Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved
3. behandling den 16. december 2004
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet m.v.
(Indsættelse
af alder og handicap som kriterier i loven)
1)
§ 1
I lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 30. juni 2004,
foretages
følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1)
Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2000/43/EF om
gennemførelse
af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse
(EF-Tidende 2000 nr. L 180, s. 22) samt Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.
november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv (EF-Tidende 2000 nr. L 303, s. 16).«
2.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »seksuel
Læs alt
orientering«: », alder, handicap«.
3.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »seksuel
orientering«: », alder, handicap«.
4.
I
§ 1, stk. 3,
indsættes efter
»oprindelse«: »eller med en bestemt alder eller med handicap«.
5.
I
§ 1, stk. 3,
indsættes efter
»nødvendige«: », jf. dog § 2 a«.
6.
I
§ 1, stk. 4,
indsættes efter
»seksuelle orientering«: », alder, handicap«.
7.
I
§ 1, stk. 5,
indsættes efter »seksuel
orientering«: », alder, handicap«.
8.
I
§ 1, stk. 6,
indsættes efter
»kollektiv overenskomst«: », jf. dog stk. 7«.
9.
I
§ 1
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»
Stk. 7
. Loven finder ikke anvendelse,
hvis et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap følger af
en kollektiv overenskomst eller aftale, der som minimum svarer til
bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2000/78/EF om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv.
10.
Efter
§ 1 indsættes:
»§ 1 a.
Forsvarsministeren kan efter høring af de berørte organisationer undtage
væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på
grund
af alder og handicap i denne lov.«
11.
Efter
§ 2 indsættes:
»§ 2 a.
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i
betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang
til
beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i
beskæftigelse,
eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder
dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige
foranstaltninger,
anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.«
12.
§ 5
affattes således:
»§ 5.
Det må ikke
ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges
eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro,
politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk
oprindelse
eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må heller ikke angives, at
der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.«
13.
I
§ 5 a
indsættes som
stk. 3
og
4:
»
Stk. 3
.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for
opretholdelsen af gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til
kollektive aftaler og overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er
objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af
dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er
hensigtsmæssige
og nødvendige.
Stk. 4.
Uanset
§ 2, stk.1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle
eller
kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når
lønmodtageren fylder 65 år.«
14.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter
»hudfarve«: », alder eller et bestemt handicap«.
15.
Efter
§ 6 indsættes:
»§ 6 a.
Uanset
§§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser
for
adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse
af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger.
Anvendelsen af alderskriteriet må ikke medføre forskelsbehandling på grund af
køn.«
16.
§ 9, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Loven er ikke til hinder for,
at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden
lov
eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som
har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en
bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel
orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en
bestemt
alder eller med handicap.«
17.
I
§ 9
indsættes som
stk. 3
og
4:
»
Stk. 3
. Loven er ikke til hinder for,
at der iværksættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder
for
ældre lønmodtagere og personer med handicap.
Stk. 4.
Med henblik
på at beskytte børn og yngre lønmodtagere er forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af alder i lovens §§ 2-5 ikke til hinder for fastsættelse af
aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV 2000/78/EF
af 27. november
2000
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
2)
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
3) ,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
4)
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
5) ,
og ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til artikel 6 i traktaten om Den
Europæiske Union bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati og
respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt
retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til
fælles, og den respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de
garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af
medlemsstaternes
fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for
fællesskabsretten.
(2)
Princippet om ligebehandling af mænd og
kvinder er fastslået i flere EF-retsakter, særlig i Rådets direktiv 76/
207/EØF
af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og
kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,
forfremmelse samt arbejdsvilkår.
6)
(3)
Når Fællesskabet gennemfører princippet om
ligebehandling, bør det i henhold til EF-traktatens artikel 3, stk. 2,
tilstræbe at fjerne uligheder og at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder,
da kvinder ofte er ofre for dobbelt diskrimination.
(4)
Alle menneskers ret til lighed for loven og
beskyttelse mod forskelsbehandling er en universel rettighed, der anerkendes
i
verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's konventioner om afskaffelse
af alle former for diskrimination imod kvinder, om borgerlige og politiske
rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og den
europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har undertegnet. ILO-konvention
nr. 111 forbyder forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
(5)
Det er vigtigt at respektere sådanne
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Dette direktiv anfægter ikke
foreningsfriheden, herunder retten til sammen med andre at oprette og slutte
sig til fagforeninger for at forsvare egne interesser.
(6)
Fællesskabspagten om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder anerkender
betydningen af at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder
nødvendigheden af at træffe passende foranstaltninger til at sikre social og
økonomisk integrering af ældre og personer med handicap.
(7)
EF-traktaten omhandler også bestræbelser på
at fremme en samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Med
henblik herpå blev der i EF-traktaten indføjet et nyt kapitel om
beskæftigelse
som et middel til at udvikle en samordnet europæisk strategi for
beskæftigelsen
med det formål at fremme en veluddannet, velkvalificeret og smidig
arbejdsstyrke.
(8)
I retningslinjerne for beskæftigelsen 2000,
som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10. og 11. december
1999, understreges behovet for at skabe forudsætninger for et arbejdsmarked,
der fremmer den sociale integrering gennem formulering af et sammenhængende
sæt
foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af grupper som f.eks.
handicappede. Det fremhæves desuden, at der bør lægges særlig vægt på støtte
til ældre arbejdstagere for at øge deres deltagelse i arbejdsstyrken.
(9)
Beskæftigelse og erhverv er afgørende
områder, når det gælder om at sikre lige muligheder for alle og bidrage
effektivt til, at alle borgere kan deltage i fuldt omfang i det økonomiske,
kulturelle og sociale liv, og til den personlige udvikling.
(10)
Rådet vedtog den 29. juni 2000 direktiv
2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
race
eller etnisk oprindelse
7) , som i sig selv yder
beskyttelse mod sådanne former for forskelsbehandling på beskæftigelses- og
arbejdsmarkedsområdet.
(11)
Forskelsbehandling på grund af religion eller
tro, handicap, alder eller seksuel orientering kan hindre opfyldelsen af
målene
i EF-traktaten, særlig opnåelsen af et højt beskæftigelsesniveau og et højt
socialt beskyttelsesniveau, højnelse af levestandarden og livskvaliteten,
økonomisk og social samhørighed og solidaritet samt fri bevægelighed for
personer.
(12)
Med henblik herpå bør enhver form for direkte
eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering inden for de områder, der er dækket af dette
direktiv, forbydes overalt i Fællesskabet. Dette forbud mod
forskelsbehandling
bør også gælde for tredjelandsstatsborgere, men det omfatter ikke ulige
behandling på grund af nationalitet, og det berører ikke bestemmelserne om
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold og deres adgang til beskæftigelse
og
erhverv.
(13)
Dette direktiv finder ikke anvendelse på
ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er
sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens
artikel 141, eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er
adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.
(14)
Dette direktiv berører ikke nationale
bestemmelser vedrørende fastsættelse af pensionsalder.
(15)
Det er de nationale retslige myndigheder eller
andre kompetente organer, der i overensstemmelse med bestemmelserne i
national
ret eller praksis skal vurdere de faktiske forhold, som giver anledning til
at
formode, at der forekommer direkte eller indirekte forskelsbehandling. Disse
bestemmelser kan bl.a. give mulighed for på grundlag af statistisk materiale
eller på enhver anden måde at konstatere, om der foreligger indirekte
forskelsbehandling.
(16)
Iværksættelse af foranstaltninger, der tager
hensyn til behovene hos personer med handicap på arbejdspladsen, spiller en
vigtig rolle i bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af handicap.
(17)
Med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt
omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap kræver
dette direktiv hverken ansættelse, forfremmelse, fortsat ansættelse eller
uddannelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at
udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling
eller
at følge en given uddannelse.
(18)
Navnlig må dette direktiv ikke medføre, at de
væbnede styrker og politiet, fængselsvæsnet og redningstjenesterne skal være
forpligtet til ansættelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke
opfylder de nødvendige krav for at kunne udføre samtlige opgaver, der kan
blive
pålagt vedkommende under hensyn til det legitime mål at sikre disse
tjenesters
operationelle karakter.
(19)
For at medlemsstaterne fortsat kan opretholde
deres væbnede styrkers kapacitet, kan de desuden vælge, at de væbnede styrker
eller dele heraf skal være undtaget fra dette direktivs bestemmelser om
handicap og alder. De medlemsstater, der benytter sig heraf, skal definere
undtagelsens anvendelsesområde.
(20)
Der bør vedtages passende, dvs. effektive og
praktiske foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdspladsen til en
handicappet, f.eks. ved at indrette lokaler eller tilpasse udstyr,
arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion.
(21)
Når det vurderes, om disse tilpasninger
medfører en uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de
finansielle og andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til
organisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler samt
muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte.
(22)
Dette direktiv berører ikke national ret
vedrørende civilstand og ydelser, der er afhængige heraf.
(23)
Under meget begrænsede omstændigheder kan ulige
behandling retfærdiggøres, når en relevant egenskab, der vedrører religion
eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, udgør et regulært og
afgørende erhvervsmæssigt krav, når målet er legitimt, og kravet står i et
rimeligt forhold hertil. Sådanne omstændigheder bør medtages i de
oplysninger,
som medlemsstaterne skal meddele Kommissionen.
(24)
Unionen har i sin erklæring nr. 11 om kirkers
og konfessionsløse organisationers status, der er knyttet som bilag til
slutakten til Amsterdam-traktaten, udtrykkeligt anført, at den respekterer og
ikke anfægter den status i henhold til national lovgivning, som kirker og
religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne, samt at den
ligeledes respekterer filosofiske og konfessionsløse organisationers status,
og
at medlemsstaterne på baggrund heraf kan opretholde eller fastsætte
specifikke
bestemmelser om regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, der
kan
stilles til at udøve en erhvervsmæssig aktivitet.
(25)
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
alder er en afgørende forudsætning for, at de mål, der er fastsat i
retningslinjerne for beskæftigelse, kan nås, og der kan tilskyndes til
diversitet
i beskæftigelsen. Ulige behandling på grund af alder kan dog være berettiget
under visse omstændigheder og kræver derfor særlige bestemmelser, der kan
variere alt efter situationen i medlemsstaterne. Det er afgørende at skelne
mellem ulige behandling, der er berettiget, især under hensyn til legitime
beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og
forskelsbehandling, der skal forbydes.
(26)
Forbud mod forskelsbehandling bør ikke være til
hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der har til
formål at forebygge eller opveje ulemper for en gruppe af personer af en
bestemt religion eller tro, med et bestemt handicap, eller af en bestemt
alder
eller seksuel orientering, og sådanne foranstaltninger kan gøre det muligt at
oprette organisationer af personer af en bestemt religion eller tro, med et
bestemt handicap, eller af en bestemt alder eller seksuel orientering, når
deres hovedmål er at fremme disse personers særlige behov.
(27)
Rådet har i sin henstilling 86/379/EØF af 24.
juli 1986 om beskæftigelsen af handicappede i Fællesskabet
8)
fastlagt en
referenceramme, hvori er opregnet eksempler på positive særforanstaltninger
til
fremme af handicappedes beskæftigelse og uddannelse, og har i sin resolution
af
17. juni 1999 om lige beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap
9)
påpeget
betydningen af at tage særligt hensyn navnlig ved ansættelse, fortsat
beskæftigelse og uddannelse og livslang uddannelse for handicappede.
(28)
Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver
således medlemsstaterne mulighed for at indføre eller opretholde gunstigere
bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes som
begrundelse for en forringelse af eksisterende vilkår på dette felt i de
enkelte medlemsstater.
(29)
Personer, som udsættes for forskelsbehandling
på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,
bør
sikres den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv
retsbeskyttelse, bør også foreninger eller juridiske personer have beføjelse
til efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af
eller til støtte for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som
part
i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende
repræsentation
og forsvar i retten.
(30)
Effektiv gennemførelse af princippet om
ligebehandling forudsætter passende retsbeskyttelse mod repressalier.
(31)
Reglerne om bevisbyrde bør tilpasses, når der
umiddelbart synes at foreligge en sag om forskelsbehandling, og bevisbyrden
bør, for at princippet om ligebehandling kan anvendes effektivt, gå over til
sagsøgte, når der fremlægges beviser for en sådan forskelsbehandling.
Sagsøgte
skal imidlertid ikke fremlægge bevis for, at sagsøgeren tilhører en bestemt
religion, har en bestemt tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
(32)
Medlemsstaterne behøver ikke at anvende
reglerne om bevisbyrde i sager, hvor domstolen eller en anden kompetent
instans
skal undersøge de faktiske omstændigheder. Der skal anvendes procedurer,
hvorefter det er domstolen eller den kompetente instans, der skal undersøge
omstændighederne, og ikke sagsøgeren, der skal fremlægge beviser herfor.
(33)
Medlemsstaterne bør fremme dialogen mellem
arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis med de
ikke-statslige organisationer om de forskellige former for forskelsbehandling
på arbejdspladsen, og om hvordan de bekæmpes.
(34)
Behovet for at fremme freden og forsoningen
mellem de vigtigste samfund i Nordirland nødvendiggør særlige bestemmelser i
dette direktiv.
(35)
Medlemsstaterne bør fastsætte effektive
sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en
afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der
strider
mod forpligtelserne i dette direktiv.
(36)
Medlemsstaterne kan overlade det til
arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre
dette direktiv for så vidt angår bestemmelser, som henhører under kollektive
overenskomster, forudsat at medlemsstaterne træffer de fornødne
foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at
sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv.
(37)
I overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i EF-traktaten, kan målet for den
påtænkte handling, nemlig at sikre ensartede vilkår i Fællesskabet med hensyn
til beskyttelse af retten til ligestilling i relation til beskæftigelse og
erhverv,
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund
af den påtænkte handlings omfang og virkninger bedre gennemføres på
fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte
artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er, med henblik på at
gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en
generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder
eller
seksuel orientering.
Artikel 2
Begrebet forskelsbehandling
1. I dette direktiv betyder princippet om
ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller
indirekte
forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.
2. I henhold til stk. 1
a)
foreligger der
direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel
1
anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation
bliver, er blevet eller ville blive behandlet
b)
foreligger der
indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse,
betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller
tro,
et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller
personer med en bestemt seksuel orientering, særlig ufordelagtigt i forhold
til
andre personer, medmindre
i)
den pågældende
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt
mål,
og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller
ii)
medmindre
arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af dette
direktiv, i medfør af den nationale lovgivning er nødt til at træffe passende
foranstaltninger for så vidt angår personer med et bestemt handicap i henhold
til principperne i artikel 5 med henblik på at afhjælpe ufordelagtige
virkninger af denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis.
3. Chikane betragtes som forskelsbehandling som
defineret i stk. 1, hvis en uønsket optræden i relation til en af de i
artikel 1 anførte grunde finder sted med det formål eller den virkning at
krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtlig, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt klima. I den forbindelse kan begrebet chikane
defineres i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning og
praksis.
4. Enhver instruktion om at forskelsbehandle en person
af en af de i artikel 1 anførte grunde, betragtes som forskelsbehandling som
defineret i stk. 1.
5. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger fastsat
ved national lovgivning, som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn
til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres
rettigheder
og friheder.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser
finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor,
herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:
a)
vilkårene for adgang
til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og
erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og
ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet,
herunder i henseende til forfremmelse
b)
adgang til alle typer
af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig
videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring
c)
ansættelses- og
arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn
d)
medlemskab af og deltagelse
i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis
medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne
organisationer giver medlemmerne.
2. Dette direktiv omfatter ikke forskelsbehandling på
grundlag af nationalitet, og berører ikke bestemmelser og betingelser
vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold
i
medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de
pågældende tredjelandsstatsborgeres eller statsløse personers retsstilling.
3. Dette direktiv omfatter ikke udbetalinger af enhver
art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger
for
social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.
4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at i det omfang dette
direktiv vedrører forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, finder
det ikke anvendelse på tjeneste i de væbnede styrker.
Artikel 4
Erhvervsmæssige krav
1. Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan
medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling, som er baseret på en egenskab,
der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde, ikke
udgør forskelsbehandling, hvis den pågældende egenskab på grund af karakteren
af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne
aktiviteter
udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at
målet
er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.
2. I forbindelse med kirker og andre offentlige eller
private organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro, kan
medlemsstaterne, for så vidt angår disse organisationers erhvervsmæssige
aktiviteter, i deres nationale lovgivning, som gælder på datoen for
vedtagelsen
af dette direktiv, opretholde eller i en kommende lovgivning, som er baseret
på
national praksis, som gælder på datoen for vedtagelsen af dette direktiv,
fastsætte bestemmelser om, at ulige behandling på grund af en persons
religion
eller tro ikke udgør forskelsbehandling, når denne religion eller tro, under
hensyn til disse aktiviteters karakter eller den sammenhæng, de indgår i,
udgør
et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af
organisationens etik. Denne ulige behandling udøves under overholdelse af
medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser og principper samt de
generelle principper i fællesskabsretten og kan ikke berettige til
forskelsbehandling med anden begrundelse.
Under forudsætning af at dette direktiv i øvrigt
overholdes, er det således ikke til hinder for, at kirker og andre offentlige
eller private organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro, og
som handler i overensstemmelse med den nationale forfatning og lovgivning,
kan
kræve af personer, der arbejder for dem, at de har en redelig indstilling til
og er loyale over for organisationens etik.
Artikel 5
Tilpasninger til
handicappede i rimeligt omfang
Med henblik på at sikre, at princippet om
ligebehandling af handicappede overholdes, foretages der tilpasninger i
rimeligt omfang. Det betyder, at arbejdsgiveren skal træffe de
foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov,
for at give en handicappet adgang til beskæftigelse, til at udøve den eller
have fremgang i den eller for at give vedkommende adgang til uddannelse,
medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Hvis
denne byrde i tilstrækkeligt omfang lettes gennem foranstaltninger, der er
normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den
ikke
for at være uforholdsmæssig stor.
Artikel 6
Berettigelse af ulige
behandling på grund af alder
1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne
bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør
forskelsbehandling,
hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for
rammerne af den nationale ret bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-
og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det
pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige
behandling:
a)
tilvejebringelse af
særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse,
beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og
aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med
henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem
b)
fastsættelse af
minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for
adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med
beskæftigelse
c)
fastsættelse af en
maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige
krav
til den pågældende stilling eller nødvendigheden af at have tilbagelagt en
rimelig periode i beskæftigelse før pensionering.
2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne
bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede
sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser
for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af
alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger
ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke
medfører forskelsbehandling på grund af køn.
Artikel 7
Positiv særbehandling og
særforanstaltninger
1. For at sikre fuld ligestilling i arbejdslivet er
princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater
opretholder eller vedtager særforanstaltninger, der har til formål at
forebygge
eller opveje ulemper knyttet til en eller flere af de i artikel 1 anførte
grunde.
2. For så vidt angår handicappede, er princippet om
ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller
vedtager bestemmelser vedrørende sundhedsbeskyttelse og sikkerhed på
arbejdspladsen, eller for foranstaltninger, der tager sigte på at oprette
eller
opretholde bestemmelser eller faciliteter med henblik på at beskytte eller
fremme deres erhvervsmæssige integration.
Artikel 8
Mindstekrav
1. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde
bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om
ligebehandling end bestemmelserne i dette direktiv.
2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under
ingen omstændigheder til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i
medlemsstaterne over for forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af
direktivet.
KAPITEL II
RETSMIDLER OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 9
Klageadgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig
krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den
pågældende, kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser,
herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med
henblik
på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, selv efter at
det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er
ophørt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger,
organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres
nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs
bestemmelser overholdes, er berettigede til — enten på vegne af eller
til
støtte for klageren med dennes godkendelse — at indtræde som part i
klagen til
retslige og/eller administrative instanser med henblik på håndhævelsen af
forpligtelserne i henhold til dette direktiv.
3. Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om
tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.
Artikel 10
Bevisbyrde
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres
nationale retsorden alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det,
når en
person, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling
tilsidesættes
i forhold til den pågældende, for en domstol eller en anden kompetent
myndighed
fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der
er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler den indklagede
at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for
klageren.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i straffesager.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ligeledes anvendelse på
sager som nævnt i artikel 9, stk. 2.
5. Medlemsstaterne behøver ikke at anvende stk. 1
på sager, hvor det er en domstol eller en anden kompetent instans, der skal
undersøge sagens faktiske omstændigheder.
Artikel 11
Beskyttelse modrepressalier
Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de
nødvendige foranstaltninger til at beskytte arbejdstagere mod afskedigelse
eller anden ufordelagtig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på
en
klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning med det
formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.
Artikel 12
Formidling af information
Medlemsstaterne påser, at de bestemmelser, der vedtages
i medfør af dette direktiv, og de relevante bestemmelser, der allerede finder
anvendelse, på hele deres område bringes til de berørte personers kendskab
ved
hjælp af alle egnede midler, f.eks. på arbejdspladserne.
Artikel 13
Dialog mellem
arbejdsmarkedets parter
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med
nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger til at
tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme
ligebehandling, herunder gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne,
kollektive overenskomster, regler for god opførsel, forskning eller
udveksling
af erfaringer og god praksis.
2. Når det er i overensstemmelse med nationale
traditioner og national praksis, tilskynder medlemsstaterne arbejdsmarkedets
parter til på passende niveau og under hensyntagen til deres autonomi, at
indgå
aftaler indeholdende regler om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel
3
anførte områder, som falder ind under kollektive overenskomstforhandlinger.
Sådanne aftaler skal overholde mindstekravene i dette direktiv og de
relevante
nationale gennemførelsesforanstaltninger.
Artikel 14
Dialog med ikke-statslige
organisationer
Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med
relevante ikkestatslige organisationer, som i overensstemmelse med nationale
traditioner og national praksis har en legitim interesse i at bidrage til
bekæmpelse af forskelsbehandling af en af de i artikel 1 anførte grunde med
henblik på at fremme princippet om ligebehandling.
KAPITEL III
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Artikel 15
Nordirland
1. For at imødegå et af de vigtigste religiøse samfunds
underrepræsentation i Nordirlands politistyrke, foreligger der ved ulige
behandling i forbindelse med ansættelser i denne styrke, herunder dens
støttepersonale, ikke forskelsbehandling, for så vidt den nationale
lovgivning
udtrykkeligt tillader denne forskelsbehandling.
2. Med henblik på at opretholde lige
beskæftigelsesmuligheder for lærere i Nordirland og samtidig bidrage til at
overvinde den historiske splittelse mellem de vigtigste religiøse samfund,
der
er repræsenteret i Nordirland, finder dette direktivs bestemmelser om
religion
og tro ikke anvendelse på skolerne i Nordirland, for så vidt den nationale
lovgivning udtrykkeligt tillader dette.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
Overholdelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at
a)
alle love og
administrative bestemmelser, der strider imod princippet om ligebehandling,
ophæves
b)
alle bestemmelser,
der strider imod princippet om ligebehandling, og som indgår i kontrakter
eller
kollektive overenskomster, virksomheders interne reglementer og vedtægter for
selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer,
erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres.
Artikel 17
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal
anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til
gennemførelse af dette direktiv, og tager alle nødvendige skridt til at sikre
deres iværksættelse. Sanktionerne, der kan indebære, at der ydes ofret
skadeserstatning, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen
og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 2. december
2003 Kommissionen meddelelse herom og underretter den endvidere hurtigst
muligt
om senere ændringer.
Artikel 18
Gennemførelse
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og
administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 2.
december 2003 eller kan efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter
overlade det til dem at gennemføre direktivet, for så vidt angår
bestemmelser,
der henhører under kollektive overenskomster. I så tilfælde sikrer
medlemsstaterne, at arbejdsmarkedets parter senest den 2. december 2003 har
indført de nødvendige foranstaltninger ad aftalemæssig vej, idet
medlemsstaterne er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger
for til enhver tid at kunne garantere de resultater, der foreskrives i
direktivet. De underretter straks Kommissionen herom.
For at tage hensyn til særlige forhold kan
medlemsstaterne om nødvendigt få en yderligere frist på tre år fra den 2.
december 2003, dvs. i alt seks år, til at iværksætte dette direktivs
bestemmelser om forskelsbehandling på grund af alder og handicap. I så fald
underretter
de straks Kommissionen. Medlemsstater, der vælger at benytte denne yderligere
periode, aflægger hvert år rapport til Kommissionen om, hvilke
foranstaltninger
de træffer for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder og handicap,
og
hvilke fremskridt der er gjort med at gennemføre direktivet. Kommissionen
aflægger hvert år rapport til Rådet.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes
af medlemsstaterne.
Artikel 19
Beretning
1. Medlemsstaterne meddeler senest den 2. december 2005
og hvert femte år herefter Kommissionen alle oplysninger, denne har brug for
til at udarbejde en beretning til EuropaParlamentet og Rådet om anvendelsen
af
dette direktiv.
2. I Kommissionens beretning skal der i relevant omfang
tages hensyn til arbejdsmarkedets parters og vedkommende ikke-statslige
organisationers synspunkter. I overensstemmelse med princippet om lige
muligheder for mænd og kvinder skal beretningen bl.a. indeholde en evaluering
af virkningen for kvinder og mænd af de foranstaltninger, der er truffet. På
baggrund af de modtagne oplysninger skal beretningen om nødvendigt indeholde
forslag med henblik på revision og ajourføring af direktivet.
Artikel 20
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 21
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2000.
På Rådets vegne
É. GUIGOU
Formand
____________________
2)
EFT C 177 E af 27.6.2000, s. 42.
3)
Udtalelse af 12.10.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
4)
EFT C 204 af 18.7.2000, s. 82.
5)
EFT C 226 af 8.8.2000, s. 1.
6)
EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40.
7)
EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
8)
EFT L 225 af 12.8.1986, s. 43.
9)
EFT C 186 af 2.7.1999, s. 3.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser og
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EF-Tidende 2000 nr. L
303, s. 16).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven)1) Retsinformation · 11. november 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (ophævelse af 18 års grænsen i § 2b) Retsinformation · 11. november 2004
- Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Retsinformation · 18. april 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Retsinformation · 8. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Retsinformation · 22. oktober 2003
- Kendelse af 2. marts 2016 i FV2014.0133 Arbejdsretten m.fl. · 2. marts 2016