Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en etisk mærkningsordning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. oktober 2006 af Frank Aaen (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL),
Per Clausen (EL), Rune Lund (EL), og Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
oprettelse af en etisk mærkningsordning
Folketinget pålægger regeringen at oprette en etisk
mærkningsordning, der giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter, som
i
hele produktionskæden er produceret i overensstemmelse med grundlæggende
arbejdstagerrettigheder, baseret på ILO’s konventioner og FN’s
menneskerettighedserklæring.
Rettighederne omfatter bl.a. organisationsfrihed og ret til kollektive
forhandlinger, et ordentligt arbejdsmiljø, en løn til at leve af, forbud mod
overdreven arbejdstid og mod børnearbejde.
Mærkningsordningen administreres efter samme model som miljømærket
Svanen og miljømærket Blomsten, således at der, f.eks. under Familie- og
Forbrugerministeriet, oprettes et etikmærkenævn og et etikmærkesekretariat,
som
varetager behandlinger af ansøgninger om licenser og overvåger, at
kriterierne
overholdes m.v. På samme måde som for Svanen og Blomsten skal der arbejdes på
at skabe samarbejde om et etisk mærke på nordisk, europæisk og globalt
niveau.
Bemærkninger til forslaget
Den voksende internationale handel og outsourcingen af store
dele af produktionen har desværre i mange tilfælde medført et kapløb mod
bunden, hvor producenterne placerer deres produktion, hvor det er billigst at
producere. Hensynet til grundlæggende arbejdstagerrettigheder må alt for ofte
vige for ønsket om lave produktionsomkostninger.
Læs alt
Og som det er fremgået af en række tv-udsendelser og
avisartikler i de seneste år, er mange varer på hylderne i de danske
supermarkeder produceret under utålelige forhold for medarbejderne.
Enhedslisten så gerne, at respekten for de grundlæggende
arbejdstagerrettigheder blev sikret gennem forpligtende internationale
aftaler
og sanktioner over for lande og virksomheder, der forbryder sig mod disse. Vi
så også gerne, at man helt forbød importen af varer produceret f.eks. ved
brug
af børnearbejde eller tvangsarbejde.
Så længe sådanne aftaler og lovgivning herom ikke er
tilvejebragt, må det være et mindstekrav, at forbrugeren får mulighed for at
fravælge varer, der er produceret i strid med grundlæggende
arbejdstagerrettigheder.
I dag har forbrugeren ingen mulighed for at vide, hvordan
varerne på supermarkedets hylder er produceret. Virksomhederne kan holde sig
i
uvidenhed om eller i værste fald direkte skjule, at de ikke respekterer
grundlæggende
arbejdstagerrettigheder, bruger børnearbejde, fyrer fagligt aktive m.v.
Et etisk mærke, der kan anvendes af producenter, der sælger
produkter i Danmark, vil på samme måde som miljømærkerne og økologimærket
gøre
det muligt for forbrugerne at vælge produkter, der er produceret under
ordentlige vilkår, og fravælge de produkter, som er produceret under
umenneskelige forhold. Dette vil samtidig give virksomhederne et øget
incitament til at respektere arbejdstagerrettighederne i modsætning til i
dag,
hvor det alt for ofte er en god forretning at tilsidesætte
arbejdstagerrettighederne.
Der findes flere fortilfælde for mærkningsordninger. Miljømærkerne
Svanen og Blomsten, som administreres af Dansk Standard på baggrund af
kontrakt
med Miljøministeriet, har sikret, at forbrugerne kan vælge mere miljørigtige
produkter, selv om der er diskussion om mærkernes kriterier.
Organisationsmodellen fra disse mærker kan udmærket overføres
til et etisk mærke.
Der kan således oprettes et etikmærkenævn og et
etikmærkesekretariat, f.eks. under Familie- og Forbrugerministeriet.
Etikmærkenævnet
skal bestå af repræsentanter for ministeriet, fagbevægelsen,
forbrugerorganisationer,
menneskerettighedsorganisationer, detailhandel og erhverv m.fl.
Etikmærkesekretariatet skal behandle ansøgningerne fra
selskaber, som ønsker etikmærket på deres produkter, og stå for overvågningen
af, at kriterierne overholdes m.v.
Regeringen opfordres ligeledes til at arbejde for, at et etisk
mærke udbredes til nordisk, europæisk og globalt niveau. Etikmærkenævnet og
-sekretariatet skal i så fald administrere sådanne mærker i Danmark, ligesom
det er tilfældet for miljømærkerne.
Denne indsats skal dog ikke forhindre Danmark i at oprette et
selvstændigt nationalt mærke.
Kriterierne, der skal opfyldes, for at producenterne kan få lov
at bruge mærket, skal, ligesom det er tilfældet for miljømærkerne, løbende
udvikles
og revideres af mærkenævnet, for at der kan opnås en stadig større grad af
beskyttelse af arbejdstagerrettigheder. Kriterierne skal dog som minimum
omfatte, at varen er produceret i respekt for følgende centrale
arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventionerne og FN’s
menneskerettighedserklæring:
1.
Ansættelse sker frivilligt (ILO-konvention nr. 29 og 105)
2.
Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og
111)
3.
Intet børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182)
4.
Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention
nr. 87, 98 og 135)
5.
Udbetaling af en »Living Wage« - dvs. en løn til at leve for (ILO-konvention
nr. 26 og 131 samt FN’s menneskerettighedserklæring, artikel 23.2)
6.
Ingen overdrevne arbejdstider (ILO-konvention nr. 1)
7.
Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155)
Kravene skal gælde i alle led af produktionsprocessen, dvs.
både for leverandører og for kæden af underleverandører. Og virksomhederne
skal
selv foretage mindst én årlig inspektion hos deres leverandører og
underleverandører,
ligesom de skal gøre oplysninger om produktionsfaciliteter og
underleverandører
tilgængelige for mærkningssekretariatet.
Etikmærkesekretariatet skal ligeledes kunne foretage uanmeldte
besøg på tilknyttede virksomheder i ind- og udland for at sikre, at de lever
op
til mærkets kriterier.
Der skal også være en mekanisme, som muliggør, at fagforeninger
og andre aktører kan anmelde virksomheder for brud på kriterierne – og
som gør,
at der følges op med grundige undersøgelser.
Alt sammen for at sikre mærkets troværdighed.
Hvis det opdages, at en virksomhed eller en underleverandører
ikke lever op til kravene, kan der som alternativ til straks at fjerne retten
til brugen af etikmærket udarbejdes en handlingsplan med en kortsigtet
tidsramme,
der kan sikre, at virksomheden igen kommer i overensstemmelse med kravene.
Hvis
virksomheden ikke inden for tidsfristen lever op til handlingsplanen,
fratages
virksomheden retten til at bruge mærket.
Forslaget kan ses i forlængelse af Mærkningsudvalgets redegørelse
fra 1999 som anbefalede, at der indføres nye mærker, der giver information om
etiske og sociale aspekter. Udvalget foreslog en forsøgsordning, hvor sådanne
mærker kunne afprøves. Forbrugerinformationen oprettede i forlængelse heraf i
2002 »Etikbasen« – en internetbaseret database, hvor virksomheder kunne
gøre
information om deres sociale ansvar tilgængelig. Der var således ikke, som
udvalget havde foreslået, tale om en egentlig mærkningsordning, og meget få
virksomheder ønskede at deltage i den frivillige rapportering.
Siden Mærkningsudvalgets redegørelse er der sket en betydelig
udbredelse af mærkninger inden for miljø og økologi, og det er således
forslagsstillernes holdning, at det er på tide at oprette et egentligt
etikmærke hurtigst muligt.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om oprettelse af en etisk mærkningsordning.
(Beslutningsforslag nr. B 17).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en etikmærkeordning Retsinformation · 25. marts 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om en etisk offentlig indkøbs- og investeringspolitik Retsinformation · 24. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om respekt for arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og retfærdig konkurrence Retsinformation · 12. april 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om virksomheders oplysningspligt vedrørende de forhold, varer produceres under Retsinformation · 24. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om etik i pensionskasserne Retsinformation · 12. marts 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige Retsinformation · 20. maj 2015