Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tilbagebetaling af strafafgift på skattestigninger i 2003

2004/1 BTB 39Betænkning over beslutningsforslagFolketinget13. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 9. december 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

tilbagebetaling af strafafgift på

skattestigninger i 2003

[af Klaus Hækkerup (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2004 og var

til 1. behandling den 30. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra amtsrådsmedlemmer fra Vestsjællands Amt.

Deputationer

Endvidere har amtsrådsmedlemmer fra Vestsjællands Amt mundtligt

over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KD) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

Læs alt

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal hermed pointere, at den

eneste gang, skattestoppet er effektueret, er i 2003 og det med urimelig

brutalitet over for Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune. Alle andre er

sluppet.

Derfor er det rimeligt, at den strafafgift, disse to kommunale

enheder blev pålagt i 2003 på tilsammen 146 mio. kr., nu tilbagebetales, når

regeringen og Dansk Folkeparti ikke agter at gribe ind over for den

primærkommunale overskridelse i 2005 på tilsammen 156 mio. kr. Ellers er der

ikke lighed for loven og forudsigelighed i forvaltningen i Danmark.

Det har længe været klart, at regeringens skattestop stod for

fald. Senest med finanslovsaftalen for 2005. Her sættes afgifterne på

alkoholsodavand og cigaretter op, og afgifterne på øl og vin ned.

Når regeringen har kunnet fastholde skattestoppet, skyldes det

alene, at der er afdraget mindre på statens gæld end efter SR-regeringens

plan

om at have halveret statens gæld målt som andel af BNP i år 2010. Opgjort

efter

underskuddet på statens budget, finansloven, er der tale om følgende

udvikling

i VK-regeringens tid:

Følgende oplysninger fremgår af statens drifts-, anlægs- og

udlånsbudget (DAU) efter plan 2010, jf. finansministerens besvarelse af

finansudvalgets spørgsmål nr. 13 af 29. januar 2004 (§ 7 – bilag 85).

År

DAU efter Plan 2010

DAU på Finanslov

2002

20,1

16,5

2003

21,5

11,1

2004

23,7

10,0

2005

26,3

23,4

Herved er der skabt økonomisk mulighed for at finansiere den

kommunale del af skattestoppet gennem særlige tilskud til kommunerne. Der er

flere

metoder, hvormed dette er gennemført. I det følgende angives tre eksempler.

Det

første

eksempel er

Københavns Kommune:

Første år for VK-regeringens skattestop var 2003.

Primærkommunerne overholdt under et skattestoppet, medens amtskommunerne

under et

overskred det med et provenu på 146 mio. kr. Det udløste en strafafgift for

Frederiksberg Kommune (den amtskommunale del) og for Vestsjællands

Amtskommune

på 146 mio. kr. De to kommunale enheder blev dermed pålagt en særlig straf.

Men når primærkommunerne samlet set kunne overholde skattestoppet,

var det, fordi Københavns Kommune havde sat skatten ned med 0,1 procentpoint.

Hvordan kunne den få råd til det? Ved at Københavns Kommune

havde fået ydelseshenstand i 2003 vedrørende de udskudte skatteafregninger

fra

1989 og 1990. Altså betalt af staten.

For 2004 overholdt amterne skattestoppet, medens

primærkommunerne overskred det med 0,009 procentpoint. En bagatelagtig

overskridelse, der ikke udløste statslige sanktioner.

Men når primærkommunerne samlet set (næsten) kunne overholde

skattestoppet også i 2004, var det, fordi Københavns Kommune havde sat

skatten

ned med 0,1 procentpoint.

Hvordan kunne de få råd til det? Ved at Københavns Kommune fik

nedskrevet de udskudte skatteafregninger fra 1989 og 1990 med 240 mio. kr.

Altså betalt af staten.

For 2005 fik Københavns Kommune de resterende udskudte

skatteafregninger fra 1989 og 1990 afskrevet helt, dog uden at skatten blev

sat

ned, men holdt i ro. Altså betalt af staten.

Dette var imidlertid ikke nok. En række andre primærkommuner

besluttede at hæve skatten, og i alt blev regeringens skattestop i 2005

overskredet med et provenu på 152 mio. kr.

Det valgte regeringen ikke at gøre noget ved. Skattestoppet er

derfor i praksis væk.

Det

andet

eksempel er

betalingen til de øvrige kommuner for at holde skatten i ro:

Det blev praktiseret ved at give flere penge – mange flere penge

– til de såkaldt vanskeligt stillede kommuner.

I årene fra 2001 til 2005 er der stillet følgende midler til

rådighed til vanskeligt stillede kommuner, jf. indenrigs- og

sundhedsministerens

besvarelse af spørgsmål 3.

/

År

mio. kr.

2001

200,0

2002

255,4

2003

463,9

2004

514,5

2005

599,8

I august og september 2004 blev det klart, at et større antal

kommuner havde planer om at hæve skatten for 2005. Indenrigs- og

sundhedsministeriet

vurderede, »at der kunne være behov for at få uddybet disse oplysninger i

forbindelse med en vurdering af de pågældende kommuners økonomiske situation.

På denne baggrund kontaktede ministeriet telefonisk 17 kommuner med henblik

på

at indhente supplerende oplysninger om baggrunden for den planlagte

skattestigning.« Af de 17 kommuner, indenrigs- og sundhedsministeriet havde

kontaktet på eget initiativ, fik de 16 tilskud som vanskeligt stillet

kommune.

Det var så – efter indenrigs- og sundhedsministeriets oplysninger –

»op til den

enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvorvidt tilskud skulle anvendes til

at

reducere eller fjerne en forventet skattestigning, eller om et eventuelt

tilskud skulle anvendes på anden måde«, jf. indenrigs- og sundhedsministerens

besvarelse af spørgsmål 8 den 7. december 2004 på lovforslag L 42 om forslag

til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner.

På denne baggrund forekommer fordelingen på de enkelte kommuner

ikke så overraskende. Nogle kommuner er vanskeligt stillet i 2004, men ikke i

2005. F.eks. Maribo, der fik knap 7,3

mio. kr. i tilskud som vanskeligt stillet kommune i 2004, men intet i 2005.

Og nogle

er ikke vanskeligt stillet i 2004, men pludselig vanskeligt stillet i

2005. F.eks. Morsø, der fik 6 mio.

kr. i tilskud som vanskeligt stillet kommune i 2005, men intet i 2004, jf.

indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 2 den 24. november

2004 på lovforslag L 42 om forslag til lov om ændring af lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Det minder mest

af

alt om statsligt tilskud for at holde skatten i ro. Også når man tager de

telefoniske kontakter, der har været mellem ministeriet og (nogle af) de

pågældende kommuner i betragtning.

Et

tredje

eksenpel på metode

er låneadgangen og dispensationerne fra deponeringspligten ved sale and lease

back-arrangementer. Tager vi Frederiksborg Amt som eksempel, havde amtet en

økonomisk udvikling som følger:

År

Driftsresultat

Kort- og langfristet gæld

Udskrivningsprocent

1997

- 109 mio. kr.

1.339 mio. kr.

11,2

1998

- 54 mio. kr.

1.565 mio. kr.

11,4

1999

+ 36 mio. kr.

1.539 mio. kr.

11,6

2000

+ 61 mio. kr.

1.455 mio. kr.

11,6

2001

- 155 mio. kr.

1.619 mio. kr.

11,6

2002

+ 52 mio. kr.

1.489 mio. kr.

11,6

2003

- 147 mio. kr.

1.630 mio. kr.

11,6

Tallene fremgår af henholdsvis

de årlige økonomiske beretninger fra Frederiksborg Amt og indenrigs- og

sundhedsministerens svar på spørgsmål 1. Forskellen mellem det årlige

driftsresultat

og forskydningerne i den lang- og kortfristede gæld skyldes især ændringer i

kortfristede tilgodehavender og likviditetsforskydninger.

I den nuværende indenrigs- og sundhedsministers 4-årige

amtsborgmesterperiode var det samlede underskud på godt 100 mio. kr., og

gælden

voksede fra 1,56 mia. kr. til 1,61 mia. kr.

Ubalancen i amtets økonomi er fortsat siden. For at undgå den

skattestigning, der burde gennemføres for at bringe amtets økonomi i balance,

når amtets flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk

Folkeparti

ikke vil skære i udgifterne, har Frederiksborg Amt, der er et af landets

rigeste

og har en af de laveste udskrivningsprocenter, fået dispensation til at låne

83

mio. kr. i 2005, jf. indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål 2.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemninger i

Folketingssalen.

Helga Moos (V)

Gudrun Laub (V)

Ester Larsen (V)

Marianne Pedersen (V)

nfmd.

Jens Vibjerg (V)

Uno Larsson (DF)

Poul Nødgaard (DF)

fmd.

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Tove Videbæk (KD)

Arne Toft (S)

Inger Bierbaum (S)

Jørn Pedersen (S)

Karen J. Klint (S)

Ole Stavad (S)

Kristen Touborg (SF)

Margrethe Vestager (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 39

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 7/12-04 fra amtsrådsmedlemmer fra

Vestsjællands Amt

2

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 39

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om udviklingen i indkomstskatten i Frederiksborg Amt

fra 1997 til 2003, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om fordelingen af lånetilsagn for amterne fra 1997

til 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om beløb afsat på finansloven fra 1997 til 2005 til

vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

Lignende dokumenter