Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private udlejningsejendomme

2004/2 BSF 25Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. marts 2005 af Lissa Mathiasen (S),

Jytte Andersen (S), Christine Antorini (S),

Carsten Hansen (S) og Rasmus Prehn (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om priskonkurrence og bedre

omkostningsstyring i private

udlejningsejendomme

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der pr.

1. december 2005 sikrer,

at der er priskonkurrence ved udfærdigelse af arbejder

på ejendommen,

at der indføres obligatoriske 5-årige

vedligeholdelsesplaner,

at der ved varsling af budgetleje i storhuse (mere end

6 lejemål) oplyses om budgetlejen, og

at der ved varsling af budgetleje oplyses om nøgletal.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 110 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Se

Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4778 og 4781. Dog er

tidsfristen

for fremsættelsen af lovforslaget ændret fra 1. juli 2005 til 1. december

2005.

I de privatejede udlejningsejendomme er der ofte ikke nogen umiddelbar

sammenhæng mellem den, som bestiller et arbejde, og den, som skal betale for

det udførte arbejde. Således er det udlejeren, som med håndværkerne aftaler

udførelse af og pris på arbejderne på ejendommen, og det er lejerne, der

betaler enten gennem en forbedringsforhøjelse eller ved træk på de

henlæggelser, lejerne over huslejen har betalt til vedligeholdelse af

Læs alt

ejendommen.

Forslagene om priskonkurrence, om oplysning om budgetlejen og om

oplysning af nøgletal har til formål at forbedre lejeres indflydelse og

indseende med prisen for de ydelser, udlejere aftaler leveret til ejendommen,

samt at sikre, at der er reel konkurrence mellem de bydende på arbejderne på

ejendommen.

Samfundet har i de sidste 25 år støttet de private udlejere med

milliardbeløb til genopretning af forsømte og nedslidte udlejningsejendomme.

Der var i de ældre private udlejningsejendomme opstået et

vedligeholdelsesefterslæb, som hverken udlejerne eller lejerne kunne

betale.

For at fremme den fremtidige

vedligeholdelse af de private udlejningsejendomme og for at forbedre lejernes

indseende med og indflydelse på vedligeholdelsen af ejendommen foreslås det,

at

der skal udarbejdes vedligeholdelsesplaner i de enkelte ejendomme, og at

beboerrepræsentanterne får en reel mulighed for at påvirke indholdet af

vedligeholdelsesplanen for ejendommen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad. 1: Sikring af priskonkurrence ved udfærdigelse

af arbejder på ejendommen

Kun på meget få områder indeholder lejelovene en sikring af

priskonkurrence ved istandsættelsesarbejder på private udlejningsejendomme.

Således gælder det efter lejelovens § 66, at såfremt en udlejer i bunden

licitation udbyder planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, hvor

den

samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m2

bruttoetageareal, skal beboerrepræsentanterne, samtidig

med at udlejeren indkalder til møde, tilbyde at udpege mindst én bydende i

licitationen.

Denne sikring af et uafhængigt alternativt tilbud på arbejderne

på ejendommen gælder kun for en bunden licitation. I alle andre tilfælde er

hverken beboerrepræsentanterne eller lejerne i ejendommen sikret, at

arbejderne

udbydes i konkurrence.

For udlejeren er der ikke noget væsentligt incitament til at

sikre lavest mulige priser, idet omkostningerne ved arbejdernes gennemførelse

kan væltes over på lejerne enten via forbedringsforhøjelser eller via de

henlæggelser, som lejerne har indbetalt over huslejen til fremtidig

vedligeholdelse af ejendommen.

Det foreslås derfor, at såfremt der skal gennemføres vedligeholdelses-

og forbedringsarbejder på ejendommen, hvor den samlede udgift udgør mere end

20

kr. pr. m2

bruttoetageareal, skal udlejeren for efterfølgende at kunne finansiere

arbejderne med en forbedringsforhøjelse eller ved træk på ejendommens

vedligeholdelseskonti skriftligt anmode beboerrepræsentanterne om med et

rimeligt varsel at udpege mindst én bydende på arbejderne i ejendommen.

Ad 2: Obligatoriske vedligeholdelsesplaner

Efter boligreguleringslovens § 18 b kan udlejeren og

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne vedtage en 5-årig

vedligeholdelsesplan, som angiver, hvilke arbejder der skal udføres på

ejendommen,

såfremt man er blevet enig med udlejeren om størrelsen af lejernes

merbetaling

til ejendommens vedligeholdelseskonto.

Den gældende boligreguleringslov begrænser hermed etablering af

en vedligeholdelsesplan til kun de situationer, hvor lejerne samtidig skal

acceptere at betale mere i husleje til den udvendige vedligeholdelseskonto i

ejendommen.

Lejernes indflydelse på ejendommens vedligeholdelse og

prioriteringen af vedligeholdelsen i ejendommen afhænger således af, om

lejerne

er villige til frivilligt at indgå aftale om at betale mere i husleje.

Det er urimeligt, at lejerne på denne måde er bundet til at

skulle acceptere huslejeforhøjelser bare for at få indflydelse på anvendelse

af

de midler, de allerede i dag indbetaler til ejendommens

vedligeholdelseskonti.

Mange lejere oplever desuden, at udlejeren enten ikke vil

vedligeholde eller har en helt anden prioritering af vedligeholdelsen i

ejendommen.

Mange dårligt vedligeholdte ejendomme har desuden det problem,

at udlejeren ikke vil vedligeholde ejendommen, fordi udlejeren forventer på

et

tidspunkt at opnå en bevilling af offentlige midler til at foretage denne

vedligeholdelse.

For at sikre, at de private udlejningsejendomme vedligeholdes

løbende, og for at sikre, at lejerne har reel indflydelse på vedligeholdelse

af

ejendommen, foreslås det, at udlejeren skal udarbejde en årlig

vedligeholdelsesplan for ejendommen.

Efter boligreguleringslovens § 18 b, stk. 4, kan

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne foreslå gennemførelse af

arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.

Det foreslås, at det er en gyldighedsbetingelse for opkrævning

af henlæggelser til vedligeholdelse, at udlejeren hvert år gennemgår

ejendommen

med beboerrepræsentanterne med henblik på revidering af

vedligeholdelsesplanen,

og at beboerrepræsentanterne, såfremt der er væsentlig uenighed om

vedligeholdelsesplanen,

kan lade tvisten herom afgøre af huslejenævnet.

Huslejenævnet kan fortsat efter boligreguleringslovens § 18 b,

stk. 7, nedsætte henlæggelserne til vedligeholdelse, såfremt ejendommens

vedligeholdelsestilstand tilsiger dette, og huslejenævnet kan efter

boligreguleringslovens § 22, stk. 3, påbyde udlejeren at lade bestemte

arbejder

udføre og fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at disse regler også kommer til at gælde i

kommuner, der ikke er omfattet af boligreguleringsloven.

Ad 3: Oplysningspligt om budgetlejen

Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, må lejen ved

lejeaftalens indgåelse ikke fastsættes til et beløb, der overstiger den

omkostningsbestemte leje. For lejemål, der er forbedret, men ikke er

gennemgribende

forbedret, kan der hertil lægges en beregnet forbedringsforhøjelse.

I lejelovene er der ikke nogen oplysningspligt, der forpligter

udlejeren til at fremlægge budgetlejen ved lejemålets indgåelse.

Det betyder for det første, at lejerne ved lejemålets indgåelse

ikke er bekendt med den omkostningsbestemte leje pr. m2, der

sædvanligvis opkræves i

ejendommen.

For det andet betyder det, at udlejeren ofte aftaler en leje,

der overstiger den omkostningsbestemte leje. Det er kun, hvis lejeren efter

indflytningen i samtale med de øvrige lejere i ejendommen drøfter huslejen

pr.

m2, lejeren pludselig

erfarer, at lejeren betaler overleje. Det kan være svært for lejeren at

vurdere

størrelsen af den overleje, da lejernes leje også kan være påvirket af

individuelle forbedringsforhøjelser.

Såfremt udlejeren ønsker lejeforhøjelse i bestående lejemål, kan

det ske ved, at der fremsendes et samlet omkostningsbestemt budget eller ved

at

varsle stigninger i skatter og afgifter eller vedligeholdelseshenlæggelser

separat.

Ønsker udlejeren, at lejeren ikke kender den samlede

omkostningsbestemte leje i ejendommen, varsler udlejeren udelukkende

lejeforhøjelser for skatter og afgifter og vedligeholdelse separat. Ved

sådanne

varslinger er der nemlig ingen forpligtelse til at fremlægge et samlet

omkostningsbestemt budget for ejendommen.

Lejeren kan efter boligreguleringslovens § 5, stk. 8, sikre sig,

at lejeren ikke betaler en mere byrdefuld leje end de øvrige lejere i

ejendommen. Imidlertid forudsætter det, at lejeren kan gennemskue, i hvor høj

grad lejerens lejemål har en husleje, der er særlig høj på grund af

individuel

forbedring, eller hvilke individuelle forbedringer de øvrige lejere i

ejendommens andre lejemål betaler.

Mange lejere opgiver at gennemskue beregningsgrundlaget for

deres husleje. Det fører til, at lejerne betaler for meget i husleje, og at

udlejeren undlader at informere disse lejere om den samlede

omkostningsbestemte

leje i ejendommen.

Derudover gælder det, at såfremt udlejeren lejer ud til en

mindre leje end den omkostningsbestemte leje, kender lejeren ikke en eventuel

berettiget fremtidig omkostningsbestemt leje i lejemålet.

Regeringen gennemførte i foråret 2004 en regel om

oplysningspligt ved genudlejning af lejligheder, hvor udlejeren anvender

boligreguleringslovens § 9, stk. 2, til beregning af afkastet. Det var i en

erkendelse af, at det var rimeligt, at lejeren kunne imødese pludselige

fremtidige huslejespring på grund af denne særregel.

Det foreslås derfor, at lejeres forbrugerinformation og

oplysning forbedres ved, at boligreguleringsloven ændres således, at udlejere

af lejemål i storhuse skal oplyse den samlede omkostningsbestemte leje ved

lejeaftalens indgåelse og ved enhver varsling af lejeforhøjelse.

Ad 4: Udlejere skal oplyse nøgletal

Efter boligreguleringslovens § 13, stk. 2, skal udlejeren inden

varsling af lejeforhøjelse over for lejerne tilsende beboerrepræsentationen

huslejebudget og regnskab over de udgifter, der indgår i den

omkostningsbestemte leje for ejendommen, samt opgørelser for alle ejendommens

vedligeholdelseskonti.

Det er en gyldighedsbetingelse for varslingen af lejerne, at

udlejeren har opfyldt denne oplysningspligt.

Imidlertid er beboerrepræsentationen som forbruger ofte ikke

bekendt med de sædvanlige udgifter for de poster, der indgår i den

omkostningsbestemte leje.

Det bliver mere og mere anerkendt, at det fremmer en effektiv

udnyttelse af ressourcerne og giver mere tilfredse forbrugere, såfremt

forbrugerne bedre kan gennemskue og sammenligne udgiften med et

gennemsnitstal

for den pågældende post i budgettet.

Administratorer og investorer i private udlejningsejendomme kender

begrebet benchmarking.

Det foreslås, at beboerrepræsentationens indseende med det

omkostningsbestemte budget forbedres, således at udlejeren forpligtes til ved

varsling af budgetleje at fremlægge Socialministeriets oversigt over den

gennemsnitlige budgetleje for posterne i den omkostningsbestemte leje.

Udlejeren skal hertil oplyse, at posterne kan variere væsentligt

under hensyntagen til den besluttede aktivitet i den enkelte ejendom.

Beboerrepræsentationen kan informeres om dette i forbindelse med budgetmødet

i

ejendommen.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om priskonkurrence og bedre omkostningsstyring i private

udlejningsejendomme.

(Beslutningsforslag nr. B 25).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter