Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og søer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. marts 2005 af Per Clausen (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL),
Rune Lund (EL),
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank
;Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og
søer
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om
at indføre fagligt begrundede sprøjtefrie randzoner langs haver,
naturarealer,
vandløb og søer til sikring mod vinddrift af sprøjtemidler.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 83 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende
2004-05, 1.
samling, tillæg A side 4181 og 4183). Dette beslutningsforslag var en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 70 fra folketingsåret 2003-04 (se
Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 4706 og tillæg A side 2989 og
2994).
Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke rimeligt, at
naboarealer til konventionelt dyrkede marker skal udsættes for vinddrift af
pesticider. Til illustration af problemstillingen vil der som udvalgsbilag
til
beslutningsforslaget blive omdelt uddrag fra Praktisk Økologi nr. 4/2003 med
ét
af et dusin eksempler, som foreningen Praktisk Økologi er blevet bekendt med.
Man kan se billeder af skaderne og læse om implikationerne, når den
skadelidte
Læs alt
forsøger at opnå lidt retfærdighed.
Derfor bør der lovgives om en mindsteafstand til markskel mod
haver, naturarealer, vandløb og søer, hvor der ikke må sprøjtes. Der er
gennemført en lang række videnskabelige forsøg med, hvor mange
sprøjtemiddelrester der falder hvor langt fra den yderste sprøjtedyse, når
man
anvender almindeligt sprøjteudstyr. Forsøgene er udført ved en fornuftig lav
vindhastighed.
Procent af standarddosis, der falder hvor langt fra yderste
sprøjtedyse
1 m
5 m
10 m
70 m
Bar mark*
20
1
0,4
0,03
Kortklippet græsmark**
1,2
0,3
0,1
0,01
Korn*
20
2
0,8
0,03
Markafgrøder***
3
0,7
0,3
0,05
Plantage***
30-40
20
10
0,1
* J. C .Van de Zande et al. 2002: »International Advances in Pesticide
Application«. Environmental Risk Control s. 164-172.
Ganzelmeier et al. 1995: »Untersuchungen zur Abtrift von
Pflanzenschutzmitteln. Ergebnisse eines bundesweiten Versuchsprogrammes«.
Mitteilungen aus der Biologische Bundesanstalt für Land- und Forstwirtschaft
hæfte 304, Berlin.
* Ganzelmeier et al. 2000: »Drift reducing sprayers and sprayer
testing«. Pesticide Application s. 1-4.
Som
det ses, er der meget stor forskel på undersøgelsernes resultater. Kilden
afmærket med ** har fundet en faktor 10 mindre værdier for drift af
sprøjtemidler i en kortklippet græsmark i forhold til, hvad kilden afmærket
med
* har fundet på en kornmark, selv om de ifølge forfatteren burde ligge på
linje
med hinanden. Forfatteren forklarer (oversat fra engelsk): »Det er kendt, at
afgrødetypen og dens struktur influerer på afsætningen af sprøjtemidler og
på,
hvor meget de driver. ... Forskellene i niveauet af sprøjtemiddeldrift kan
også
komme fra forskellige vejrsituationer under målingerne (vindhastighed og
retning), sprøjtebomvidde, dysetype, højden på sprøjtebommen og dens
bevægelser«.
Det, man kan se af tallene, er, at man skal ud på over
10 meters
afstand, før der falder
under 0,1 pct. af sprøjtedosis, når der sprøjtes ved en fornuftig lav
vindhastighed.
Samtidig kan man se, at man på plantager skal ud på en afstand af
70 meter
for at komme ned i området
0,1 pct. af dosis.
At der skal være en afstand på
10 m
til kanten i markafgrøder for at
nedsætte afdriften ud over markkanten til omkring 0,1 pct. af sprøjtedosis,
bekræftes også af oplysningerne i pjecen fra Landbrugets Rådgivningscenter
»Pas
på afdriften«, hvor et søjlediagram viser afdrift i pct. af markdosis som
funktion af den yderste sprøjtedyses afstand fra markkanten. Oplysningerne
gælder ved en vindhastighed på 2 m/sek. Pjecen omdeles som udvalgsbilag til
beslutningsforslaget.
Afgørende for, at ovennævnte undersøgelsers resultater holder
stik i virkeligheden, er, at landmændene rent faktisk ikke sprøjter ved
vindhastigheder over 2 m/sek., at sprøjtedyserne er indstillet med det
rigtige
tryk, og at sprøjtebommen ikke befinder sig for højt over afgrøden. Det
sidste
alene kan fordoble vinddriften. Så længe der ikke er klare regler med
sanktionsmuligheder vedrørende disse forhold, er man nødt til at fordoble
bredden på en sprøjtefri randzone for at være nogenlunde sikker på, at
grænsen
på maksimalt 0,1 pct. af den udsprøjtede pesticiddosis uden for markerne
overholdes. Den sprøjtefrie randzone, der under ideelle forhold burde sættes
til
10 m, skal
derfor sættes til
20 m
i praksis i markafgrøder og øges fra
70 m
til
140 m
i
frugtplantager.
Sprøjteførerens sprøjtecertifikat bør endvidere fornyes med
nogle års mellemrum for at sikre, at sprøjteføreren kan huske reglerne og har
kendskab til udviklingen inden for optimeret sprøjteudstyr og anbefalet dosis
af sprøjtemidler. Der er ved at komme luftstyrede dyser frem, som giver
mindre
vinddrift. Efter forslagsstillernes opfattelse bør der indføres en
overgangsordning, der sørger for, at disse dyser bliver standard. Selv om det
ikke helt løser problemet, så reducerer det vinddriften af sprøjtemidler.
Etablering af sprøjtefrie zoner har en positiv effekt for
personer, der har haver eller opholder sig i nærheden af konventionelt
dyrkede
marker. Desuden vil etablering af sprøjtefrie zoner langs søer og vandløb
medføre, at belastningen af vandmiljøet med pesticider mindskes. Mange
vandløbsorganismer er meget følsomme over for pesticider. Sprøjtefrie zoner
langs vandløb og søer vil derfor have en positiv virkning på biodiversiteten
i
det akvatiske miljø.
Sprøjtefrie randzoner vil desuden have en positiv effekt på
antallet af fugle, der lever i agerlandet, og på den vilde flora og fauna
langs
og i hegn.
De
økonomiske vismænds rapport fra den 1. december 2004 har forsøgt at beregne
de
økonomiske fordele ved sprøjtefrie randzoner og har fundet frem til, at der
er
en samfundsmæssigt økonomisk gevinst ved at etablere sprøjtefrie zoner.
Grundlaget for vismændenes beregninger er efter Enhedslistens opfattelse dybt
problematisk. Værdisætning af biodiversitet er næppe mulig. Biodiversitet er
en
kritisk værdi, der ikke kan værdisættes, men skal bevares og beskyttes,
uanset
om det økonomisk kan »betale« sig eller ej. Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at der er partier, der er gået imod vores tidligere beslutningsforslag af
frygt for omkostningerne, men nu fjerner de økonomiske vismænds beregninger
denne frygt. Deres beregninger er derfor en væsentlig årsag til, at
Enhedslisten
nu forventer, at alle Folketingets partier kan støtte beslutningsforslaget.
Skriftlig
fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som
ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og
søer.
(Beslutningsforslag
nr. B 19).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. november 2003) - B 66, B 67, B 68, B 69, B 70 og B 71 Retsinformation · 25. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning Retsinformation · 30. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsanlæg Retsinformation · 15. marts 2005
- Betænkning over Forslag til lov om randzoner Retsinformation · 20. maj 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen Retsinformation · 16. april 2004
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2012) - L 145 Retsinformation · 30. marts 2012