Forslag til folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private udlejningsejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. marts 2005 af Lissa Mathiasen (S),
Jytte Andersen (S), Christine Antorini (S),
Carsten Hansen (S) og Rasmus Prehn (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om priskonkurrence og bedre
omkostningsstyring i private
udlejningsejendomme
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.
1. december 2005 sikrer,
at der er priskonkurrence ved udfærdigelse af arbejder
på ejendommen,
at der indføres obligatoriske 5-årige
vedligeholdelsesplaner,
at der ved varsling af budgetleje i storhuse (mere end
6 lejemål) oplyses om budgetlejen, og
at der ved varsling af budgetleje oplyses om nøgletal.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 110 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Se
Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4778 og 4781. Dog er
tidsfristen
for fremsættelsen af lovforslaget ændret fra 1. juli 2005 til 1. december
2005.
I de privatejede udlejningsejendomme er der ofte ikke nogen umiddelbar
sammenhæng mellem den, som bestiller et arbejde, og den, som skal betale for
det udførte arbejde. Således er det udlejeren, som med håndværkerne aftaler
udførelse af og pris på arbejderne på ejendommen, og det er lejerne, der
betaler enten gennem en forbedringsforhøjelse eller ved træk på de
henlæggelser, lejerne over huslejen har betalt til vedligeholdelse af
Læs alt
ejendommen.
Forslagene om priskonkurrence, om oplysning om budgetlejen og om
oplysning af nøgletal har til formål at forbedre lejeres indflydelse og
indseende med prisen for de ydelser, udlejere aftaler leveret til ejendommen,
samt at sikre, at der er reel konkurrence mellem de bydende på arbejderne på
ejendommen.
Samfundet har i de sidste 25 år støttet de private udlejere med
milliardbeløb til genopretning af forsømte og nedslidte udlejningsejendomme.
Der var i de ældre private udlejningsejendomme opstået et
vedligeholdelsesefterslæb, som hverken udlejerne eller lejerne kunne
betale.
For at fremme den fremtidige
vedligeholdelse af de private udlejningsejendomme og for at forbedre lejernes
indseende med og indflydelse på vedligeholdelsen af ejendommen foreslås det,
at
der skal udarbejdes vedligeholdelsesplaner i de enkelte ejendomme, og at
beboerrepræsentanterne får en reel mulighed for at påvirke indholdet af
vedligeholdelsesplanen for ejendommen.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad. 1: Sikring af priskonkurrence ved udfærdigelse
af arbejder på ejendommen
Kun på meget få områder indeholder lejelovene en sikring af
priskonkurrence ved istandsættelsesarbejder på private udlejningsejendomme.
Således gælder det efter lejelovens § 66, at såfremt en udlejer i bunden
licitation udbyder planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, hvor
den
samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m2
bruttoetageareal, skal beboerrepræsentanterne, samtidig
med at udlejeren indkalder til møde, tilbyde at udpege mindst én bydende i
licitationen.
Denne sikring af et uafhængigt alternativt tilbud på arbejderne
på ejendommen gælder kun for en bunden licitation. I alle andre tilfælde er
hverken beboerrepræsentanterne eller lejerne i ejendommen sikret, at
arbejderne
udbydes i konkurrence.
For udlejeren er der ikke noget væsentligt incitament til at
sikre lavest mulige priser, idet omkostningerne ved arbejdernes gennemførelse
kan væltes over på lejerne enten via forbedringsforhøjelser eller via de
henlæggelser, som lejerne har indbetalt over huslejen til fremtidig
vedligeholdelse af ejendommen.
Det foreslås derfor, at såfremt der skal gennemføres vedligeholdelses-
og forbedringsarbejder på ejendommen, hvor den samlede udgift udgør mere end
20
kr. pr. m2
bruttoetageareal, skal udlejeren for efterfølgende at kunne finansiere
arbejderne med en forbedringsforhøjelse eller ved træk på ejendommens
vedligeholdelseskonti skriftligt anmode beboerrepræsentanterne om med et
rimeligt varsel at udpege mindst én bydende på arbejderne i ejendommen.
Ad 2: Obligatoriske vedligeholdelsesplaner
Efter boligreguleringslovens § 18 b kan udlejeren og
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne vedtage en 5-årig
vedligeholdelsesplan, som angiver, hvilke arbejder der skal udføres på
ejendommen,
såfremt man er blevet enig med udlejeren om størrelsen af lejernes
merbetaling
til ejendommens vedligeholdelseskonto.
Den gældende boligreguleringslov begrænser hermed etablering af
en vedligeholdelsesplan til kun de situationer, hvor lejerne samtidig skal
acceptere at betale mere i husleje til den udvendige vedligeholdelseskonto i
ejendommen.
Lejernes indflydelse på ejendommens vedligeholdelse og
prioriteringen af vedligeholdelsen i ejendommen afhænger således af, om
lejerne
er villige til frivilligt at indgå aftale om at betale mere i husleje.
Det er urimeligt, at lejerne på denne måde er bundet til at
skulle acceptere huslejeforhøjelser bare for at få indflydelse på anvendelse
af
de midler, de allerede i dag indbetaler til ejendommens
vedligeholdelseskonti.
Mange lejere oplever desuden, at udlejeren enten ikke vil
vedligeholde eller har en helt anden prioritering af vedligeholdelsen i
ejendommen.
Mange dårligt vedligeholdte ejendomme har desuden det problem,
at udlejeren ikke vil vedligeholde ejendommen, fordi udlejeren forventer på
et
tidspunkt at opnå en bevilling af offentlige midler til at foretage denne
vedligeholdelse.
For at sikre, at de private udlejningsejendomme vedligeholdes
løbende, og for at sikre, at lejerne har reel indflydelse på vedligeholdelse
af
ejendommen, foreslås det, at udlejeren skal udarbejde en årlig
vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Efter boligreguleringslovens § 18 b, stk. 4, kan
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne foreslå gennemførelse af
arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.
Det foreslås, at det er en gyldighedsbetingelse for opkrævning
af henlæggelser til vedligeholdelse, at udlejeren hvert år gennemgår
ejendommen
med beboerrepræsentanterne med henblik på revidering af
vedligeholdelsesplanen,
og at beboerrepræsentanterne, såfremt der er væsentlig uenighed om
vedligeholdelsesplanen,
kan lade tvisten herom afgøre af huslejenævnet.
Huslejenævnet kan fortsat efter boligreguleringslovens § 18 b,
stk. 7, nedsætte henlæggelserne til vedligeholdelse, såfremt ejendommens
vedligeholdelsestilstand tilsiger dette, og huslejenævnet kan efter
boligreguleringslovens § 22, stk. 3, påbyde udlejeren at lade bestemte
arbejder
udføre og fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås, at disse regler også kommer til at gælde i
kommuner, der ikke er omfattet af boligreguleringsloven.
Ad 3: Oplysningspligt om budgetlejen
Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, må lejen ved
lejeaftalens indgåelse ikke fastsættes til et beløb, der overstiger den
omkostningsbestemte leje. For lejemål, der er forbedret, men ikke er
gennemgribende
forbedret, kan der hertil lægges en beregnet forbedringsforhøjelse.
I lejelovene er der ikke nogen oplysningspligt, der forpligter
udlejeren til at fremlægge budgetlejen ved lejemålets indgåelse.
Det betyder for det første, at lejerne ved lejemålets indgåelse
ikke er bekendt med den omkostningsbestemte leje pr. m2, der
sædvanligvis opkræves i
ejendommen.
For det andet betyder det, at udlejeren ofte aftaler en leje,
der overstiger den omkostningsbestemte leje. Det er kun, hvis lejeren efter
indflytningen i samtale med de øvrige lejere i ejendommen drøfter huslejen
pr.
m2, lejeren pludselig
erfarer, at lejeren betaler overleje. Det kan være svært for lejeren at
vurdere
størrelsen af den overleje, da lejernes leje også kan være påvirket af
individuelle forbedringsforhøjelser.
Såfremt udlejeren ønsker lejeforhøjelse i bestående lejemål, kan
det ske ved, at der fremsendes et samlet omkostningsbestemt budget eller ved
at
varsle stigninger i skatter og afgifter eller vedligeholdelseshenlæggelser
separat.
Ønsker udlejeren, at lejeren ikke kender den samlede
omkostningsbestemte leje i ejendommen, varsler udlejeren udelukkende
lejeforhøjelser for skatter og afgifter og vedligeholdelse separat. Ved
sådanne
varslinger er der nemlig ingen forpligtelse til at fremlægge et samlet
omkostningsbestemt budget for ejendommen.
Lejeren kan efter boligreguleringslovens § 5, stk. 8, sikre sig,
at lejeren ikke betaler en mere byrdefuld leje end de øvrige lejere i
ejendommen. Imidlertid forudsætter det, at lejeren kan gennemskue, i hvor høj
grad lejerens lejemål har en husleje, der er særlig høj på grund af
individuel
forbedring, eller hvilke individuelle forbedringer de øvrige lejere i
ejendommens andre lejemål betaler.
Mange lejere opgiver at gennemskue beregningsgrundlaget for
deres husleje. Det fører til, at lejerne betaler for meget i husleje, og at
udlejeren undlader at informere disse lejere om den samlede
omkostningsbestemte
leje i ejendommen.
Derudover gælder det, at såfremt udlejeren lejer ud til en
mindre leje end den omkostningsbestemte leje, kender lejeren ikke en eventuel
berettiget fremtidig omkostningsbestemt leje i lejemålet.
Regeringen gennemførte i foråret 2004 en regel om
oplysningspligt ved genudlejning af lejligheder, hvor udlejeren anvender
boligreguleringslovens § 9, stk. 2, til beregning af afkastet. Det var i en
erkendelse af, at det var rimeligt, at lejeren kunne imødese pludselige
fremtidige huslejespring på grund af denne særregel.
Det foreslås derfor, at lejeres forbrugerinformation og
oplysning forbedres ved, at boligreguleringsloven ændres således, at udlejere
af lejemål i storhuse skal oplyse den samlede omkostningsbestemte leje ved
lejeaftalens indgåelse og ved enhver varsling af lejeforhøjelse.
Ad 4: Udlejere skal oplyse nøgletal
Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 2, skal udlejeren inden
varsling af lejeforhøjelse over for lejerne tilsende beboerrepræsentationen
huslejebudget og regnskab over de udgifter, der indgår i den
omkostningsbestemte leje for ejendommen, samt opgørelser for alle ejendommens
vedligeholdelseskonti.
Det er en gyldighedsbetingelse for varslingen af lejerne, at
udlejeren har opfyldt denne oplysningspligt.
Imidlertid er beboerrepræsentationen som forbruger ofte ikke
bekendt med de sædvanlige udgifter for de poster, der indgår i den
omkostningsbestemte leje.
Det bliver mere og mere anerkendt, at det fremmer en effektiv
udnyttelse af ressourcerne og giver mere tilfredse forbrugere, såfremt
forbrugerne bedre kan gennemskue og sammenligne udgiften med et
gennemsnitstal
for den pågældende post i budgettet.
Administratorer og investorer i private udlejningsejendomme kender
begrebet benchmarking.
Det foreslås, at beboerrepræsentationens indseende med det
omkostningsbestemte budget forbedres, således at udlejeren forpligtes til ved
varsling af budgetleje at fremlægge Socialministeriets oversigt over den
gennemsnitlige budgetleje for posterne i den omkostningsbestemte leje.
Udlejeren skal hertil oplyse, at posterne kan variere væsentligt
under hensyntagen til den besluttede aktivitet i den enkelte ejendom.
Beboerrepræsentationen kan informeres om dette i forbindelse med budgetmødet
i
ejendommen.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private
udlejningsejendomme.
(Beslutningsforslag nr. B 25).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af og øget indflydelse for beboerrepræsentationerne i private udlejningsejendomme Retsinformation · 16. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger Retsinformation · 16. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger Retsinformation · 2. april 2011
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag) Retsinformation · 5. maj 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om optagelsessamtaler på universiteterne Retsinformation · 27. marts 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om en akademisk videregående teologisk uddannelse i islam Retsinformation · 22. april 2008