Forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse af nye golfbaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. november 2004 af
Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF)
og
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse
af nye golfbaner
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. juni 2005 at
fremsætte lovforslag, der indebærer, at
–
der udarbejdes en
overordnet planlægning, som åbner mulighed for, at der over en 10-15-års-
periode
kan anlægges omkring 50-100 nye golfbaner landet over,
–
de eventuelt kommende
golfbaner ikke påvirker de eksisterende natur- og landskabsværdier negativt,
–
golfbanerne ikke
hindrer oprettelse af nye naturområder,
–
golfbanerne primært
bliver anlagt på allerede naturmæssigt og landskabsmæssigt degraderet jord
såsom tidligere råstofgrave, landbrugsjord, lossepladser og lign. samt tæt på
byer, og at banerne således fører til en styrkelse af de naturmæssige forhold
og den biologiske mangfoldighed i området,
–
driften af banerne
bliver økologisk bæredygtig og dermed bidrager til at sikre og udvikle
Læs alt
naturværdierne
i Danmark og til at sikre grundvandsinteresser, og at
–
der sikres offentlig
adgang til golfbanerne og planlægges for høj trafiktilgængelighed via
kollektiv
trafik.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Dette beslutningsforslag om oprettelse af golfbaner er
inspireret af Danmarks Naturfredningsforenings handlingsplan for golf fra
2004 og
af den store efterspørgsel efter nye golfbaner, som blandt andre Dansk Golf
Union har formuleret.
Siden 1990 er antallet af golfbaner mere end fordoblet: fra 62
baner til godt 140 golfbaner i 2003. I de seneste 10 år er der i gennemsnit
anlagt ca. 4 baner om året. De benyttes af omkring 120.000 golfspillere. Golf
er dermed den tredjestørste idræt for voksne over 25 år. SF finder, at golf
på
linje med en række andre friluftsaktiviteter er en god måde at kombinere
naturoplevelser med et eller flere andre formål på. På den baggrund hilser SF
den stigende interesse for at spille golf velkommen, såfremt den udviser
fornøden respekt for naturen, landskabet og andre former for friluftsliv med
hensyn til placering, udformning, anlæg og drift.
Golfsporten er meget synlig, og synligheden hænger ikke kun
sammen med antallet af baner, men også den kendsgerning, at en
18-hullers-gennemsnitsgolfbane
beslaglægger omkring 60-
70 ha,
svarende til et middelstort landbrug eller ca. 100 fodboldbaner. Ca.
9.000 ha
af Danmark anvendes i dag
(2004) til golf. Golfsporten er speciel ved sit ikke ubetydelige arealforbrug
ikke blot totalt set, men også set pr. bruger. Eksempelvis vil to
golfspillere,
der spiller på et hul, lægge beslag på et areal, der svarer til tre-fire
fodboldbaner.
Dansk Golf Union har tilkendegivet, at der formentlig er brug
for yderligere golfbaner i Danmark, ca. 10-15 baner om året, heraf halvdelen
på
Sjælland (Dansk Golf Union (2002): »Sådan stifter man en klub og anlægger en
golfbane«). Det betyder, at vi i givet fald om 10-15 år i alt kommer op på
300
golfbaner – et areal på omkring
20.000
hektar
eller svarende til Samsø og Læsø tilsammen. Det
absolut største pres for at få yderligere golfbaner er i hovedstadsområdet.
Ved
anlæggelsen af golfbaner vil der ikke blot være tale om fysiske ændringer i
form af terrænreguleringer, beplantning og bebyggelse, men også funktionelle
ændringer
i form af øget aktivitet i området, trafikale konsekvenser m.v.
Planlægning og
placering
Undersøgelser har vist, at cirka tre fjerdedele af den tid, der
samlet anvendes til friluftsaktiviteter, anvendes til oplevelser, som ikke
forudsætter medlemskab eller adgangskort. Andre undersøgelser viser, at selv
små naturoplevelser har indflydelse på vores sundhed og velbefindende.
Golfbaner skal derfor placeres med omhu og sammenholdes med de behov og
kvaliteter, som det uorganiserede friluftsliv har.
Golfbaner ønskes ofte placeret i naturskønne områder. Disse
områder rummer ikke blot landskabelige, men som oftest også store biologiske
interesser. Konflikter mellem naturbeskyttelse og anlæggelse af en golfbane
knytter sig først og fremmest til placeringen af banen. En uheldig placering
kan uanset bestræbelser på miljøvenlig udformning og drift af banen have som
konsekvens, at naturområder på arealet ændres eller helt ødelægges, eller at
der på grund af øget færdsel sker forstyrrelser i området, som er
uacceptable.
Endelig kan der fra en golfbane ske forurening af naturområder med gødning
eller sprøjtemidler. Med omhyggelig planlægning af golfbanens placering kan
en
række natur- og miljøkonflikter undgås.
Golfbanerne bør placeres i de områder, der er bedst egnede. Det
betyder blandt andet, at golfbanerne ikke bør placeres, hvor de vil ødelægge
landskabet, naturen eller kultursporene eller give problemer med
drikkevandsresourcerne.
Alle amter bør derfor som udgangspunkt udarbejde planer for, hvor det er
muligt
at placere golfbaner i amtet, og disse planer skal indgå i
regionplanlægningen.
Kan amterne efter strukturreformens ikrafttræden ikke løfte opgaven, påhviler
den staten. Anlæggelse af golfbaner kan være en måde at genoprette tidligere
spolerede områder på (råstofgrave, lossepladser) eller være med til at skabe
det økonomiske grundlag for nye bynære rekreative arealer. Et golfanlæg kan
være en forbedring af naturforholdene, hvis det placeres i intensivt drevne
landbrugsområder,
men kan på den anden side samtidig medvirke til landskabelige forringelser og
urbanisering af det åbne land. Disse forhold skal afvejes i den samlede
planlægning,
som dette forslag lægger op til.
Nye golfbaner kan under ingen omstændigheder helt eller delvis
anlægges i fredede områder, habitatområder eller fredsskov eller inden for
strandbeskyttelseslinjen eller andre beskyttelseslinjer.
Offentlig
adgang
Der skal generelt sikres offentlig adgang til de nye golfbaner.
I forbindelse med designet af banerne skal der tages højde for, at der
sikkert
og hensigtsmæssigt kan færdes andre mennesker på banerne end lige netop dem,
der spiller golf. Der skal sikres anlæggelse af stier og skiltning, som
tilgodeser
begge brugergrupper. Om vinteren, når banerne er snedækkede, skal der være
adgang til at stå på ski på hele arealet, og der skal udpeges områder, hvor
det
er tilladt at kælke.
Pleje og drift
Driften af golfbanerne skal være økologisk bæredygtig og
medvirke til at sikre og udvikle naturværdierne og den biologiske
mangfoldighed
i Danmark. Der må ikke bruges pesticider, og brugen af gødning skal reduceres
til at minimum. Vandforbruget skal ligeledes minimeres. Endelig skal
energiforbruget reduceres så meget som muligt og lysforurening undgås. Der
skal
fastsættes krav i tilladelserne, som gives, inden banerne anlægges, der
sikrer
disse forhold.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved
oprettelse
af nye golfbaner.
(Beslutningsforslag nr. B 46).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en indbudsordning til sikring af bestående og nye skovværdier Retsinformation · 23. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af gebyrregler på det finansielle område Retsinformation · 16. december 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om hurtig udskiftning af sikringsanlæg på jernbanenettet Retsinformation · 17. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om biobrændstoffer til vejtransport Retsinformation · 17. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet Retsinformation · 8. april 2010