Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 3 FOLKETINGSBESLUTNING OM GODKENDELSE AF AFTALE OM BESKYTTELSE AF AFRIKANSK-EURASISKE MIGRERENDE VANDFUGLE

1997/2 BSF 3Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender Aftale om

Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle underskrevet af

Danmark i Haag den 16. juni 1995.

Bilag

Den aftale, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag

til det fremsatte forslag.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender Aftale om

Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle, underskrevet af

Danmark i Haag den 16. juni 1995.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 67 fremsat af

miljø- og energiministeren den 14. november 1997.

Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle er

udarbejdet inden for rammerne af konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse

af migrerende arter af vilde dyr (CMS), kaldet Bonn-konventionen, der er en

global aftale, som har til formål at beskytte bestande af vandrende

(migrerende), vilde dyr, der regelmæssigt krydser nationale grænser. De

væsentligste forpligtelser omfatter krav til at indføre strenge

beskyttelsesforanstaltninger og indgå regionale aftaler blandt

forekomstlandene for de migrerende dyrearter, som er optaget på konventionens

to lister.

Konventionen blev vedtaget i 1979 men trådte først i kraft i 1983. Den har

nu ca. 50 parter, der omfatter de fleste europæiske lande og Det Europæiske

Fællesskab, en række afrikanske, arabiske, asiatiske og sydamerikanske lande

samt Australien.

Danmark ratificerede konventionen ved kgl. resolution af 5. juli 1982, jf.

bekendtgørelse nr. 84 af 15. september 1986 (og nr. 88 af 13. september 1990)

i Lovtidende C. Konventionen, som skønnedes at kunne opfyldes på grundlag af

Læs alt

den eksisterende lovgivning, blev ratificeret efter en regeringsbeslutning.

Den indeholder finansielle forpligtelser, bl. a. med henblik på at dække de

sekretariatsmæssige opgaver. Det danske bidrag, pt. ca. 160.000 kr. årligt,

afholdes med hjemmel i Finanslovens § 23.51.01.10.51.

Inden for rammerne af Bonn-konventionen har Danmark den 31. juli 1991

indgået en regional aftale med Tyskland og Holland om beskyttelse af sæler i

Vadehavet. Endvidere er der indgået aftale om beskyttelse af flagermus i

Europa den 4. december 1991 og om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og

Nordsøen den 19. august 1992. Aftalerne bygger på konventionens artikel IV,

stykke 3 og 4. Efter denne bestemmelse skal parter, som er forekomstlande for

arter, hvis status er ugunstig eller i øvrigt af en sådan karakter, at den

vil blive væsentligt forbedret gennem internationalt samarbejde, bestræbe sig

på at indgå aftaler, når de kan være til gavn for disse arter af vilde dyr.

2. Forhandlingsforløbet

Et af formålene med Bonn-konventionen er, at parterne skal bestræbe sig på

at indgå aftaler om de migrerende arter, hvis status er ugunstig, og for

hvilke der er behov for internationale aftaler vedrørende beskyttelse og

forvaltning, samt om de arter, hvis status er af en sådan karakter, at den

vil blive væsentligt forbedret gennem det internationale samarbejde, som kan

opnås ved en international aftale. Disse forhold er udgangspunkt for

udarbejdelsen af den afrikansk-eurasiske vandfugleaftale.

Efter det første møde mellem Bonn-konventionens parter i 1988 blev det

besluttet at udarbejde en aftale om vestpalæarktiske andefugle. Den

nederlandske regering udarbejdede et udkast til en vestpalæarktisk

vandfugleaftale og sendte udkastet, inkl. en handlingsplan for ænder, svaner

og gæs samt en overordnet forvaltningsplan for alle vandfugle, til

Europa-Kommissionen, som tilbød at støtte aftalen. Der kunne imidlertid ikke

gøres særlige fremskridt i Europa-Kommissionens regi. Derfor tog

Konventionssekretariatet i samarbejde med den nederlandske regering i

begyndelsen af 1993 initiativ til en revision af udkastet og de tilknyttede

dokumenter. Det afrikanske element fik større vægt og titlen blev ændret til

Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle (AEWA).

Det første konsultationsmøde mellem forekomststaterne under AEWA blev

holdt i Nairobi i 1994. Her nåede parterne stort set til enighed om alle

væsentlige spørgsmål. Det afsluttende forhandlingsmøde blev holdt i juni 1995

i Haag. På dette møde var 64 forekomststater og Den Europæiske Union

repræsenteret. Endvidere deltog mange statslige og ikke-statslige

organisationer som observatører. Mødedeltagerne vedtog enstemmigt aftalen og

accepterede tilbudet fra Kongeriget Nederlandenes regering om at virke som

depositar i de første tre år fra den dato, hvor aftalen åbnedes for

undertegnelse, samt tilbudet om i samme tidsrum at stille et midlertidigt

sekretariat til rådighed og være vært for det første partsmøde efter aftalens

ikrafttræden.

I overensstemmelse hermed etablerede den nederlandske regering 1. januar

1996 det midlertidige sekretariat. Den 15. august 1996 blev vandfugleaftalen

åbnet for undertegnelse. Aftalen træder i kraft tre måneder efter, at mindst

14 forekomstlande eller regionale økonomiske samarbejdsorganisationer

bestående af mindst 7 lande fra Afrika og 7 fra Eurasien har tilsluttet sig

aftalen. Dette forventes at ske i løbet af 1998.

Det er herefter hensigten at indkalde til aftalens første ordinære

partsmøde i 1999 i forbindelse med partskonference under selve

Bonn-Konventionen.

3. Aftalens indhold

Formålet med aftalen er at skabe en ramme for fælles beskyttelsespolitik

af migrerende vandfuglearter, især dem der er udryddelsestruede eller har en

ugunstig bevaringsstatus. Aftalen dækker et område på ca. 60 mill. km2, som

omfatter hele Afrika og Europa, dele af Asien og nogle arktiske områder

(Bilag 1). Aftalen dækker således både Danmark, Færøerne og Grønland. I alt

ca. 170 arter af migrerende vandfugle er omfattet af aftalen (Bilag 2).

Parterne skal navnlig gennemføre følgende beskyttelsesforanstaltninger:

a. Lade truede, migrerende vandfuglearter i aftaleområdet få samme strenge

beskyttelse som i Bonn-konventionens artikel III, stk. 4 og 5, der pålægger

parterne at bestræbe sig på at genoprette bestandene ved biotoppleje mv. samt

forbud mod fangst, herunder jagt.

b. Sikre at fangst, herunder jagt på migrerende vandfugle, sker på basis

af den bedst tilgængelige viden og på et bæredygtigt grundlag.

c. Udpege, beskytte, pleje og genoprette levesteder for migrerende

vandfugle.

d. Koordinere med andre lande om at skabe et netværk af passende

lokaliteter langs hele trækruten.

e. Undersøge problemer i relation til menneskelige aktiviteter og

iværksætte fornødne afværgeforanstaltninger.

f. Samarbejde i katastrofesituationer.

g. Forhindre forsætlig udsætning af fremmede arter i naturen.

h. Foretage undersøgelser af de migrerende vandfugles biologi og økologi.

i. Samarbejde om uddannelsesprogrammer vedrørende vandfugle.

j. Informere om vandfugles beskyttelsesproblemer og indholdet af aftalen.

k. Udveksle information og resultater vedrørende undersøgelser,

overvågning, beskyttelse og uddannelse.

l. Samarbejde for at hjælpe parterne med at gennemføre denne aftale, især

med hensyn til undersøgelser og overvågning.

Som en del af aftalen indgår Bilag 3, der er en handlingsplan for udvalgte

vandfuglearter.

Handlingsplanens punkt 2.1.1 fastsætter, at parterne skal sikre

beskyttelsen af de truede arter, der er nævnt i aftalens tabel 1, spalte A,

bl.a. ved at forbyde fangst af fugle og indsamling af æg. De arter, der

vedrører Danmark, er sort stork, skestork, pibesvane, bramgås, lysbuget

knortegås, rødhovedet and og lille skallesluger. Alle disse arter er

totalfredede i Danmark, og aftalen medfører ikke umiddelbart krav om nye

danske initiativer. Den eneste art, der vedrører Grønland, er grønlandsk

blisgås. I Grønland er der i princippet jagt på grønlandsk blisgås, idet den

kun er fredet i yngletiden i perioden 1. maj til 15. august. Men uden for

fredningstiden forekommer arten bogstavelig talt ikke i Grønland, idet den er

trukket væk. For Færøernes vedkommende er der ingen relevante arter.

Handlingsplanens punkt 2.1.2 fastsætter, at parterne skal regulere

jagt mv. af de fuglearter, der har en ugunstig bevaringsstatus ifølge tabel

1, spalte B, og at reguleringen især skal sikre forbud mod jagt mv. i alle

stadier af yngletiden og under træk til ynglestederne. For de arter, der er

relevante for Danmarks vedkommende, er bestemmelserne opfyldt i dansk

lovgivning. Det drejer sig om hvid stork, knopsvane, sangsvane, blisgås,

mørkbuget knortegås, kortnæbbet gås, sædgås, gravand, knarand, spidsand,

skeand, taffeland, sortand, fløjlsand, toppet skallesluger og stor

skallesluger. Visse af dem er totalfredede, og for de jagtbare arter er der

ikke jagttid i yngletiden eller i træktiden. For Grønlands vedkommende er de

relevante arter bramgås og havlit. I Grønland er der i princippet jagt på

bramgås, idet den kun er fredet i yngletiden i perioden 1. maj til 15.

august. Men uden for fredningstiden forekommer den bogstavelig talt ikke i

Grønland, idet den er trukket væk. Havlit er også kun fredet yngletiden i

perioden 1. maj til 15. august. Omfanget af eventuel jagt kendes ikke præcis,

men der er formentlig tale om jagt af et vist omfang. Ifølge aftalen må

jagten på disse to arter imidlertid fortsætte på et bæredygtigt grundlag,

hvis jagten er baseret på en langvarig, kulturel tradition. For Færøernes

vedkommende er der ingen relevante arter.

Handlingsplanens punkt 2.2.1 fastsætter, at parterne skal udarbejde

nationale handlingsplaner for at forbedre bevaringsstatus for de truede

arter. Det vil sige, at Danmark skal udarbejde handlingsplaner for sort

stork, skestork, pibesvane, bramgås, lysbuget knortegås, rødhovedet and og

lille skallesluger , og at Grønland skal udarbejde

handlingsplaner for grønlandsk blisgås og lysbuget knortegås.

4. Opfyldelse af aftalen

For Danmarks vedkommende indebærer aftalen ingen væsentlige problemer,

idet de fleste bestemmelser og forpligtelser allerede er opfyldt. Aftalen vil

ikke medføre behov for lovændringer.

De arter, som er relevante for Danmarks vedkommende, er beskyttet gennem

jagt- og vildtforvaltningsloven enten ved at være totalfredede eller ved, at

jagttiden er fastsat, så den lever op til aftalens bestemmelser. En række

levesteder for vandfugle er beskyttet gennem jagt- og vildtforvaltningsloven

og naturbeskyttelsesloven.

5. Økonomiske konsekvenser

Aftalen indeholder en forpligtelse for parterne til at bidrage til et

budget, der fastsættes af aftaleparterne, bl. a. med henblik på at dække de

sekretariatsmæssige opgaver.

Det økonomiske bidrag forventes for Danmarks vedkommende at blive i

størrelsesordenen 100.000 kr. om året. Beløbet vil kunne rummes inden for

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsens ordinære bevilling på

finansloven, jf. Finanslovens § 23.51.01.10. I en foreløbig 3-årig

interimsperiode afholder den nederlandske stat de udgifter, der er forbundet

med aftalen.

Aftalen skønnes ikke i sig selv at være af væsentlig økonomisk betydning,

men da Danmarks tilslutning vil medføre mellemfolkelige forpligtelser af

økonomisk karakter, kræves Folketingets samtykke til godkendelse af aftalen.

6. Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Aftalen under Bonn-konventionen om afrikansk-eurasiske vandfugle er en

væsentlig udbygning af det internationale samarbejde for disse arters

beskyttelse, der vil bidrage til beskyttelsen af migrerende vandfugle og

deres levesteder og vil have afledte fordele for mange andre arter af dyr og

planter. Den vil medføre en øget koordination og styrkelse af de enkelte

landes bestræbelser inden for forskning, uddannelse, overvågning af og

oplysning om migrerende vandfuglearter og deres levesteder samt forvaltning

af levestederne. Den skønnes endvidere særligt at kunne bidrage til en bedre

beskyttelse af vandfugle og deres levesteder i Afrika, hvor en stor del af de

europæiske vandfuglebestande overvintrer.

Aftalen vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

7. Forholdet til EU

EU er part i Bonn-konventionen. Aftalen om afrikansk-eurasiske migrerende

vandfugle indeholder derfor bestemmelse om EU's adgang til at tiltræde

aftalen, hvilket skete i marts 1997. Der er EU-kompetence på området både i

medfør af fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2.

april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) og i medfør af

habitatdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt af vilde dyr og planter).

8. Grønland og Færøerne

Da Danmark ratificerede Bonn-konventionen i 1982 skete det med forbehold

for Grønland og Færøerne. Færøerne er nu, jf. Udenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 88 af 13. september 1990, omfattet af Danmarks

tiltrædelse, mens der stadig gælder et forbehold for så vidt angår Grønlands

tiltrædelse af konventionen.

Aftalen om afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle har været forelagt

Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Hjemmestyre såvel under forhandlingerne om

den som i forbindelse med underskrivelsen af den.

Færøernes Hjemmestyre har ikke haft bemærkninger til aftalen. Da Grønland

ikke formelt er part i Bonn-konventionen, har Danmark - efter indstilling fra

Grønlands Hjemmestyre - ved underskrivelsen af vandfugleaftalen taget

forbehold for den formelle tilslutning fra Hjemmestyret. Der vil blive taget

initiativ til at få forbeholdet hævet, inden aftalen endeligt ratificeres.

BILAG 2

Vandfuglearter som er omfattet af denne aftale

GAVIIDAE

Gavia stellata Rødstrubet lum

Gavia arctica Sortstrubet lom

Gavia immer Islom

Gavia adamsii Hvidstrubet lom

PODICIPEDIDAE

Podiceps grisegena Gråstrubet lappedykker

Podiceps auritus Nordisk lappedykker

PELECANIDAE

Pelecanus onocrotalus Pelikan

Pelecanus crispus Krøltoppet pelikan

PHALACROCORACIDAE

Phalacrocorax pygmaeus Dværgskarv

Phalecrocorax nigrogularis Art af skarv

ARDEIDAE

Egretta vinaciegula Art af hejre

Ardea purpurea Purpurhejre

Casmerodius albus Amerikansk sølvhejre

Ardeola idae Art af hejre

Ardeola rufiventris Art af hejre

Ixobrychus minutus Dværghejre

Ixobrychus sturmii Art af hejre

Botaurus stellaris Rørdrum

CICONIIDAE

Mycteria ibis Ibis stork

Ciconia nigra Sort stork

Ciconia episcopus Art af stork

Ciconia ciconia Hvid Stork

THRESKIORNITHIDAE

Plegadis falcinellus Sort ibis

Geronticus eremita Erimitibis

Threskiornis aethipicus Hellig ibis

Platalea leucorodia Skestork

Platalea alba Art af skestork

PHOENICOPTERIDAE

Phoenicopterus ruber Alm. flamingo

Phoenicopterus minor Lille flamingo

ANATIDAE

Dendrocygna bicolor Gul træand

Dendrocygna viduata Nonneand/ hvidhovedet træand

Thalassornis leuconotus Hvidrygget and

Oxyura leucocephala Hvidhovedet and

Cygnus olor Knopsvane

Cygnus cygnus Sangsvane

Cygnus columbianus Pibesvane

Anser brachyrhynchus Kortnæbbet gås

Anser fabalis Sædgås

Anser albifrons Blisgås

Anser erythropus Dværggås

Anser anser Grågås

Branta leucopsis Bramgås

Branta bernicla Knortegås

Branta ruficollis Rødhalset Gås

Alopochen aegyptiacus Nilgås

Tadorna ferruginea Rustand

Tadorna cana Art af gravand

Tadorna tadorna Gravand

Plectropterus gambensis Sporegås

Sarkidiornis melanotos Art af gravand

Nettapusa uritus Art af dværgand

Anas penelope Pibeand

Anas strepera Knarand

Anas crecca Krikand

Anas capensis Kapand

Anas platyrhynchos Gråand

Anas undulata Gulnæbbet and

Anas acuta Spidsand

ANATIDAE

Anas erythrorhyncha Art af svømmeand

Anas hottentota Hottentotand

Anas querquedula Atlingand

Anas clypeata Skeand

Marmaronetta angustirostris Marmorand

Netta rufina Rødhovedet and

Netta erythrophthalma Art af taffeland

Aythya ferina Taffeland

Aythya nyroca Hvidøjet and

Aythya fuligula Troldand

Athya marila Bjergand

Somateria mollissima Ederfugl

Somateria spectabilis Kongeederfugl

Polysticta stelleri Stellersand

Clangula hyemalis Havlit

Melanitta nigra Sortand

Melanitta fusca Fløjlsand

Bucephala clangula Hvinand

Mergellus albellus Lille skallesluger

Mergus serrator Toppet skallesluger

Mergus merganser Stor skallesluger

GRUIDAE

Grus leucogeranus Hvid trane

Grus virgo Jomfrutrane

Grus paradisea Art af trane

Grus carunculatus Art af trane

Grus grus Trane

RALLIDAE

Sarothrura boehmi Bøhms dværgrikse

Porzana parva Lille rørvagtel

Porzana pusilla Dværgrørvagtel

Porzana porzana Lille rørvagtel

Aenigmatolimnas marginalis Afrikansk stribet rørvagtel

Fulica atra (Sorte-

havet/Middelhavet) Blishøne

DROMADIDAE

Dromas ardeola Krabbeæder

RECURVIROSTRIDAE

Himantopus himantopus Stylteløber

Recurvirostra avosetta Klyde

GLAREOLIDAE

Glareola pratincola Rødvinget braksvale

Glareola nordmanni Sortvinget braksvale

CHARADRIIDAE

Pluvialis apricaria Hjejle

Pluvialis squatarola Strandhjejle

Charadrius hiaticula Stor præstekrave

Charadrius dubius Lille præstekrave

Charadrius pecuarius Kittlitz præstekrave

Charadrius tricollaris Trebåndet præstekrave

Charadrius forbesi Art af præstekrave

Charadrius pallidus Art af præstekrave

Cahradrius alexandrinus Hvidbrystet præstekrave

Charadrius marginatus Art af præstekrave

Charadrius mongolus Mongolsk præstekrave

Charadrius leschenaultii Ørkenpræstekrave

Charadrius asiaticus Kaspisk præstekrave

Eudromias morinellus

(Charadrius morinellus) Pomeransfugl

Vanellus vanellus Vibe

Vanellus spinosus Sporevibe

Vanellus albiceps Art af vibe

Vanellus senegallus Art af vibe

Vanellus lugubris Art af vibe

Vanellus melanopterus Art af vibe

Vanellus coronatus Art af vibe

Vanellus superciliosus Art af vibe

Vanellus gregarius Steppevibe

Vanellus leucurus Art af vibe

SCOLOPACIDAE

Gallinago media Tredækker

Gallinago gallinago Dobbeltbekkasin

Lymnocryptes minimus Enkeltbekkasin

Limosa limosa Stor kobbersneppe

Limosa lapponica Lille kobbersneppe

Numenius phaeopus Lille regnspove

SCOLOPACIDAE

Numenius tenuirostris Tyndnæbbet spove

Numenius arquata Stor regnspove

Tringa erythropus Sortklire

Tringa totanus Rødben

Tringa stagnatilis Damklire

Tringa nebularia Hvidklire

Tringa ochropus Svaleklire

Tringa glareola Tinksmed

Tringa cinerea Terekklire

Tringa hypoleucos Mudderklire

Arenaria interpres Stenvender

Calidris tenuirostris Art af ryle

Calidris canutus Islandsk ryle

Calidris alba Sandløber

Calidris minuta Dværgryle

Calidris temminckii Temmincksryle

Calidris maritima Sortgrå ryle

Calidris alpina Almindelig ryle

Calindris ferruginea Krumnæbbet ryle

Limicola falcinellus Kærløber

Philomachus pugnax Brushane

Phalaropus lobatus Odinshane

Phalaropus fulicaria Thorshane

LARIDAE

Larus leucopthalmus Art af måge

Larus hemprichii Art af måge

Larus audouinii Audouinsmåge

Larus armenicus Art af måge

Larus ichthyaetus Stor sorthovedet måge

Larus genei Tyndnæbbet måge

Larus melanocephalus Sorthovedet måge

Sterna nilotica

(Gelochelidon nilotica) Sandterne

Sterna caspia Rovterne

Sterna maxima Kongeterne

Sterna bengalensis Bengalsk terne

Sterna bergii Bergius terne

Sterna sandvicensis Splitterne

Sterna dougallii Rosenterne

Sterna hirundo Fjordterne

LARIDAE

Sterna paradisaea Havterne

Sterna albifrons Dværgterne

Sterna saundersi Art af terne

Sterna balaenarum Art af terne

Sterna repressa Art af terne

Chlidonias leucopterus Hvidvinget terne

Chlidonias niger Sortterne

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter