Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrket integration af udlændinge i Danmark

2001/2 BSF 80Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. marts 2002 af

Ritt Bjerregaard (S), Lotte Bundsgaard (S),

Sophie Hæstorp Andersen (S),

Morten Bødskov (S), Mette Frederiksen (S),

Lene Jensen (S), Karen J. Klint (S),

Anne-Marie Meldgaard (S) og Ole Stavad (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrket integration af udlændinge i Danmark

Med det overordnede formål for

integrationsindsatsen, at udlændinge i Danmark er i beskæftigelse

i samme omfang som alle andre, og at udlændinge i øvrigt

på alle andre niveauer i samfundet tager del på lige fod med

andre, pålægger Folketinget regeringen:

Integration

1. At sikre, at den nuværende fordeling mellem landets kommuner

ved boligplacering af nytilkomne flygtninge fastholdes, således at

integrationsopgaver fortsat fordeles ligeligt mellem kommunerne.

2. At sikre, at alle landets kommuner udarbejder en bredt

dækkende integrationspolitik.

3. At alle udlændinge, der kommer til Danmark for at blive, skal

omfattes af en individuel handlingsplan, der udformes som en forpligtende

kontrakt mellem den enkelte og det danske samfund. Alle, også

familiesammenførte ægtefæller, skal have en sådan

kontrakt og skal som udgangspunkt omfattes af integrationsloven.

4. At indholdet i handlingsplanen skal bygge på den enkeltes

kvalifikationer og kombinere samfundsforståelse, sprogundervisning og

beskæftigelsesmuligheder. Handlingsplaner skal i størst mulig

udstrækning være erhvervsrettede og sikre mindst 30 timers samlet

aktivering om ugen. Forskellige handlingsplaner skal være lige gyldige

og give ret til fuld ydelse ved aktiv deltagelse, hvad enten der er tale om

Læs alt

en erhvervsrettet handlingsplan eller ej.

5. At den 3-årige integrationsperiode som udgangspunkt

fastholdes, men der åbnes op for:

at den afkortes, idet sprogdelen bør kunne fastholdes ved

beskæftigelse,

at den forlænges, hvis det øger muligheden for

beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet.

6. At sikre, at den arbejdsmarkedspolitiske indsats styrkes ved

øget inddragelse og forpligtelse af de sociale koordinationsudvalg,

herunder i relation til indsatsen for udlændinge i

integrationsperioden. Udvalgets indsats kan f.eks. styrkes gennem deltagelse

af en repræsentant fra integrationsrådet. Kommunernes ansvar for

integrationsindsatsen ændres ikke ved dette.

7. At anbefale landets kommuner at oprette integrationsråd, hvis

25 borgere kræver det. Integrationsrådenes opsøgende rolle

i forhold til familierne styrkes. Alle borgere bør kunne deltage i

integrationsrådene, og opgaven koncentreres om integrations- og

ligebehandlingsspørgsmål.

8. At indsatsen for velfungerende boligområder fastholdes,

således at der ikke spares på kvarterløftsmidler og

byudvalgsmidler.

9. At sikre beboere med en anden etnisk baggrund viden og information

om boligmarkedet i almindelighed og beboerdemokratiet i særdeleshed

for herved at undgå konflikter i boligområder på baggrund

af ikkeudtalte normer og regler gennem udvikling og afholdelse af kurser

for ansatte og beboere i boligområder med mange beboere af anden etnisk

baggrund.

10. At styrke etniske minoriteters børns og unges deltagelse i

det frivillige foreningsliv ved at støtte frivillige foreninger, der

gør en ekstra indsats for at lave brobygning mellem unge uanset etnisk

baggrund.

Arbejdsmarkedspolitik

11. At sikre en registrering af udlændinges

uddannelsesmæssige kvalifikationer med henblik på, at de

hurtigere kan komme i arbejde. Dette arbejde ville med fordel kunne styrkes

ved at oprette regionale afklaringscentre, hvor ikke blot de faglige, men

også de menneskelige og mentale kvalifikationer bliver afklaret. Dette

arbejde kunne med fordel for nytilkomne udlændinge sættes i gang

allerede i asylfasen.

12. At etablere en ordning for arbejdspladsdansk. Virksomheder skal

kunne rekvirere danskundervisning, der fleksibelt kan tilpasses

arbejdspladsens behov. Der kan etableres flere kombinationsforløb med

beskæftigelse i en virksomhed, sprogindlæring og faglige kurser.

Det kan f.eks. ske ved etablering af delejobordninger. Virksomheder skal

kunne opnå lønkompensation, når udlændinge modtager

danskundervisning i arbejdstiden.

13. At sikre, at de varslede ændringer af aktiveringsindsatsen

ikke reducerer tilbuddene til de ledige, herunder ledige med en udenlandsk

baggrund.

14. At udvide den såkaldte isbryderordning for de etniske

minoriteter, således at ordningen også kommer til at omfatte

udlændinge uden kompetencegivende/faglig uddannelse og

udlændinge, der ikke i deres nuværende beskæftigelse

udnytter deres uddannelsesmæssige baggrund.

15. At etablere en særlig optræningsordning

(følordning) inden for f.eks. pleje-, pasnings- og sundhedssektoren

med henblik på at få ledige kvinder med indvandrerbaggrund i

beskæftigelse og/eller uddannelse. Ordningen skal etableres, så

den også rummer mulighed for beskæftigelse eller praktik på

deltids- og delebasis.

16. At etablere en ny tovholderordning, der kombinerer et gradueret

løntilskud med oplæring og vejledning af den enkelte indvandrer.

I ordningen skal indgå et langt tidsperspektiv og en tæt

virksomhedskontakt.

17. At sikre, at etniske minoriteter informeres om de eksisterende

muligheder for at blive selvstændig iværksætter. Der

bør eksempelvis tages højde for denne mulighed i forbindelse

med afklaringen af beskæftigelsesmuligheder ved udarbejdelsen af de

individuelle handlingsplaner.

Den offentlige sektor

18. At sikre, at staten øger antallet af beskæftigede med

en anden etnisk baggrund til mindst 3,5 procent af de beskæftigede i

2003, således at sammensætningen af statens ansatte i

højere grad afspejler det øvrige samfunds

sammensætning.

19. At optage forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter,

der sikrer, at også arbejdspladser i disse sektorer har en

beskæftigelsessammensætning, der afspejler det øvrige

samfunds sammensætning målet må også her være

mindst 3,5 procent i 2003.

20. At sikre, at aflønningen af alle statens chefer tager

højde for deres resultater i forhold til ansættelse af personer

med en anden etnisk baggrund.

21. At der ved udlicitering og kontraktudbud stilles krav til

virksomhederne om, at de udviser social ansvarlighed, herunder at de har en

etnisk personalepolitik.

22. At afsætte midler til at styrke efteruddannelsen af de

kommunale ledere og medarbejdere på integrationsområdet samt

oprette en erfaringsdatabase for ansatte fagkonsulenter, som i samarbejde med

statsamterne kan styrke rådgivningen af kommunerne i forhold til

integrationsloven.

Uddannelsespolitik

23. At etablere en fond, der skal have til formål at styrke

mangfoldighedsledelse i danske virksomheder, dels gennem støtte til

konkrete ledelsesudviklingsprojekter for danske virksomheder og dels gennem

egentlige tilskud til forskning.

24. At styrke sundhedsplejerskernes kontakt til navnlig mødrene,

herunder etableringen af mødregrupper, da begge disse funktioner er

vigtige i relation til børnenes integration og uddannelse.

25. At sprogstimulering over for tosprogede børn gøres

til en integreret del af hverdagen i daginstitutioner. Tilbuddet skal

gælde alle børn fra børnehavealderen.

26. At sikre, at der i samarbejde med kommunerne

iværksættes »projekt

skoleløft«, hvor

grundskoler i særligt udsatte lokalområder tilføres ekstra

ressourcer og bemanding.

27. At sikre, at kvaliteten i undervisningen i landets friskoler

bringes på niveau med folkeskolens, og at tilsynet med friskolerne

styrkes. Undervisning i grundskolen, uanset om den er privat eller offentligt

forankret, skal ske på et fælles værdigrundlag.

28. At styrke den kommunale ungdoms- og erhvervsvejledning, så

færre unge, herunder navnlig unge kvinder med en anden etnisk baggrund,

står uden en ungdomsuddannelse.

29. At tage initiativer, der sikrer, at alle unge får en

praktikplads, således at ingen, herunder elever med en anden etnisk

baggrund, bliver taberne i kampen om praktikpladserne. Det bør sikres,

at enhver form for diskrimination hindres også etnisk

diskrimination.

30. At bruge forhandlingerne om en flerårig rammeaftale for

erhvervsskolerne til at sikre, at unge med en anden etnisk baggrund sikres en

bedre integration i erhvervsuddannelserne.

31. At sikre målrettede undervisningstilbud til 16 25-årige

flygtninge og indvandrere, der mangler grundlæggende færdigheder

og danskkundskaber for at påbegynde en ungdoms- og voksenuddannelse.

Det ville være naturligt at placere et sådant uddannelsestilbud

på ungdomsskoler.

32. At sikre udlændinges adgang til danskundervisning på

højere niveau end det grundlæggende uanset beskæftigelse

eller statsborgerskab.

33. At oprette mulighed for, at de erhvervede danske sprogkundskaber

vedligeholdes ved arbejdsløshed uanset statsborgerskab.

34. At sikre indslusningskurser på bl.a.

læreruddannelserne, så andelen af tosprogede studerende

forøges.

35. At sørge for, at de videregående

uddannelsesinstitutioner styrker indsatsen for at sikre, at optaget af elever

i højere grad afspejler befolkningens sammensætning i det

øvrige samfundet, herunder deres etniske baggrund.

Ligestilling

36 At etablere et organ, der kan behandle klager over

racediskrimination og forskelsbehandling.

37. At udbrede modellen med kommunale »etniske rådgivningsteam«,

der tager ud og mægler i familier og andre steder for at løse de

konkrete problemer, man har blandt etniske minoriteter, herunder med

tvangsægteskaber.

38. At sikre oprettelsen af kriserådgivning i forbindelse med

tvangsægteskaber i hele landet.

39. At styrke krisetilbud til kvinder og børn udsat for vold og

tvang i familien, f.eks. gennem oprettelse af midlertidige botilbud.

40. At fortsat støtte oplysningskampagner, der vender sig mod

vold og tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter, afholdt af blandt

andet etniske minoritetsforeninger.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Danmark er gennem de seneste 30 år blevet et land

bestående af stadig flere mennesker med en udenlandsk baggrund.

Danmarks Statistik opgør antallet af udlændinge i Danmark

på to måder: 1) Andelen af udenlandske statsborgere (dvs.

personer uden dansk statsborgerskab). Dette tal var i 1997 4,7 pct. af

befolkningen. 2) Andelen af udlændinge og efterkommere. Her medregnes

såvel udenlandske statsborgere som børn af forældre uden

dansk statsborgerskab, uanset om børnene har dansk statsborgerskab

eller ej. Andelen af udlændinge og efterkommere var i 1997 ca. 7

pct.

Både i Danmark og i andre europæiske lande vil

befolkningssammensætningen i de kommende år blive mere varieret.

Stramninger af betingelserne for opholdstilladelse vil kun have ringe

betydning for det samlede antal mennesker med en udenlandsk baggrund, der bor

i Danmark eller kommer til det. Regeringens tænketank har fremlagt

nogle meget oplysende scenarier om udfordringer for integrationsindsatsen i

Danmark. De skal ikke gentages her.

Den vigtigste opgave er at styrke integrationen af

udlændinge i Danmark, så de kan deltage i og bidrage til det

danske samfund på lige fod med danskere.

Arbejde til alle er afgørende for positiv

integration. Aktiv deltagelse i samfundslivet i øvrigt, f.eks. i

fritidsaktiviteter og i foreninger, er også af stor betydning.

Integration er et fælles ansvar, som skal løftes af alle grupper

i det danske samfund.

Hovedansvaret for succesfuld integration ligger hos den,

der skal integreres, og integration kræver vilje og ihærdighed.

Men samfundet har en forpligtelse til at stille de fornødne tilbud til

rådighed. Det offentlige skal understøtte en hurtig integration

gennem arbejdstilbud, samfundskundskab, sprogundervisning og ordninger, der

kan lette indgangen og adgangen til arbejdsmarkedet. Virksomheder og deres

ansatte spiller en afgørende rolle ved at være i stand til at

tage imod folk, der kommer med en anden baggrund end deres egen.

Den tidligere SR-regering har i sin regeringsperiode taget

en lang række initiativer, der har styrket integrationen af

udlændinge i det danske samfund. Centralt i dette arbejde står

integrationsloven, som trådte i kraft i 1999, og som nu efter 3

års funktion skal revideres.

Mange af initiativerne har bidraget positivt, men der er

også et behov for at styrke indsatsen. Ledigheden blandt

udlændinge på arbejdsmarkedet er stadig alt for høj, og

hertil kommer, at mange udlændinge overhovedet ikke er en del af

arbejdsstyrken.

Regeringens forslag til finanslov for 2002 indeholder en

række kortsynede og perspektivløse besparelser på den

hidtidige integrationsindsats, og der er ingen nye fremadrettede tiltag.

Regeringen må, ligesom den tidligere regering gjorde det, sætte

handling bag ordene om integration.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Med hensyn til de konkrete forslag i beslutningsforslaget

er der følgende supplerende bemærkninger:

Ad 1

En god og effektiv integration af især nytilkomne

flygtninge og deres familier forudsætter, at de kommuner, der modtager

dem, kan løfte opgaven. Derfor skal den nuværende fordeling

mellem landets kommuner af nytilkomne flygtninge fastholdes, så

kommuner, der i forvejen har påtaget sig en stor del af

integrationsindsatsen, skal friholdes ved boligplacering af nytilkomne

flygtninge. Disse kommuner vil under alle omstændigheder have en stor

integrationsopgave over for familiesammenførte ægtefæller

til allerede bosatte udlændinge.

Der har været alt for mange kommuner, der har

prøvet at undslå sig for deres ansvar for boligplaceringen af

udlændinge. Undskyldningerne har været mange og alle

dårlige! Ofte har kommunerne angivet mangel på boliger som

forklaring på deres manglende vilje til at modtage flygtninge. Enkelte

kommuner har ligefrem afvist danske boligsøgende med den forklaring,

at de boliger, kommunen disponerede over, skulle bruges til flygtninge.

Mangel på boliger skal ikke være et problem i

forholdet mellem danskere og nytilkomne flygtninge. Alle skal have ret til en

bolig. Kommunerne ved allerede, hvor mange boliger de skal tilvejebringe til

flygtninge i de kommende år, og økonomisk har de fået

langt lettere ved at bygge, fordi kravene til den kommunale grundkapital i

almennyttige boliger er nedsat som følge af det forslag, der kom fra

den tidligere SR-regering, og som trods valget har fået bred

opbakning i Folketinget.

Ad 2

Mange kommuner har med succes udarbejdet en bredt

dækkende integrationspolitik og en generel etnisk ligestillingspolitik.

Det har vist sig at være et godt redskab til at sikre, at

forventningerne til udlændingene er klare, at alle kender kommunens

mål, og at der bredt i kommunen er taget initiativer, der sikrer en

vellykket integration. Et eksempel på en sådan bredt formuleret

politik er Ishøj og mange andre kommuner på den

københavnske vestegn.

Der er betydelige forskelle på, hvor bredt

dækkende en integrationspolitik de enkelte kommuner har i dag, og hvor

meget integrationsvinklen er indarbejdet på andre områder som

skoler og daginstitutioner.

I Ballerup Kommune har man f.eks. foruden en

integrationspolitik også udarbejdet en politik for etnisk ligestilling.

Det burde kunne inspirere andre kommuner til noget tilsvarende.

Ad 3

Indgåelse af en personlig kontrakt om

integrationsforløbet skal tjene som en ramme om de rettigheder og

pligter, der ligger til grund for ophold af varig karakter i Danmark.

Alle udlændinge, der skal igennem et

integrationsprogram, skal i dag have en individuel handlingsplan.

Erfaringerne viser imidlertid, at der er meget stor forskel på, hvor

individuelle sådanne handlingsplaner og deres faktiske indhold er,

herunder i hvor stort omfang planerne bygger på den enkeltes

kvalifikationer. Derfor er der behov for at præcisere, at den

individuelle handlingsplan skal tage udgangspunkt i den enkeltes personlige

situation. Der bør stilles højere krav til indholdet og

kvaliteten i integrationsforløbene. Erfaringerne fra de kommuner i

landet, der har størst succes, bør inddrages i dette

arbejde.

De steder, hvor man virkelig har taget fat om den enkelte,

har succeshistorierne også været flere. I Aalborg Kommune har man

f.eks. et integrationsforløb byggende på enkelte moduler, som

alle skal gennemgå, men hvis indhold og længde systematisk er

tilpasset den enkeltes forudsætninger og ønsker. Det har virket

godt i kommunen.

Familiesammenførte ægtefæller skal som

udgangspunkt, på linje med flygtninge, omfattes af integrationsloven og

have pligt til at følge et integrationsprogram. Da mange

familiesammenførte i dag er afskåret fra sociale ydelser, vil

der ikke være mulighed for en egentlig sanktion ved udeblivelse. Det

væsentligste ved kontrakten er således, at så mange

udlændinge som muligt tidligt i deres ophold her i landet får

lært dansk, får indsigt i danske samfundsforhold og får

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ad 4

I den nuværende integrationslov er der et

minimumskrav om 20 timers undervisning i samfundsforståelse. Mange af

landets kommuner har valgt at udbygge dette element i integrationen

væsentligt. Derigennem sikrer de en forståelse hos den enkelte,

og det gør integrationen lettere. Timetallet for undervisningen

bør som minimum øges til 60 timer.

Integrationsprogrammerne skal også gøres mere

erhvervsrettede og ikke kun bestå af sprogundervisning. Dette stiller

krav både til kommunerne og til de lokale virksomheder, som derfor

også i højere grad skal inddrages i og forpligtes med hensyn til

integrationen.

Endvidere skal det sikres, at der bliver tale om 30 timers

effektiv integration. I mange kommuner er det et problem, at der er lange

transport- og ventetider til og fra de regionale sprogcentre. Det er

selvfølgelig isoleret set en ulempe for en hurtig integration, men det

er også en konsekvens af, at ansvaret for integrationsopgaven som

følge af reglerne for boligplacering er spredt til alle landets

kommuner. Det er der fordele og ulemper ved. Socialdemokratiet er af den

opfattelse, at sådanne ulemper skal der kompenseres for, ved at

timetallet for integration øges. Vi ser også gerne, at det er

lærerne, der skal give sprogundervisning i tilknytning til

arbejdspladsen, og at det ikke kun er eleverne, der skal komme til skolen.

Samtidig finder vi det vigtigt, at sprogundervisningen tager udgangspunkt i

den enkeltes kvalifikationer og eksisterende sprogfærdigheder.

Alle, der følger den forpligtende handlingsplan, er

berettigede til at modtage de ydelser, der fremgår af gældende

lovgivning i dag. Socialdemokratiet foreslår, at ydelsen reduceres,

hvis kontrakten brydes uden »lovlig« grund. Ved reduktion af ydelsen skal der

tages udgangspunkt i de eksisterende regler, hvor kommunen allerede i dag kan

reducere ydelsen med op til 30 pct.

Ved fravær i forbindelse med f.eks.

sprogundervisning skal den enkelte deltager vejledes, og gennem samtaler skal

fraværsproblemerne søges løst. Dette sker allerede i

mange kommuner. Og der skal selvfølgelig ved vurderingen af, om

fraværet er urimeligt højt, tages højde for den enkeltes

situation. Flygtninge kan være traumatiserede eller syge, ligesom

barsel eller manglende børnepasningsmuligheder kan være

årsager til udeblivelse.

Hvis fraværsproblemerne ikke kan løses

på rimelig vis, skal kommunerne bruge de gældende muligheder for

at reducere ydelsen med op til 30 pct.

Ad 5

Den foreslåede øgede fleksibilitet i

integrationsfasen er en naturlig konsekvens af, at integrationen fremover i

højere grad bør bygge på den enkeltes

forudsætninger og kvalifikationer, og af ønsket om en mere

erhvervsorienteret integration, hvor sprogundervisning i større omfang

end i dag kombineres med beskæftigelse.

Forudsætningen for, at kommunerne kan gøre

integrationsforløbene mere fleksible og individuelle, er imidlertid,

at integrationsopgaven i kommunerne behandles i én og kun én

enhed.

Ad 6

Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for

integrationsopgaven, og det skal der ikke laves om på. Men en

øget inddragelse af de sociale koordinationsudvalg i relation til den

erhvervsrettede del af integrationen vil antagelig kunne give langt flere

muligheder for hurtigere integration på arbejdsmarkedet.

Ad 7

Der er vidt forskellige erfaringer med

integrationsrådene i landets kommuner. Der er imidlertid ingen tvivl

om, at rådene vil kunne udfylde en stor rolle ikke blot som

rådgivende, men også som bærende af en lokal dialog om,

hvordan integrationen gribes bedst muligt an, hvilke krav der stilles, og

hvilke muligheder der gives.

Det foreslås at anbefale kommunerne at oprette

integrationsråd, hvis 25 borgere kræver det. I dag er kravet, at

50 borgere anmoder om det.

En vigtig del af integrationen foregår ved, at

danskere og udlændinge lærer hinanden at kende i mange

forskellige sammenhænge. Derfor foreslås det, at alle borgere kan

vælges til rådet.

Ad 8

Regeringens finanslovaftale med Dansk Folkeparti

indebærer, at vigtige integrationsaktiviteter rammes, herunder de

aktiviteter, der er etableret i en række boligområder med mange

sociale problemer. Kommuner over hele landet har været meget glade for

byudvalgets midler, der bl.a. er anvendt til ansættelse af boligsociale

medarbejdere i socialt stærkt belastede boligområder. Det har i

høj grad styrket områderne og været med til at gøre

integrationen i samfundet for udlændinge lettere. Ligeledes har de

store kvarterløftsprojekter i hårdt belastede boligområder

været med til at løfte disse kvarterer og gøre dem til et

bedre sted at bo.

Regeringens besparelser er kortsigtede, og regeringen har

ingen svar på, hvad den vil gøre, næste gang der udvikler

sig sociale problemer i et større boligområde. Derfor

foreslår Socialdemokratiet, at indsatsen fastholdes og ikke spares

væk, som regeringen lægger op til.

Ad 9

Forslaget er en yderligere styrkelse af det boligsociale

arbejde, der allerede foregår i en lang række større

almennyttige boligforeninger, og som regeringen tilsyneladende ønsker

skal forsvinde.

Ad 10

Foreningslivet spiller en stor rolle i mødet mellem

borgere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde, ikke mindst blandt

børn og unge. Foreninger, der tager særlige initiativer til at

styrke integrationen, bør kunne få særlig støtte

til disse aktiviteter. Integration handler også om, at udlændinge

får mulighed for reelt at deltage i samfundslivet og påtage sig

et medborgerskab i bredere forstand end blot gennem arbejde.

Ad 11

Kompentenceafklaringen for den enkelte skal være

langt hurtigere og bedre end i dag. Dermed kan målretningen af

kommunernes tilbud til nyankomne udlændinge styrkes, men også

allerede bosiddende udlændinge skal have en mulighed for at få

afklaret deres kompetencer og eventuelle mangler hurtigt.

Samtidig skal kompetenceafklaringen være bredere end

i dag og ikke alene bygge på afklaring af formel kompetence, men

også social og mental kompetence.

En mulighed er at oprette regionale afklaringscentre eller

at få etableret nogle mere formelle strukturer i forhold til

asylcentrene. Den formelle udformning og struktur er ikke det

væsentlige. Det er derimod, at opgaven løses hurtigt og

systematisk, så den enkelte er i stand til at bygge videre på

sine kvalifikationer her i landet.

Ad 12

Danskkundskaber er en væsentlig nøgle til

arbejdsmarkedet, og beskæftigelse til alle er en hjørnesten i

vellykket integration. Hverken manglende danskkundskaber eller

sprogundervisningen i sig selv skal være en hindring for

beskæftigelse. Derfor skal landets virksomheder langt mere smidigt

kunne rekvirere sprogundervisning, der er tilpasset virksomhedernes og de

ansattes behov. Ligeledes skal virksomhederne kunne opnå

lønkompensation, når sprogundervisningen foregår i

arbejdstiden.

Ad 13

Under valgkampen foreslog Venstre, at der blev

gennemført besparelser på aktiveringsindsatsen for de ledige.

Besparelsen skulle være på 1,5 mia. kr., hvilket svarer til

halvdelen af udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik, når der

ses bort fra selve indkomstoverførslerne. På finanslovforslaget

er den varslede besparelse i første omgang indregnet i form af et

lavere aktivitetsniveau for aktiverede ledige. Sådanne besparelser

rammer alle ledige, men i særlig grad ledige, der erfaringsmæssig

har svært ved hurtigt at finde beskæftigelse igen. I denne gruppe

er udlændinge og deres efterkommere overrepræsenteret. Også

af den grund er det vigtigt, at ambitionsniveauet på tilbuddene til de

ledige ikke nedsættes.

Ad 14

Isbryderordningen har været en stor succes. Det har

den selvfølgelig været for den enkelte, der har fået en

mulighed for permanent beskæftigelse. Men ordningen har også

været med til at åbne mange virksomheders øjne for, at man

med stort udbytte kan ansætte mennesker med en anden etnisk baggrund,

også uden løntilskud.

Derfor skal ordningen udvides til også at omfatte

udlændinge uden kompetencegivende/faglig uddannelse. Ligeledes

bør ordningen også kunne bruges ved ansættelse af

udlændinge, der i deres hidtidige beskæftigelse ikke har udnyttet

deres uddannelsesmæssige kvalifikationer. Ordningen giver i dag

virksomhederne et løntilskud på 50 procent i 6 måneder,

dog maksimalt 11.000 kr. pr. måned. Ordningen bør være

langt mere smidig og administrativt lettere for virksomhederne at bruge.

Isbryderordningen er et godt og velegnet instrument til at

sikre større interesse blandt virksomheder for at ansætte ledige

med en udenlandsk baggrund. Ordningen virker også langt mere

målrettet end de forslag, der har været fremme om, at mennesker

med udenlandsk baggrund skulle lade sig ansætte til langt under

mindstelønnen i håb om, at øget arbejdserfaring hurtigt

ville kvalificere dem til en højere løn.

Ad 15

Andelen af kvinder med en udenlandsk baggrund i

arbejdsstyrken er relativt lav. Kultur og tradition spiller en

væsentlig rolle, og det gør begrænset

arbejdsmarkedserfaring eller ingen uddannelse også. Det er med til at

fastholde mange udlændingefamilier på et fattigdomsniveau.

Udenlandske kvinder skal også have en mulighed for

at komme ud på arbejdsmarkedet, og det er nødvendigt, at der

etableres særlige optræningsordninger eller følordninger,

evt. i kombination med uddannelse. Umiddelbart ville det være oplagt at

bruge sådanne ordninger inden for pleje-, pasnings- og

sundhedssektoren, hvor man ved at der i løbet af få år vil

være massiv mangel på arbejdskraft, og hvor mange af disse

kvinder vil have en erfaring, der kan nyttiggøres.

Ordningen skal udformes så fleksibelt, at den

også rummer muligheder for beskæftigelse eller praktik på

deltids- eller delebasis. Det vigtigste er, at den enkelte kvinde får

en brugbar indgang til arbejdsmarkedet og gerne i en så tidlig alder

som muligt. Det er muligt, at ordningen forudsætter en ordentlig

kontakt til de kvinder, der ikke har tradition for, at omsorgsopgaver er

noget, der foregår uden for familien, og som derfor har svært ved

at forstå, at de skal yde en sådan arbejdsindsats.

Ordningen lægger op til den samme udvikling, som

også danske kvinder har været igennem. Da danske kvinder for

alvor i 1960 erne og 1970 erne kom ud på arbejdsmarkedet, foregik det

jo også gradvis. For mange kvinder var indgangen til arbejdsmarkedet

også dengang ufaglærte job ofte på deltid som kunne

forenes med et familieliv. En lignende situation vil mange kvinder, der

hverken er opvokset her i landet eller har en uddannelse, også

være i.

For den enkelte kvinde kan det have stor værdi at

komme i beskæftigelse, og for samfundet som helhed udgør denne

gruppe kvinder en stor ressource.

Ad 16

Mange virksomheder og nyansatte med en udenlandsk baggrund

har haft stor glæde af tovholderordningen, hvor virksomheder får

tilskud til, at en af dens ansatte kan støtte og vejlede en nyansat

med en anden etnisk baggrund. Derfor foreslås det, at der bygges videre

på den allerede velkendte ordning, og at den også skal kunne

bruges i kombination med løntilskud under oplæring. Dermed kan

ordningen også få et større oplæringselement og

dermed en større målgruppe, end den hidtidige ordning har

været tiltænkt.

Ad 17

Mange etniske minoriteter har erfaring med og tradition

for at drive selvstændig virksomhed. En meget stor del af de små

detailhandlende i Danmark udgøres således af personer med anden

etnisk baggrund end dansk.

Det kan være vanskeligt at orientere sig i

lovgivningen og betingelserne for at starte selvstændig virksomhed,

ligesom det kan være svært at optage lån i

pengeinstitutterne. Der er derfor behov for, at den

iværksætterstøtte og -rådgivning, der ydes via de 14

regionale kontaktpunkter, aktivt inddrages i arbejdet med at informere og

støtte udlændinge, der ønsker at starte selvstændig

virksomhed i Danmark.

Samtidig skal det understreges, at etniske butikker og

restauranter skal opfylde de samme krav (hygiejne, moms m.v.) som alle andre

butikker og restauranter.

Ad 18

Den 1. januar 2000 udgjorde udlændinge og deres

efterkommere 2 procent af de beskæftigede i staten. Selv om der er stor

variation mellem de enkelte statslige arbejdspladser, må staten

gå foran og sikre, at udlændinge og deres efterkommere

ansættes i et omfang, der bedre afspejler deres andel af den samlede

befolkning. Staten er langt bagud. Derfor besluttede SR-regeringen at

opstille det beskedne mål, at andelen af beskæftigede

udlændinge og efterkommere skulle øges til mindst 3,5 procent i

2003. Til sammenligning skal anføres, at udlændinge og deres

efterkommere i dag udgør over 7 procent af den samlede danske

befolkning og ca. 5,5 procent af arbejdsstyrken. Der bør også

tilstræbes en hierarkisk ligestilling.

Ad. 19

Dette pålæg til regeringen skal ses som en

henstilling til andre arbejdsgivere end staten om også at påtage

sig deres del af ansvaret for at skabe beskæftigelsesmuligheder for

udlændinge og deres efterkommere. Flere kommuner arbejder allerede ud

fra præcise mål for personalesammensætningen.

I flere brancher og virksomheder er der ikke behov for at

opstille egne beskæftigelsesmål, fordi brancherne i stort omfang

bygger på udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig f.eks. om

rengøring og dele af transportbranchen. Men i andre brancher yder man

ikke et bidrag, man kan være bekendt. I f.eks. Dansk Industris

medlemsvirksomheder er 3,5 procent af de beskæftigede udlændinge

og deres efterkommere. Det er bedre end de statlige virksomheder, men ikke

godt nok.

Her gør f.eks. foreningen Nydansker en

værdifuld indsats. Foreningen, der har til formål at fremme

integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, blev stiftet af

en række personalechefer fra større danske virksomheder. At en

målrettet indsats virker, er initiativerne fra denne sammenslutning af

virksomheder et klart eksempel på.

Socialdemokratiet foretrækker, at opgaven

løses i dialog og ad frivillighedens vej, selv om de hidtidige

resultater ikke er imponerende. Men hvis frivillighed og dialog ikke skaber

resultater og etniske minoriteter fortsat holdes ude fra arbejdsmarkedet,

må man som i Holland pålægge større virksomheder et

større ansvar.

I Holland har man således i 1994 gennemført

en lov om indvandreres lige deltagelse på arbejdsmarkedet. Denne lov

forpligter arbejdsgivere med mere end 35 ansatte til at indgive en

årlig rapport til det hollandske handelskammer. Heri skal det angives,

hvor mange personer af ikkehollandsk oprindelse, der er ansat i virksomheden.

Selv om loven ikke indebærer ansættelseskvoter for etniske

minoriteter, stiller den krav til arbejdsgiverne om at tilstræbe

ligebehandling og repræsentativ ansættelse af etniske minoriteter

gennem anvendelse af konkrete handlingsplaner for etnisk ligestilling i

virksomhederne. Indsender virksomhederne ikke de nævnte handlingsplaner

for lige repræsentation, risikerer de bødestraf eller

fængsel i op til 1 år.

Ad 20

En del af de statslige chefer, der aflønnes efter

resultatløn, har som et af kriterierne at styrke rekrutteringen af

udlændinge og deres efterkommere. Det foreslås, at dette udvides

til at gælde alle statslige chefer, der træffer beslutninger om

ansættelser.

Ad 21

Socialdemokratiet kæmper for at sikre et rummeligt

arbejdsmarked, der dels hindrer, at mennesker mister deres arbejde som

følge af nedslidning, og dels skaber rum for ansættelse af

mennesker, der ofte har vanskeligt ved at få fodfæste på

arbejdsmarkedet, herunder mennesker med en anden etnisk baggrund. Der skal

stilles krav ved udliciteringer, så man sikrer, at ansættelse af

udlændinge går med ind i den endelige stillingtagen til, hvem der

skal vinde licitationen. Dersom sådanne regler kan være i

konflikt med EU-regler, bør regeringen søge disse

ændret.

Ad 22

Det er væsentligt, at der afsættes yderligere

midler til efteruddannelse af kommunale medarbejdere og ledere på

integrationsområdet, da disse arbejdsopgaver ofte varierer betydeligt

rent fagligt afhængigt af, hvilke nationaliteter der skal

integreres.

Ad 23

Ledelsesudviklingen i Danmark bygger i ganske

begrænset omfang på, at mangfoldighed kan være en styrke i

virksomheden. Alt for ofte anskues forskelligheder mellem mennesker

herunder etniske minoriteter som et potentielt problem og ikke som en

styrke, der kan nyttiggøres. Derfor er der et behov for at styrke

mangfoldighedsledelse både som forskningsområde og i form af

konkrete ledelsesudviklingsprojekter. Derfor skal der etableres en fond, der

har til formål at understøtte udbredelsen af

mangfoldighedsledelse i Danmark.

Ad 24

Sundhedsplejerskerne har en meget væsentlig

første kontakt til mødre, herunder mødre med en anden

etnisk baggrund. Mange undersøgelser og mange praktiske erfaringer,

f.eks. i Brøndby Kommune, peger på, at denne kontakt har stor

betydning for familierne, og at den med held kan strækkes over flere

år. Derfor er det væsentligt at styrke sundhedsplejerskernes

rolle i relation til integration og betydningen af uddannelse.

Ad 25

Det er ganske afgørende, at alle børn

født her i landet kan tale dansk, når de kommer i skole. I

socialt svage områder er der undersøgelser, der viser, at mange

børn i 1. klasse møder op med en sprogudvikling, der ligger 30

pct. under gennemsnittet. Derfor er det vigtigt, at alle børn og

navnlig tosprogede børn kommer i børnehave. Mange kommuner

har med held systematisk opfordret forældre til tosprogede børn

til at sende deres børn i børnehaver og har som f.eks.

Ishøj Kommune en klar politik om, at målet er, at alle

tosprogede børn går i børnehave. Til gengæld skal

sprogstimulering over for tosprogede børn gøres til en

integreret del af hverdagen i daginstitutionerne.

Ad 26

Skolegangen spiller en vigtig rolle i at sikre børn

og unge med anden etnisk baggrund lige muligheder for at få en

uddannelse. Skoler, hvor der går mange børn med anden etnisk

baggrund end dansk, ligger ofte nær socialt dårligt stillede

boligområder. Disse skoler har brug for et særligt løft,

hvortil der skal føres ekstra ressourcer og bemanding.

Ad 27

Undervisningen i landets friskoler skal være

på højde med undervisningen i folkeskolen, og den bør

tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for folkeskolen,

herunder tolerance, ligeværd og demokrati. Derfor skal loven om frie

grundskoler ændres, så det kommer til at fremgå, at

skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og

folkestyre, og at undervisningen skal styrke respekten for

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Endvidere er

det helt afgørende, at tilsynet med skolerne ændres og styrkes.

Det er ikke nok kun at holde øje med dansk, engelsk og matematik. Og

skolerne må ikke kunne vælge deres eget tilsyn.

Ad 28

Målet er, at alle unge skal have en

kompetencegivende ungdomsuddannelse. Ungdoms- og erhvervsvejledningen spiller

en meget stor rolle for unges uddannelsesvalg, og navnlig har den stor

betydning for unge, der kommer fra familier uden tradition for uddannelse,

herunder familier med anden etnisk baggrund. Derfor skal ungdoms- og

erhvervsvejledningen styrkes med henblik på en målrettet indsats

for de grupper af unge, der i dag ikke får en kompetencegivende

ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at

nogle af pigerne har særlige problemer. Sverige har gjort en

række erfaringer med at styrke pigerne i deres muligheder for at

gennemføre en uddannelse. Disse erfaringer bør inddrages i det

videre arbejde.

Ad 29

Mange unge mangler en praktikplads. Det problem rammer

også mange unge med en anden etnisk baggrund. Derfor skal regeringen

fremlægge et konkret initiativ til at sikre, at alle unge får en

praktikplads, og at ingen elever bliver tabere i kampen om

praktikpladserne.

Ad 30

Ved indgåelse af en flerårig aftale om

erhvervsskolernes økonomi kan de overordnede målsætninger

for skolernes udvikling fastlægges. Det er vigtigt, at denne mulighed

udnyttes til at sikre, at unge med en anden etnisk baggrund sikres en bedre

integration i erhvervsuddannelserne, således at også alle unge

med en anden etnisk baggrund gennemfører en kompetencegivende

uddannelse.

Ad 31

En del unge flygtninge og indvandrere mangler

grundlæggende færdigheder og danskkundskaber, der kan sætte

dem i stand til at påbegynde en ungdoms- og voksenuddannelse. Det kan

f.eks. skyldes, at de ikke er vokset op her i landet. Derfor er det

nødvendigt med et målrettet undervisningstilbud til denne

gruppe.

Ad 32

I det danske samfund er det væsentligt for at

fungere som en deltagende borger, at man har gode danskkundskaber. Derfor

skal alle have mulighed for at tage danskundervisning på et

højere niveau end det grundlæggende niveau. Man skal kunne

forbedre sine danskkundskaber, også selv om man måske ikke i sin

nuværende beskæftigelse har brug for det. Derfor skal tilbuddet

være til rådighed for alle.

Ad 33

Udlændinge, der mister deres arbejde, kan ofte have

vanskeligt ved at fastholde deres danskkundskaber. Derfor skal der være

et generelt tilbud til alle ledige om, at de kan modtage danskundervisning

eller på anden måde vedligeholde deres danskkundskaber. Et

sådant tilbud skal ikke afvente, at den enkelte bliver aktiveret.

Ad 34

På en række uddannelser, der direkte har med

integrationsopgaver at gøre, kunne det alene af hensyn til det

fremtidige integrationsarbejde være en stor fordel, at flere elever

havde en udenlandsk baggrund. Politiuddannelsen har som en af de

første uddannelser gjort en særlig indsats for at oplyse om sig

selv også over for unge med en udenlandsk baggrund, idet politiet med

rette mener, at det direkte kan styrke politiets arbejde med et mere etnisk

blandet politikorps. Optaget af unge med en udenlandsk baggrund kunne

på nogle uddannelser, f.eks. læreruddannelsen og andre

pædagoguddannelser, styrkes ved at tilbyde målrettede

indslusningskurser. Dette initiativ har man bl.a. taget i Århus

Kommune, hvor ti somaliske kvinder efter et målrettet forkursus har

påbegyndt en social- og sundhedshjælperuddannelse.

Ad 35

Generelt gælder det for en del videregående

uddannelser, at de har meget lille søgning af unge med en udenlandsk

baggrund. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting, men der er ingen

tvivl om, at en del unge med en udenlandsk baggrund traditionelt

fravælger nogle uddannelser, fordi de ikke er opmærksomme

på eller direkte vidende om, hvad disse uddannelser kan bruges til i

Danmark. Derfor kunne mange uddannelsesinstitutioner med held styrke deres

indsats for at tiltrække elever med en udenlandsk baggrund. Det er

muligt, at den megen vægt på at få lært det danske

sprog betyder, at studerende har problemer med engelsk. Det må kunne

løses.

Ad 36

EU vedtog i sommeren 2000 antidiskriminationspakken, der

har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet og forskelsbehandling på baggrund af race eller etnisk

oprindelse. En af pakkens vigtigste konsekvenser er, at medlemsstaterne skal

oprette et uafhængigt organ, som blandt andet skal have kompetence til

at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres

klager.

Ad 37-40

Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er

desværre en realitet i Danmark. En del unge med en udenlandsk baggrund

tvinges eller presses af deres familier til at indgå sådanne

ægteskaber. Det er ikke acceptabelt. Af den grund støtter

Socialdemokratiet forslaget om at hæve aldersgrænsen for

familiesammenføring til 24 år.

Disse ægteskaber har ofte meget store omkostninger

for de unge, og mange familier accepterer ikke, at de unge

efterfølgende opløser ægteskabet. Konsekvenserne for de

unge, der bryder ud af disse ægteskaber, er ofte voldsomme både

fysisk og psykisk, om end det da heldigvis hører til

sjældenhederne, at der ligefrem begås såkaldte

»æresdrab«, som det tidligere på året skete i Sverige.

Det er helt afgørende, at der på alle planer

tages afstand fra at tvinge eller presse unge til at gifte sig. Det er

først og fremmest en holdningsændring, der kan komme dette

problem til livs. Men holdninger flytter sig som bekendt ikke så

hurtigt, hvorfor der også er brug for andre initiativer.

SR-regeringen tog en del initiativer for at hindre disse

tvangsægteskaber. For det første blev reglerne for

familiesammenføring strammet, da mange af disse tvangsægteskaber

blev indgået mellem en herboende og en udlænding. For det andet

iværksatte man en række initiativer, bl.a. oplysningskampagner og

kriserådgivning. Disse initiativer bør udbygges og suppleres.

F.eks. er det afgørende, at der er kriserådgivningstilbud i alle

dele af landet både til kvinder og til deres børn. I dag

findes der kun kriserådgivningstilbud i København og

Århus.

Oplysningsarbejdet herunder oplysningskampagner skal

også styrkes yderligere. En del af oplysningsarbejdet er hidtil

udført af etniske minoriteters egne foreninger. Det er derfor dybt

beklageligt, at regeringen som følge af finanslovforslaget for 2002

også vil spare på tilskuddene til de etniske foreninger.

Herudover skal der også oprettes midlertidige

botilbud til kvinder med anden etnisk baggrund, der er i krise som

følge af trusler fra familien. Mange unge piger og kvinder står

med det helt konkrete problem, at de ikke har et sted at tage hen, når

de enten siger nej til ægteskabet eller bryder det. Et midlertidigt

sted, der kan danne baggrund for etableringen af deres egen tilværelse,

er nødvendigt.

Endelig er det vigtigt at hjælpe familierne til at

løse konflikterne. Det kan f.eks. gøres ved at udbrede modellen

med kommunale »etniske rådgivningsteam«, der tager ud og mægler i

familier og andre for at løse de konkrete problemer. Det er tit nogle

vanskelige sager, og det kan være nødvendigt også at

tilbyde uddannelsesmuligheder for allerede uddannede

socialrådgivere.

Lignende dokumenter