Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner, forhindring af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet af denne tvang

2004/1 BSF 47Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november

2004 af Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF),

Kamal Qureshi (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af partner, forhindring af

tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet af denne tvang

Folketinget opfordrer regeringen til snarest

at sikre, at myndige danske borgere selv kan vælge

deres partner og får ret til at bo sammen i Danmark

at ændre straffeloven, således at det klart fremgår, at

det er strafbart direkte eller indirekte at tvinge familiemedlemmer til at

indgå ægteskab

at pålægge kommunerne en pligt til at foretage

opsøgende arbejde blandt unge med anden etnisk baggrund for at hjælpe dem til

at afklare sig over for familien i tilfælde af, at de oplever en direkte

eller

indirekte trussel om tvang i forbindelse med det fremtidige valg af ægtefælle

at pålægge kommunerne en pligt til at stille en bolig

med socialpædagogisk bistand til rådighed for unge, der er i en situation,

hvor

de oplever en direkte eller indirekte trussel om tvang i forbindelse med

deres

fremtidige valg af ægtefælle

at pålægge kommunerne en pligt til at stille rådgivning

og mægling til rådighed for de unge, der oplever en direkte og indirekte

trussel om tvang i forbindelse med deres fremtidige valg af ægtefælle,

således

at truslen kan elimineres og de unges kontakt med familien bevares.

at indføre en ret og en pligt til informeret samtykke

Læs alt

fra den person, der ønsker familiesammenføring.

at sikre, at en familiesammenført ægtefælle har ret til

mindst 7 års underhold betalt af ægtefællen, hvis ægteskabet ophører, inden

varig opholdstilladelse opnås.

at pålægge kommunerne at hjælpe mennesker, der ønsker

at komme ud af et tvangsægteskab.

Bemærkninger til forslaget

Tvangsægteskaber er alvorlige angreb på det enkelte menneskes

selvbestemmelse. Tvangsægteskaber er socialt og kulturelt stigmatiserende.

Der

er imidlertid ikke megen konkret viden om, i hvilket omfang der sker tvang i

forbindelse med unges indgåelse af ægteskab. Grænseområdet mellem arrangerede

ægteskaber og tvangsægteskaber kan desuden være hårfint. Under alle

omstændigheder

har det vist sig vanskeligt at afdække omfanget.

Ikke desto mindre er dansk lovgivning blevet ændret i en sådan

grad, at unge, der følger såvel det personlige som det samfundsmæssige ønske

om

at tage ud i verden og studere, ikke må falde i den fælde at forelske sig og

samtidig

gøre sig forhåbninger om at kunne bosætte sig i Danmark efterfølgende.

Det kan først ske efter det fyldte 28. år på grund af en

kombination af 24-års-reglen og tilknytningskravet.

Man burde kunne forvente et veldefineret og veldokumenteret

overblik over problemets omfang, inden man tog vidtgående lovgivningsmæssige

skridt med så omfattende konsekvenser, som tilfældet har været.

Det er imidlertid ikke sket.

Det har efter forslagsstillernes opfattelse medført en helt uacceptabel

lovgivning i Danmark. Da problemets omfang ikke er kendt, for så vidt angår

tvangsægteskaber, kan der heller ikke siges noget om lovens virkning for den

tilsigtede gruppe. Til gengæld kan det konstateres, at lovgivningen har haft

en

række utilsigtede konsekvenser for borgere, som ikke var målgruppe for

lovgivningen.

Et meget tyndere grundlag skal man lede længe efter, fordi man desuden de

facto

har indført to myndighedsaldre.

Lovgivningen strider efter SF’s opfattelse mod et progressivt og

internationalt menneskesyn og giver Danmark en helt usædvanlig position i

verdenssamfundet.

Det er SF’s opfattelse, at hverken stat eller forældre skal bestemme,

hvem man skal gifte sig med.

Det er den unge, som skal leve med sit valg af ægtefælle i fremtiden.

Derfor er det også den unge, der suverænt skal foretage valget uden nogen

form

for tvang, hverken direkte eller indirekte, fra nogen i familien eller fra

staten eller statslige institutioner. Er man fyldt 18 år, er man myndig og

skal

kunne gifte sig med hvem man vil.

Derfor foreslår SF, at reglerne om, at familiesammenføring først

kan ske efter det fyldte 24. år, ophæves, herunder også tilknytningskravet.

Samtidig foreslår SF, at der skal ske en ændring i straffeloven,

således at det klart fremgår, at enhver form for tvang eller trussel om tvang

af direkte eller indirekte karakter er strafbar.

Men en sådan bestemmelse kan ikke stå alene.

SF forestiller sig derfor, at der i kommende familiesammenføringsregler

skal etableres et system, hvor familiesammenføring med henblik på ægteskab

kun

skal kunne ske på baggrund af en samtale med myndighederne, hvor der afgives

informeret samtykke om konsekvenserne, inden der bevilges

familiesammenføring.

Ved indgåelse af ægteskab skal man forpligte sig til at følge

gældende dansk ret vedrørende ret til skilsmisse. SF ønsker desuden en regel

indført om, at man som herboende er forpligtet til at forsørge sin tidligere

ægtefælle i en 7-års-periode, hvis ægteskabet afbrydes inden for 7 år,

medmindre det kan dokumenteres, at det er den familiesammenførte, der har

ansvaret for ægteskabets ophævelse eller parterne er enige om at ophæve

ægteskabet.

Der skal desuden etableres bedre hjælp til mennesker, der ønsker

at komme ud af tvangsægteskaber, herunder forbedret økonomisk støtte til

krisecentre for både mænd og kvinder og bedre botilbud og støtte til

mennesker,

der er brudt ud af tvangsægteskaber, eller som har været udsat for påtvungne

ægteskabstiltag.

Det er også nødvendigt, at de unge får en reel mulighed for at

blive oplyst om de forskellige måder, hvorpå familien kan indramme den unge i

en tvangssituation, som det er usigelig svært dels at erkende og dels at

reagere adækvat på.

Derfor er det bl.a. vigtigt, at kommunerne får en forpligtelse

til at foretage et opsøgende arbejde blandt unge med anden etnisk oprindelse,

hvor det bliver muligt at fortælle dem, hvordan situationer kan opstå, hvor

tvangen eller presset kan fornemmes, og hvad den unge kan gøre for at få

forældrene eller familien til at forstå, at sådan fungerer samfundet ikke i

Danmark.

SF foreslår derfor familierelaterede rådgivningsmuligheder,

mentorordninger, konfliktmæglingstilbud etc., som kan forsøge at bygge bro

mellem generationerne.

Uddannelsesinstitutionerne er helt centrale i dette arbejde. Som

det gælder på alle mulige andre sociale områder, spiller uddannelse en

central

rolle for frigørelse og selvbestemmelse. Derfor bør indsatsen for at sikre,

at

unge med anden etnisk baggrund får en uddannelse, styrkes. Studievejledningen

på uddannelsesinstitutionerne (på alle niveauer) bør styrkes i en generel

bestræbelse på at kunne støtte unge, der skal bryde med negativ social arv.

Dette vil for unge med anden etnisk baggrund bl.a. bidrage til højere

gennemførelsesprocenter og større chance for social- og samfundsmæssig

succes,

hvilket igen vil styrke den enkelte i frigørelsen fra overleverede

kulturmønstre, som virker hæmmende eller decideret ødelæggende for den unges

liv, herunder f.eks. tvangsægteskab.

SF forestiller sig også, at både eksisterende og nye projekter,

der arbejder med unge med anden etnisk baggrund, får økonomisk mulighed for

at

bidrage til oplysning om de unges rettigheder og deres muligheder for hjælp.

Særlig interessant for dette arbejde mener SF at »pigeklubber« for unge piger

og kvinder med anden etnisk baggrund kunne være.

Men også drenge og unge mænd

med anden etnisk baggrund bør gøres til selvstændig genstand for oplysning om

deres rettigheder og muligheder for hjælp, hvis de forsøges påtvunget et

ægteskab.

Desuden vil oplysning om konsekvenserne og de alvorlige problemer forbundet

med

tvangsægteskaber, særlig rettet mod drenge og unge mænd med anden etnisk

baggrund, kunne bidrage til at bryde et patriarkalsk kulturmønsters praksis i

Danmark. I et ligestillingsperspektiv er holdningsbearbejdning blandt visse

unge mænd med anden etnisk baggrund nødvendig, således at de forstår og

respekterer

deres søstres ret til selvbestemmelse.

Gennemgående for arbejdet såvel med de unge selv som med

forældre- og bedsteforældregenerationerne må være, at de unge skal rustes til

at kunne leve i Danmark på præmisser, der giver dem muligheder, ikke

begrænsninger.

Samtidig skal de opsøgende socialarbejdere have en vifte af

tilbud, de unge kan trække på. Kommunerne kan ikke spise de unge af med ord,

hvis de står midt i en voldsom konflikt med deres familie. Kommunen skal rent

faktisk være i stand til at hjælpe dem konkret. Hjælpen skal både rette sig

mod

det akutte behov og tilrettelægges med henblik på at etablere reel mulighed

for,

at de unge kan bevare en konstruktiv kontakt med familien, når stormen er

drevet over.

Derfor er det af afgørende

vigtighed, at kommunerne får en forpligtelse til at stille en bolig til

rådighed

for den unge, der er nødsaget til at forlade familien for en kortere eller

længere tid − en bolig, hvortil der er knyttet socialpædagogisk

bistand,

så den unge får en ordentlig støtte. Samtidig er det vigtigt, at kommunen får

en forpligtelse til at stille med et beredskab, som giver familien og den

unge

en mulighed for – efter konfrontationen – at få forbindelse med

hinanden igen

og genoptage forholdet på den unges betingelser om retten til at bestemme

over

eget liv eller at have ovennævnte beredskab for at forhindre, at det

overhovedet er nødvendigt med en konfrontation, men at en form for mægling

kan

etablere en dialog mellem familien og den unge, således at familien forstår,

at

når de vil deres barns bedste, er det nødvendigt i Danmark at overlade valget

om den unges fremtid til den unge selv.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om sikring af unges ret til selvbestemmelse ved valg af

partner, forhindring af tvangsægteskaber og reel hjælp til unge, der er truet

af denne tvang.

(Beslutningsforslag nr. B 47).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter