Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og søer

2004/2 BSF 19Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. marts 2005 af Per Clausen (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL),

Rune Lund (EL),

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank

;Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og

søer

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

at indføre fagligt begrundede sprøjtefrie randzoner langs haver,

naturarealer,

vandløb og søer til sikring mod vinddrift af sprøjtemidler.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 83 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende

2004-05, 1.

samling, tillæg A side 4181 og 4183). Dette beslutningsforslag var en delvis

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 70 fra folketingsåret 2003-04 (se

Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 4706 og tillæg A side 2989 og

2994).

Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke rimeligt, at

naboarealer til konventionelt dyrkede marker skal udsættes for vinddrift af

pesticider. Til illustration af problemstillingen vil der som udvalgsbilag

til

beslutningsforslaget blive omdelt uddrag fra Praktisk Økologi nr. 4/2003 med

ét

af et dusin eksempler, som foreningen Praktisk Økologi er blevet bekendt med.

Man kan se billeder af skaderne og læse om implikationerne, når den

skadelidte

Læs alt

forsøger at opnå lidt retfærdighed.

Derfor bør der lovgives om en mindsteafstand til markskel mod

haver, naturarealer, vandløb og søer, hvor der ikke må sprøjtes. Der er

gennemført en lang række videnskabelige forsøg med, hvor mange

sprøjtemiddelrester der falder hvor langt fra den yderste sprøjtedyse, når

man

anvender almindeligt sprøjteudstyr. Forsøgene er udført ved en fornuftig lav

vindhastighed.

Procent af standarddosis, der falder hvor langt fra yderste

sprøjtedyse

1 m

5 m

10 m

70 m

Bar mark*

20

1

0,4

0,03

Kortklippet græsmark**

1,2

0,3

0,1

0,01

Korn*

20

2

0,8

0,03

Markafgrøder***

3

0,7

0,3

0,05

Plantage***

30-40

20

10

0,1

* J. C .Van de Zande et al. 2002: »International Advances in Pesticide

Application«. Environmental Risk Control s. 164-172.

Ganzelmeier et al. 1995: »Untersuchungen zur Abtrift von

Pflanzenschutzmitteln. Ergebnisse eines bundesweiten Versuchsprogrammes«.

Mitteilungen aus der Biologische Bundesanstalt für Land- und Forstwirtschaft

hæfte 304, Berlin.

* Ganzelmeier et al. 2000: »Drift reducing sprayers and sprayer

testing«. Pesticide Application s. 1-4.

Som

det ses, er der meget stor forskel på undersøgelsernes resultater. Kilden

afmærket med ** har fundet en faktor 10 mindre værdier for drift af

sprøjtemidler i en kortklippet græsmark i forhold til, hvad kilden afmærket

med

* har fundet på en kornmark, selv om de ifølge forfatteren burde ligge på

linje

med hinanden. Forfatteren forklarer (oversat fra engelsk): »Det er kendt, at

afgrødetypen og dens struktur influerer på afsætningen af sprøjtemidler og

på,

hvor meget de driver. ... Forskellene i niveauet af sprøjtemiddeldrift kan

også

komme fra forskellige vejrsituationer under målingerne (vindhastighed og

retning), sprøjtebomvidde, dysetype, højden på sprøjtebommen og dens

bevægelser«.

Det, man kan se af tallene, er, at man skal ud på over

10 meters

afstand, før der falder

under 0,1 pct. af sprøjtedosis, når der sprøjtes ved en fornuftig lav

vindhastighed.

Samtidig kan man se, at man på plantager skal ud på en afstand af

70 meter

for at komme ned i området

0,1 pct. af dosis.

At der skal være en afstand på

10 m

til kanten i markafgrøder for at

nedsætte afdriften ud over markkanten til omkring 0,1 pct. af sprøjtedosis,

bekræftes også af oplysningerne i pjecen fra Landbrugets Rådgivningscenter

»Pas

på afdriften«, hvor et søjlediagram viser afdrift i pct. af markdosis som

funktion af den yderste sprøjtedyses afstand fra markkanten. Oplysningerne

gælder ved en vindhastighed på 2 m/sek. Pjecen omdeles som udvalgsbilag til

beslutningsforslaget.

Afgørende for, at ovennævnte undersøgelsers resultater holder

stik i virkeligheden, er, at landmændene rent faktisk ikke sprøjter ved

vindhastigheder over 2 m/sek., at sprøjtedyserne er indstillet med det

rigtige

tryk, og at sprøjtebommen ikke befinder sig for højt over afgrøden. Det

sidste

alene kan fordoble vinddriften. Så længe der ikke er klare regler med

sanktionsmuligheder vedrørende disse forhold, er man nødt til at fordoble

bredden på en sprøjtefri randzone for at være nogenlunde sikker på, at

grænsen

på maksimalt 0,1 pct. af den udsprøjtede pesticiddosis uden for markerne

overholdes. Den sprøjtefrie randzone, der under ideelle forhold burde sættes

til

10 m, skal

derfor sættes til

20 m

i praksis i markafgrøder og øges fra

70 m

til

140 m

i

frugtplantager.

Sprøjteførerens sprøjtecertifikat bør endvidere fornyes med

nogle års mellemrum for at sikre, at sprøjteføreren kan huske reglerne og har

kendskab til udviklingen inden for optimeret sprøjteudstyr og anbefalet dosis

af sprøjtemidler. Der er ved at komme luftstyrede dyser frem, som giver

mindre

vinddrift. Efter forslagsstillernes opfattelse bør der indføres en

overgangsordning, der sørger for, at disse dyser bliver standard. Selv om det

ikke helt løser problemet, så reducerer det vinddriften af sprøjtemidler.

Etablering af sprøjtefrie zoner har en positiv effekt for

personer, der har haver eller opholder sig i nærheden af konventionelt

dyrkede

marker. Desuden vil etablering af sprøjtefrie zoner langs søer og vandløb

medføre, at belastningen af vandmiljøet med pesticider mindskes. Mange

vandløbsorganismer er meget følsomme over for pesticider. Sprøjtefrie zoner

langs vandløb og søer vil derfor have en positiv virkning på biodiversiteten

i

det akvatiske miljø.

Sprøjtefrie randzoner vil desuden have en positiv effekt på

antallet af fugle, der lever i agerlandet, og på den vilde flora og fauna

langs

og i hegn.

De

økonomiske vismænds rapport fra den 1. december 2004 har forsøgt at beregne

de

økonomiske fordele ved sprøjtefrie randzoner og har fundet frem til, at der

er

en samfundsmæssigt økonomisk gevinst ved at etablere sprøjtefrie zoner.

Grundlaget for vismændenes beregninger er efter Enhedslistens opfattelse dybt

problematisk. Værdisætning af biodiversitet er næppe mulig. Biodiversitet er

en

kritisk værdi, der ikke kan værdisættes, men skal bevares og beskyttes,

uanset

om det økonomisk kan »betale« sig eller ej. Forslagsstillerne er opmærksomme

på, at der er partier, der er gået imod vores tidligere beslutningsforslag af

frygt for omkostningerne, men nu fjerner de økonomiske vismænds beregninger

denne frygt. Deres beregninger er derfor en væsentlig årsag til, at

Enhedslisten

nu forventer, at alle Folketingets partier kan støtte beslutningsforslaget.

Skriftlig

fremsættelse

Per Clausen

(EL):

Som

ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og

søer.

(Beslutningsforslag

nr. B 19).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter