Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet

2003/1 BSF 61Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. november 2003 af

Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD),

Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på

arbejdsmarkedet

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte

lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter,

der sikrer alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet minimumsrettigheder på

følgende

områder:

1.

Beskyttelse mod

usaglig opsigelse svarende til rettighederne i funktionærloven.

2.

Fratrædelsesgodtgørelse

svarende til rettighederne i funktionærloven.

3.

Opsigelsesvarsler,

der er kortere end opsigelsesvarslerne i overenskomsterne og funktionærloven,

men som alligevel sikrer lønmodtageren et rimeligt varsel ved opsigelse.

4.

En mindsteløn, der

ligger over den maksimale dagpengesats, men som er så lav, at der sikres et

godt spillerum for de kollektive overenskomstforhandlinger.

5.

En delvis

arbejdsgiverfinansieret arbejdsmarkedspension.

6.

Ret til 1 dags

Læs alt

frihed for både faderen og moderen ved barns sygdom.

7.

Ret til betaling ved

overarbejde og arbejde på forskudt tid.

8.

Ret til

søgnehelligdagsbetaling.

9.

Loven skal ikke

gælde, hvor arbejdstageren er omfattet af bestemmelser, der giver mindst

samme

rettigheder som loven.

Bemærkninger til forslaget

Kristendemokraterne finder, at der er behov for at sikre

alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked en række grundlæggende

minimumsrettigheder. Arbejdsmarkedets parter har sikret danske lønmodtagere

rettigheder på de anførte områder, men en stor del af det danske

arbejdsmarked

er ikke dækket af overenskomsterne indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

Kristendemokraterne finder det ikke rimeligt, at en del af lønmodtagerne i

praksis er retsløse på mange områder vedrørende løn- og arbejdsvilkår.

Omkring 30 pct. af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet

angiver, at de ikke er omfattet af en overenskomst. Heraf er en del dog

omfattet af funktionærlovens bestemmelser om forbud mod usaglig opsigelse og

om

opsigelsesvarsler.

Forslaget skal sikre, at alle lønmodtagere sikres

minimumsrettigheder og dermed menneskeværdige forhold. Med forslaget

afhjælpes

nogle af de væsentligste ulemper ved den danske model.

Kristendemokraterne ønsker ikke med forslaget at gribe ind

i arbejdsmarkedets parters ret til selv at fastlægge løn- og arbejdsvilkår

ved

overenskomster. Når det gælder forældrenes ret til hver 1 dags frihed i

forbindelse med barns sygdom, påvirker forslaget dog arbejdsmarkedets parters

ret til at fastlægge løn- og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlinger. På

dette område finder Kristendemokraterne, at forældrene i høj grad har behov

for

lidt mere tid i hverdagen. I dag har forældrene kun ret til 1 dags fravær i

alt

i forbindelse med barns sygdom.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1) Beskyttelse mod usaglig opsigelse

I dag er lønmodtagere, der ikke er dækket af overenskomst,

og som ikke er funktionærer, uden rettigheder, hvad angår beskyttelse mod

usaglig opsigelse. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder kan en

lønmodtager, der forskelsbehandles på grund af køn, tilkendes en godtgørelse,

jf. bekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002.

Beskyttelse mod usaglig opsigelse indebærer, at ledelsen

skal have en rimelig grund til at afskedige en lønmodtager. Hvis ledelsen

ikke

har en rimelig grund, skal lønmodtageren have en godtgørelse eller krav på

genansættelse.

Beskyttelse mod usaglig opsigelse er en vigtig del af det

kollektive aftalesystem. En tilsvarende beskyttelse findes i funktionærlovens

§

2 b, jf. bekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002.

Ad 2) Fratrædelsesgodtgørelse, der svarer til

rettighederne i funktionærloven

Funktionærlovens § 2 a giver ret til

fratrædelsesgodtgørelse. Ifølge denne bestemmelse har funktionæren krav på

fratrædelsesgodtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller bortvises

uberettiget. Efter 12 års ansættelse er der krav om 1 måneds

fratrædelsesgodtgørelse, efter 15 år 2 måneders godtgørelse og efter 18 år 3

måneders godtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002.

I nogle overenskomster er der også fastsat

fratrædelsesgodtgørelser for ikkefunktionærer.

Ad 3) Opsigelsesvarsler, der er kortere end

opsigelsesvarslerne i overenskomsterne og funktionærloven, men som alligevel

sikrer lønmodtageren et rimeligt varsel ved opsigelse

Som udgangspunkt har lønmodtagere, der ikke er omfattet af

funktionærloven, og som ikke er omfattet af en overenskomst, ikke krav på et

opsigelsesvarsel. Imidlertid følger det af retspraksis, at arbejdstagere, der

har været ansat i en periode, har krav på et opsigelsesvarsel, jf. U

1999.1471

Ø m.fl. Varslets længde afhænger af, hvilken type ansættelsesforhold der er

tale om, og hvor længe ansættelsesforholdet har bestået. Retspraksis er ikke

helt entydig, men betyder, at arbejdstagere har krav på et passende

opsigelsesvarsel.

Et fremtidigt lovforslag skal sikre alle arbejdstagere et

opsigelsesvarsel, der ligger under det opsigelsesvarsel, der gælder i

funktionærloven og i overenskomsterne, men som alligevel sikrer lønmodtageren

et rimeligt varsel ved opsigelse. Længden af opsigelsesvarslet skal endvidere

være afhængig af arbejdstagerens anciennitet på arbejdspladsen.

Ad 4) En mindsteløn, der ligger over den maksimale

dagpengesats, men som er så lav, at der sikres et godt spillerum for de

kollektive overenskomstforhandlinger

I dag fastsættes mindstelønninger kun via overenskomster.

Arbejdsgivere uden overenskomst kan således sætte urimeligt lave

timelønninger.

Alle lønmodtagere skal have ret til en løn, som er højere end den maksimale

dagpengesats, men som alligevel giver et godt spillerum for de kollektive

overenskomstforhandlinger.

I forbindelse med optagelse af en række nye lande i EU

nærer mange en frygt for, at Danmark bliver overstrømmet af arbejdskraft, der

er villig til at arbejde for en meget beskeden løn. En lovregulering af

minimumslønnen vil være en optimal regulering til at imødegå en sådan form

for

løndumping.

Ad 5) En delvis arbejdsgiverfinansieret

arbejdsmarkedspension

Der er i dag indbygget arbejdsmarkedspensioner i næsten

alle overenskomster. Arbejdsgiveren bidrager typisk med 2/3 og lønmodtageren

med 1/3.

En arbejdsmarkedspension på 6 pct. af den pensionsgivende

løn, svarende til et bidrag fra arbejdsgiveren på 4 pct. og et bidrag fra

lønmodtageren på 2 pct., vil holde sig under niveauet i de gængse

overenskomster.

Det foreslås, at man skal være fyldt 20 år og have mindst 1

års anciennitet for at få ret til en pensionsordning.

Ad 6) Ret til 1 dags frihed for både faderen og

moderen ved barns sygdom

Forældrene skal hver have ret til 1 dags frihed, hvor de

kan blive hjemme hos et sygt barn. Arbejdsgiveren bør kunne få sygedagpenge

refunderet fra kommunen, og lønmodtageren sikres en minimumsret til at få løn

svarende til sygedagpengesatsen i forbindelse med barns sygedag.

I dag har forældre på overenskomstdækkede arbejdspladser

oftest kun ret til 1 dags fravær i forbindelse med barns første sygedag.

Forslaget vil i højere grad tilskynde faderen til at tage

fri i forbindelse med barns sygdom.

Ad 7) Ret til betaling ved overarbejde og arbejde

på forskudt tid

Dette er i dag udelukkende et overenskomstspørgsmål.

Lønmodtagerne bør have en generel ret til kompensation for arbejde ud over

normal aftalt arbejdstid.

Personer, der arbejder uden længste arbejdstid, er ikke

omfattet af bestemmelsen.

Ad 8) Ret til søgnehelligdagsbetaling

Uge- og timelønnede lønmodtagere, der ikke er

overenskomstdækkede, får ikke søgnehelligdagsbetaling, medmindre de er

funktionærer. Den gængse sats i overenskomsterne er, at 3,5 pct. af lønsummen

afsættes til søgnehelligdagsbetaling.

Ad 9) Loven skal ikke gælde, hvor arbejdstageren er

omfattet af bestemmelser, der giver mindst samme rettigheder som loven

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at den

minimumslovgivning, der lægges op til med beslutningsforslaget, ikke fører

til

forringelser for lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst.

Samtidig sikrer bestemmelsen, at løn- og arbejdsvilkår for

lønmodtagere kan fastlægges ved overenskomstforhandlinger og ikke via

lovgivning, hvis overenskomstforhandlingerne ikke giver ringere vilkår end

minimumsrettighederne. Dermed bevares den særlige danske model, hvor

arbejdsmarkedets parter fastlægger løn- og arbejdsvilkår ved

overenskomstforhandlinger.

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård Pedersen

(KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på

arbejdsmarkedet.

(Beslutningsforslag nr. B 61).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter