Forslag til folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. november 2003 af
Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD),
Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på
arbejdsmarkedet
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte
lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter,
der sikrer alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet minimumsrettigheder på
følgende
områder:
1.
Beskyttelse mod
usaglig opsigelse svarende til rettighederne i funktionærloven.
2.
Fratrædelsesgodtgørelse
svarende til rettighederne i funktionærloven.
3.
Opsigelsesvarsler,
der er kortere end opsigelsesvarslerne i overenskomsterne og funktionærloven,
men som alligevel sikrer lønmodtageren et rimeligt varsel ved opsigelse.
4.
En mindsteløn, der
ligger over den maksimale dagpengesats, men som er så lav, at der sikres et
godt spillerum for de kollektive overenskomstforhandlinger.
5.
En delvis
arbejdsgiverfinansieret arbejdsmarkedspension.
6.
Ret til 1 dags
Læs alt
frihed for både faderen og moderen ved barns sygdom.
7.
Ret til betaling ved
overarbejde og arbejde på forskudt tid.
8.
Ret til
søgnehelligdagsbetaling.
9.
Loven skal ikke
gælde, hvor arbejdstageren er omfattet af bestemmelser, der giver mindst
samme
rettigheder som loven.
Bemærkninger til forslaget
Kristendemokraterne finder, at der er behov for at sikre
alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked en række grundlæggende
minimumsrettigheder. Arbejdsmarkedets parter har sikret danske lønmodtagere
rettigheder på de anførte områder, men en stor del af det danske
arbejdsmarked
er ikke dækket af overenskomsterne indgået mellem arbejdsmarkedets parter.
Kristendemokraterne finder det ikke rimeligt, at en del af lønmodtagerne i
praksis er retsløse på mange områder vedrørende løn- og arbejdsvilkår.
Omkring 30 pct. af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet
angiver, at de ikke er omfattet af en overenskomst. Heraf er en del dog
omfattet af funktionærlovens bestemmelser om forbud mod usaglig opsigelse og
om
opsigelsesvarsler.
Forslaget skal sikre, at alle lønmodtagere sikres
minimumsrettigheder og dermed menneskeværdige forhold. Med forslaget
afhjælpes
nogle af de væsentligste ulemper ved den danske model.
Kristendemokraterne ønsker ikke med forslaget at gribe ind
i arbejdsmarkedets parters ret til selv at fastlægge løn- og arbejdsvilkår
ved
overenskomster. Når det gælder forældrenes ret til hver 1 dags frihed i
forbindelse med barns sygdom, påvirker forslaget dog arbejdsmarkedets parters
ret til at fastlægge løn- og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlinger. På
dette område finder Kristendemokraterne, at forældrene i høj grad har behov
for
lidt mere tid i hverdagen. I dag har forældrene kun ret til 1 dags fravær i
alt
i forbindelse med barns sygdom.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1) Beskyttelse mod usaglig opsigelse
I dag er lønmodtagere, der ikke er dækket af overenskomst,
og som ikke er funktionærer, uden rettigheder, hvad angår beskyttelse mod
usaglig opsigelse. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder kan en
lønmodtager, der forskelsbehandles på grund af køn, tilkendes en godtgørelse,
jf. bekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002.
Beskyttelse mod usaglig opsigelse indebærer, at ledelsen
skal have en rimelig grund til at afskedige en lønmodtager. Hvis ledelsen
ikke
har en rimelig grund, skal lønmodtageren have en godtgørelse eller krav på
genansættelse.
Beskyttelse mod usaglig opsigelse er en vigtig del af det
kollektive aftalesystem. En tilsvarende beskyttelse findes i funktionærlovens
§
2 b, jf. bekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002.
Ad 2) Fratrædelsesgodtgørelse, der svarer til
rettighederne i funktionærloven
Funktionærlovens § 2 a giver ret til
fratrædelsesgodtgørelse. Ifølge denne bestemmelse har funktionæren krav på
fratrædelsesgodtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller bortvises
uberettiget. Efter 12 års ansættelse er der krav om 1 måneds
fratrædelsesgodtgørelse, efter 15 år 2 måneders godtgørelse og efter 18 år 3
måneders godtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002.
I nogle overenskomster er der også fastsat
fratrædelsesgodtgørelser for ikkefunktionærer.
Ad 3) Opsigelsesvarsler, der er kortere end
opsigelsesvarslerne i overenskomsterne og funktionærloven, men som alligevel
sikrer lønmodtageren et rimeligt varsel ved opsigelse
Som udgangspunkt har lønmodtagere, der ikke er omfattet af
funktionærloven, og som ikke er omfattet af en overenskomst, ikke krav på et
opsigelsesvarsel. Imidlertid følger det af retspraksis, at arbejdstagere, der
har været ansat i en periode, har krav på et opsigelsesvarsel, jf. U
1999.1471
Ø m.fl. Varslets længde afhænger af, hvilken type ansættelsesforhold der er
tale om, og hvor længe ansættelsesforholdet har bestået. Retspraksis er ikke
helt entydig, men betyder, at arbejdstagere har krav på et passende
opsigelsesvarsel.
Et fremtidigt lovforslag skal sikre alle arbejdstagere et
opsigelsesvarsel, der ligger under det opsigelsesvarsel, der gælder i
funktionærloven og i overenskomsterne, men som alligevel sikrer lønmodtageren
et rimeligt varsel ved opsigelse. Længden af opsigelsesvarslet skal endvidere
være afhængig af arbejdstagerens anciennitet på arbejdspladsen.
Ad 4) En mindsteløn, der ligger over den maksimale
dagpengesats, men som er så lav, at der sikres et godt spillerum for de
kollektive overenskomstforhandlinger
I dag fastsættes mindstelønninger kun via overenskomster.
Arbejdsgivere uden overenskomst kan således sætte urimeligt lave
timelønninger.
Alle lønmodtagere skal have ret til en løn, som er højere end den maksimale
dagpengesats, men som alligevel giver et godt spillerum for de kollektive
overenskomstforhandlinger.
I forbindelse med optagelse af en række nye lande i EU
nærer mange en frygt for, at Danmark bliver overstrømmet af arbejdskraft, der
er villig til at arbejde for en meget beskeden løn. En lovregulering af
minimumslønnen vil være en optimal regulering til at imødegå en sådan form
for
løndumping.
Ad 5) En delvis arbejdsgiverfinansieret
arbejdsmarkedspension
Der er i dag indbygget arbejdsmarkedspensioner i næsten
alle overenskomster. Arbejdsgiveren bidrager typisk med 2/3 og lønmodtageren
med 1/3.
En arbejdsmarkedspension på 6 pct. af den pensionsgivende
løn, svarende til et bidrag fra arbejdsgiveren på 4 pct. og et bidrag fra
lønmodtageren på 2 pct., vil holde sig under niveauet i de gængse
overenskomster.
Det foreslås, at man skal være fyldt 20 år og have mindst 1
års anciennitet for at få ret til en pensionsordning.
Ad 6) Ret til 1 dags frihed for både faderen og
moderen ved barns sygdom
Forældrene skal hver have ret til 1 dags frihed, hvor de
kan blive hjemme hos et sygt barn. Arbejdsgiveren bør kunne få sygedagpenge
refunderet fra kommunen, og lønmodtageren sikres en minimumsret til at få løn
svarende til sygedagpengesatsen i forbindelse med barns sygedag.
I dag har forældre på overenskomstdækkede arbejdspladser
oftest kun ret til 1 dags fravær i forbindelse med barns første sygedag.
Forslaget vil i højere grad tilskynde faderen til at tage
fri i forbindelse med barns sygdom.
Ad 7) Ret til betaling ved overarbejde og arbejde
på forskudt tid
Dette er i dag udelukkende et overenskomstspørgsmål.
Lønmodtagerne bør have en generel ret til kompensation for arbejde ud over
normal aftalt arbejdstid.
Personer, der arbejder uden længste arbejdstid, er ikke
omfattet af bestemmelsen.
Ad 8) Ret til søgnehelligdagsbetaling
Uge- og timelønnede lønmodtagere, der ikke er
overenskomstdækkede, får ikke søgnehelligdagsbetaling, medmindre de er
funktionærer. Den gængse sats i overenskomsterne er, at 3,5 pct. af lønsummen
afsættes til søgnehelligdagsbetaling.
Ad 9) Loven skal ikke gælde, hvor arbejdstageren er
omfattet af bestemmelser, der giver mindst samme rettigheder som loven
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at den
minimumslovgivning, der lægges op til med beslutningsforslaget, ikke fører
til
forringelser for lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst.
Samtidig sikrer bestemmelsen, at løn- og arbejdsvilkår for
lønmodtagere kan fastlægges ved overenskomstforhandlinger og ikke via
lovgivning, hvis overenskomstforhandlingerne ikke giver ringere vilkår end
minimumsrettighederne. Dermed bevares den særlige danske model, hvor
arbejdsmarkedets parter fastlægger løn- og arbejdsvilkår ved
overenskomstforhandlinger.
Skriftlig fremsættelse
Mogens Nørgård Pedersen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på
arbejdsmarkedet.
(Beslutningsforslag nr. B 61).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre beskyttelse af lønmodtagere mod opsigelse i forbindelse med barselorlov Retsinformation · 11. november 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre beskyttelse af lønmodtagere mod opsigelse i forbindelse med barselorlov Retsinformation · 21. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en tidskonto, der giver børnefamilierne mulighed for at nedsætte deres arbejdstid Retsinformation · 21. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst Retsinformation · 20. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-års-reglen Retsinformation · 19. november 2004