Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. februar 2005 af Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Per Clausen (EL),
Rune Lund (EL),
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank
;Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en miljølov for børns
sikkerhed og sundhed i daginstitutioner m.v.
Folketinget pålægger regeringen senest ved udgangen af dette
folketingsår at tage de nødvendige initiativer til at sikre sikkerhed og
sundhed for børn i så vel offentlige som private daginstitutioner,
skolefritidsordninger og udvidede skolefritidsordninger m.v. ved
at samle bestemmelserne om sikkerhed og sundhed for
børn i ét regelsæt, en »miljølov for børn«, således at reglerne på området
gøres mere overskuelige, og således at forældre og ansatte m.fl. får reel
mulighed for at kontrollere, om lovgivningen overholdes,
at opstille og lovfæste regler vedrørende sikkerhed og
sundhed i alle typer institutioner, f.eks. arealkrav, krav til udearealernes
miljømæssige tilstand, krav til de materialer, børnene beskæftiger sig med
(f.eks. lim, maling og lign.) m.v.,
at sikre et uvildigt og effektivt tilsyn med sikkerhed
og sundhed i daginstitutioner ved at udvide embedslægernes opgaver i
forbindelse hermed, således at embedslægerne får hjemmel til at udstede påbud
og forbud over for både kommunalt ejede, selvejende og private institutioner,
at afsætte 500 mio. kr., så der kan ydes øjeblikkeligt
statsligt tilskud til forbedringer af det fysiske miljø i vuggestuer,
børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger m.v., og
at iværksætte tiltag, der kan styrke forældrebestyrelsernes
engagement i og indflydelse på miljøforholdene i institutionerne samt sikre,
at
Læs alt
forældre til børn i udvidede skolefritidsordninger (USFO) sikres indflydelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 16 fra folketingsåret 2003-04. Dette beslutningsforslag var i
hovedsagen
en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54 fra folketingsåret
2001-02, 2. samling, se Folketingstidende 2001-02, 2. samling,
forhandlingerne
side 2046 og tillæg A side 1200 og 1202. Dette beslutningsforslag var en
uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 168 fra folketingsåret
2000-01, se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 7937 og tillæg A
side 6851 og 6853. Dette forslag var igen en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 6 fra folketingsåret 1999-2000, jf.
Folketingstidende
1999-2000, forhandlingerne side 966 og tillæg A side 956 og 959, og
beslutningsforslag nr. B 9 fra folketingsåret 1997-98, 2. samling, jf.
Folketingstidende 1997-98, 2. samling, forhandlingerne side 728 og tillæg A
side 1178 og 1181. Beslutningsforslaget blev første gang fremsat som
beslutningsforslag nr. B 4, folketingsåret 1997-98, 1. samling, jf.
Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 625 og tillæg A
side 638 og 641.
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at alle børn i så
vel offentlige som private vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,
skolefritidsordninger m.v. sikres et sundt og sikkert fysisk miljø.
Ad 1) En samlet miljølov for børn
Folkesundhedsprogrammet fra den tidligere regering bestående af
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre »Regeringens folkesundhedsprogram
1999-2008, et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen«,
udgivet af Sundhedsministeriet i 1999, havde netop som hovedformål nr. 8, at
børns sundhed og trivsel skulle opprioriteres.
Forslagsstillerne kan i »Sund hele livet, 2002-2010«,
sundhedsprogrammet fra den nuværende regering bestående af Venstre og Det
Konservative Folkeparti, læse, at børn er en af de målgrupper, der skal
prioriteres. Regeringen skriver under overskriften »Fælles udfordringer«, at
den har til hensigt at lave sundhedsfremme i daginstitutioner og skoler samt
at
fremme børns trivsel. Regeringen nævner langt flere punkter, men det ville
være
godt, om der til en start blev indført en miljølov.
Det er af flere grunde nødvendigt, at der snarest tages
initiativer på dette område, selv om der, siden beslutningsforslaget blev
fremsat første gang, er sket det positive, at Socialministeriet har lavet en
vejledning til kommunerne, som samler de regler og anbefalinger, der allerede
findes på området.
Beslutningsforslaget skitserer, på hvilke områder der er brug
for regler og normer for det fysiske miljø i børneinstitutionerne. Men det er
ikke nok, at reglerne eksisterer. Det er vigtigt, at reglerne vedrørende
sikkerhed og sundhed samles i én lov, således at forældre og ansatte m.fl.
kan
overskue, hvad de gældende regler faktisk går ud på, og kan kontrollere, om
reglerne overholdes. Derfor indgår også dette element i beslutningsforslaget.
Ad 2) Sikkerhed og sundhed for alle børn
Der er et særlig påtrængende behov for en miljølov for børn,
fordi der i disse år fokuseres meget på en tilpasning af daginstitutionerne
m.v. i forhold til det faldende børnetal – frem for at fokusere på en
styrkelse
af kvaliteten. Det fremgår blandt andet af publikationen »Udfordringer og
muligheder – den kommunale økonomi frem mod 2010«, udgivet af
Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i maj
2002.
Socialministeriets KiD-projekt (Kvalitet i Dagtilbud) er i den forbindelse en
håndsrækning til kvaliteten på området. Men når kommunerne er trængt
økonomisk,
og der ikke er bindende krav til børns miljø i daginstitutionerne, så er det
begrænset,
hvad der kommer ud af forslag fra dette gode projekt.
Det ligger ellers lige for at
forbedre kvaliteten i disse år, hvor antallet af
børn, der skal i daginstitution, ikke er helt så højt som tidligere, i stedet
for bare at skære ned.
Kommunernes økonomiske trængsler søges nu løst bl.a. ved at
sammenlægge daginstitutioner og skoler i ordninger kaldet udvidede
skolefritidsordninger (USFO) og ordninger kaldet samdrift mellem skole og
dagtilbud.
Det er muligt som følge af ændringen i folkeskolelovens § 24. Det medfører
mange forringelser for børn.
En opgradering af det fysiske miljø i så vel offentlige som
private vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger m.v.
kræver
betydelige investeringer. Bygningsreglementet fra 1995 fastslår, at der skal
være
10 m2
pr. barn under 3 år og
6 m2
pr. barn over 3 år i lokaler, der anvendes til offentlig pasning, men ifølge
Forbundet for pædagoger og klubfolk er det kun omkring 5 pct. af de
eksisterende pædagogiske dagtilbud og skolefritidsordninger, der har så meget
plads. Der er mange eksempler på, at økonomien forhindrer nødvendige
forbedringer af forhold, der sætter børns helbred på spil. Det gælder både
generelle forhold som indendørsarealet pr. barn og støjniveauet, men også
mere
specifikke problemfelter.
De voksne, der er ansat i daginstitutionerne, er beskyttet af
arbejdsmiljølovgivningen, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Der er
fastsat
regler for, hvor meget støj voksne må udsættes for. Arbejdstilsynet
konstaterede i januar 2003, at personalet i 234 daginstitutioner havde store
problemer med støj, dårlig luftkvalitet, kulde og træk m.v. Arbejdstilsynet
udtalte i den forbindelse, at meget tyder på, at de arbejdsmiljøansvarlige
ikke
lever op til deres ansvar (Arbejdstilsynets pressemeddelelse af 22. januar
2003
på www.at.dk). Ud af 234 institutioner var der støjproblemer i de 94. I
børnehøjde
vil de samme støjgener være endnu værre, ligesom der for børnene vil være
endnu
flere støjproblemer end målt for de voksne, simpelt hen fordi børnene er i
den
højde, hvor støjen i en daginstitution som regel kommer fra – nemlig fra
børnene
selv.
Socialforskningsinstituttet (SFI) har for Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) undersøgt de få internationale og
danske forskningsresultater om, hvad dagpasning betyder for børn. (»Effekter
af
dagpasning – en redegørelse for nationale og internationale
forskningsresultater. Arbejdspapir 18:2002« udarbejdet af Anne-Dorthe Hestbæk
og Mogens Nygaard Christoffersen).
90 pct. af de 3-5-årige i Danmark går i en eller anden form for
dagpasning. Alligevel er der ifølge SFI ikke gennemført en eneste
repræsentativ
undersøgelse, der grundigt over tid kan dokumentere betydningen for børn af
forskelle i dagpasningens tilrettelæggelse og kvalitet.
De udenlandske undersøgelser viser imidlertid, at det er
kvaliteten og ikke typen af dagpasning, der spiller den store rolle. Pasning
med for eksempel velkvalificeret personale og god normering i førskolealderen
kan styrke kompetencer, som børn kan få gavn af i skolen og igen senere i
livet
ved uddannelsesvalg, erhverv, selvforsørgelsesgrad m.v.
Dårlige normeringer, store børnegrupper, for lidt plads og ringe
pædagogisk kompetence hos personalet har omvendt negativ indflydelse på
børnenes udviklingsmuligheder ifølge de udenlandske undersøgelser. SFI’s
undersøgelse viser, at der er entydige indikationer på, at lav
personalenormering
og stor gruppestørrelse har en negativ betydning for blandt andet børns
stressniveau og sproglige udvikling (side 22).
Sygeligheden er stigende, jo flere børn der bliver passet
sammen. Pladsforholdene er i den forbindelse af væsentlig betydning for
sygeligheden blandt vuggestuebørn. Det er beregnet, at antallet af sygedage
mindskes med omkring 10 pct. for hver kvadratmeter pr. barn,
grupperumsarealet
bliver øget. Mange børn i grupperummene, trange forhold og et utilstrækkeligt
luftskifte udgør en effektiv smittespredning. Sygefraværet bliver i øvrigt
mindsket, jo mere børn er ude (side 25).
I arbejdspapiret fra SFI refereres til en undersøgelse (DTI
Byggeri og Ingemansson Technology, 1998), der viser, at støjniveauet i
perioder
er af en sådan karakter, at Arbejdstilsynet ville have påbudt
beskyttelsesforanstaltninger, hvis man havde anvendt samme regler, som gælder
for arbejdspladser for voksne. Undersøgelsen omfattede støj, koncentration af
CO2
(kuldioxid), rumtemperatur og relativ luftfugtighed.
Den viste, at niveauet for den gennemsnitlige støjbelastning i
vuggestuerne krævede høreværn. Det var oven i købet påkrævet med høreværn
efter
Arbejdstilsynets regler i 7 pct. af vuggestuerne, 2 pct. af børnehaverne og
17
pct. af skolefritidsordningerne.
For omkring en fjerdedel af vuggestuerne, næsten halvdelen af
børnehaverne og en tredjedel af skolefritidsordningerne blev grænserne for
kuldioxidkoncentrationen overskredet, ligesom den relative luftfugtighed blev
overskredet for omkring hver femte børnehave og hver tiende
skolefritidsordning.
I alt er det kun 43 pct. af de danske vuggestuer, 22 pct. af
børnehaverne og 15 pct. af skolefritidsordningerne, der overholder normerne
for
både støjniveau, koncentration af kuldioxid og den relative luftfugtighed.
Børnetætheden (antallet af børn pr. kvadratmeter) er afgørende for
støjniveauet. Er der mindre end
3 m2
pr.
barn, reduceres børnenes grovmotoriske aktivitet, der er mindre gruppeleg, og
man kan i en vis udstrækning observere en mere aggressiv adfærd (side 26-27).
Støjproblemer i de omtalte institutioner skal tages alvorligt.
Ifølge Socialforskningsinstituttet har 16 pct. af den danske befolkning over
18
år problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har visse eller store
vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet
(»Når hørelsen svigter« af Thomas Clausen, SFI 2003, side 19). Mulighed for
at
lege udenfor er en god måde at reducere det samlede støjniveau i
daginstitutionen på. Alligevel er det ikke alle børn, der har legepladser i
tilknytning til deres institution.
Børn er mindst lige så beskyttelsesværdige som voksne
arbejdstagere. Alligevel er det i dag kun de voksnes arbejdsmiljø, der er
beskyttet. Forholdene i daginstitutionerne bør beskytte børnenes fysiske og
psykiske sundhed og udvikling. Ikke alene er danske børn i daginstitutioner
ofte syge. Deres ordforråd halter også bagefter, og mange børn får
stemmeproblemer af for meget støj i institutionerne. Børn har behov for, at
de
voksne tager ansvaret for deres opvækstvilkår på en effektiv måde, så børnene
reelt får bedre udviklingsmuligheder.
Ad 3) Tilsyn med sikkerhed og sundhed i
institutionerne
Der er også behov for en opstramning af tilsynet med
børneinstitutionerne, som i dag er lemfældigt eller ikkeeksisterende.
Eksempelvis er det kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for
selvejende
børneinstitutioner. Tilsynsmyndigheden kan her let komme i en
interessekonflikt
mellem børnenes sikkerhed og sundhed på den ene side og økonomiske
overvejelser
på den anden side. På den baggrund er der brug for et anderledes
virkningsfuldt, uvildigt og udefrakommende tilsyn. Faste regler og et
uvildigt
tilsyn kan forhåbentlig forhindre, at der fremover sker ulykker, som den
ulykkelige
sag fra Helsingør, hvor en 3-årig dreng blev kvalt i et legehus, fordi det
havde åbninger/glughuller i en farlig størrelse.
I beslutningsforslaget henlægges tilsynet til
embedslægeinstitutionen, der i den nuværende lovgivning alene har en
rådgivende
og indstillende rolle.
Embedslægen kan i dag alene anmode kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet om, at der udstedes påbud eller nedlægges forbud. Når det gælder
institutioner, der ikke er kommunalt ejede, har kommunalbestyrelsen
kompetencen, og for de kommunalt ejede institutioner har amtsrådet denne
kompetence.
Denne ansvarsfordeling er ikke tilfredsstillende af flere grunde. For det
første kan et nødvendigt påbud eller forbud forsinkes unødigt, og for det
andet
har kommunerne ofte indirekte en interesse i ikke at give de selvejende
institutioner udgiftskrævende pålæg.
Ad 4) Statstilskud til igangsættelse af de mest
akutte problemer
Der er brug for et økonomisk incitament, hvis kommunerne, som er
hårdt presset økonomisk, skal gøre en særlig indsats for at forbedre det
fysiske miljø. Derfor foreslås det, at der oprettes en statslig pulje på 500
mio. kr., der kan gå ind i medfinansiering af forbedringerne, f.eks. gennem
et
50-procents-tilskud til konkrete projekter.
Ad 5) Større inddragelse af forældrene
Forældrebestyrelserne har en vigtig rolle i arbejdet med
sikkerhed og sundhed i institutionerne. Forældrebestyrelserne, enkelte
forældre
og ansatte bør kunne tilkalde embedslægen og forvente en hurtig reaktion,
hvis
de mener, der sker overtrædelser af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at
bestyrelsen
aktivt kan gå ind i miljøsager, herunder at bestyrelsen på forældrenes vegne
kan inddrage embedslægen i miljøspørgsmål. Der er brug for initiativer,
f.eks.
en oplysningskampagne, der opmuntrer forældrebestyrelserne til at gå aktivt
ind
i miljøspørgsmål.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en miljølov for børn sikkerhed og sundhed for børn i
daginstitutioner m.v..
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.) Retsinformation · 16. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om virksomheders oplysningspligt vedrørende de forhold, varer produceres under Retsinformation · 24. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om initiativer på baggrund af besættelsestiden 1940-1945 Retsinformation · 19. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til nedbringelse af alkoholforbruget og begrænsning af salget af alkoholholdige produkter, der appellerer til børn og unge Retsinformation · 3. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en etisk mærkningsordning Retsinformation · 24. oktober 2006