Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tilbagebetaling af strafafgift på skattestigninger i 2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 9. december 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
tilbagebetaling af strafafgift på
skattestigninger i 2003
[af Klaus Hækkerup (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2004 og var
til 1. behandling den 30. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra amtsrådsmedlemmer fra Vestsjællands Amt.
Deputationer
Endvidere har amtsrådsmedlemmer fra Vestsjællands Amt mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KD) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
Læs alt
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal hermed pointere, at den
eneste gang, skattestoppet er effektueret, er i 2003 og det med urimelig
brutalitet over for Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune. Alle andre er
sluppet.
Derfor er det rimeligt, at den strafafgift, disse to kommunale
enheder blev pålagt i 2003 på tilsammen 146 mio. kr., nu tilbagebetales, når
regeringen og Dansk Folkeparti ikke agter at gribe ind over for den
primærkommunale overskridelse i 2005 på tilsammen 156 mio. kr. Ellers er der
ikke lighed for loven og forudsigelighed i forvaltningen i Danmark.
Det har længe været klart, at regeringens skattestop stod for
fald. Senest med finanslovsaftalen for 2005. Her sættes afgifterne på
alkoholsodavand og cigaretter op, og afgifterne på øl og vin ned.
Når regeringen har kunnet fastholde skattestoppet, skyldes det
alene, at der er afdraget mindre på statens gæld end efter SR-regeringens
plan
om at have halveret statens gæld målt som andel af BNP i år 2010. Opgjort
efter
underskuddet på statens budget, finansloven, er der tale om følgende
udvikling
i VK-regeringens tid:
Følgende oplysninger fremgår af statens drifts-, anlægs- og
udlånsbudget (DAU) efter plan 2010, jf. finansministerens besvarelse af
finansudvalgets spørgsmål nr. 13 af 29. januar 2004 (§ 7 – bilag 85).
År
DAU efter Plan 2010
DAU på Finanslov
2002
20,1
16,5
2003
21,5
11,1
2004
23,7
10,0
2005
26,3
23,4
Herved er der skabt økonomisk mulighed for at finansiere den
kommunale del af skattestoppet gennem særlige tilskud til kommunerne. Der er
flere
metoder, hvormed dette er gennemført. I det følgende angives tre eksempler.
Det
første
eksempel er
Københavns Kommune:
Første år for VK-regeringens skattestop var 2003.
Primærkommunerne overholdt under et skattestoppet, medens amtskommunerne
under et
overskred det med et provenu på 146 mio. kr. Det udløste en strafafgift for
Frederiksberg Kommune (den amtskommunale del) og for Vestsjællands
Amtskommune
på 146 mio. kr. De to kommunale enheder blev dermed pålagt en særlig straf.
Men når primærkommunerne samlet set kunne overholde skattestoppet,
var det, fordi Københavns Kommune havde sat skatten ned med 0,1 procentpoint.
Hvordan kunne den få råd til det? Ved at Københavns Kommune
havde fået ydelseshenstand i 2003 vedrørende de udskudte skatteafregninger
fra
1989 og 1990. Altså betalt af staten.
For 2004 overholdt amterne skattestoppet, medens
primærkommunerne overskred det med 0,009 procentpoint. En bagatelagtig
overskridelse, der ikke udløste statslige sanktioner.
Men når primærkommunerne samlet set (næsten) kunne overholde
skattestoppet også i 2004, var det, fordi Københavns Kommune havde sat
skatten
ned med 0,1 procentpoint.
Hvordan kunne de få råd til det? Ved at Københavns Kommune fik
nedskrevet de udskudte skatteafregninger fra 1989 og 1990 med 240 mio. kr.
Altså betalt af staten.
For 2005 fik Københavns Kommune de resterende udskudte
skatteafregninger fra 1989 og 1990 afskrevet helt, dog uden at skatten blev
sat
ned, men holdt i ro. Altså betalt af staten.
Dette var imidlertid ikke nok. En række andre primærkommuner
besluttede at hæve skatten, og i alt blev regeringens skattestop i 2005
overskredet med et provenu på 152 mio. kr.
Det valgte regeringen ikke at gøre noget ved. Skattestoppet er
derfor i praksis væk.
Det
andet
eksempel er
betalingen til de øvrige kommuner for at holde skatten i ro:
Det blev praktiseret ved at give flere penge – mange flere penge
– til de såkaldt vanskeligt stillede kommuner.
I årene fra 2001 til 2005 er der stillet følgende midler til
rådighed til vanskeligt stillede kommuner, jf. indenrigs- og
sundhedsministerens
besvarelse af spørgsmål 3.
/
År
mio. kr.
2001
200,0
2002
255,4
2003
463,9
2004
514,5
2005
599,8
I august og september 2004 blev det klart, at et større antal
kommuner havde planer om at hæve skatten for 2005. Indenrigs- og
sundhedsministeriet
vurderede, »at der kunne være behov for at få uddybet disse oplysninger i
forbindelse med en vurdering af de pågældende kommuners økonomiske situation.
På denne baggrund kontaktede ministeriet telefonisk 17 kommuner med henblik
på
at indhente supplerende oplysninger om baggrunden for den planlagte
skattestigning.« Af de 17 kommuner, indenrigs- og sundhedsministeriet havde
kontaktet på eget initiativ, fik de 16 tilskud som vanskeligt stillet
kommune.
Det var så – efter indenrigs- og sundhedsministeriets oplysninger –
»op til den
enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvorvidt tilskud skulle anvendes til
at
reducere eller fjerne en forventet skattestigning, eller om et eventuelt
tilskud skulle anvendes på anden måde«, jf. indenrigs- og sundhedsministerens
besvarelse af spørgsmål 8 den 7. december 2004 på lovforslag L 42 om forslag
til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner.
På denne baggrund forekommer fordelingen på de enkelte kommuner
ikke så overraskende. Nogle kommuner er vanskeligt stillet i 2004, men ikke i
2005. F.eks. Maribo, der fik knap 7,3
mio. kr. i tilskud som vanskeligt stillet kommune i 2004, men intet i 2005.
Og nogle
er ikke vanskeligt stillet i 2004, men pludselig vanskeligt stillet i
2005. F.eks. Morsø, der fik 6 mio.
kr. i tilskud som vanskeligt stillet kommune i 2005, men intet i 2004, jf.
indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 2 den 24. november
2004 på lovforslag L 42 om forslag til lov om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Det minder mest
af
alt om statsligt tilskud for at holde skatten i ro. Også når man tager de
telefoniske kontakter, der har været mellem ministeriet og (nogle af) de
pågældende kommuner i betragtning.
Et
tredje
eksenpel på metode
er låneadgangen og dispensationerne fra deponeringspligten ved sale and lease
back-arrangementer. Tager vi Frederiksborg Amt som eksempel, havde amtet en
økonomisk udvikling som følger:
År
Driftsresultat
Kort- og langfristet gæld
Udskrivningsprocent
1997
- 109 mio. kr.
1.339 mio. kr.
11,2
1998
- 54 mio. kr.
1.565 mio. kr.
11,4
1999
+ 36 mio. kr.
1.539 mio. kr.
11,6
2000
+ 61 mio. kr.
1.455 mio. kr.
11,6
2001
- 155 mio. kr.
1.619 mio. kr.
11,6
2002
+ 52 mio. kr.
1.489 mio. kr.
11,6
2003
- 147 mio. kr.
1.630 mio. kr.
11,6
Tallene fremgår af henholdsvis
de årlige økonomiske beretninger fra Frederiksborg Amt og indenrigs- og
sundhedsministerens svar på spørgsmål 1. Forskellen mellem det årlige
driftsresultat
og forskydningerne i den lang- og kortfristede gæld skyldes især ændringer i
kortfristede tilgodehavender og likviditetsforskydninger.
I den nuværende indenrigs- og sundhedsministers 4-årige
amtsborgmesterperiode var det samlede underskud på godt 100 mio. kr., og
gælden
voksede fra 1,56 mia. kr. til 1,61 mia. kr.
Ubalancen i amtets økonomi er fortsat siden. For at undgå den
skattestigning, der burde gennemføres for at bringe amtets økonomi i balance,
når amtets flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
ikke vil skære i udgifterne, har Frederiksborg Amt, der er et af landets
rigeste
og har en af de laveste udskrivningsprocenter, fået dispensation til at låne
83
mio. kr. i 2005, jf. indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål 2.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemninger i
Folketingssalen.
Helga Moos (V)
Gudrun Laub (V)
Ester Larsen (V)
Marianne Pedersen (V)
nfmd.
Jens Vibjerg (V)
Uno Larsson (DF)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Tove Videbæk (KD)
Arne Toft (S)
Inger Bierbaum (S)
Jørn Pedersen (S)
Karen J. Klint (S)
Ole Stavad (S)
Kristen Touborg (SF)
Margrethe Vestager (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 39
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 7/12-04 fra amtsrådsmedlemmer fra
Vestsjællands Amt
2
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 39
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om udviklingen i indkomstskatten i Frederiksborg Amt
fra 1997 til 2003, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om fordelingen af lånetilsagn for amterne fra 1997
til 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om beløb afsat på finansloven fra 1997 til 2005 til
vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent Retsinformation · 4. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om tilbagebetaling af strafafgift på skattestigninger i 2003 Retsinformation · 27. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Forhøjelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner og til kommuner på øer samt lovfæstelse af tilskuddet til et generelt løft på ældreområdet) Retsinformation · 26. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (Forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Retsinformation · 22. juni 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at fastfryse grundskylden på 2012-niveau Retsinformation · 12. juni 2012