Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i hele Danmark

2004/1 BSF 101Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af

Jørn Jespersen (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i hele Danmark

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde en

handlingsplan for bedre levevilkår for viben og andre fuglearter i det åbne

land.

Bemærkninger til forslaget

Viben har traditionelt været det åbne lands karakterfugl.

Tidligere kendte ethvert barn i landet viben, og den var en af de tidligste

forårsbebudere, når den dukkede op i februar-marts. Og det er ikke mange

årtier

siden, at vibeæg kunne købes i enhver fiskehandel om foråret. Den tid er

forbi.

Siden udviklingen af det industrialiserede og intensive landbrug

efter anden verdenskrig er viben gået voldsomt tilbage i antal. Det er i dag

en

trist kendsgerning, at der er store områder af landet, hvor viben ikke

længere

yngler. Færre og færre i de yngre generationer kan derfor genkende viben med

den lange fjertop eller har haft fornøjelsen af at opleve den halsbrækkende

sangflugt, som er vibens karakteristiske markering af territoriet.

Størst er koncentrationen af viber i Vadehavsområdet, på

Tipperne i Ringkøbing Fjord og i Vejlerne i den nordlige del af Limfjorden.

Viben yngler i åbne landskaber med lav vegetation, såsom strandenge, overdrev

og enge. Viben yngler også fåtalligt på marker, men her er ynglesuccesen nu

så

lav, at hvert par i gennemsnit får mindre end én unge på vingerne om året.

Det

Læs alt

betyder, at bestanden ikke kan opretholde sig selv og kun overlever i kraft

af

indvandring fra bedre yngleområder.

Den danske bestand af viber er gået voldsomt tilbage siden

midten af 1900-tallet. Fra 1975 til 1995 forsvandt således mere end to ud af

tre vibepar i Danmark. Den samme udvikling er set i mange andre europæiske

lande, men ikke så markant som i Danmark. Hovedårsagerne er dræning,

pesticider

og en mere intensiv udnyttelse af græsarealer og marker kombineret med mindre

arealer med vedvarende græs.

Viben deler af disse årsager skæbne med en række andre arter i

landbrugslandet såsom hvid stork, sanglærke, agerhøne, kirkeugle, stor

kobbersneppe, engsnarre, brushane og engryle. Omvendt er de arter, som har

haft

fremgang i Danmark de senere år, tilknyttet andre naturtyper såsom skov,

hegn,

krat, sump og lavvandede områder.

Formålet med forslaget er at sikre viben fremgang og en mere

ligelig geografisk fordeling i landet og en udbredelse uden for eksisterende

reservater og fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som raste- og

ynglefugl.

Viben er ikke på listen over truede arter i Danmark (rødlisten),

og den er heller ikke på listen over arter, der nyder særlig beskyttelse som

følge af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til EU’s

fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv (Natura 2000 direktiverne). Det

åbne lands karakterfugl er derimod på listen over arter i stærk tilbagegang

(gullisten), og dens generelle udbredelse i hverdagsnaturen uden for de

prioriterede områder begrænses yderligere af den intensive landbrugsdrift.

Der

er behov for flere heller til viben, ikke mindst i de dele af landet, hvor

den

har ynglet tidligere, men ikke gør det i dag – eller kun i begrænset

omfang. En

sådan indsats vil også hjælpe det øvrige trængte plante- og dyreliv i

landbrugslandet.

Landbrugets naturplaner på bedriftsniveau og miljøgodkendelse af

landbrug kan være afgørende for, at hverdagsnaturen sikres uden for de

prioriterede områder og dermed bidrage til naturoplevelser for alle. Der er

behov for flere fugtige arealer med vedvarende græs og for naturpleje af

arealer for at forhindre dem i at gro til.

En handlingsplan bør indeholde følgende elementer:

1.

Naturgenopretningsprojekter

Udvalgte forslag til naturgenopretningsprojekter, der vil komme

viben samt mange andre vade- og svømmefugle til gavn:

1.

Søborg Sø (Etablering

af sø, sump og ferske enge, Frederiksborg Amt)

2.

Kedelsø-Langsø (Etablering

af ferske våde enge og sump, Frederiksborg Amt)

3.

Rørmose/Holmene

(Hævning af vandstand på eng- og sumpområde, Vestsjællands Amt)

4.

Broksø Enge

(Etablering af lavvandede søer og våde enge, Vestsjællands Amt)

5.

Avnede Strand langs

Ryde Å (Naturretablering på nuværende brakarealer, Storstrøms Amt)

6.

Godsø (Retablering af

mose og engområde, Storstrøms Amt)

7.

Vallensgårds Mose (

25 ha,

der i dag er drænede, Bornholms Amt)

8.

Orestrand nordøst for

Gyldensteen (Etablering af våde enge og sump på

95 ha, Fyns Amt)

9.

Gråsten Nor, Ærø

(Etablering af sø og våde enge i del af noret, Fyns Amt)

10.

Tøndermarsken og

Magisterkog (Tidligere marskenge og sump, Sønderjyllands Amt)

11.

Juvre, Rømø (Tidligere

enge og marsk, Sønderjyllands Amt)

12.

Ribe Østerå (Tidligere

ferskenge og sump, Ribe Amt)

13.

Filsø (Tidligere del af

større sø med sump og enge, Ribe Amt)

14.

Rævlingmose/Vorslunde

Mose (

500 ha

Tidligere

mose, Vejle Amt)

15.

As Håb (

175 ha. Tidligere strandeng og eng,

Vejle Amt)

16.

Vestersø, Lemvig (

300 ha. Afvandet fjordnær sø og eng,

Ringkøbing Amt)

17.

Fjordshale, Nissum

Fjord (

150 ha. Afvandet

fjordnær strandeng, Ringkøbing Amt)

18.

Kolindsund (Tidligere

fjord og sø med enge, Århus Amt)

19.

Overgaards inddæmning

(2 yderste koge af tidligere fjord og strandeng, Århus Amt)

20.

Kysing Fjord (Tidligere

lavvandet fjord med sump og enge, Århus Amt)

21.

Tastum Sø, Skive (

780 ha. Tidligere sø med ferske enge,

Viborg Amt)

22.

Hundborg Mose, Thy (

350 ha. Retablering af mose og eng,

Viborg Amt)

23.

Gårdbo Sø, Ålbæk

(Tidligere sø og enge, Nordjyllands Amt)

24.

Enge langs nordsiden af

Mariager Fjord mellem Havnø og Helberskov (Nordjyllands Amt)

2. Ændring af kriterierne for udpegning af

vådområder under vandmiljøplanerne

Det foreslås, at kriterierne ændres, så hensynet til genskabelse

af naturlig flora og fauna sidestilles med kravet om

fjernelse/tilbageholdelse

af kvælstof og fosfor.

3. Slip vandet

løs

Den hårdhændede vedligeholdelse af de danske vandløb er den

største negative faktor for vandkvaliteten i selve vandløbene. Samtidig

forhindrer vedligeholdelsen en naturlig udvikling i de vandløbsnære arealer,

herunder den naturlige tilbageholdelse og omdannelse af fosfor og kvælstof.

De

vandløbsnære arealer er i deres uregulerede og udyrkede form vibens vigtigste

naturlige føde- og yngleområder. I dag indgår disse arealer oftest i driften

alene på grund af harmonikrav og landbrugsstøtte.

Det foreslås, at miljøministeren udarbejder ændringer af vandløbsloven,

således at miljø- og naturhensyn vægtes højere end vandafledning. Samtidig

foreslås, at der indføres brugerbetaling for oprensning.

4. Udtagning af lavbundsarealer fra

harmonikravet/Forbud mod udspredning af gylle på lavbundsarealer

Lavbundsarealer er de mest oplagte områder for genetablering af

fugtige enge og andre vådområder. Men harmonikravet har de senere år medført

en

himmelflugt i priserne også på lavbundsarealer, hvilket har været en

væsentlig

bremse på mulighederne for offentlige såvel som private tiltag for

genetablering

af fugtige enge og andre vådområder på sådanne arealer. Samtidig er den øgede

gødskning af lavbundsarealerne med til at gøre dem til mindre gode

yngleområder

for viberne.

5. Økonomi

Der udarbejdes budgetoverslag for handlingsplanens enkelte

elementer, der foretages beregninger af de samfundsøkonomiske og

velfærdsøkonomiske konsekvenser af de enkelte elementer i handlingsplanen, og

der udarbejdes en finansieringsplan.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jepsersen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i

hele

Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter