Forslag til folketingsbeslutning om at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i hele Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2004 af
Jørn Jespersen (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i hele Danmark
Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde en
handlingsplan for bedre levevilkår for viben og andre fuglearter i det åbne
land.
Bemærkninger til forslaget
Viben har traditionelt været det åbne lands karakterfugl.
Tidligere kendte ethvert barn i landet viben, og den var en af de tidligste
forårsbebudere, når den dukkede op i februar-marts. Og det er ikke mange
årtier
siden, at vibeæg kunne købes i enhver fiskehandel om foråret. Den tid er
forbi.
Siden udviklingen af det industrialiserede og intensive landbrug
efter anden verdenskrig er viben gået voldsomt tilbage i antal. Det er i dag
en
trist kendsgerning, at der er store områder af landet, hvor viben ikke
længere
yngler. Færre og færre i de yngre generationer kan derfor genkende viben med
den lange fjertop eller har haft fornøjelsen af at opleve den halsbrækkende
sangflugt, som er vibens karakteristiske markering af territoriet.
Størst er koncentrationen af viber i Vadehavsområdet, på
Tipperne i Ringkøbing Fjord og i Vejlerne i den nordlige del af Limfjorden.
Viben yngler i åbne landskaber med lav vegetation, såsom strandenge, overdrev
og enge. Viben yngler også fåtalligt på marker, men her er ynglesuccesen nu
så
lav, at hvert par i gennemsnit får mindre end én unge på vingerne om året.
Det
Læs alt
betyder, at bestanden ikke kan opretholde sig selv og kun overlever i kraft
af
indvandring fra bedre yngleområder.
Den danske bestand af viber er gået voldsomt tilbage siden
midten af 1900-tallet. Fra 1975 til 1995 forsvandt således mere end to ud af
tre vibepar i Danmark. Den samme udvikling er set i mange andre europæiske
lande, men ikke så markant som i Danmark. Hovedårsagerne er dræning,
pesticider
og en mere intensiv udnyttelse af græsarealer og marker kombineret med mindre
arealer med vedvarende græs.
Viben deler af disse årsager skæbne med en række andre arter i
landbrugslandet såsom hvid stork, sanglærke, agerhøne, kirkeugle, stor
kobbersneppe, engsnarre, brushane og engryle. Omvendt er de arter, som har
haft
fremgang i Danmark de senere år, tilknyttet andre naturtyper såsom skov,
hegn,
krat, sump og lavvandede områder.
Formålet med forslaget er at sikre viben fremgang og en mere
ligelig geografisk fordeling i landet og en udbredelse uden for eksisterende
reservater og fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som raste- og
ynglefugl.
Viben er ikke på listen over truede arter i Danmark (rødlisten),
og den er heller ikke på listen over arter, der nyder særlig beskyttelse som
følge af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv (Natura 2000 direktiverne). Det
åbne lands karakterfugl er derimod på listen over arter i stærk tilbagegang
(gullisten), og dens generelle udbredelse i hverdagsnaturen uden for de
prioriterede områder begrænses yderligere af den intensive landbrugsdrift.
Der
er behov for flere heller til viben, ikke mindst i de dele af landet, hvor
den
har ynglet tidligere, men ikke gør det i dag – eller kun i begrænset
omfang. En
sådan indsats vil også hjælpe det øvrige trængte plante- og dyreliv i
landbrugslandet.
Landbrugets naturplaner på bedriftsniveau og miljøgodkendelse af
landbrug kan være afgørende for, at hverdagsnaturen sikres uden for de
prioriterede områder og dermed bidrage til naturoplevelser for alle. Der er
behov for flere fugtige arealer med vedvarende græs og for naturpleje af
arealer for at forhindre dem i at gro til.
En handlingsplan bør indeholde følgende elementer:
1.
Naturgenopretningsprojekter
Udvalgte forslag til naturgenopretningsprojekter, der vil komme
viben samt mange andre vade- og svømmefugle til gavn:
1.
Søborg Sø (Etablering
af sø, sump og ferske enge, Frederiksborg Amt)
2.
Kedelsø-Langsø (Etablering
af ferske våde enge og sump, Frederiksborg Amt)
3.
Rørmose/Holmene
(Hævning af vandstand på eng- og sumpområde, Vestsjællands Amt)
4.
Broksø Enge
(Etablering af lavvandede søer og våde enge, Vestsjællands Amt)
5.
Avnede Strand langs
Ryde Å (Naturretablering på nuværende brakarealer, Storstrøms Amt)
6.
Godsø (Retablering af
mose og engområde, Storstrøms Amt)
7.
Vallensgårds Mose (
25 ha,
der i dag er drænede, Bornholms Amt)
8.
Orestrand nordøst for
Gyldensteen (Etablering af våde enge og sump på
95 ha, Fyns Amt)
9.
Gråsten Nor, Ærø
(Etablering af sø og våde enge i del af noret, Fyns Amt)
10.
Tøndermarsken og
Magisterkog (Tidligere marskenge og sump, Sønderjyllands Amt)
11.
Juvre, Rømø (Tidligere
enge og marsk, Sønderjyllands Amt)
12.
Ribe Østerå (Tidligere
ferskenge og sump, Ribe Amt)
13.
Filsø (Tidligere del af
større sø med sump og enge, Ribe Amt)
14.
Rævlingmose/Vorslunde
Mose (
500 ha
Tidligere
mose, Vejle Amt)
15.
As Håb (
175 ha. Tidligere strandeng og eng,
Vejle Amt)
16.
Vestersø, Lemvig (
300 ha. Afvandet fjordnær sø og eng,
Ringkøbing Amt)
17.
Fjordshale, Nissum
Fjord (
150 ha. Afvandet
fjordnær strandeng, Ringkøbing Amt)
18.
Kolindsund (Tidligere
fjord og sø med enge, Århus Amt)
19.
Overgaards inddæmning
(2 yderste koge af tidligere fjord og strandeng, Århus Amt)
20.
Kysing Fjord (Tidligere
lavvandet fjord med sump og enge, Århus Amt)
21.
Tastum Sø, Skive (
780 ha. Tidligere sø med ferske enge,
Viborg Amt)
22.
Hundborg Mose, Thy (
350 ha. Retablering af mose og eng,
Viborg Amt)
23.
Gårdbo Sø, Ålbæk
(Tidligere sø og enge, Nordjyllands Amt)
24.
Enge langs nordsiden af
Mariager Fjord mellem Havnø og Helberskov (Nordjyllands Amt)
2. Ændring af kriterierne for udpegning af
vådområder under vandmiljøplanerne
Det foreslås, at kriterierne ændres, så hensynet til genskabelse
af naturlig flora og fauna sidestilles med kravet om
fjernelse/tilbageholdelse
af kvælstof og fosfor.
3. Slip vandet
løs
Den hårdhændede vedligeholdelse af de danske vandløb er den
største negative faktor for vandkvaliteten i selve vandløbene. Samtidig
forhindrer vedligeholdelsen en naturlig udvikling i de vandløbsnære arealer,
herunder den naturlige tilbageholdelse og omdannelse af fosfor og kvælstof.
De
vandløbsnære arealer er i deres uregulerede og udyrkede form vibens vigtigste
naturlige føde- og yngleområder. I dag indgår disse arealer oftest i driften
alene på grund af harmonikrav og landbrugsstøtte.
Det foreslås, at miljøministeren udarbejder ændringer af vandløbsloven,
således at miljø- og naturhensyn vægtes højere end vandafledning. Samtidig
foreslås, at der indføres brugerbetaling for oprensning.
4. Udtagning af lavbundsarealer fra
harmonikravet/Forbud mod udspredning af gylle på lavbundsarealer
Lavbundsarealer er de mest oplagte områder for genetablering af
fugtige enge og andre vådområder. Men harmonikravet har de senere år medført
en
himmelflugt i priserne også på lavbundsarealer, hvilket har været en
væsentlig
bremse på mulighederne for offentlige såvel som private tiltag for
genetablering
af fugtige enge og andre vådområder på sådanne arealer. Samtidig er den øgede
gødskning af lavbundsarealerne med til at gøre dem til mindre gode
yngleområder
for viberne.
5. Økonomi
Der udarbejdes budgetoverslag for handlingsplanens enkelte
elementer, der foretages beregninger af de samfundsøkonomiske og
velfærdsøkonomiske konsekvenser af de enkelte elementer i handlingsplanen, og
der udarbejdes en finansieringsplan.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jepsersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i
hele
Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 101).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning af Åmosen Retsinformation · 12. november 2004
- 1992 BSF 75 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER Retsinformation · 27. april 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre lov om randzoner Retsinformation · 9. december 2023
- 1997 BSF 3 FOLKETINGSBESLUTNING OM GODKENDELSE AF AFTALE OM BESKYTTELSE AF AFRIKANSK-EURASISKE MIGRERENDE VANDFUGLE Retsinformation · 3. juni 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udenrigskommission Retsinformation · 22. januar 2015
- 1992 BTB 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER NR B 75 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1993