Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en etisk mærkningsordning

2006/1 BSF 17Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. oktober 2006 af Frank Aaen (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL),

Per Clausen (EL), Rune Lund (EL), og Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

oprettelse af en etisk mærkningsordning

Folketinget pålægger regeringen at oprette en etisk

mærkningsordning, der giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter, som

i

hele produktionskæden er produceret i overensstemmelse med grundlæggende

arbejdstagerrettigheder, baseret på ILO’s konventioner og FN’s

menneskerettighedserklæring.

Rettighederne omfatter bl.a. organisationsfrihed og ret til kollektive

forhandlinger, et ordentligt arbejdsmiljø, en løn til at leve af, forbud mod

overdreven arbejdstid og mod børnearbejde.

Mærkningsordningen administreres efter samme model som miljømærket

Svanen og miljømærket Blomsten, således at der, f.eks. under Familie- og

Forbrugerministeriet, oprettes et etikmærkenævn og et etikmærkesekretariat,

som

varetager behandlinger af ansøgninger om licenser og overvåger, at

kriterierne

overholdes m.v. På samme måde som for Svanen og Blomsten skal der arbejdes på

at skabe samarbejde om et etisk mærke på nordisk, europæisk og globalt

niveau.

Bemærkninger til forslaget

Den voksende internationale handel og outsourcingen af store

dele af produktionen har desværre i mange tilfælde medført et kapløb mod

bunden, hvor producenterne placerer deres produktion, hvor det er billigst at

producere. Hensynet til grundlæggende arbejdstagerrettigheder må alt for ofte

vige for ønsket om lave produktionsomkostninger.

Læs alt

Og som det er fremgået af en række tv-udsendelser og

avisartikler i de seneste år, er mange varer på hylderne i de danske

supermarkeder produceret under utålelige forhold for medarbejderne.

Enhedslisten så gerne, at respekten for de grundlæggende

arbejdstagerrettigheder blev sikret gennem forpligtende internationale

aftaler

og sanktioner over for lande og virksomheder, der forbryder sig mod disse. Vi

så også gerne, at man helt forbød importen af varer produceret f.eks. ved

brug

af børnearbejde eller tvangsarbejde.

Så længe sådanne aftaler og lovgivning herom ikke er

tilvejebragt, må det være et mindstekrav, at forbrugeren får mulighed for at

fravælge varer, der er produceret i strid med grundlæggende

arbejdstagerrettigheder.

I dag har forbrugeren ingen mulighed for at vide, hvordan

varerne på supermarkedets hylder er produceret. Virksomhederne kan holde sig

i

uvidenhed om eller i værste fald direkte skjule, at de ikke respekterer

grundlæggende

arbejdstagerrettigheder, bruger børnearbejde, fyrer fagligt aktive m.v.

Et etisk mærke, der kan anvendes af producenter, der sælger

produkter i Danmark, vil på samme måde som miljømærkerne og økologimærket

gøre

det muligt for forbrugerne at vælge produkter, der er produceret under

ordentlige vilkår, og fravælge de produkter, som er produceret under

umenneskelige forhold. Dette vil samtidig give virksomhederne et øget

incitament til at respektere arbejdstagerrettighederne i modsætning til i

dag,

hvor det alt for ofte er en god forretning at tilsidesætte

arbejdstagerrettighederne.

Der findes flere fortilfælde for mærkningsordninger. Miljømærkerne

Svanen og Blomsten, som administreres af Dansk Standard på baggrund af

kontrakt

med Miljøministeriet, har sikret, at forbrugerne kan vælge mere miljørigtige

produkter, selv om der er diskussion om mærkernes kriterier.

Organisationsmodellen fra disse mærker kan udmærket overføres

til et etisk mærke.

Der kan således oprettes et etikmærkenævn og et

etikmærkesekretariat, f.eks. under Familie- og Forbrugerministeriet.

Etikmærkenævnet

skal bestå af repræsentanter for ministeriet, fagbevægelsen,

forbrugerorganisationer,

menneskerettighedsorganisationer, detailhandel og erhverv m.fl.

Etikmærkesekretariatet skal behandle ansøgningerne fra

selskaber, som ønsker etikmærket på deres produkter, og stå for overvågningen

af, at kriterierne overholdes m.v.

Regeringen opfordres ligeledes til at arbejde for, at et etisk

mærke udbredes til nordisk, europæisk og globalt niveau. Etikmærkenævnet og

-sekretariatet skal i så fald administrere sådanne mærker i Danmark, ligesom

det er tilfældet for miljømærkerne.

Denne indsats skal dog ikke forhindre Danmark i at oprette et

selvstændigt nationalt mærke.

Kriterierne, der skal opfyldes, for at producenterne kan få lov

at bruge mærket, skal, ligesom det er tilfældet for miljømærkerne, løbende

udvikles

og revideres af mærkenævnet, for at der kan opnås en stadig større grad af

beskyttelse af arbejdstagerrettigheder. Kriterierne skal dog som minimum

omfatte, at varen er produceret i respekt for følgende centrale

arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventionerne og FN’s

menneskerettighedserklæring:

1.

Ansættelse sker frivilligt (ILO-konvention nr. 29 og 105)

2.

Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og

111)

3.

Intet børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182)

4.

Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention

nr. 87, 98 og 135)

5.

Udbetaling af en »Living Wage« - dvs. en løn til at leve for (ILO-konvention

nr. 26 og 131 samt FN’s menneskerettighedserklæring, artikel 23.2)

6.

Ingen overdrevne arbejdstider (ILO-konvention nr. 1)

7.

Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155)

Kravene skal gælde i alle led af produktionsprocessen, dvs.

både for leverandører og for kæden af underleverandører. Og virksomhederne

skal

selv foretage mindst én årlig inspektion hos deres leverandører og

underleverandører,

ligesom de skal gøre oplysninger om produktionsfaciliteter og

underleverandører

tilgængelige for mærkningssekretariatet.

Etikmærkesekretariatet skal ligeledes kunne foretage uanmeldte

besøg på tilknyttede virksomheder i ind- og udland for at sikre, at de lever

op

til mærkets kriterier.

Der skal også være en mekanisme, som muliggør, at fagforeninger

og andre aktører kan anmelde virksomheder for brud på kriterierne – og

som gør,

at der følges op med grundige undersøgelser.

Alt sammen for at sikre mærkets troværdighed.

Hvis det opdages, at en virksomhed eller en underleverandører

ikke lever op til kravene, kan der som alternativ til straks at fjerne retten

til brugen af etikmærket udarbejdes en handlingsplan med en kortsigtet

tidsramme,

der kan sikre, at virksomheden igen kommer i overensstemmelse med kravene.

Hvis

virksomheden ikke inden for tidsfristen lever op til handlingsplanen,

fratages

virksomheden retten til at bruge mærket.

Forslaget kan ses i forlængelse af Mærkningsudvalgets redegørelse

fra 1999 som anbefalede, at der indføres nye mærker, der giver information om

etiske og sociale aspekter. Udvalget foreslog en forsøgsordning, hvor sådanne

mærker kunne afprøves. Forbrugerinformationen oprettede i forlængelse heraf i

2002 »Etikbasen« – en internetbaseret database, hvor virksomheder kunne

gøre

information om deres sociale ansvar tilgængelig. Der var således ikke, som

udvalget havde foreslået, tale om en egentlig mærkningsordning, og meget få

virksomheder ønskede at deltage i den frivillige rapportering.

Siden Mærkningsudvalgets redegørelse er der sket en betydelig

udbredelse af mærkninger inden for miljø og økologi, og det er således

forslagsstillernes holdning, at det er på tide at oprette et egentligt

etikmærke hurtigst muligt.

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om oprettelse af en etisk mærkningsordning.

(Beslutningsforslag nr. B 17).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter