1997 BSF 3 FOLKETINGSBESLUTNING OM GODKENDELSE AF AFTALE OM BESKYTTELSE AF AFRIKANSK-EURASISKE MIGRERENDE VANDFUGLE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender Aftale om
Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle underskrevet af
Danmark i Haag den 16. juni 1995.
Bilag
Den aftale, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag
til det fremsatte forslag.
Oprindelig fremsat forslag
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender Aftale om
Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle, underskrevet af
Danmark i Haag den 16. juni 1995.
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 67 fremsat af
miljø- og energiministeren den 14. november 1997.
Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle er
udarbejdet inden for rammerne af konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse
af migrerende arter af vilde dyr (CMS), kaldet Bonn-konventionen, der er en
global aftale, som har til formål at beskytte bestande af vandrende
(migrerende), vilde dyr, der regelmæssigt krydser nationale grænser. De
væsentligste forpligtelser omfatter krav til at indføre strenge
beskyttelsesforanstaltninger og indgå regionale aftaler blandt
forekomstlandene for de migrerende dyrearter, som er optaget på konventionens
to lister.
Konventionen blev vedtaget i 1979 men trådte først i kraft i 1983. Den har
nu ca. 50 parter, der omfatter de fleste europæiske lande og Det Europæiske
Fællesskab, en række afrikanske, arabiske, asiatiske og sydamerikanske lande
samt Australien.
Danmark ratificerede konventionen ved kgl. resolution af 5. juli 1982, jf.
bekendtgørelse nr. 84 af 15. september 1986 (og nr. 88 af 13. september 1990)
i Lovtidende C. Konventionen, som skønnedes at kunne opfyldes på grundlag af
Læs alt
den eksisterende lovgivning, blev ratificeret efter en regeringsbeslutning.
Den indeholder finansielle forpligtelser, bl. a. med henblik på at dække de
sekretariatsmæssige opgaver. Det danske bidrag, pt. ca. 160.000 kr. årligt,
afholdes med hjemmel i Finanslovens § 23.51.01.10.51.
Inden for rammerne af Bonn-konventionen har Danmark den 31. juli 1991
indgået en regional aftale med Tyskland og Holland om beskyttelse af sæler i
Vadehavet. Endvidere er der indgået aftale om beskyttelse af flagermus i
Europa den 4. december 1991 og om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og
Nordsøen den 19. august 1992. Aftalerne bygger på konventionens artikel IV,
stykke 3 og 4. Efter denne bestemmelse skal parter, som er forekomstlande for
arter, hvis status er ugunstig eller i øvrigt af en sådan karakter, at den
vil blive væsentligt forbedret gennem internationalt samarbejde, bestræbe sig
på at indgå aftaler, når de kan være til gavn for disse arter af vilde dyr.
2. Forhandlingsforløbet
Et af formålene med Bonn-konventionen er, at parterne skal bestræbe sig på
at indgå aftaler om de migrerende arter, hvis status er ugunstig, og for
hvilke der er behov for internationale aftaler vedrørende beskyttelse og
forvaltning, samt om de arter, hvis status er af en sådan karakter, at den
vil blive væsentligt forbedret gennem det internationale samarbejde, som kan
opnås ved en international aftale. Disse forhold er udgangspunkt for
udarbejdelsen af den afrikansk-eurasiske vandfugleaftale.
Efter det første møde mellem Bonn-konventionens parter i 1988 blev det
besluttet at udarbejde en aftale om vestpalæarktiske andefugle. Den
nederlandske regering udarbejdede et udkast til en vestpalæarktisk
vandfugleaftale og sendte udkastet, inkl. en handlingsplan for ænder, svaner
og gæs samt en overordnet forvaltningsplan for alle vandfugle, til
Europa-Kommissionen, som tilbød at støtte aftalen. Der kunne imidlertid ikke
gøres særlige fremskridt i Europa-Kommissionens regi. Derfor tog
Konventionssekretariatet i samarbejde med den nederlandske regering i
begyndelsen af 1993 initiativ til en revision af udkastet og de tilknyttede
dokumenter. Det afrikanske element fik større vægt og titlen blev ændret til
Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle (AEWA).
Det første konsultationsmøde mellem forekomststaterne under AEWA blev
holdt i Nairobi i 1994. Her nåede parterne stort set til enighed om alle
væsentlige spørgsmål. Det afsluttende forhandlingsmøde blev holdt i juni 1995
i Haag. På dette møde var 64 forekomststater og Den Europæiske Union
repræsenteret. Endvidere deltog mange statslige og ikke-statslige
organisationer som observatører. Mødedeltagerne vedtog enstemmigt aftalen og
accepterede tilbudet fra Kongeriget Nederlandenes regering om at virke som
depositar i de første tre år fra den dato, hvor aftalen åbnedes for
undertegnelse, samt tilbudet om i samme tidsrum at stille et midlertidigt
sekretariat til rådighed og være vært for det første partsmøde efter aftalens
ikrafttræden.
I overensstemmelse hermed etablerede den nederlandske regering 1. januar
1996 det midlertidige sekretariat. Den 15. august 1996 blev vandfugleaftalen
åbnet for undertegnelse. Aftalen træder i kraft tre måneder efter, at mindst
14 forekomstlande eller regionale økonomiske samarbejdsorganisationer
bestående af mindst 7 lande fra Afrika og 7 fra Eurasien har tilsluttet sig
aftalen. Dette forventes at ske i løbet af 1998.
Det er herefter hensigten at indkalde til aftalens første ordinære
partsmøde i 1999 i forbindelse med partskonference under selve
Bonn-Konventionen.
3. Aftalens indhold
Formålet med aftalen er at skabe en ramme for fælles beskyttelsespolitik
af migrerende vandfuglearter, især dem der er udryddelsestruede eller har en
ugunstig bevaringsstatus. Aftalen dækker et område på ca. 60 mill. km2, som
omfatter hele Afrika og Europa, dele af Asien og nogle arktiske områder
(Bilag 1). Aftalen dækker således både Danmark, Færøerne og Grønland. I alt
ca. 170 arter af migrerende vandfugle er omfattet af aftalen (Bilag 2).
Parterne skal navnlig gennemføre følgende beskyttelsesforanstaltninger:
a. Lade truede, migrerende vandfuglearter i aftaleområdet få samme strenge
beskyttelse som i Bonn-konventionens artikel III, stk. 4 og 5, der pålægger
parterne at bestræbe sig på at genoprette bestandene ved biotoppleje mv. samt
forbud mod fangst, herunder jagt.
b. Sikre at fangst, herunder jagt på migrerende vandfugle, sker på basis
af den bedst tilgængelige viden og på et bæredygtigt grundlag.
c. Udpege, beskytte, pleje og genoprette levesteder for migrerende
vandfugle.
d. Koordinere med andre lande om at skabe et netværk af passende
lokaliteter langs hele trækruten.
e. Undersøge problemer i relation til menneskelige aktiviteter og
iværksætte fornødne afværgeforanstaltninger.
f. Samarbejde i katastrofesituationer.
g. Forhindre forsætlig udsætning af fremmede arter i naturen.
h. Foretage undersøgelser af de migrerende vandfugles biologi og økologi.
i. Samarbejde om uddannelsesprogrammer vedrørende vandfugle.
j. Informere om vandfugles beskyttelsesproblemer og indholdet af aftalen.
k. Udveksle information og resultater vedrørende undersøgelser,
overvågning, beskyttelse og uddannelse.
l. Samarbejde for at hjælpe parterne med at gennemføre denne aftale, især
med hensyn til undersøgelser og overvågning.
Som en del af aftalen indgår Bilag 3, der er en handlingsplan for udvalgte
vandfuglearter.
Handlingsplanens punkt 2.1.1 fastsætter, at parterne skal sikre
beskyttelsen af de truede arter, der er nævnt i aftalens tabel 1, spalte A,
bl.a. ved at forbyde fangst af fugle og indsamling af æg. De arter, der
vedrører Danmark, er sort stork, skestork, pibesvane, bramgås, lysbuget
knortegås, rødhovedet and og lille skallesluger. Alle disse arter er
totalfredede i Danmark, og aftalen medfører ikke umiddelbart krav om nye
danske initiativer. Den eneste art, der vedrører Grønland, er grønlandsk
blisgås. I Grønland er der i princippet jagt på grønlandsk blisgås, idet den
kun er fredet i yngletiden i perioden 1. maj til 15. august. Men uden for
fredningstiden forekommer arten bogstavelig talt ikke i Grønland, idet den er
trukket væk. For Færøernes vedkommende er der ingen relevante arter.
Handlingsplanens punkt 2.1.2 fastsætter, at parterne skal regulere
jagt mv. af de fuglearter, der har en ugunstig bevaringsstatus ifølge tabel
1, spalte B, og at reguleringen især skal sikre forbud mod jagt mv. i alle
stadier af yngletiden og under træk til ynglestederne. For de arter, der er
relevante for Danmarks vedkommende, er bestemmelserne opfyldt i dansk
lovgivning. Det drejer sig om hvid stork, knopsvane, sangsvane, blisgås,
mørkbuget knortegås, kortnæbbet gås, sædgås, gravand, knarand, spidsand,
skeand, taffeland, sortand, fløjlsand, toppet skallesluger og stor
skallesluger. Visse af dem er totalfredede, og for de jagtbare arter er der
ikke jagttid i yngletiden eller i træktiden. For Grønlands vedkommende er de
relevante arter bramgås og havlit. I Grønland er der i princippet jagt på
bramgås, idet den kun er fredet i yngletiden i perioden 1. maj til 15.
august. Men uden for fredningstiden forekommer den bogstavelig talt ikke i
Grønland, idet den er trukket væk. Havlit er også kun fredet yngletiden i
perioden 1. maj til 15. august. Omfanget af eventuel jagt kendes ikke præcis,
men der er formentlig tale om jagt af et vist omfang. Ifølge aftalen må
jagten på disse to arter imidlertid fortsætte på et bæredygtigt grundlag,
hvis jagten er baseret på en langvarig, kulturel tradition. For Færøernes
vedkommende er der ingen relevante arter.
Handlingsplanens punkt 2.2.1 fastsætter, at parterne skal udarbejde
nationale handlingsplaner for at forbedre bevaringsstatus for de truede
arter. Det vil sige, at Danmark skal udarbejde handlingsplaner for sort
stork, skestork, pibesvane, bramgås, lysbuget knortegås, rødhovedet and og
lille skallesluger , og at Grønland skal udarbejde
handlingsplaner for grønlandsk blisgås og lysbuget knortegås.
4. Opfyldelse af aftalen
For Danmarks vedkommende indebærer aftalen ingen væsentlige problemer,
idet de fleste bestemmelser og forpligtelser allerede er opfyldt. Aftalen vil
ikke medføre behov for lovændringer.
De arter, som er relevante for Danmarks vedkommende, er beskyttet gennem
jagt- og vildtforvaltningsloven enten ved at være totalfredede eller ved, at
jagttiden er fastsat, så den lever op til aftalens bestemmelser. En række
levesteder for vandfugle er beskyttet gennem jagt- og vildtforvaltningsloven
og naturbeskyttelsesloven.
5. Økonomiske konsekvenser
Aftalen indeholder en forpligtelse for parterne til at bidrage til et
budget, der fastsættes af aftaleparterne, bl. a. med henblik på at dække de
sekretariatsmæssige opgaver.
Det økonomiske bidrag forventes for Danmarks vedkommende at blive i
størrelsesordenen 100.000 kr. om året. Beløbet vil kunne rummes inden for
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsens ordinære bevilling på
finansloven, jf. Finanslovens § 23.51.01.10. I en foreløbig 3-årig
interimsperiode afholder den nederlandske stat de udgifter, der er forbundet
med aftalen.
Aftalen skønnes ikke i sig selv at være af væsentlig økonomisk betydning,
men da Danmarks tilslutning vil medføre mellemfolkelige forpligtelser af
økonomisk karakter, kræves Folketingets samtykke til godkendelse af aftalen.
6. Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Aftalen under Bonn-konventionen om afrikansk-eurasiske vandfugle er en
væsentlig udbygning af det internationale samarbejde for disse arters
beskyttelse, der vil bidrage til beskyttelsen af migrerende vandfugle og
deres levesteder og vil have afledte fordele for mange andre arter af dyr og
planter. Den vil medføre en øget koordination og styrkelse af de enkelte
landes bestræbelser inden for forskning, uddannelse, overvågning af og
oplysning om migrerende vandfuglearter og deres levesteder samt forvaltning
af levestederne. Den skønnes endvidere særligt at kunne bidrage til en bedre
beskyttelse af vandfugle og deres levesteder i Afrika, hvor en stor del af de
europæiske vandfuglebestande overvintrer.
Aftalen vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
7. Forholdet til EU
EU er part i Bonn-konventionen. Aftalen om afrikansk-eurasiske migrerende
vandfugle indeholder derfor bestemmelse om EU's adgang til at tiltræde
aftalen, hvilket skete i marts 1997. Der er EU-kompetence på området både i
medfør af fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2.
april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) og i medfør af
habitatdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt af vilde dyr og planter).
8. Grønland og Færøerne
Da Danmark ratificerede Bonn-konventionen i 1982 skete det med forbehold
for Grønland og Færøerne. Færøerne er nu, jf. Udenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 88 af 13. september 1990, omfattet af Danmarks
tiltrædelse, mens der stadig gælder et forbehold for så vidt angår Grønlands
tiltrædelse af konventionen.
Aftalen om afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle har været forelagt
Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Hjemmestyre såvel under forhandlingerne om
den som i forbindelse med underskrivelsen af den.
Færøernes Hjemmestyre har ikke haft bemærkninger til aftalen. Da Grønland
ikke formelt er part i Bonn-konventionen, har Danmark - efter indstilling fra
Grønlands Hjemmestyre - ved underskrivelsen af vandfugleaftalen taget
forbehold for den formelle tilslutning fra Hjemmestyret. Der vil blive taget
initiativ til at få forbeholdet hævet, inden aftalen endeligt ratificeres.
BILAG 2
Vandfuglearter som er omfattet af denne aftale
GAVIIDAE
Gavia stellata Rødstrubet lum
Gavia arctica Sortstrubet lom
Gavia immer Islom
Gavia adamsii Hvidstrubet lom
PODICIPEDIDAE
Podiceps grisegena Gråstrubet lappedykker
Podiceps auritus Nordisk lappedykker
PELECANIDAE
Pelecanus onocrotalus Pelikan
Pelecanus crispus Krøltoppet pelikan
PHALACROCORACIDAE
Phalacrocorax pygmaeus Dværgskarv
Phalecrocorax nigrogularis Art af skarv
ARDEIDAE
Egretta vinaciegula Art af hejre
Ardea purpurea Purpurhejre
Casmerodius albus Amerikansk sølvhejre
Ardeola idae Art af hejre
Ardeola rufiventris Art af hejre
Ixobrychus minutus Dværghejre
Ixobrychus sturmii Art af hejre
Botaurus stellaris Rørdrum
CICONIIDAE
Mycteria ibis Ibis stork
Ciconia nigra Sort stork
Ciconia episcopus Art af stork
Ciconia ciconia Hvid Stork
THRESKIORNITHIDAE
Plegadis falcinellus Sort ibis
Geronticus eremita Erimitibis
Threskiornis aethipicus Hellig ibis
Platalea leucorodia Skestork
Platalea alba Art af skestork
PHOENICOPTERIDAE
Phoenicopterus ruber Alm. flamingo
Phoenicopterus minor Lille flamingo
ANATIDAE
Dendrocygna bicolor Gul træand
Dendrocygna viduata Nonneand/ hvidhovedet træand
Thalassornis leuconotus Hvidrygget and
Oxyura leucocephala Hvidhovedet and
Cygnus olor Knopsvane
Cygnus cygnus Sangsvane
Cygnus columbianus Pibesvane
Anser brachyrhynchus Kortnæbbet gås
Anser fabalis Sædgås
Anser albifrons Blisgås
Anser erythropus Dværggås
Anser anser Grågås
Branta leucopsis Bramgås
Branta bernicla Knortegås
Branta ruficollis Rødhalset Gås
Alopochen aegyptiacus Nilgås
Tadorna ferruginea Rustand
Tadorna cana Art af gravand
Tadorna tadorna Gravand
Plectropterus gambensis Sporegås
Sarkidiornis melanotos Art af gravand
Nettapusa uritus Art af dværgand
Anas penelope Pibeand
Anas strepera Knarand
Anas crecca Krikand
Anas capensis Kapand
Anas platyrhynchos Gråand
Anas undulata Gulnæbbet and
Anas acuta Spidsand
ANATIDAE
Anas erythrorhyncha Art af svømmeand
Anas hottentota Hottentotand
Anas querquedula Atlingand
Anas clypeata Skeand
Marmaronetta angustirostris Marmorand
Netta rufina Rødhovedet and
Netta erythrophthalma Art af taffeland
Aythya ferina Taffeland
Aythya nyroca Hvidøjet and
Aythya fuligula Troldand
Athya marila Bjergand
Somateria mollissima Ederfugl
Somateria spectabilis Kongeederfugl
Polysticta stelleri Stellersand
Clangula hyemalis Havlit
Melanitta nigra Sortand
Melanitta fusca Fløjlsand
Bucephala clangula Hvinand
Mergellus albellus Lille skallesluger
Mergus serrator Toppet skallesluger
Mergus merganser Stor skallesluger
GRUIDAE
Grus leucogeranus Hvid trane
Grus virgo Jomfrutrane
Grus paradisea Art af trane
Grus carunculatus Art af trane
Grus grus Trane
RALLIDAE
Sarothrura boehmi Bøhms dværgrikse
Porzana parva Lille rørvagtel
Porzana pusilla Dværgrørvagtel
Porzana porzana Lille rørvagtel
Aenigmatolimnas marginalis Afrikansk stribet rørvagtel
Fulica atra (Sorte-
havet/Middelhavet) Blishøne
DROMADIDAE
Dromas ardeola Krabbeæder
RECURVIROSTRIDAE
Himantopus himantopus Stylteløber
Recurvirostra avosetta Klyde
GLAREOLIDAE
Glareola pratincola Rødvinget braksvale
Glareola nordmanni Sortvinget braksvale
CHARADRIIDAE
Pluvialis apricaria Hjejle
Pluvialis squatarola Strandhjejle
Charadrius hiaticula Stor præstekrave
Charadrius dubius Lille præstekrave
Charadrius pecuarius Kittlitz præstekrave
Charadrius tricollaris Trebåndet præstekrave
Charadrius forbesi Art af præstekrave
Charadrius pallidus Art af præstekrave
Cahradrius alexandrinus Hvidbrystet præstekrave
Charadrius marginatus Art af præstekrave
Charadrius mongolus Mongolsk præstekrave
Charadrius leschenaultii Ørkenpræstekrave
Charadrius asiaticus Kaspisk præstekrave
Eudromias morinellus
(Charadrius morinellus) Pomeransfugl
Vanellus vanellus Vibe
Vanellus spinosus Sporevibe
Vanellus albiceps Art af vibe
Vanellus senegallus Art af vibe
Vanellus lugubris Art af vibe
Vanellus melanopterus Art af vibe
Vanellus coronatus Art af vibe
Vanellus superciliosus Art af vibe
Vanellus gregarius Steppevibe
Vanellus leucurus Art af vibe
SCOLOPACIDAE
Gallinago media Tredækker
Gallinago gallinago Dobbeltbekkasin
Lymnocryptes minimus Enkeltbekkasin
Limosa limosa Stor kobbersneppe
Limosa lapponica Lille kobbersneppe
Numenius phaeopus Lille regnspove
SCOLOPACIDAE
Numenius tenuirostris Tyndnæbbet spove
Numenius arquata Stor regnspove
Tringa erythropus Sortklire
Tringa totanus Rødben
Tringa stagnatilis Damklire
Tringa nebularia Hvidklire
Tringa ochropus Svaleklire
Tringa glareola Tinksmed
Tringa cinerea Terekklire
Tringa hypoleucos Mudderklire
Arenaria interpres Stenvender
Calidris tenuirostris Art af ryle
Calidris canutus Islandsk ryle
Calidris alba Sandløber
Calidris minuta Dværgryle
Calidris temminckii Temmincksryle
Calidris maritima Sortgrå ryle
Calidris alpina Almindelig ryle
Calindris ferruginea Krumnæbbet ryle
Limicola falcinellus Kærløber
Philomachus pugnax Brushane
Phalaropus lobatus Odinshane
Phalaropus fulicaria Thorshane
LARIDAE
Larus leucopthalmus Art af måge
Larus hemprichii Art af måge
Larus audouinii Audouinsmåge
Larus armenicus Art af måge
Larus ichthyaetus Stor sorthovedet måge
Larus genei Tyndnæbbet måge
Larus melanocephalus Sorthovedet måge
Sterna nilotica
(Gelochelidon nilotica) Sandterne
Sterna caspia Rovterne
Sterna maxima Kongeterne
Sterna bengalensis Bengalsk terne
Sterna bergii Bergius terne
Sterna sandvicensis Splitterne
Sterna dougallii Rosenterne
Sterna hirundo Fjordterne
LARIDAE
Sterna paradisaea Havterne
Sterna albifrons Dværgterne
Sterna saundersi Art af terne
Sterna balaenarum Art af terne
Sterna repressa Art af terne
Chlidonias leucopterus Hvidvinget terne
Chlidonias niger Sortterne
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 67 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GODKENDELSE AF AFTALE OM BESKYTTELSE AF AFRIKANSK-EURASISKE MIGRERENDE VANDFUGLE Retsinformation · 14. november 1997
- Bekendtgørelse af aftale af 15. august 1996 om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle Retsinformation · 31. juli 2002
- RÅDETS AFGØRELSE af 18. juli 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (2006/871/EF) AFTALE om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle EU-lovgivning · 18. juli 2005
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1917 af 3. december 2018 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages på det syvende partsmøde i aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle til visse ændringer af bilag 3 til aftalen EU-lovgivning · 3. december 2018
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/1850 af 20. september 2022 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages på det ottende partsmøde i aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle for så vidt angår visse ændringer af bilag 3 til aftalen EU-lovgivning · 20. september 2022
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/2336 af 7. november 2025 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det niende partsmøde i aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle til en ændring af tabel 1 i bilag 3 til aftalen EU-lovgivning · 7. november 2025