Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.)

2001/2 BSF 54Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. januar 2002 af

Line Barfod (EL) og Pernille Rosenkrantz-Theil

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for

børn i daginstitutioner m.v.)

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at

tage de nødvendige initiativer til at sikre sikkerhed og sundhed for

børn i daginstitutioner, herunder skolefritidsordninger, ved

1. at samle bestemmelserne om sikkerhed og sundhed for børn i

ét regelsæt, en »miljølov for børn«, således

at reglerne på området gøres mere overskuelige, og

således at forældre og ansatte m.fl. får reel mulighed for

at kontrollere, om lovgivningen overholdes,

2. at opstille og lovfæste regler vedrørende sikkerhed og

sundhed i alle typer institutioner, f.eks. arealkrav, krav til udearealernes

miljømæssige tilstand, krav til de materialer, børnene

beskæftiger sig med (f.eks. lim, maling og lign.) m.v.,

3. at sikre et uvildigt og effektivt tilsyn med sikkerhed og sundhed i

daginstitutioner ved at udvide embedslægeinstitutionens opgaver i

forbindelse hermed, således at embedslægeinstitutionen får

hjemmel til at udstede påbud og forbud både over for kommunalt

ejede og over for selvejende institutioner,

4. at afsætte 300 mio. kr. på finansloven for 2002,

så der kan ydes statsligt tilskud til forbedringer af det fysiske

miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og

skolefritidsordninger,

5. at iværksætte tiltag, der kan styrke

forældrebestyrelsernes engagement i og indflydelse på

miljøforholdene i institutionerne.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 168 fra

folketingsåret 2000-2001, se Folketingstidende 2000-2001,

forhandlingerne side 7937 og tillæg A side 6851 og 6853. Dette forslag

var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 6,

folketingsåret 1999-2000, jf. Folketingstidende 1999-2000,

forhandlingerne side 966 og tillæg A side 956 og 959, og B 9,

folketingsåret 1997-1998, 2. samling, jf. Folketingstidende 1997-1998,

2. samling, forhandlingerne side 728 og tillæg A side 1178 og 1181.

Beslutningsforslaget blev første gang fremsat som beslutningsforslag

nr. B 4, folketingsåret 1997-1998, 1. samling, jf. Folketingstidende

1997-1998, 1. samling, forhandlingerne side 625 og tillæg A side 638 og

641.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at

alle børn i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og

skolefritidsordninger sikres et sundt og sikkert fysisk miljø. Den

tidligere regerings folkesundhedsprogram Regeringens Folkesundhedsprogram

1999-2008, et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen,

udgivet af Sundhedsministeriet 1999, havde netop som hovedformål 8, at

børns sundhed og trivsel skulle opprioriteres. Forslagsstillerne

håber, at den nuværende regering har samme ambition.

Det er af flere grunde nødvendigt, at der snarest

tages initiativer på dette område. Selv om der, siden forslaget

blev fremsat første gang, er sket det positive, at Socialministeriet

har lavet en vejledning til kommunerne, som samler de regler og anbefalinger,

der allerede findes på området.

Men der er stadig alvorlige sikkerheds- og

sundhedsmæssige problemer på mange institutioner, hvilket

gør behovet for et samlet regulerende regelsæt og et effektivt

tilsyn akut.

Det hænger bl.a. sammen med det store pres, der i

snart mange år har været på børnepasningsordningen.

For at skaffe så mange pladser som muligt har kommunerne år efter

år satset på at merindskrive børn i institutionerne. Mange

steder er grænsen for forsvarlig børnepasning nu nået

eller overskredet.

Beslutningsforslaget skitserer, på hvilke

områder der er brug for regler og normer for det fysiske miljø i

børneinstitutionerne. Men det er ikke nok, at reglerne eksisterer.

Det er vigtigt, at reglerne vedrørende sikkerhed og

sundhed samles i én lov, således at forældre og ansatte

m.fl. kan overskue, hvad de gældende regler faktisk går ud

på, og kontrollere, om reglerne overholdes. Derfor indgår

også dette element i beslutningsforslaget.

Der er også behov for en opstramning af tilsynet med

børneinstitutionerne, som i dag er lemfældigt eller

ikke-eksisterende. Eksempelvis er det kommunalbestyrelsen, der er

tilsynsmyndighed for selvejende børneinstitutioner. Tilsynsmyndigheden

kan her let komme i en interessekonflikt mellem børnenes sikkerhed og

sundhed på den ene side og økonomiske overvejelser på den

anden side. På den baggrund er der brug for et anderledes

virkningsfuldt, uvildigt og udefrakommende tilsyn. Faste regler og et

uvildigt tilsyn kan forhåbentlig forhindre, at der fremover sker

ulykker, som den ulykkelige sag fra Helsingør, hvor en 3-årig

dreng bliver kvalt i et legehus, fordi det havde åbninger/glughuller i

en farlig størrelse.

I beslutningsforslaget henlægges tilsynet til

embedslægeinstitutionen, der i den nuværende lovgivning alene har

en rådgivende og indstillende rolle.

Embedslægen kan i dag alene anmode

kommunalbestyrelse eller amtsråd om, at der udstedes påbud eller

nedlægges forbud. Når det gælder institutioner, der ikke er

kommunalt ejet, har kommunalbestyrelsen kompetencen, og for de kommunalt

ejede institutioner har amtsrådet denne kompetence. Denne

ansvarsfordeling er ikke tilfredsstillende af flere grunde. For det

første kan et nødvendigt påbud eller forbud forsinkes

unødigt, og for det andet har kommunerne ofte indirekte en interesse i

ikke at give de selvejende institutioner udgiftskrævende

pålæg.

En opgradering af det fysiske miljø i vuggestuer,

børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger m.v. kræver

betydelige investeringer. Bygningsreglementet fra 1995 fastslår, at der

skal være 10 m 2 pr. barn under 3 år og 6

m2 pr. barn over 3 år i lokaler, der anvendes til offentlig

pasning, men ifølge Forbundet for pædagoger og klubfolk er det

kun omkring 5 pct. af de eksisterende pædagogiske dagtilbud og

skolefritidsordninger, der har så meget plads. Der er mange eksempler

på, at økonomien forhindrer nødvendige forbedringer af

forhold, der sætter børns helbred på spil. Det

gælder både generelle forhold som indendørsarealet pr.

barn og støjniveauet, og det gælder mere specifikke

problemfelter.

Der er brug for et økonomisk incitament, hvis

kommunerne, som er hårdt presset økonomisk, skal gøre en

særlig indsats for at forbedre det fysiske miljø. Derfor

foreslås det, at der oprettes en statslig pulje på 300 mio. kr.,

der kan gå ind i medfinansiering af forbedringerne, f.eks. gennem et 50

pct. tilskud til konkrete projekter.

Forældrebestyrelserne har en vigtig rolle i arbejdet

med sikkerhed og sundhed i institutionerne. Forældrebestyrelserne,

enkelte forældre og ansatte bør kunne tilkalde embedslægen

og forvente en hurtig reaktion, hvis de mener, der sker overtrædelser

af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen aktivt kan gå

ind i miljøsager, herunder at bestyrelsen på forældrenes

vegne kan inddrage embedslægen i miljøspørgsmål.

Der er brug for initiativer, f.eks. en oplysningskampagne, der opmuntrer

forældrebestyrelserne til at gå aktivt ind i

miljøspørgsmål.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov

for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner

m.v.).

(Beslutningsforslag nr. B 54).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter