Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse af nye golfbaner

2004/1 BSF 46Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2004 af

Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF)

og

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse

af nye golfbaner

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. juni 2005 at

fremsætte lovforslag, der indebærer, at

–

der udarbejdes en

overordnet planlægning, som åbner mulighed for, at der over en 10-15-års-

periode

kan anlægges omkring 50-100 nye golfbaner landet over,

–

de eventuelt kommende

golfbaner ikke påvirker de eksisterende natur- og landskabsværdier negativt,

–

golfbanerne ikke

hindrer oprettelse af nye naturområder,

–

golfbanerne primært

bliver anlagt på allerede naturmæssigt og landskabsmæssigt degraderet jord

såsom tidligere råstofgrave, landbrugsjord, lossepladser og lign. samt tæt på

byer, og at banerne således fører til en styrkelse af de naturmæssige forhold

og den biologiske mangfoldighed i området,

–

driften af banerne

bliver økologisk bæredygtig og dermed bidrager til at sikre og udvikle

Læs alt

naturværdierne

i Danmark og til at sikre grundvandsinteresser, og at

–

der sikres offentlig

adgang til golfbanerne og planlægges for høj trafiktilgængelighed via

kollektiv

trafik.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Dette beslutningsforslag om oprettelse af golfbaner er

inspireret af Danmarks Naturfredningsforenings handlingsplan for golf fra

2004 og

af den store efterspørgsel efter nye golfbaner, som blandt andre Dansk Golf

Union har formuleret.

Siden 1990 er antallet af golfbaner mere end fordoblet: fra 62

baner til godt 140 golfbaner i 2003. I de seneste 10 år er der i gennemsnit

anlagt ca. 4 baner om året. De benyttes af omkring 120.000 golfspillere. Golf

er dermed den tredjestørste idræt for voksne over 25 år. SF finder, at golf

på

linje med en række andre friluftsaktiviteter er en god måde at kombinere

naturoplevelser med et eller flere andre formål på. På den baggrund hilser SF

den stigende interesse for at spille golf velkommen, såfremt den udviser

fornøden respekt for naturen, landskabet og andre former for friluftsliv med

hensyn til placering, udformning, anlæg og drift.

Golfsporten er meget synlig, og synligheden hænger ikke kun

sammen med antallet af baner, men også den kendsgerning, at en

18-hullers-gennemsnitsgolfbane

beslaglægger omkring 60-

70 ha,

svarende til et middelstort landbrug eller ca. 100 fodboldbaner. Ca.

9.000 ha

af Danmark anvendes i dag

(2004) til golf. Golfsporten er speciel ved sit ikke ubetydelige arealforbrug

ikke blot totalt set, men også set pr. bruger. Eksempelvis vil to

golfspillere,

der spiller på et hul, lægge beslag på et areal, der svarer til tre-fire

fodboldbaner.

Dansk Golf Union har tilkendegivet, at der formentlig er brug

for yderligere golfbaner i Danmark, ca. 10-15 baner om året, heraf halvdelen

på

Sjælland (Dansk Golf Union (2002): »Sådan stifter man en klub og anlægger en

golfbane«). Det betyder, at vi i givet fald om 10-15 år i alt kommer op på

300

golfbaner – et areal på omkring

20.000

hektar

eller svarende til Samsø og Læsø tilsammen. Det

absolut største pres for at få yderligere golfbaner er i hovedstadsområdet.

Ved

anlæggelsen af golfbaner vil der ikke blot være tale om fysiske ændringer i

form af terrænreguleringer, beplantning og bebyggelse, men også funktionelle

ændringer

i form af øget aktivitet i området, trafikale konsekvenser m.v.

Planlægning og

placering

Undersøgelser har vist, at cirka tre fjerdedele af den tid, der

samlet anvendes til friluftsaktiviteter, anvendes til oplevelser, som ikke

forudsætter medlemskab eller adgangskort. Andre undersøgelser viser, at selv

små naturoplevelser har indflydelse på vores sundhed og velbefindende.

Golfbaner skal derfor placeres med omhu og sammenholdes med de behov og

kvaliteter, som det uorganiserede friluftsliv har.

Golfbaner ønskes ofte placeret i naturskønne områder. Disse

områder rummer ikke blot landskabelige, men som oftest også store biologiske

interesser. Konflikter mellem naturbeskyttelse og anlæggelse af en golfbane

knytter sig først og fremmest til placeringen af banen. En uheldig placering

kan uanset bestræbelser på miljøvenlig udformning og drift af banen have som

konsekvens, at naturområder på arealet ændres eller helt ødelægges, eller at

der på grund af øget færdsel sker forstyrrelser i området, som er

uacceptable.

Endelig kan der fra en golfbane ske forurening af naturområder med gødning

eller sprøjtemidler. Med omhyggelig planlægning af golfbanens placering kan

en

række natur- og miljøkonflikter undgås.

Golfbanerne bør placeres i de områder, der er bedst egnede. Det

betyder blandt andet, at golfbanerne ikke bør placeres, hvor de vil ødelægge

landskabet, naturen eller kultursporene eller give problemer med

drikkevandsresourcerne.

Alle amter bør derfor som udgangspunkt udarbejde planer for, hvor det er

muligt

at placere golfbaner i amtet, og disse planer skal indgå i

regionplanlægningen.

Kan amterne efter strukturreformens ikrafttræden ikke løfte opgaven, påhviler

den staten. Anlæggelse af golfbaner kan være en måde at genoprette tidligere

spolerede områder på (råstofgrave, lossepladser) eller være med til at skabe

det økonomiske grundlag for nye bynære rekreative arealer. Et golfanlæg kan

være en forbedring af naturforholdene, hvis det placeres i intensivt drevne

landbrugsområder,

men kan på den anden side samtidig medvirke til landskabelige forringelser og

urbanisering af det åbne land. Disse forhold skal afvejes i den samlede

planlægning,

som dette forslag lægger op til.

Nye golfbaner kan under ingen omstændigheder helt eller delvis

anlægges i fredede områder, habitatområder eller fredsskov eller inden for

strandbeskyttelseslinjen eller andre beskyttelseslinjer.

Offentlig

adgang

Der skal generelt sikres offentlig adgang til de nye golfbaner.

I forbindelse med designet af banerne skal der tages højde for, at der

sikkert

og hensigtsmæssigt kan færdes andre mennesker på banerne end lige netop dem,

der spiller golf. Der skal sikres anlæggelse af stier og skiltning, som

tilgodeser

begge brugergrupper. Om vinteren, når banerne er snedækkede, skal der være

adgang til at stå på ski på hele arealet, og der skal udpeges områder, hvor

det

er tilladt at kælke.

Pleje og drift

Driften af golfbanerne skal være økologisk bæredygtig og

medvirke til at sikre og udvikle naturværdierne og den biologiske

mangfoldighed

i Danmark. Der må ikke bruges pesticider, og brugen af gødning skal reduceres

til at minimum. Vandforbruget skal ligeledes minimeres. Endelig skal

energiforbruget reduceres så meget som muligt og lysforurening undgås. Der

skal

fastsættes krav i tilladelserne, som gives, inden banerne anlægges, der

sikrer

disse forhold.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved

oprettelse

af nye golfbaner.

(Beslutningsforslag nr. B 46).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter