til udeblivelse.
Hvis fraværsproblemerne ikke kan løses
på rimelig vis, skal kommunerne bruge de gældende muligheder for
at reducere ydelsen med op til 30 pct.
Ad 5
Den foreslåede øgede fleksibilitet i
integrationsfasen er en naturlig konsekvens af, at integrationen fremover i
højere grad bør bygge på den enkeltes
forudsætninger og kvalifikationer, og af ønsket om en mere
erhvervsorienteret integration, hvor sprogundervisning i større omfang
end i dag kombineres med beskæftigelse.
Forudsætningen for, at kommunerne kan gøre
integrationsforløbene mere fleksible og individuelle, er imidlertid,
at integrationsopgaven i kommunerne behandles i én og kun én
enhed.
Ad 6
Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for
integrationsopgaven, og det skal der ikke laves om på. Men en
øget inddragelse af de sociale koordinationsudvalg i relation til den
erhvervsrettede del af integrationen vil antagelig kunne give langt flere
muligheder for hurtigere integration på arbejdsmarkedet.
Ad 7
Der er vidt forskellige erfaringer med
integrationsrådene i landets kommuner. Der er imidlertid ingen tvivl
om, at rådene vil kunne udfylde en stor rolle ikke blot som
rådgivende, men også som bærende af en lokal dialog om,
hvordan integrationen gribes bedst muligt an, hvilke krav der stilles, og
hvilke muligheder der gives.
Det foreslås at anbefale kommunerne at oprette
integrationsråd, hvis 25 borgere kræver det. I dag er kravet, at
50 borgere anmoder om det.
En vigtig del af integrationen foregår ved, at
danskere og udlændinge lærer hinanden at kende i mange
forskellige sammenhænge. Derfor foreslås det, at alle borgere kan
vælges til rådet.
Ad 8
Regeringens finanslovaftale med Dansk Folkeparti
indebærer, at vigtige integrationsaktiviteter rammes, herunder de
aktiviteter, der er etableret i en række boligområder med mange
sociale problemer. Kommuner over hele landet har været meget glade for
byudvalgets midler, der bl.a. er anvendt til ansættelse af boligsociale
medarbejdere i socialt stærkt belastede boligområder. Det har i
høj grad styrket områderne og været med til at gøre
integrationen i samfundet for udlændinge lettere. Ligeledes har de
store kvarterløftsprojekter i hårdt belastede boligområder
været med til at løfte disse kvarterer og gøre dem til et
bedre sted at bo.
Regeringens besparelser er kortsigtede, og regeringen har
ingen svar på, hvad den vil gøre, næste gang der udvikler
sig sociale problemer i et større boligområde. Derfor
foreslår Socialdemokratiet, at indsatsen fastholdes og ikke spares
væk, som regeringen lægger op til.
Ad 9
Forslaget er en yderligere styrkelse af det boligsociale
arbejde, der allerede foregår i en lang række større
almennyttige boligforeninger, og som regeringen tilsyneladende ønsker
skal forsvinde.
Ad 10
Foreningslivet spiller en stor rolle i mødet mellem
borgere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde, ikke mindst blandt
børn og unge. Foreninger, der tager særlige initiativer til at
styrke integrationen, bør kunne få særlig støtte
til disse aktiviteter. Integration handler også om, at udlændinge
får mulighed for reelt at deltage i samfundslivet og påtage sig
et medborgerskab i bredere forstand end blot gennem arbejde.
Ad 11
Kompentenceafklaringen for den enkelte skal være
langt hurtigere og bedre end i dag. Dermed kan målretningen af
kommunernes tilbud til nyankomne udlændinge styrkes, men også
allerede bosiddende udlændinge skal have en mulighed for at få
afklaret deres kompetencer og eventuelle mangler hurtigt.
Samtidig skal kompetenceafklaringen være bredere end
i dag og ikke alene bygge på afklaring af formel kompetence, men
også social og mental kompetence.
En mulighed er at oprette regionale afklaringscentre eller
at få etableret nogle mere formelle strukturer i forhold til
asylcentrene. Den formelle udformning og struktur er ikke det
væsentlige. Det er derimod, at opgaven løses hurtigt og
systematisk, så den enkelte er i stand til at bygge videre på
sine kvalifikationer her i landet.
Ad 12
Danskkundskaber er en væsentlig nøgle til
arbejdsmarkedet, og beskæftigelse til alle er en hjørnesten i
vellykket integration. Hverken manglende danskkundskaber eller
sprogundervisningen i sig selv skal være en hindring for
beskæftigelse. Derfor skal landets virksomheder langt mere smidigt
kunne rekvirere sprogundervisning, der er tilpasset virksomhedernes og de
ansattes behov. Ligeledes skal virksomhederne kunne opnå
lønkompensation, når sprogundervisningen foregår i
arbejdstiden.
Ad 13
Under valgkampen foreslog Venstre, at der blev
gennemført besparelser på aktiveringsindsatsen for de ledige.
Besparelsen skulle være på 1,5 mia. kr., hvilket svarer til
halvdelen af udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik, når der
ses bort fra selve indkomstoverførslerne. På finanslovforslaget
er den varslede besparelse i første omgang indregnet i form af et
lavere aktivitetsniveau for aktiverede ledige. Sådanne besparelser
rammer alle ledige, men i særlig grad ledige, der erfaringsmæssig
har svært ved hurtigt at finde beskæftigelse igen. I denne gruppe
er udlændinge og deres efterkommere overrepræsenteret. Også
af den grund er det vigtigt, at ambitionsniveauet på tilbuddene til de
ledige ikke nedsættes.
Ad 14
Isbryderordningen har været en stor succes. Det har
den selvfølgelig været for den enkelte, der har fået en
mulighed for permanent beskæftigelse. Men ordningen har også
været med til at åbne mange virksomheders øjne for, at man
med stort udbytte kan ansætte mennesker med en anden etnisk baggrund,
også uden løntilskud.
Derfor skal ordningen udvides til også at omfatte
udlændinge uden kompetencegivende/faglig uddannelse. Ligeledes
bør ordningen også kunne bruges ved ansættelse af
udlændinge, der i deres hidtidige beskæftigelse ikke har udnyttet
deres uddannelsesmæssige kvalifikationer. Ordningen giver i dag
virksomhederne et løntilskud på 50 procent i 6 måneder,
dog maksimalt 11.000 kr. pr. måned. Ordningen bør være
langt mere smidig og administrativt lettere for virksomhederne at bruge.
Isbryderordningen er et godt og velegnet instrument til at
sikre større interesse blandt virksomheder for at ansætte ledige
med en udenlandsk baggrund. Ordningen virker også langt mere
målrettet end de forslag, der har været fremme om, at mennesker
med udenlandsk baggrund skulle lade sig ansætte til langt under
mindstelønnen i håb om, at øget arbejdserfaring hurtigt
ville kvalificere dem til en højere løn.
Ad 15
Andelen af kvinder med en udenlandsk baggrund i
arbejdsstyrken er relativt lav. Kultur og tradition spiller en
væsentlig rolle, og det gør begrænset
arbejdsmarkedserfaring eller ingen uddannelse også. Det er med til at
fastholde mange udlændingefamilier på et fattigdomsniveau.
Udenlandske kvinder skal også have en mulighed for
at komme ud på arbejdsmarkedet, og det er nødvendigt, at der
etableres særlige optræningsordninger eller følordninger,
evt. i kombination med uddannelse. Umiddelbart ville det være oplagt at
bruge sådanne ordninger inden for pleje-, pasnings- og
sundhedssektoren, hvor man ved at der i løbet af få år vil
være massiv mangel på arbejdskraft, og hvor mange af disse
kvinder vil have en erfaring, der kan nyttiggøres.
Ordningen skal udformes så fleksibelt, at den
også rummer muligheder for beskæftigelse eller praktik på
deltids- eller delebasis. Det vigtigste er, at den enkelte kvinde får
en brugbar indgang til arbejdsmarkedet og gerne i en så tidlig alder
som muligt. Det er muligt, at ordningen forudsætter en ordentlig
kontakt til de kvinder, der ikke har tradition for, at omsorgsopgaver er
noget, der foregår uden for familien, og som derfor har svært ved
at forstå, at de skal yde en sådan arbejdsindsats.
Ordningen lægger op til den samme udvikling, som
også danske kvinder har været igennem. Da danske kvinder for
alvor i 1960 erne og 1970 erne kom ud på arbejdsmarkedet, foregik det
jo også gradvis. For mange kvinder var indgangen til arbejdsmarkedet
også dengang ufaglærte job ofte på deltid som kunne
forenes med et familieliv. En lignende situation vil mange kvinder, der
hverken er opvokset her i landet eller har en uddannelse, også
være i.
For den enkelte kvinde kan det have stor værdi at
komme i beskæftigelse, og for samfundet som helhed udgør denne
gruppe kvinder en stor ressource.
Ad 16
Mange virksomheder og nyansatte med en udenlandsk baggrund
har haft stor glæde af tovholderordningen, hvor virksomheder får
tilskud til, at en af dens ansatte kan støtte og vejlede en nyansat
med en anden etnisk baggrund. Derfor foreslås det, at der bygges videre
på den allerede velkendte ordning, og at den også skal kunne
bruges i kombination med løntilskud under oplæring. Dermed kan
ordningen også få et større oplæringselement og
dermed en større målgruppe, end den hidtidige ordning har
været tiltænkt.
Ad 17
Mange etniske minoriteter har erfaring med og tradition
for at drive selvstændig virksomhed. En meget stor del af de små
detailhandlende i Danmark udgøres således af personer med anden
etnisk baggrund end dansk.
Det kan være vanskeligt at orientere sig i
lovgivningen og betingelserne for at starte selvstændig virksomhed,
ligesom det kan være svært at optage lån i
pengeinstitutterne. Der er derfor behov for, at den
iværksætterstøtte og -rådgivning, der ydes via de 14
regionale kontaktpunkter, aktivt inddrages i arbejdet med at informere og
støtte udlændinge, der ønsker at starte selvstændig
virksomhed i Danmark.
Samtidig skal det understreges, at etniske butikker og
restauranter skal opfylde de samme krav (hygiejne, moms m.v.) som alle andre
butikker og restauranter.
Ad 18
Den 1. januar 2000 udgjorde udlændinge og deres
efterkommere 2 procent af de beskæftigede i staten. Selv om der er stor
variation mellem de enkelte statslige arbejdspladser, må staten
gå foran og sikre, at udlændinge og deres efterkommere
ansættes i et omfang, der bedre afspejler deres andel af den samlede
befolkning. Staten er langt bagud. Derfor besluttede SR-regeringen at
opstille det beskedne mål, at andelen af beskæftigede
udlændinge og efterkommere skulle øges til mindst 3,5 procent i
2003. Til sammenligning skal anføres, at udlændinge og deres
efterkommere i dag udgør over 7 procent af den samlede danske
befolkning og ca. 5,5 procent af arbejdsstyrken. Der bør også
tilstræbes en hierarkisk ligestilling.
Ad. 19
Dette pålæg til regeringen skal ses som en
henstilling til andre arbejdsgivere end staten om også at påtage
sig deres del af ansvaret for at skabe beskæftigelsesmuligheder for
udlændinge og deres efterkommere. Flere kommuner arbejder allerede ud
fra præcise mål for personalesammensætningen.
I flere brancher og virksomheder er der ikke behov for at
opstille egne beskæftigelsesmål, fordi brancherne i stort omfang
bygger på udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig f.eks. om
rengøring og dele af transportbranchen. Men i andre brancher yder man
ikke et bidrag, man kan være bekendt. I f.eks. Dansk Industris
medlemsvirksomheder er 3,5 procent af de beskæftigede udlændinge
og deres efterkommere. Det er bedre end de statlige virksomheder, men ikke
godt nok.
Her gør f.eks. foreningen Nydansker en
værdifuld indsats. Foreningen, der har til formål at fremme
integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, blev stiftet af
en række personalechefer fra større danske virksomheder. At en
målrettet indsats virker, er initiativerne fra denne sammenslutning af
virksomheder et klart eksempel på.
Socialdemokratiet foretrækker, at opgaven
løses i dialog og ad frivillighedens vej, selv om de hidtidige
resultater ikke er imponerende. Men hvis frivillighed og dialog ikke skaber
resultater og etniske minoriteter fortsat holdes ude fra arbejdsmarkedet,
må man som i Holland pålægge større virksomheder et
større ansvar.
I Holland har man således i 1994 gennemført
en lov om indvandreres lige deltagelse på arbejdsmarkedet. Denne lov
forpligter arbejdsgivere med mere end 35 ansatte til at indgive en
årlig rapport til det hollandske handelskammer. Heri skal det angives,
hvor mange personer af ikkehollandsk oprindelse, der er ansat i virksomheden.
Selv om loven ikke indebærer ansættelseskvoter for etniske
minoriteter, stiller den krav til arbejdsgiverne om at tilstræbe
ligebehandling og repræsentativ ansættelse af etniske minoriteter
gennem anvendelse af konkrete handlingsplaner for etnisk ligestilling i
virksomhederne. Indsender virksomhederne ikke de nævnte handlingsplaner
for lige repræsentation, risikerer de bødestraf eller
fængsel i op til 1 år.
Ad 20
En del af de statslige chefer, der aflønnes efter
resultatløn, har som et af kriterierne at styrke rekrutteringen af
udlændinge og deres efterkommere. Det foreslås, at dette udvides
til at gælde alle statslige chefer, der træffer beslutninger om
ansættelser.
Ad 21
Socialdemokratiet kæmper for at sikre et rummeligt
arbejdsmarked, der dels hindrer, at mennesker mister deres arbejde som
følge af nedslidning, og dels skaber rum for ansættelse af
mennesker, der ofte har vanskeligt ved at få fodfæste på
arbejdsmarkedet, herunder mennesker med en anden etnisk baggrund. Der skal
stilles krav ved udliciteringer, så man sikrer, at ansættelse af
udlændinge går med ind i den endelige stillingtagen til, hvem der
skal vinde licitationen. Dersom sådanne regler kan være i
konflikt med EU-regler, bør regeringen søge disse
ændret.
Ad 22
Det er væsentligt, at der afsættes yderligere
midler til efteruddannelse af kommunale medarbejdere og ledere på
integrationsområdet, da disse arbejdsopgaver ofte varierer betydeligt
rent fagligt afhængigt af, hvilke nationaliteter der skal
integreres.
Ad 23
Ledelsesudviklingen i Danmark bygger i ganske
begrænset omfang på, at mangfoldighed kan være en styrke i
virksomheden. Alt for ofte anskues forskelligheder mellem mennesker
herunder etniske minoriteter som et potentielt problem og ikke som en
styrke, der kan nyttiggøres. Derfor er der et behov for at styrke
mangfoldighedsledelse både som forskningsområde og i form af
konkrete ledelsesudviklingsprojekter. Derfor skal der etableres en fond, der
har til formål at understøtte udbredelsen af
mangfoldighedsledelse i Danmark.
Ad 24
Sundhedsplejerskerne har en meget væsentlig
første kontakt til mødre, herunder mødre med en anden
etnisk baggrund. Mange undersøgelser og mange praktiske erfaringer,
f.eks. i Brøndby Kommune, peger på, at denne kontakt har stor
betydning for familierne, og at den med held kan strækkes over flere
år. Derfor er det væsentligt at styrke sundhedsplejerskernes
rolle i relation til integration og betydningen af uddannelse.
Ad 25
Det er ganske afgørende, at alle børn
født her i landet kan tale dansk, når de kommer i skole. I
socialt svage områder er der undersøgelser, der viser, at mange
børn i 1. klasse møder op med en sprogudvikling, der ligger 30
pct. under gennemsnittet. Derfor er det vigtigt, at alle børn og
navnlig tosprogede børn kommer i børnehave. Mange kommuner
har med held systematisk opfordret forældre til tosprogede børn
til at sende deres børn i børnehaver og har som f.eks.
Ishøj Kommune en klar politik om, at målet er, at alle
tosprogede børn går i børnehave. Til gengæld skal
sprogstimulering over for tosprogede børn gøres til en
integreret del af hverdagen i daginstitutionerne.
Ad 26
Skolegangen spiller en vigtig rolle i at sikre børn
og unge med anden etnisk baggrund lige muligheder for at få en
uddannelse. Skoler, hvor der går mange børn med anden etnisk
baggrund end dansk, ligger ofte nær socialt dårligt stillede
boligområder. Disse skoler har brug for et særligt løft,
hvortil der skal føres ekstra ressourcer og bemanding.
Ad 27
Undervisningen i landets friskoler skal være
på højde med undervisningen i folkeskolen, og den bør
tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for folkeskolen,
herunder tolerance, ligeværd og demokrati. Derfor skal loven om frie
grundskoler ændres, så det kommer til at fremgå, at
skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og
folkestyre, og at undervisningen skal styrke respekten for
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Endvidere er
det helt afgørende, at tilsynet med skolerne ændres og styrkes.
Det er ikke nok kun at holde øje med dansk, engelsk og matematik. Og
skolerne må ikke kunne vælge deres eget tilsyn.
Ad 28
Målet er, at alle unge skal have en
kompetencegivende ungdomsuddannelse. Ungdoms- og erhvervsvejledningen spiller
en meget stor rolle for unges uddannelsesvalg, og navnlig har den stor
betydning for unge, der kommer fra familier uden tradition for uddannelse,
herunder familier med anden etnisk baggrund. Derfor skal ungdoms- og
erhvervsvejledningen styrkes med henblik på en målrettet indsats
for de grupper af unge, der i dag ikke får en kompetencegivende
ungdomsuddannelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at
nogle af pigerne har særlige problemer. Sverige har gjort en
række erfaringer med at styrke pigerne i deres muligheder for at
gennemføre en uddannelse. Disse erfaringer bør inddrages i det
videre arbejde.
Ad 29
Mange unge mangler en praktikplads. Det problem rammer
også mange unge med en anden etnisk baggrund. Derfor skal regeringen
fremlægge et konkret initiativ til at sikre, at alle unge får en
praktikplads, og at ingen elever bliver tabere i kampen om
praktikpladserne.
Ad 30
Ved indgåelse af en flerårig aftale om
erhvervsskolernes økonomi kan de overordnede målsætninger
for skolernes udvikling fastlægges. Det er vigtigt, at denne mulighed
udnyttes til at sikre, at unge med en anden etnisk baggrund sikres en bedre
integration i erhvervsuddannelserne, således at også alle unge
med en anden etnisk baggrund gennemfører en kompetencegivende
uddannelse.
Ad 31
En del unge flygtninge og indvandrere mangler
grundlæggende færdigheder og danskkundskaber, der kan sætte
dem i stand til at påbegynde en ungdoms- og voksenuddannelse. Det kan
f.eks. skyldes, at de ikke er vokset op her i landet. Derfor er det
nødvendigt med et målrettet undervisningstilbud til denne
gruppe.
Ad 32
I det danske samfund er det væsentligt for at
fungere som en deltagende borger, at man har gode danskkundskaber. Derfor
skal alle have mulighed for at tage danskundervisning på et
højere niveau end det grundlæggende niveau. Man skal kunne
forbedre sine danskkundskaber, også selv om man måske ikke i sin
nuværende beskæftigelse har brug for det. Derfor skal tilbuddet
være til rådighed for alle.
Ad 33
Udlændinge, der mister deres arbejde, kan ofte have
vanskeligt ved at fastholde deres danskkundskaber. Derfor skal der være
et generelt tilbud til alle ledige om, at de kan modtage danskundervisning
eller på anden måde vedligeholde deres danskkundskaber. Et
sådant tilbud skal ikke afvente, at den enkelte bliver aktiveret.
Ad 34
På en række uddannelser, der direkte har med
integrationsopgaver at gøre, kunne det alene af hensyn til det
fremtidige integrationsarbejde være en stor fordel, at flere elever
havde en udenlandsk baggrund. Politiuddannelsen har som en af de
første uddannelser gjort en særlig indsats for at oplyse om sig
selv også over for unge med en udenlandsk baggrund, idet politiet med
rette mener, at det direkte kan styrke politiets arbejde med et mere etnisk
blandet politikorps. Optaget af unge med en udenlandsk baggrund kunne
på nogle uddannelser, f.eks. læreruddannelsen og andre
pædagoguddannelser, styrkes ved at tilbyde målrettede
indslusningskurser. Dette initiativ har man bl.a. taget i Århus
Kommune, hvor ti somaliske kvinder efter et målrettet forkursus har
påbegyndt en social- og sundhedshjælperuddannelse.
Ad 35
Generelt gælder det for en del videregående
uddannelser, at de har meget lille søgning af unge med en udenlandsk
baggrund. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting, men der er ingen
tvivl om, at en del unge med en udenlandsk baggrund traditionelt
fravælger nogle uddannelser, fordi de ikke er opmærksomme
på eller direkte vidende om, hvad disse uddannelser kan bruges til i
Danmark. Derfor kunne mange uddannelsesinstitutioner med held styrke deres
indsats for at tiltrække elever med en udenlandsk baggrund. Det er
muligt, at den megen vægt på at få lært det danske
sprog betyder, at studerende har problemer med engelsk. Det må kunne
løses.
Ad 36
EU vedtog i sommeren 2000 antidiskriminationspakken, der
har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet og forskelsbehandling på baggrund af race eller etnisk
oprindelse. En af pakkens vigtigste konsekvenser er, at medlemsstaterne skal
oprette et uafhængigt organ, som blandt andet skal have kompetence til
at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres
klager.
Ad 37-40
Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er
desværre en realitet i Danmark. En del unge med en udenlandsk baggrund
tvinges eller presses af deres familier til at indgå sådanne
ægteskaber. Det er ikke acceptabelt. Af den grund støtter
Socialdemokratiet forslaget om at hæve aldersgrænsen for
familiesammenføring til 24 år.
Disse ægteskaber har ofte meget store omkostninger
for de unge, og mange familier accepterer ikke, at de unge
efterfølgende opløser ægteskabet. Konsekvenserne for de
unge, der bryder ud af disse ægteskaber, er ofte voldsomme både
fysisk og psykisk, om end det da heldigvis hører til
sjældenhederne, at der ligefrem begås såkaldte
»æresdrab«, som det tidligere på året skete i Sverige.
Det er helt afgørende, at der på alle planer
tages afstand fra at tvinge eller presse unge til at gifte sig. Det er
først og fremmest en holdningsændring, der kan komme dette
problem til livs. Men holdninger flytter sig som bekendt ikke så
hurtigt, hvorfor der også er brug for andre initiativer.
SR-regeringen tog en del initiativer for at hindre disse
tvangsægteskaber. For det første blev reglerne for
familiesammenføring strammet, da mange af disse tvangsægteskaber
blev indgået mellem en herboende og en udlænding. For det andet
iværksatte man en række initiativer, bl.a. oplysningskampagner og
kriserådgivning. Disse initiativer bør udbygges og suppleres.
F.eks. er det afgørende, at der er kriserådgivningstilbud i alle
dele af landet både til kvinder og til deres børn. I dag
findes der kun kriserådgivningstilbud i København og
Århus.
Oplysningsarbejdet herunder oplysningskampagner skal
også styrkes yderligere. En del af oplysningsarbejdet er hidtil
udført af etniske minoriteters egne foreninger. Det er derfor dybt
beklageligt, at regeringen som følge af finanslovforslaget for 2002
også vil spare på tilskuddene til de etniske foreninger.
Herudover skal der også oprettes midlertidige
botilbud til kvinder med anden etnisk baggrund, der er i krise som
følge af trusler fra familien. Mange unge piger og kvinder står
med det helt konkrete problem, at de ikke har et sted at tage hen, når
de enten siger nej til ægteskabet eller bryder det. Et midlertidigt
sted, der kan danne baggrund for etableringen af deres egen tilværelse,
er nødvendigt.
Endelig er det vigtigt at hjælpe familierne til at
løse konflikterne. Det kan f.eks. gøres ved at udbrede modellen
med kommunale »etniske rådgivningsteam«, der tager ud og mægler i
familier og andre for at løse de konkrete problemer. Det er tit nogle
vanskelige sager, og det kan være nødvendigt også at
tilbyde uddannelsesmuligheder for allerede uddannede
socialrådgivere.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (1. marts 2002) - B 80 Retsinformation · 1. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Retsinformation · 13. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om asylpolitik Retsinformation · 13. december 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med særlig religiøs embedsvirksomhed Retsinformation · 13. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven (Frivilliggørelse af integrationsrådene) Retsinformation · 17. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om integration i folkeskolen Retsinformation · 13. januar 2005