Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.

2004/2 BSF 3Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. februar 2005 af Line Barfod (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Per Clausen (EL),

Rune Lund (EL),

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank

;Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en miljølov for børns

sikkerhed og sundhed i daginstitutioner m.v.

Folketinget pålægger regeringen senest ved udgangen af dette

folketingsår at tage de nødvendige initiativer til at sikre sikkerhed og

sundhed for børn i så vel offentlige som private daginstitutioner,

skolefritidsordninger og udvidede skolefritidsordninger m.v. ved

at samle bestemmelserne om sikkerhed og sundhed for

børn i ét regelsæt, en »miljølov for børn«, således at reglerne på området

gøres mere overskuelige, og således at forældre og ansatte m.fl. får reel

mulighed for at kontrollere, om lovgivningen overholdes,

at opstille og lovfæste regler vedrørende sikkerhed og

sundhed i alle typer institutioner, f.eks. arealkrav, krav til udearealernes

miljømæssige tilstand, krav til de materialer, børnene beskæftiger sig med

(f.eks. lim, maling og lign.) m.v.,

at sikre et uvildigt og effektivt tilsyn med sikkerhed

og sundhed i daginstitutioner ved at udvide embedslægernes opgaver i

forbindelse hermed, således at embedslægerne får hjemmel til at udstede påbud

og forbud over for både kommunalt ejede, selvejende og private institutioner,

at afsætte 500 mio. kr., så der kan ydes øjeblikkeligt

statsligt tilskud til forbedringer af det fysiske miljø i vuggestuer,

børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger m.v., og

at iværksætte tiltag, der kan styrke forældrebestyrelsernes

engagement i og indflydelse på miljøforholdene i institutionerne samt sikre,

at

Læs alt

forældre til børn i udvidede skolefritidsordninger (USFO) sikres indflydelse.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 16 fra folketingsåret 2003-04. Dette beslutningsforslag var i

hovedsagen

en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54 fra folketingsåret

2001-02, 2. samling, se Folketingstidende 2001-02, 2. samling,

forhandlingerne

side 2046 og tillæg A side 1200 og 1202. Dette beslutningsforslag var en

uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 168 fra folketingsåret

2000-01, se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 7937 og tillæg A

side 6851 og 6853. Dette forslag var igen en uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 6 fra folketingsåret 1999-2000, jf.

Folketingstidende

1999-2000, forhandlingerne side 966 og tillæg A side 956 og 959, og

beslutningsforslag nr. B 9 fra folketingsåret 1997-98, 2. samling, jf.

Folketingstidende 1997-98, 2. samling, forhandlingerne side 728 og tillæg A

side 1178 og 1181. Beslutningsforslaget blev første gang fremsat som

beslutningsforslag nr. B 4, folketingsåret 1997-98, 1. samling, jf.

Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 625 og tillæg A

side 638 og 641.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at alle børn i så

vel offentlige som private vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,

skolefritidsordninger m.v. sikres et sundt og sikkert fysisk miljø.

Ad 1) En samlet miljølov for børn

Folkesundhedsprogrammet fra den tidligere regering bestående af

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre »Regeringens folkesundhedsprogram

1999-2008, et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen«,

udgivet af Sundhedsministeriet i 1999, havde netop som hovedformål nr. 8, at

børns sundhed og trivsel skulle opprioriteres.

Forslagsstillerne kan i »Sund hele livet, 2002-2010«,

sundhedsprogrammet fra den nuværende regering bestående af Venstre og Det

Konservative Folkeparti, læse, at børn er en af de målgrupper, der skal

prioriteres. Regeringen skriver under overskriften »Fælles udfordringer«, at

den har til hensigt at lave sundhedsfremme i daginstitutioner og skoler samt

at

fremme børns trivsel. Regeringen nævner langt flere punkter, men det ville

være

godt, om der til en start blev indført en miljølov.

Det er af flere grunde nødvendigt, at der snarest tages

initiativer på dette område, selv om der, siden beslutningsforslaget blev

fremsat første gang, er sket det positive, at Socialministeriet har lavet en

vejledning til kommunerne, som samler de regler og anbefalinger, der allerede

findes på området.

Beslutningsforslaget skitserer, på hvilke områder der er brug

for regler og normer for det fysiske miljø i børneinstitutionerne. Men det er

ikke nok, at reglerne eksisterer. Det er vigtigt, at reglerne vedrørende

sikkerhed og sundhed samles i én lov, således at forældre og ansatte m.fl.

kan

overskue, hvad de gældende regler faktisk går ud på, og kan kontrollere, om

reglerne overholdes. Derfor indgår også dette element i beslutningsforslaget.

Ad 2) Sikkerhed og sundhed for alle børn

Der er et særlig påtrængende behov for en miljølov for børn,

fordi der i disse år fokuseres meget på en tilpasning af daginstitutionerne

m.v. i forhold til det faldende børnetal – frem for at fokusere på en

styrkelse

af kvaliteten. Det fremgår blandt andet af publikationen »Udfordringer og

muligheder – den kommunale økonomi frem mod 2010«, udgivet af

Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i maj

2002.

Socialministeriets KiD-projekt (Kvalitet i Dagtilbud) er i den forbindelse en

håndsrækning til kvaliteten på området. Men når kommunerne er trængt

økonomisk,

og der ikke er bindende krav til børns miljø i daginstitutionerne, så er det

begrænset,

hvad der kommer ud af forslag fra dette gode projekt.

Det ligger ellers lige for at

forbedre kvaliteten i disse år, hvor antallet af

børn, der skal i daginstitution, ikke er helt så højt som tidligere, i stedet

for bare at skære ned.

Kommunernes økonomiske trængsler søges nu løst bl.a. ved at

sammenlægge daginstitutioner og skoler i ordninger kaldet udvidede

skolefritidsordninger (USFO) og ordninger kaldet samdrift mellem skole og

dagtilbud.

Det er muligt som følge af ændringen i folkeskolelovens § 24. Det medfører

mange forringelser for børn.

En opgradering af det fysiske miljø i så vel offentlige som

private vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger m.v.

kræver

betydelige investeringer. Bygningsreglementet fra 1995 fastslår, at der skal

være

10 m2

pr. barn under 3 år og

6 m2

pr. barn over 3 år i lokaler, der anvendes til offentlig pasning, men ifølge

Forbundet for pædagoger og klubfolk er det kun omkring 5 pct. af de

eksisterende pædagogiske dagtilbud og skolefritidsordninger, der har så meget

plads. Der er mange eksempler på, at økonomien forhindrer nødvendige

forbedringer af forhold, der sætter børns helbred på spil. Det gælder både

generelle forhold som indendørsarealet pr. barn og støjniveauet, men også

mere

specifikke problemfelter.

De voksne, der er ansat i daginstitutionerne, er beskyttet af

arbejdsmiljølovgivningen, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Der er

fastsat

regler for, hvor meget støj voksne må udsættes for. Arbejdstilsynet

konstaterede i januar 2003, at personalet i 234 daginstitutioner havde store

problemer med støj, dårlig luftkvalitet, kulde og træk m.v. Arbejdstilsynet

udtalte i den forbindelse, at meget tyder på, at de arbejdsmiljøansvarlige

ikke

lever op til deres ansvar (Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 22. januar

2003

på www.at.dk). Ud af 234 institutioner var der støjproblemer i de 94. I

børnehøjde

vil de samme støjgener være endnu værre, ligesom der for børnene vil være

endnu

flere støjproblemer end målt for de voksne, simpelt hen fordi børnene er i

den

højde, hvor støjen i en daginstitution som regel kommer fra – nemlig fra

børnene

selv.

Socialforskningsinstituttet (SFI) har for Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) undersøgt de få internationale og

danske forskningsresultater om, hvad dagpasning betyder for børn. (»Effekter

af

dagpasning – en redegørelse for nationale og internationale

forskningsresultater. Arbejdspapir 18:2002« udarbejdet af Anne-Dorthe Hestbæk

og Mogens Nygaard Christoffersen).

90 pct. af de 3-5-årige i Danmark går i en eller anden form for

dagpasning. Alligevel er der ifølge SFI ikke gennemført en eneste

repræsentativ

undersøgelse, der grundigt over tid kan dokumentere betydningen for børn af

forskelle i dagpasningens tilrettelæggelse og kvalitet.

De udenlandske undersøgelser viser imidlertid, at det er

kvaliteten og ikke typen af dagpasning, der spiller den store rolle. Pasning

med for eksempel velkvalificeret personale og god normering i førskolealderen

kan styrke kompetencer, som børn kan få gavn af i skolen og igen senere i

livet

ved uddannelsesvalg, erhverv, selvforsørgelsesgrad m.v.

Dårlige normeringer, store børnegrupper, for lidt plads og ringe

pædagogisk kompetence hos personalet har omvendt negativ indflydelse på

børnenes udviklingsmuligheder ifølge de udenlandske undersøgelser. SFI’s

undersøgelse viser, at der er entydige indikationer på, at lav

personalenormering

og stor gruppestørrelse har en negativ betydning for blandt andet børns

stressniveau og sproglige udvikling (side 22).

Sygeligheden er stigende, jo flere børn der bliver passet

sammen. Pladsforholdene er i den forbindelse af væsentlig betydning for

sygeligheden blandt vuggestuebørn. Det er beregnet, at antallet af sygedage

mindskes med omkring 10 pct. for hver kvadratmeter pr. barn,

grupperumsarealet

bliver øget. Mange børn i grupperummene, trange forhold og et utilstrækkeligt

luftskifte udgør en effektiv smittespredning. Sygefraværet bliver i øvrigt

mindsket, jo mere børn er ude (side 25).

I arbejdspapiret fra SFI refereres til en undersøgelse (DTI

Byggeri og Ingemansson Technology, 1998), der viser, at støjniveauet i

perioder

er af en sådan karakter, at Arbejdstilsynet ville have påbudt

beskyttelsesforanstaltninger, hvis man havde anvendt samme regler, som gælder

for arbejdspladser for voksne. Undersøgelsen omfattede støj, koncentration af

CO2

(kuldioxid), rumtemperatur og relativ luftfugtighed.

Den viste, at niveauet for den gennemsnitlige støjbelastning i

vuggestuerne krævede høreværn. Det var oven i købet påkrævet med høreværn

efter

Arbejdstilsynets regler i 7 pct. af vuggestuerne, 2 pct. af børnehaverne og

17

pct. af skolefritidsordningerne.

For omkring en fjerdedel af vuggestuerne, næsten halvdelen af

børnehaverne og en tredjedel af skolefritidsordningerne blev grænserne for

kuldioxidkoncentrationen overskredet, ligesom den relative luftfugtighed blev

overskredet for omkring hver femte børnehave og hver tiende

skolefritidsordning.

I alt er det kun 43 pct. af de danske vuggestuer, 22 pct. af

børnehaverne og 15 pct. af skolefritidsordningerne, der overholder normerne

for

både støjniveau, koncentration af kuldioxid og den relative luftfugtighed.

Børnetætheden (antallet af børn pr. kvadratmeter) er afgørende for

støjniveauet. Er der mindre end

3 m2

pr.

barn, reduceres børnenes grovmotoriske aktivitet, der er mindre gruppeleg, og

man kan i en vis udstrækning observere en mere aggressiv adfærd (side 26-27).

Støjproblemer i de omtalte institutioner skal tages alvorligt.

Ifølge Socialforskningsinstituttet har 16 pct. af den danske befolkning over

18

år problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har visse eller store

vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet

(»Når hørelsen svigter« af Thomas Clausen, SFI 2003, side 19). Mulighed for

at

lege udenfor er en god måde at reducere det samlede støjniveau i

daginstitutionen på. Alligevel er det ikke alle børn, der har legepladser i

tilknytning til deres institution.

Børn er mindst lige så beskyttelsesværdige som voksne

arbejdstagere. Alligevel er det i dag kun de voksnes arbejdsmiljø, der er

beskyttet. Forholdene i daginstitutionerne bør beskytte børnenes fysiske og

psykiske sundhed og udvikling. Ikke alene er danske børn i daginstitutioner

ofte syge. Deres ordforråd halter også bagefter, og mange børn får

stemmeproblemer af for meget støj i institutionerne. Børn har behov for, at

de

voksne tager ansvaret for deres opvækstvilkår på en effektiv måde, så børnene

reelt får bedre udviklingsmuligheder.

Ad 3) Tilsyn med sikkerhed og sundhed i

institutionerne

Der er også behov for en opstramning af tilsynet med

børneinstitutionerne, som i dag er lemfældigt eller ikkeeksisterende.

Eksempelvis er det kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for

selvejende

børneinstitutioner. Tilsynsmyndigheden kan her let komme i en

interessekonflikt

mellem børnenes sikkerhed og sundhed på den ene side og økonomiske

overvejelser

på den anden side. På den baggrund er der brug for et anderledes

virkningsfuldt, uvildigt og udefrakommende tilsyn. Faste regler og et

uvildigt

tilsyn kan forhåbentlig forhindre, at der fremover sker ulykker, som den

ulykkelige

sag fra Helsingør, hvor en 3-årig dreng blev kvalt i et legehus, fordi det

havde åbninger/glughuller i en farlig størrelse.

I beslutningsforslaget henlægges tilsynet til

embedslægeinstitutionen, der i den nuværende lovgivning alene har en

rådgivende

og indstillende rolle.

Embedslægen kan i dag alene anmode kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet om, at der udstedes påbud eller nedlægges forbud. Når det gælder

institutioner, der ikke er kommunalt ejede, har kommunalbestyrelsen

kompetencen, og for de kommunalt ejede institutioner har amtsrådet denne

kompetence.

Denne ansvarsfordeling er ikke tilfredsstillende af flere grunde. For det

første kan et nødvendigt påbud eller forbud forsinkes unødigt, og for det

andet

har kommunerne ofte indirekte en interesse i ikke at give de selvejende

institutioner udgiftskrævende pålæg.

Ad 4) Statstilskud til igangsættelse af de mest

akutte problemer

Der er brug for et økonomisk incitament, hvis kommunerne, som er

hårdt presset økonomisk, skal gøre en særlig indsats for at forbedre det

fysiske miljø. Derfor foreslås det, at der oprettes en statslig pulje på 500

mio. kr., der kan gå ind i medfinansiering af forbedringerne, f.eks. gennem

et

50-procents-tilskud til konkrete projekter.

Ad 5) Større inddragelse af forældrene

Forældrebestyrelserne har en vigtig rolle i arbejdet med

sikkerhed og sundhed i institutionerne. Forældrebestyrelserne, enkelte

forældre

og ansatte bør kunne tilkalde embedslægen og forvente en hurtig reaktion,

hvis

de mener, der sker overtrædelser af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at

bestyrelsen

aktivt kan gå ind i miljøsager, herunder at bestyrelsen på forældrenes vegne

kan inddrage embedslægen i miljøspørgsmål. Der er brug for initiativer,

f.eks.

en oplysningskampagne, der opmuntrer forældrebestyrelserne til at gå aktivt

ind

i miljøspørgsmål.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en miljølov for børn sikkerhed og sundhed for børn i

daginstitutioner m.v..

(Beslutningsforslag nr. B 3).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter