Forslag til folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. marts 2005 af Lissa Mathiasen (S),
Jytte Andersen (S), Christine Antorini (S),
Carsten Hansen (S) og Rasmus Prehn (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af og øget
indflydelse for beboerrepræsentationerne i private
udlejningsejendomme
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.
1. december 2005 sikrer,
at beboerrepræsentationen kan indbringe spørgsmål om
mangler på ejendommen for huslejenævnet,
at beboerpræsentationen ved væsentlige arbejder på
ejendommen kan pege på en bydende på arbejderne i ejendommen,
at udlejeren kan pålægges en sanktion, såfremt udlejeren
ikke overholder lejelovenes bestemmelser vedrørende inddragelse af
beboerrepræsentationen i ejendommens anliggender, og
at beboerrepræsentationen kan nedlægge veto mod en
forbedringsplan for ejendommen, såfremt den ikke er indarbejdet i en 5-årig
forbedrings- og vedligeholdelsesplan for ejendommen, og såfremt den ikke er
hensigtsmæssig. En tvist herom afgøres af huslejenævnet.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 111 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Se
Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4782 og 4785. Dog er
tidsfristen
for fremsættelsen af lovforslaget ændret fra 1. juli 2005 til 1. december
2005.
I større privat og offentligt ejede udlejningsejendomme kan
beboerne vælge en beboerrepræsentation. Beboerrepræsentationen skal
Læs alt
samarbejde
med udlejeren om forhold vedrørende ejendommen, og beboerrepræsentationen
skal
efter loven tages med på råd, når der varsles højere husleje, og når der skal
gennemføres arbejder og forbedringer på ejendommen.
I 1995 blev der i lejelovene indføjet en række bestemmelser med
henblik på at give beboerrepræsentanterne forbedret indseende med og
indflydelse på ejendommens forhold, når det gælder vedligeholdelse og ind- og
fraflytning m.v.
Erfaringerne med det praktiske arbejde med disse bestemmelser
viser, at udlejeren alt for ofte ikke efterlever lovens bestemmelser.
Udlejeren
undlader at inddrage beboerrepræsentationen, fordi der ikke er nogen
sanktioner, der sikrer en reel indflydelse og et reelt samarbejde mellem
parterne.
Det foreslås derfor, at lejelovene forbedres, således at de
bestemmelser, der formelt giver beboerrepræsentationen indflydelse, styrkes
med
en sanktion, såfremt udlejer ikke overholder lovens hensigt.
Herudover foreslås det at udvide beboerrepræsentationens
beføjelser, således at beboerrepræsentationen kan indbringe sager om mangler
for huslejenævnet, og således at beboerrepræsentationen kan nedlægge veto
imod
forbedringsarbejder i ejendommen.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1: Beboerrepræsentationen kan indbringe spørgsmål
om mangler på ejendommen til huslejenævnet
Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 3, skal en udlejer,
såfremt udlejeren ønsker at udleje et gennemgribende moderniseret lejemål,
inden lejeaftalen indgås, orientere beboerrepræsentanterne herom og meddele
beboerrepræsentanterne, at beboerrepræsentanterne eller lejerne inden 14 dage
efter,
at orienteringen er givet, kan indbringe en sag om manglende vedligeholdelse
for huslejenævnet, jf. boligreguleringslovens § 22, stk. 1.
Beboerrepræsentanternes initiativret på dette område er ikke
generel, men begrænset til denne situation.
Det er urimeligt, at beboerrepræsentanterne ikke i almindelighed
på samtlige lejeres vegne kan indbringe sager om vedligeholdelsesmangler på
ejendommen. Hvis sådanne sager skal indbringes i dag, kræver det fuldmagt fra
de enkelte lejere.
For at forbedre beboerrepræsentanternes mulighed for at øve
indflydelse på ejendommens vedligeholdelsesstand foreslås det derfor, at
beboerrepræsentanterne i almindelighed har ret til at indbringe spørgsmål om
mangler på ejendommen for huslejenævnet.
Ad 2: Beboerpræsentationen kan ved væsentlige
arbejder på ejendommen pege på en bydende på arbejderne
på ejendommen
Kun på meget få områder indeholder lejelovene en sikring af
priskonkurrence ved istandsættelsesarbejder på private udlejningsejendomme.
Således gælder det efter lejelovens § 66, at såfremt en udlejer i bunden
licitation udbyder planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, hvor
den
samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m2
bruttoetageareal, skal beboerrepræsentanterne – samtidig
med at udlejeren indkalder til møde – tilbydes at udpege mindst én
bydende i
licitationen.
Denne sikring af et uafhængigt alternativt tilbud på arbejderne
på ejendommen gælder kun for en bunden licitation. I alle andre tilfælde er
hverken beboerrepræsentanterne eller lejerne i ejendommen sikret, at
arbejderne
udbydes i konkurrence.
For udlejeren er der ikke noget væsentligt incitament til at
sikre lavest mulige priser, idet omkostningerne ved arbejdernes gennemførelse
enten kan overvæltes på lejerne via forbedringsforhøjelser eller kan hentes
via
de henlæggelser, som lejerne har indbetalt over huslejen til fremtidig
vedligeholdelse
af ejendommen.
Det foreslås derfor, at såfremt der skal gennemføres
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder i ejendommen, hvor den samlede
udgift
udgør mere end 20 kr. pr. m2
bruttoetageareal, skal udlejeren for efterfølgende at kunne finansiere
arbejderne med en forbedringsforhøjelse eller ved træk på ejendommens
vedligeholdelseskonti skriftligt anmode beboerrepræsentanterne om med et
rimeligt
varsel at udpege mindst én bydende på arbejderne i ejendommen.
Ad 3: Udlejeren kan pålægges en sanktion, såfremt
udlejeren ikke overholder lejelovenes bestemmelser vedrørende inddragelse af
beboerrepræsentationen i ejendommens anliggender
Lejelovene indeholder en del bestemmelser, der har til formål at
sikre, at beboerrepræsentanterne inddrages i en række forhold omkring
ejendommen og de enkelte lejemål.
Mange af disse bestemmelser blev gennemført i 1995 efter et
enigt oplæg fra udlejere og lejere herom. Det blev dengang aftalt, at enkelte
af bestemmelserne ikke skulle pålægges en sanktion, fordi samarbejdet på
dette
område skulle bygge på det frivillige initiativ hos både udlejere og
beboerrepræsentation.
Imidlertid viser erfaringerne, at udlejere i mange ejendomme
ikke har til hensigt frivilligt at inddrage beboerrepræsentationen i
ejendommens anliggender.
Tilstanden er endda således, at flere eksperter inden for
lejeretsområdet foreslår bestemmelserne fjernet – bestemmelserne kaldes
papparagraffer uden reelt indhold.
Hensigten med de pågældende paragraffer har været at give
beboerrepræsentationen indseende med ejendommens anliggender og sikre lejerne
en øget tryghed og ligebehandling ved genudlejning og fraflytning.
Der findes en del udlejere, som har et godt samarbejde med
beboerrepræsentationen på disse områder. Men der findes desværre alt for
mange
udlejere, som ser stort på beboerrepræsentationen, fordi der mangler en
sanktion.
Det foreslås derfor, at der i lejeloven og boligreguleringsloven
indsættes en sanktion ved tilsidesættelse af disse bestemmelser.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
Orientering om klager
Efter lejelovens § 65, stk. 2, skal udlejeren holde
beboerrepræsentanterne løbende orienteret om en beboers klager over andre
beboere.
Halfdan Krag Jespersen m.fl. skriver i Karnov 2003, »Leje- og
boligregulering«, om denne regel:
»Baggrund for reglen er, at beboerrepræsentanterne ville kunne
indtræde i sådanne sager som rådgiver og mæglere og på den måde – i de
tilfælde, hvor det er muligt – bidrage til, at stridigheder bilægges på
et så
tidligt tidspunkt som muligt. Overtrædelse af reglen er såvel formelt som
reelt
usanktioneret.«
Det foreslås, at der indføres en sanktion i forbindelse med
denne regel.
Orientering om genudlejning
Efter lejelovens § 65, stk. 2, 2. pkt., skal udlejerne orientere
beboerrepræsentanterne, når der foretages genudlejning af
beboelseslejligheder
med oplysning om indestående på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter §
22.
Halfdan Krag Jespersen skriver herom i Karnov 2003:
»Baggrunden for reglen er, at beboerrepræsentanterne til enhver
tid bør have overblik over den lejekreds, der er grundlaget for
repræsentationen, samt at de sikres overblik over de midler, som henstår til
den indvendige vedligeholdelse for hele ejendommen.«
Det foreslås, at beboerrepræsentanterne bliver orienteret om
indestående på vedligeholdelseskontoen for det enkelte lejemål, og at
sanktionen for ikke at oplyse dette bliver, at udlejeren forpligtes til at
anerkende, jf. den gældende sanktion for udvendig vedligeholdelseskonti, at
der
indestår 5 års midler på denne konto.
Orientering ved indflytning
Efter lejelovens § 9, stk. 2, skal udlejeren i ejendomme med
beboerrepræsentation med rimelig frist indkalde beboerrepræsentanterne til at
deltage i gennemgang af en lejlighed og eventuel udfærdigelse af en
indflytningsrapport.
I Socialdemokratiets beslutningsforslag om forbedring af lejeres
tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger
foreslås
obligatoriske indflytningsrapporter, og det foreslås her, at udlejeren ikke
kan
gøre mangler gældende ved fraflytning, såfremt udlejeren ikke kan
dokumentere,
at der foreligger en indflytningsrapport, og at beboerrepræsentationen har
været indkaldt til udfærdigelse af denne.
Orientering om fraflytning
Ifølge lejelovens § 98, stk. 2, skal udlejerne i ejendomme med
beboerrepræsentation orientere lejerne om adgang til at lade
beboerrepræsentanterne deltage i gennemgangen af lejligheden, og
beboerrepræsentanterne
skal have kopi af en fraflytningsrapport.
Det foreslås, at såfremt udlejeren ikke indkalder
beboerrepræsentanterne til fraflytningssyn og ikke tildeler
beboerrepræsentanterne en kopi af fraflytningsrapporten, mister udlejeren sit
krav i forbindelse med fraflytning.
Pligt til at indkalde til budgetmøde
Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 2, skal udlejeren før
varsling af lejeforhøjelse over for lejerne med rimelig frist indkalde
beboerrepræsentanterne til et budgetmøde med henblik på drøftelse af
budgettet.
Halfdan Krag Jespersen skriver herom i Karnov 2003:
»Ifølge motiverne kan huslejenævnet, såfremt udlejeren ikke
overholder pligten til at afholde budgetmøde, beslutte, at varslingen skal
bortfalde. Denne sanktion har ikke hjemmel i bestemmelsens ordlyd og må anses
for klart ubeføjet.«
Efterfølgende retsafgørelser har vist, at Halfdan Krag Jespersen
har ret.
Det foreslås derfor, at det gøres til en gyldighedsbetingelse
for varslingen, at beboerrepræsentanterne har været indkaldt til et
budgetmøde.
Drøftelse af planlagte vedligeholdelsesarbejder
Ifølge lejelovens § 66, stk. 2, skal beboerrepræsentanterne med
rimelig frist indkaldes til møde med udlejeren om gennemførelse af planlagte
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Bestemmelsen er ikke umiddelbart
udstyret med nogen sanktion, såfremt udlejeren ikke iagttager de pågældende
regler.
Ifølge Halfdan Krag Jespersen med fleres bemærkninger i Karnov
2003 til pågældende bestemmelse er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt
varslingen af forbedringsforhøjelse er ugyldig, såfremt betingelserne i
lejelovens § 66, stk. 2-5, ikke er overholdt.
Det foreslås, at lejelovgivningen præciseres på dette område,
således at betingelserne i § 66, stk. 2, skal være opfyldt.
Ad 4: Beboerrepræsentationen kan nedlægge veto mod en
forbedringsplan for ejendommen, såfremt den ikke er indarbejdet i en 5-årig
forbedrings-
og vedligeholdelsesplan for ejendommen, og såfremt den ikke er
hensigtsmæssig.
En tvist herom afgøres af huslejenævnet.
I Socialdemokratiets beslutningsforslag om priskonkurrence og
bedre omkostningsstyring i privat udlejningsbyggeri foreslås det, at der
gennemføres obligatoriske vedligeholdelsesplaner for ejendommene.
Efter den gældende lejelovgivning kan udlejeren varsle
forbedringer af lejemål og ejendom, uden at der foreligger en
vedligeholdelsesplan for ejendommen, og uden at lejerne kan vetoe
forbedringerne.
Efter boligreguleringslovens § 25 kan huslejenævnet modsætte sig
iværksættelse af forbedringer, hvis forbedringerne må anses for
uhensigtsmæssig
under hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed.
Det foreslås, at beboerrepræsentationen får en generel mulighed
for at nedlægge veto mod forbedringer i ejendommen.
Det skal dog gælde, at såfremt udlejeren kan dokumentere, at
forbedringerne er indeholdt i en med beboerrepræsentationen forhandlet
forbedringsplan for ejendommen, kan beboerrepræsentationen naturligvis ikke
nedlægge veto mod forbedringerne, medmindre ændrede forhold for ejendommen
gør,
at forbedringerne må skønnes uhensigtsmæssige af huslejenævnet.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for
beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme.
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private udlejningsejendomme Retsinformation · 16. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger Retsinformation · 16. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om energibesparelser i privat udlejning, udvidelse af huslejenævnetskompetence og ændring af boligreguleringsloven Retsinformation · 4. april 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger Retsinformation · 2. april 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af lejeres rettigheder Retsinformation · 25. november 2003
- 1996 BTL 197 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE NR L 197 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1997