Betænkning over Forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 18. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.
behandling den 6. april 2006. Lovfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 24. marts 2006 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 123. Den 30. marts 2006 sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Ballerup, Høje Taastrup, Køge
og Ny Hillerød Kommuner,
Det Kommunale Kartel,
Ny Lejre Kommune og
Sammenslutningen af Danske
Småøer.
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget
Læs alt
kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Albertslund Kommune,
Det Kommunale Kartel og
Repræsentanter for Ballerup,
Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmål
1-18 og 20. De resterende besvarelser forventes at foreligge inden 2.
behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har været kritiske over
for resultatet af regeringens forhandlinger om udmøntning af de økonomiske og
de
lovgivningsmæssige konsekvenser af kommunalreformens omfattende
opgaveændringer
sammenbygget med et ændret tilskuds- og udligningssystem. Den efterfølgende
høring og udvalgsbehandlingen i Folketingets Kommunaludvalg har på alle måder
bekræftet dette kritiske udgangspunkt.
Udvalgsarbejdet har været forholdsvis langvarigt, da det har
kunnet tage udgangspunkt i den politiske aftale, som regeringen i slutningen
af
februar 2006 indgik med partier repræsenterende et flertal i Folketinget. Men
det har været en behandling, der ikke har formet sig optimalt. Lovforslagene
kom først meget sent, høringsfasen blev meget kortvarig, fristen frem til 1.
behandling var meget kort, mens svartiderne var meget lange. I respekt for
det
store arbejde, som i en sådan proces skal udøves af de involverede
embedsmænd,
har S i hele forløbet valgt at undlade kritik heraf. Det var vigtigere at
samle
kræfterne om de indholdsmæssige udfordringer.
På denne baggrund må det så nu kritiseres, at besvarelserne til
Kommunaludvalget har været ualmindelig lang tid undervejs uden at vinde i
kvalitet derved. Særlig vedrørende hovedforslaget har besvarelserne været
nærmest
ubrugelige i første omgang, mens opfølgende svar ikke har været meget mere
bevendte. S må konstatere, at regeringen kun føler sig forpligtet over for
det
flertal, der har lavet en aftale, og hverken over for Folketinget som sådant
eller over for offentligheden. Dette er kritisabelt og dybt problematisk for
kvaliteten af Folketingets arbejde og dermed for den demokratiske proces.
Hovedformålet med en udligningsreform er at sikre, at der er
mulighed for sammenhæng mellem det serviceniveau, der er i en given kommune,
og
den skattebelastning, der hviler på borgerne i kommunen. Det indebærer, at
der
har været udlignet for store forskelle i udgifter og for store forskelle i
indtægter de enkelte kommuner imellem. Uden en sådan udligning ville der
blive
meget store forskelle på kommunernes muligheder for at yde service til deres
borgere, hvilket helt ville stride imod ønskerne om et samfund præget af høj
grad af lighed i muligheder.
Med dette formål for øje er forslaget om et nyt tilskuds- og
udligningssystem ganske uforståeligt. Kommuner, der nu får tilført midler,
fordi deres serviceniveau er lavt på trods af en højere skatteudskrivning,
bliver tvunget til at sende en større del af et nyt udligningsbidrag videre
–
ikke til udbygning af den kommunale kerneservice inden for børnepasning,
folkeskole eller ældreomsorg, men til nedsættelse af deres borgeres skat.
Dette
er der ingen der har bedt om, men det skal de tvinges til.
Borgerne i de kommuner, der nu skal øge deres bidrag til
udligningen, vil som udgangspunkt have en vis forståelse for, at der deles
med
andre, der har færre muligheder for en ordentlig kommunal service end de
selv.
Men forståelsen forsvinder som dug for solen, når det blotlægges, at deres
penge
skam skal gå til skattelettelser helt andre steder i landet. Dette er også i
inderlig modstrid med hele formålet med det omfattende system, som
udligningssystemet er. Denne modstrid skærpes yderligere, når det bliver
klart,
at resultatet af ændringerne i systemet er, at der samlet bliver mindst 100
mio.
kr. mindre til den kommunale service. Det er uacceptabelt – og ganske
særligt i
en tid, hvor udviklingen i den kommunale økonomi ligger på det laveste niveau
i
de sidste i hvert fald 35 år sammenlignet med udviklingen i den private
økonomi.
De omfattende økonomiske konsekvenser af kommunalreformen er
indbygget i det, der kaldes en tilskuds- og udligningsreform. Forholdet er
dog
snarere omvendt. De økonomiske ændringer som følge af kommunalreformen er
dramatiske og af en lang større størrelsesorden en ændringerne i tilskuds- og
udligningssystemet. Sammenblandingen med udligningen og adskillelsen fra
beslutningerne om de berørte fagområder i kommunalreformen gør det
fuldstændig
uoverskueligt, hvorfor det økonomiske resultat for den enkelte kommune
bliver,
som det gør. Tilsvarende er det fuldstændig uoverskueligt, om der faktisk
tilføres den økonomi, som svarer til de tilførte opgaver.
Det har været et klart valg for regeringen at blande tingene
sammen, så det ville være umuligt at finde klare årsagssammenhænge og dermed
mulighed for at vurdere de enkelte beslutninger og deres konsekvenser. Når
dertil lægges, at nedlæggelsen af amterne er et selvstændigt bidrag til
begrænsning
af udligningen, fremtræder tilskuds- og udligningsreformen udelukkende som en
tvungen oprydning efter kommunalreformen med dens uoverskuelige konsekvenser
for løsningen af den enkelte kommunes kerneopgaver og de mange nye opgaver,
der
tilføres fra den 1. januar 2007.
Adskillige elementer i det samlede lovkompleks giver anledning
til undren. Regeringens forsinkelse af gennemførelsen af en ren
udligningsreform fra 2003 til 2007 har givet anledning til en forvridning af
udligningen til gunst for de rigeste kommuner med mindste udgiftsbehov. De
rige
kommuners ventetidsgevinst har det imidlertid ikke været muligt at afdække
under udvalgsarbejdet grundet helt utilstrækkelige besvarelser. Men tilbage
står, at flere af de rigeste kommuner i hovedstadsområdet har vundet mere på
forsinkelsen siden 2003, end de kommer til at yde mere til udligningen fra
2007. Og ganske tilsvarende er der kommuner med et stort udgiftsbehov, der
har
tabt mere ved forsinkelsen siden 2003, end de kommer til at modtage mere i
udligning
fra 2007.
Når der skal føres penge fra de dele af landet, hvor der er størst
indkomstgrundlag, til de egne af landet, hvor der er et mere beskedent
indkomstgrundlag, er det væsentligt at interessere sig for, hvem der kommer
til
at betale denne regning. Her må alle i det mindste undre sig over, at det
største beløb til betaling af denne regning kommer fra mindre velstillede
kommuner i den københavnske omegn og lidt længere væk fra København. S ikke
alene undrer sig, S finder det heri dokumenteret, at der er tale om en social
profil, der kommer til at trække Danmark socialt skævere, hvor det
grundlæggende
er det modsatte, der er formålet med et udligningssystem.
Lovkomplekset bidrager til en yderligere detailstyring af
kommunerne. Ikke alene niveauet, men også sammensætningen af de kommunale
indtægter fastsættes i den centrale lovgivning – helt ude i anden
decimal.
Dette er endnu et bidrag til den voksende detailstyring fulgt af omfattende
kontroller og sanktioner, der præger den nuværende regerings samarbejde med
kommunerne. Der vil altid være regler for driften af mere end halvdelen af
den
offentlige økonomi – mange regler – men der må være en grænse.
Dette lovkompleks
går langt over grænsen.
Under slagordet forenklinger, som ingen borger nogen sinde vil
opfatte, og som de kommunale parter tager afstand fra, gennemføres der
yderligere tiltag, som begrænser de kommunale frihedsgrader. Det mest
tungtvejende af disse forslag – om tvangsmæssig fastsættelse af
udskrivningsgrundlaget
– har der været indædt modstand imod i høringssvarene, klar afstandtagen
fra
ved 1. behandling fra adskillige partier og her en vis imødekommenhed fra
regeringen. Ikke desto mindre er vi nu forbi udvalgsbehandlingen og fremme
ved
2. behandling af de mange forslag, uden at der er kommet andet end
henholdende
svar fra regeringen. Det er endnu en brik til det billede af en uvillig
medvirken fra regeringens side til en rimelig og kvalitetsbetonet
udvalgsbehandling.
Kernen i et udligningssystem er vurderingen af udgiftsbehovet i
de enkelte kommuner og en tilsvarende opgørelse af den økonomi, som der er
grundlag for på baggrund af borgernes indkomstgrundlag. Vægtningen af
udjævning
af indkomstforskelle er det dominerende element, mens vægten af
udgiftsbehovene
er mere beskeden. Lovforslaget prioriterer udgiftsudligningen højere end
tidligere,
men ikke i en takt, der kan følge med den meget større forøgelse af
opgavetyngden,
der bliver kommunernes efter kommunalreformen. Her er det særlig det tunge
sociale område, specialundervisningen og de nye kommunale sundhedsudgifter,
der
for alvor vejer. Konsekvensen heraf er der desværre ikke taget afgørende
højde
for.
Nedlæggelsen af amterne giver som tidligere nævnt anledning til
en selvstændig begrænsning af udligningen. Hvert enkelt amt udlignede
forskelle
i tyngden af bl.a. de tunge sociale opgaver, specialundervisningen og
sundhedsopgaverne mellem de kommuner, der lå i amtet. Og dertil kom den meget
høje udligningsgrad mellem de enkelte amter.
De samlede ændringer af placeringen af og betalingen for disse
meget omfattende opgaver er søgt indbygget i de samlede ændringer af
tilskuds-
og udligningssystemet, men desværre med en så begrænset vægt, at
udgiftsudligningens
del af det samlede system stadig er meget begrænset. Det var ellers efter
S’s
opfattelse et hovedformål at få øget den kraftigt.
Fordelingen af regningen for ændringerne dokumenterer, at
ændringerne ikke har den rette sociale profil. Det er således karakteristisk,
at kommuner med store sociale og sundhedsmæssige opgaver i høj grad optræder
som bidragydere til de samlede omlægninger. Dette er helt og aldeles
uacceptabelt.
Men heller ikke på dette punkt har det været muligt at komme dybere ned i
baggrunden for, at resultatet er blevet sådan. Således har det ikke været
muligt at få klare svar på, i hvilket omfang udgiftsudligningens andel af den
samlede udligning spiller ind i den enkelte kommunes nettoudligning.
Regeringen
har stædigt holdt fast ved, at der nu med forslaget bliver tale om en
nettoudligning,
hvorefter det er afvist at bryde forudsætningerne for de deraf følgende
nettoresultater op. S respekterer, at der i det politiske spektrum er
forskellige holdninger til det ønskelige i at skabe større social lighed, men
S
tager kraftigt afstand fra, at regeringen prøver at skjule sin holdning bag
uvilje, ugennemsigtighed og overfladiskhed.
De kommuner, der som resultat af ændringerne i tilskuds- og
udligningssystemet ser ud til at få tilført en bedre økonomi, må se en større
del af pengene passere den kommunale kasse for at vandre videre til nogle
skatteborgere, der ikke engang kan få lov til at bede om, at pengene i stedet
bliver brugt til en påtrængende øget offentlig service. Men noget bliver dog
tilbage til brug for stærkt påtrængte serviceforbedringer – for de
fleste et
betydelig mindre beløb end ventet og meget lille i forhold til de opgaver,
der
har måttet presses eller udskydes som følge af de seneste års økonomiske
smalhals i kommunerne.
Hovedproblemet for kommunerne i de kommende år bliver ikke at
fordele nogle smuler mellem sig, men overhovedet at få råderum til at løse de
mange opgaver for borgerne, som alle med rimelighed forventer, og hvor
presset
ikke just mindskes af udtalelser fra de partier i Folketinget, der er
ansvarlige for kvælergrebet på den kommunale økonomi. Nogle vil bukke under
for
dette kvælergreb, og så vil regeringen have vundet et nyt slag i dysten med
det
kommunale selvstyre.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget ønsker en bedre kommunal udligning, men kan trods dette
ikke
støtte regeringens, Dansk Folkepartis og Det Radikale Venstres udspil.
Først og fremmest
ønsker SF ikke at være en del af det del og hersk-spil, regeringen
har spillet over for kommuner og amter de sidste 3-4 år: Først sagde man, at
der
ikke var behov for en kommunalreform, og så lavede man alligevel en. I den
forbindelse fik man først spillet amterne af banen ved at love kommunerne en
masse opgaver. Dernæst fik man spillet de små kommuner af banen ved at tvinge
dem til umulige samarbejdsaftaler, så de de facto blev tvunget til
sammenlægninger. Og nu har man så fået Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre med i en halvdårlig udligningsreform – en reform, der burde
havde
været på plads samtidig med kommunalreformen. Men hvad der er endnu værre,
er,
at reformen heller ikke tager ordentligt fat på ulighederne på det kommunale
landkort!
I regeringens udspil til
udligningsreform har man stirret sig blind på udligningen af selskabsskatten,
således at man nu er kommet til primært at ramme de kommuner, der har ført en
aktiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, og samtidig er de sociale kriterier
og udligningsprocenterne langt fra vægtet nok.
Efter SF’s opfattelse skal
hovedfokus i en udligningsreform være de service-, indkomst- og
vækstforskelle,
som er i landet, således at kommuner med mange sociale udgifter og lav vækst
får et langt kraftigere løft.
Den udligning, der nu er
lægges op til, bringer os kun et lille stykke af vejen og rammer både skævt
og
indeholder mange tidsler. F.eks. er det
fuldstændigt uacceptabelt, at man nu straffer kommuner med mange
boligsociale udgifter.
Udligningsreformen
indeholder også en hidtil uset detailstyring på skatteområdet, men her
skal SF blot henvise til betænkningsbidraget til L 195.
Enhedslistens medlem af
udvalget kan ikke støtte lovforslaget.
Den længe ventede
udligningsreform, som dette lovforslag er en del af, indeholder både gode og
dårlige elementer.
De gode elementer er en
mere ligelig fordeling af bloktilskuddet, som udgør ca. 8 pct. af
nettoudgifterne i den kommunale sektor. Hvor bloktilskuddet fra staten før
blev
fordelt efter beskatningsgrundlag, så kommuner i Whiskybæltet nord for
København
fik flere penge pr. indbygger end udkantskommuner, vil fordelingen fremover
ske
ud fra indbyggertallet. Denne fordeling svarer bedre til udgiftsbehovet.
Endnu
bedre ville det være, om EL’s forslag B 12 om
100 pct.
refusion af kommunernes udgifter til overførselsindkomster (kontanthjælp,
førtidspension, sygedagpenge m.m.) også blev indført.
Der er formentlig med
ændringerne i de objektive socioøkonomiske kriterier og de vægte, hvormed de
indgår i beregningen af tilskud og tilsvar for de enkelte kommuner, også sket
en mere retfærdig fordeling mellem kommunerne. Men systemet er desværre ikke
blevet mere gennemskueligt, og systemets legitimitet beror således i høj grad
på tilliden til en lille håndfuld ansatte i ministeriet og deres
edb-programmer.
Det er et særskilt problem, og man må håbe på, at ministeriet snart får
tid til at begrunde valget af kriterier og dokumentere, i hvilket omfang
kriterierne opfanger de faktiske udgifter. Det er en skam, at det store
arbejde
i finansieringsudvalget, herunder udarbejdelse af betænkning 1437, i så ringe
grad er blevet udnyttet til at begrunde de enkelte lovforslag.
I debatten om
udligningsforliget har borgernes rådighedsbeløb stået centralt. EL er enig
i, at det ikke er på de private udgifter, man skal måle en udligning
mellem kommunerne, men partiet finder, at de spørgsmål, der er blevet rejst
om
høje boligudgifter, især blandt offentligt ansatte, i hovedstadsregionen i
forhold til det øvrige Danmark, bør løses snarest muligt.
Centralt i debatten har
også været, at udligningsreformen er koblet sammen med en begrænsning af
kommunernes mulighed for skatteudskrivning. Det er klart, at når nogle
kommuner
både skal bidrage til andre kommuner og forringe deres kommunale service,
skabes en aversion mod hele udligningssystemet. Det finder EL er synd, for
det
ødelægger den solidariske idé, som er udligningssystemets fornemste formål.
De dårligste elementer i
udligningsreformforslagene finder EL dels som følge af kommunalreformen og
dels
i nye incitamenter for kommunerne. I det følgende skal for kortheds skyld
blot
fremhæves tre områder: sundhed, boligstøtte og sociale institutioner.
Kommunalreformen har
indført en usolidarisk finansiering af sundhedsudgifter mellem kommunerne.
Før
kommunalreformen opkrævede amterne skat, og udligningen mellem amterne var på
85 pct. Med kommunalreformen fratages amterne udskrivningen af skat,
således at man bryder med den kommunaløkonomiske grundsætning om, at der
skal være sammenhæng mellem ansvar og kompetence. Sundhedssektoren vil efter
2006 forvaltningsmæssigt ligge under regionerne, som altså vil have
kompetencen,
men ansvaret for finansieringen vil i stort omfang ligge hos den enkelte
kommune og i kontaktrådet mellem kommunerne i regionen.
Da der er meget stor forskel
på borgernes sundhedstilstand og behov for sundhedsydelser, vil kommunerne
blive belastet meget forskelligt efter indførelsen af kommunalreformen pr. 1.
januar 2007.
De konkrete merudgifter
til sundhedsområdet for de enkelte kommuner fremgår af svaret på spørgsmål 8
under L 207, forslag til lov om ændring af personskatteloven og
andre
skattelove. (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den
kommunale finansieringsreform m.v.). Tallene viser, at det især er de
sædvanlige udkantskommuner med en stor andel af indbyggerne på
overførselsindkomster,
en »gammel« befolkningssammensætning og få indbyggere med længerevarende
uddannelse, der har uforholdsmæssigt høje udgifter dels i forhold til
beskatningsgrundlaget, dels pr. indbygger. Modsat vil skatteborgere i f.eks.
Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Hørsholm og Rudersdal slippe langt
billigere,
fordi sundhedstilstanden i disse kommuner er bedre. Variationen går fra
1,1 pct. til 2,7 pct. af beskatningsgrundlaget.
Konsekvensen af
kommunalreformen, uligheden i sundhed og denne udligningsreform er altså en
usolidarisk finansiering af sundhedssektoren, som uvægerligt vil føre til
ringere sundhedsydelser dér, hvor behovet er størst.
Kommunalreformen betød, at
de sociale og de sundhedsmæssige institutioner, som før var placeret i
amterne
med solidarisk finansiering, for over 80 pct.s vedkommende er kommet
under
den kommune, hvori de fysisk er placeret. Kommunerne skal herefter
købe pladser hos hinanden. Der er visse statslige tilskud til de
ekstraordinært
dyre behandlinger, men resultatet er samlet set, at borgernes behandling på
specielle sociale institutioner langt overvejende bliver et anliggende for
hjemkommunen.
Det giver kommunerne et incitament til at spare på behandlingen og til at
afvise tilflyttere med sociale og sundhedsmæssige behandlingsbehov.
Udligningsreformen bryder
med den solidariske finansiering af boligstøtte i hovedstadsregionen.
Formålet
skulle angiveligt være at give kommunerne incitament til at nedbringe
boligstøtten, men EL finder, at boligstøtten er et retskrav, som beboere
i
udlejningsejendomme, almene boliger og andelsboliger har og skal have. Det er
således helt uacceptabelt at give kommunerne et incitament til at undlade at
oplyse borgerne om deres ret og på anden måde vanskeliggøre tildeling af
boligstøtte.
Set i et fremtidsperspektiv vil kommunerne have incitament til at afvise
byggeri af alt andet end ejerboliger. Det vil give et ensformigt boligmarked
forbeholdt velhavende indbyggere, helt i modsætning til EL’s ønske om
mangfoldighed og med fare for, at det bliver meget vanskeligt at
tiltrække
(lavtlønnede) kommunalt ansatte til hjemmehjælp, pasning af børn,
undervisning
af skoleelever m.m.
De konkrete økonomiske tab
og gevinster for kommunerne i hovedstadsområdet fremgår af svar
på spørgsmål 59 – alm. del i Kommunaludvalget. Her fremgår det, at
kommuner med mange udlejningsboliger mister store tilskud, mens kommuner nord
for København, som har undladt at bygge almene boliger, vinder på ændringen.
F.eks. mister Københavns Kommune 230 mio. kr., mens Gentofte vinder 58 mio.
kr.
Efter en samlet vurdering
kan Enhedslisten ikke støtte udligningsreformen.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Erling Bonnesen (V)
Troels Christensen (V)
Flemming
Damgaard Larsen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Jens Vibjerg (V)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Pia Gjellerup (S)
Ole Stavad (S)
Arne Toft (S)
Magnus Heunicke (S)
Margrethe Vestager (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 194
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3
Oversigt over spørgsmål, der er stillet i udvalget på
alm. del
4
Svar på spørgsmål vedrørende udligningsaftalen, der er
stillet i udvalget på alm. del, fra indenrigs- og sundhedsministeren
5
Kopi FIU alm. del – spm. 3-21 om udligningsaftalen, til
indenrigs- og sundhedsministeren
6
Meddelelse om svarfrist for spørgsmål til ministeren
7
Henvendelse af 5/4-06 fra Det Kommunale Kartel
8
Kopi FIU alm. del – svar på spm. 3, 4, 12 og 13 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
9
Svar på spørgsmål, der er stillet i udvalget på alm. del,
der vedrører udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
10
Kopi FIU alm. del – svar på spm. 14 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
11
Henvendelse af 24/4-06 fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge
og Ny Hillerød Kommuner
12
Henvendelse af 10/4-06 fra Ny Lejre Kommune
13
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
14
Kopi FIU alm. del – svar på spm. 5, 6, 7 og 11 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
15
Svar på spørgsmål, der er stillet i udvalget på alm. del,
der vedrører udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
16
Kopi FIU alm. del – svar på spm. 20 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
17
Materiale modtaget fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge og
Ny Hillerød Kommuner ved foretræde 4/5-06
18
Kopi FIU alm. del – svar på spm. 8 og 9 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
19
Henvendelse af 2/5-06 fra Sammenslutningen af Danske
Småøer
20
1. udkast til betænkning
21
Henvendelse af 10/5-06 fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge
og Ny Hillerød Kommuner
22
Materiale modtaget fra Albertslund Kommune ved foretræde
11/5-06
23
Kopi FIU alm. del – svar på spm. 16 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
24
Kopi ØKU alm. del – svar på spm. 12 om udligningsaftalen,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
25
Henvendelse af 16/3-06 fra Vallensbæk Kommune
26
Underskriftindsamling fra borgere i bl.a. Allerød,
Ballerup, Farum, Ishøj og Hillerød Kommuner imod udligningsreformen
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 194
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om oversigt over tab, gevinster og differencen
herimellem for kommuner i forbindelse med forslaget i regeringens
velfærdsudspil om, at der skal ske bortfald af refusion af udgifter til unge
under 30 år på kontanthjælp, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-06 fra Det
Kommunale Kartel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm. om, hvorfor der ikke i større grad er lagt vægt på
udgiftsudligningen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-06 fra
Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/4-06 fra Ny Lejre
Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om oversigt over den maksimalt tilladte
skattestigning for hver kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvilke muligheder en kommune har for at dæmpe
udgifterne til boligstøtte på en måde, der ikke vil flytte udgiften til en
anden kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
8
Spm. om opgørelse over, hvor meget en kommune vinder ved
en borgers overgang fra kontanthjælp til arbejde, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om eksempler på grundlag af hidtil gældende regler
på livssituationer, hvor kommunen har en påvirkningsmulighed, og hvor
udviklingen
vil være et tab for kommunen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til, at fire kommuner skal betale 34
pct. af hovedstadens øgede udligning på trods af, at de fire kommuner kun
står for 10 pct. af hovedstadsområdets beskatningsgrundlag, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til, at fire kommuner skal betale 1,17
pct. af beskatningsniveauet i øget udligning, når de fire rigeste
hovedstadskommuner
kun skal betale 0,44 pct. i øget udligning, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til materiale modtaget af Ballerup,
Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner ved foretræde 4/5-06, til
indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om opfølgning på besvarelse af spørgsmål om
ejendomsværdierne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om opfølgning på besvarelse af spørgsmål om den
foreslåede reguleringsmekanisme, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
15
Spm. om beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om kommunerne i hovedstadsområdet vil være omfattet
af loftet for overudligning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
17
Spm., om en kommune i hovedstadsområdet vil skulle betale
mere i udligning, hvis dens egen indkomst er uforandret fra 2009 til 2010,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om der ved beregningen af udligningsloftet skal
foretages en opgørelse i faste eller i løbende priser, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-06 fra
Sammenslutningen ad Danske Småøer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-06 fra
Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil sikre kompensation til de
kommuner, hvor visse indbyggere ikke er skattepligtige, men alligevel er
berettiget til at få kommunale serviceydelser, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan garantere, at udligningsreformen
for Ballerup Kommune ikke får konsekvenser på undervisningsområdet, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for Ballerup
Kommune på institutionsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for Ballerup
Kommune på ældreområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
25
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for Ballerup
Kommune på kultur- og fritidsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
26
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for
hovedstadsområdet på boligområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat og ophævelse af lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent Retsinformation · 14. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntningen af aftalen om en kommunal finansieringsreform) Retsinformation · 22. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til kommunerne) Retsinformation · 14. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Ophævelse af låneadgang til amtskommunale ejendomsskatter) Retsinformation · 13. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet Retsinformation · 22. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft Retsinformation · 14. juni 2006