Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. november 2004 af
Frode Sørensen (S), Morten Bødskov (S),
Per Kaalund (S) og Lissa Mathiasen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at
opsige
deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om
ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne fremover har ret til
at opsige alle deres forsikringer med 1 måneds varsel uafhængigt af
hovedforfaldsdatoen
mod betaling af et engangsgebyr, der kun dækker
administrationsomkostningerne.
Bemærkninger til forslaget
Hidtil har de fleste forsikringer kun kunnet opsiges med 1
måneds varsel før hovedforfaldsdatoen. Det har betydet en stavnsbinding af
kunderne,
der har ledt til begrænset mobilitet og konkurrence på forsikringsområdet.
Efter behandling i Folketinget af forslag til lov om ændring af
lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler.
(Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved
afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om
acontobetaling
og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i
visse formueretlige love) i foråret 2003 blev det besluttet, at
forsikringsselskaberne per 1. juli 2004 skulle tilbyde deres kunder et
produkt
med 1 måneds opsigelsesvarsel, jf. L 169 (2002-03). Der henvises til
Folketingstidende
Læs alt
A 4362 og 4407 og FF 5924, 10091 og 10510 og B 1631. Det er sikret som
offentligretlig
regel i § 57 i lov om finansiel virksomhed, som hører under Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Under behandling af L 169 kom justitsministeren med følgende
løfte som svar på spm. 6:
»Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger og
besvarelsen af de tidligere spørgsmål, er jeg imidlertid indstillet på at
fremsætte et lovforslag om adgangen for forsikringstageren til at opsige
forsikringen i forsikringstiden, hvis det – mod forventning – viser
sig, at der
ikke inden for den tidshorisont på 1 år, som er oplyst af Forsikring &
Pension, sker en tilfredsstillende udvikling på forsikringsmarkedet«
En ny redegørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension
(jf. Retsudvalget 2003-04 alm. del – bilag 1205) synliggør
konsekvenserne af
lovændringen og forsikringsselskabernes egen administration af ordningen. I
langt de fleste tilfælde har forsikringsselskaberne blot skabt et ekstra
produkt
med 1 måneds varsel. Der er dog to forhold, som ikke fremgår af rapporten,
men
som er afgørende for, at hverken mobilitet eller øget konkurrence opnås med
de
gældende regler.
1. I princippet er det kun nye kunder, som kan benytte sig af de
korte varsler med det samme. For alle andre kunder gælder det, at de først
kan
benytte sig af den nye ordning 1 måned før hovedforfaldsdatoen. Det betyder,
at
hele den danske forsikringsportefølje stadig er bundet af de gamle regler, og
det forhindrer mobiliteten.
2. De kunder, hvis selskaber kræver en præmieforøgelse på 6-8
pct. for forsikringer med kortere opsigelser, betaler en pris, der langt
overstiger de omkostninger, som er forbundet med selve opsigelsen. Det er en
merpris svarende til ca. 1.000 kr. ekstra om året blot for at sikre sig
muligheden for at opsige en forsikring med kort varsel. Den betydelige
omkostning gør det naturligvis lidet attraktivt for kunderne at skifte
forsikringsselskab før hovedforfald.
Forsikringsselskaberne begrunder blandt andet den høje pris med
de administrative omkostninger, der er forbundet med, at kunderne skifter
selskab. Det giver ingen mening, da alle forsikringsselskaber benytter sig af
det samme elektroniske netværk (EDI), hvorfor selskaberne ikke har store
udgifter forbundet med at administrere et skift. Det kan maksimalt beløbe sig
til 50-100 kr. Tværtimod er det som regel det selskab, som modtager kunden,
der
har de største udgifter (bl.a. kontrol af kundens oplysninger).
Den høje pris begrundes også med, at kunderne vil spekulere i
sæsonudsvingene i den forsikringsmæssige risiko (f.eks. at risikoen for at
køre
galt i ens bil er højere om vinteren end om sommeren). Dette er imidlertid
ikke
muligt, da alle ca. 150 selskaber i Danmark har samme sæsonudsving.
Derfor vil en kunde, der skifter selskab, ikke opnå nogen
sæsonmæssig gevinst. Kunden kan naturligvis opnå en gevinst ved at skifte,
men
det sker typisk, fordi et andet selskab evner at køre med lavere omkostninger
og derfor kan tilbyde en lavere pris. Det har dog intet med risiko at gøre. I
stedet handler det om, at selskaberne er bange for at miste deres kunder i
utide, hvorfor de pålægger kunden en form for loyalitetsrisikopris.
Det konkluderes yderligere i redegørelsen, at forsikringstagerne
ikke er interesserede i den nye ordning. Men når selskaberne fastholder
kunderne i, at de kun kan skifte fra de gamle regler 1 måned før
hovedforfald,
og at selskaberne samtidig opkræver en betragtelig merpris for at benytte
produktet,
har det stor negativ indvirkning på incitamentet til at skifte selskab.
Med branchens redegørelse og den aktuelle situation på
forsikringsmarkedet kan man spørge sig selv, om individets valgfrihed er
sikret. Desuden må det give stof til eftertanke, om intentionen med § 57 i
lov
om finansiel virksomhed, nemlig at øge mobiliteten og skærpe konkurrencen på
forsikringsmarkedet er imødekommet.
Til dette kan der kun svares nej.
Spøgsmålet er, om det eksisterende regelsæt vil sikre
valgfrihed, mobilitet og konkurrence i fremtiden. Hertil må svaret også være
nej. Historien har indtil nu, og især det seneste år, bevist, at ingen andre
aktiviteter, det være sig i form af politiske opfordringer, henstillinger,
presseomtale eller markedsføring, kan få branchen til at ændre adfærd og
sikre
den nødvendige mobilitet og konkurrence. Branchen er tydeligvis ikke selv
interesseret i dette.
Derfor må loven ændres, så forsikringstageren har ret til at
opsige sine forsikringer. Det vil kræve, at der i forsikringsaftalelovens §
31
tilføjes følgende:
1. Alle kunder skal til enhver tid have ret til at kunne opsige
deres forsikringer med 1 måneds varsel uden at være afhængige af en
hovedforfaldsdato eller et tilsvarende krav.
2. Denne ret skal træde i kraft med øjeblikkelig virkning for
alle kunder.
3. Omkostningen ved at skifte selskab må kun opkræves som et engangsgebyr
i forbindelse med selve skiftet. Omkostningen skal stå mål med de
administrative
udgifter.
En sådan lovændring vil betyde, at selskaberne indbyrdes er
tvunget til at føre en mere aggressiv kamp for at tiltrække nye kunder og
bevare de eksisterende. Det vil resultere i mere mobilitet og konkurrence og
en
pris til fordel for forbrugerne. Ovenstående ændring bør ikke gælde
livsforsikring,
ejerskifteforsikring samt forsikring, som dækker en særlig opstået risiko,
der
kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for
en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring). Opsigelsesadgangen
bør
ikke gælde ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse
ved
erhvervelse af fast ejendom m.v., der i henhold til lovgivningen herom
normalt
tegnes for 5 år ad gangen med betaling af hele præmien på en gang, samt
livsforsikringer, hvor der gælder særlige regler om bortfald af selskabets
ansvar, og hvor forsikringstageren, efter at den første præmie er betalt,
ikke
er forpligtet til at holde forsikringen i kraft gennem betaling af de senere
præmier.
Det forventes, at en ændring af forsikringslovens § 31 vil
medføre betydelige besparelser for den enkelte husstand. Konkurrencestyrelsen
har ved flere lejligheder vurderet, at danske forsikringstagere betaler mere
end 20 pct. for meget for deres forsikringer sammenlignet med udlandet. Den
gennemsnitlige
forsikringsudgift pr. husstand pr. år er ca. 10.000 kr. Skærpes konkurrencen,
vil blot en 10–procents-prisforbedring betyde en besparelse på ca. 1.000
kr. netto
pr. familie.
Som virkeligheden er nu, hvor forsikringsselskaberne fastholder
kunderne på de gamle opsigelsesvarsler, og hvor omkostningen ved brug af den
korte opsigelse langt overstiger det rimelige, vil der aldrig kunne skabes
gunstige betingelser for mere mobilitet og konkurrence mellem selskaberne.
Justitsministeriet har afholdt et møde med Forsikring & Pension,
som efterfølgende har sendt et brev til Justitsministeriet. Justitsministeren
oplyser i det til udvalget fremsendte materiale, at hun på nuværende
tidspunkt
ikke finder grundlag for at overveje yderligere lovændringer ud fra
konkurrencemæssige
hensyn, jf. Retsudvalget alm. del – bilag 107.
Skriftlig fremsættelse
Frode Sørensen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så
forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel
uafhængigt af hovedforfaldsdatoen.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen Retsinformation · 23. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler Retsinformation · 3. juni 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 10. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler (Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs mv. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love) Retsinformation · 26. februar 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. juli 2019. — Barbara Rust-Hackner m.fl. mod Nürnberger Versicherung Aktiengesellschaft Österreich m.fl. EU-domme · 11. juli 2019
- Kendelse af 31. maj 1995. 93-66.150 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. maj 1995