Forslag til folketingsbeslutning om en indbudsordning til sikring af bestående og nye skovværdier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. april 2004 af Jørn Jespersen (SF),
Aage Frandsen (SF) og Anne Grete Holmsgård (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en indbudsordning til sikring af bestående og nye
skovværdier
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af indeværende
folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer, at
–
der oprettes en
indbudsordning for særlige naturværdier i de danske skove, hvorigennem
skovejere efter udvælgelse kan opnå et engangsbeløb mod at tillade, at en
beskyttelse af bestemte naturværdier bliver tinglyst på deres ejendom,
–
engangsbeløbet skal
også kunne gives til skovejere, som ønsker at tillade tidsubegrænset
naturgenopretning på deres ejendom,
–
engangsbeløbene skal
gradueres efter en klar statslig prioritering, således at højeste prioritet
gives til tidsubegrænset sikring af eksisterende naturværdier i naturskovene
og
højeste beløb gives for tinglysninger, som medfører de største
indskrænkninger
af skovejernes rådemuligheder.
Ordningen skal være et redskab til at 1) sikre de bestående
og nye naturværdier i skovene, 2) sikre borgerne bedre rekreative muligheder
og
3) sikre en bedre økonomi i skovbruget.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Læs alt
Beslutningsforslaget er et redskab til at gøre de danske
skove økonomisk, økologisk og socialt bæredygtige. Indbudsordningen skal
således også være et redskab til at implementere målsætningerne i den danske
naturskovsstrategi og det nationale skovprogram samt bestemmelsen i
regeringens
forslag til en ny skovlov om, at 10 pct. af det danske skovareal fremover
skal
have biodiversitet som det primære driftsformål. Beslutningsforslaget stemmer
desuden fint overens med det foreslåede § 23, stk. 2, i regeringens forslag
til
en skovlov (L 145), som giver miljøministeren hjemmel til at indgå aftaler om
driften med ejere af særlig værdifulde skove.
Eksisterende lovgivning og målsætninger vil udlægge
dele af skovene til biodiversitet
Det nationale skovprogram har blandt andet som målsætning,
at
1)
skovdriften skal
omstilles til naturnær drift og til bevaring af skovenes naturværdier, blandt
andet ved, at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har natur og
biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål,
2)
skovene skal
fastholdes og udvikles som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres
muligheder
for friluftsliv og naturoplevelser i skoven.
Disse målsætninger skal blandt andet realiseres gennem
frivillige aftaler med lodsejerne.
Også regeringens forslag til en ny skovlov lægger op til at
udlægge dele af skovene til biologisk mangfoldighed. Det drejer sig blandt
andet om skove, som er blevet udpeget som EF-habitatområder, andre
skovnaturtyper, som er beskyttet efter skovloven, eller åbne naturarealer,
som
fremover skal kunne etableres på op til 10 pct. af skovarealet.
Skovene er særdeles vigtige for sikringen af den
biologiske mangfoldighed
Skovene, især naturskovene, er særdeles vigtige for den
biologiske mangfoldighed. Skovene er således hjemsted for en meget stor del
af
de stærkt truede arter, som står opført på rødlisten over truede planter og
dyr
i Danmark. I en undersøgelse fra Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse
(GEUS) fra 1997 af blot 117 ha natur- og kulturskov i Østdanmark (mindre end
0,003 pct. af Danmarks areal) blev der således registreret over 20 pct. af
landets karplanteflora, 22 pct. af bladmosfloraen, 21 pct. af
ynglefuglefaunaen, 50 pct. af flagermusefaunaen, 63 pct. af
landsneglefaunaen,
30-40 pct. af pansermidefaunaen og 30 pct. af stankelbenfaunaen. Ved
undersøgelsen blev der blandt andet fundet tre helt nye arter af pansermider
og
otte midearter og tre stankelbenarter, som var nye for Danmark.
Undersøgelsen viste også, at urørt naturskov, især
urskovsagtig naturskov, er langt mere strukturdivers og har en gennemgående
tendens til at være mere artsrig end forstligt drevet skov. Flere arter
forekom
blandt andet kun i de urørte naturskove, og fugletætheden var 3-4 gange
højere
i naturskovene end i kulturskovene (GEUS – Peter Friis Møller 1997/41:
»Biologisk mangfoldighed i dansk naturskov. En sammenligning mellem østdanske
natur- og kulturskove«).
Naturværdierne i de danske skove er dårligt
beskyttede
En mindre del af naturskovene forvaltes efter
naturskovsstrategien. Ud over de skove, som er omfattet af EF’s
habitatdirektiv, eller som er defineret som mose og dermed er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3, er ingen af de danske naturskove dog juridisk
beskyttede. De kan derfor fældes og erstattes med anden skov, hvilket blandt
andet skete med en naturskov i Tolne Skov i Jylland for få år siden. En del
naturskove,
for eksempel en nylig fældet naturskov ved Gødstrup på Sjælland, er
formentlig
heller ikke omfattet af fredskovspligten efter skovloven og kan derfor
fjernes
efter forgodtbefindende. At dette sker jævnligt, vidner eksemplet ovenfor om.
Hvor mange skove dette præcist drejer sig om, vides ikke, da der ikke findes
en
samlet registrering af de danske naturskove eller deres indhold. Selve
naturskovene omfatter dog formentlig højst 1-2 pct. af det danske areal, og
arealet er stadig faldende. Naturskove med urskovsagtigt præg anslås af de
førende forskere på området til højst at udgøre 200-300 ha i alt. Da
regeringens forslag til ny skovlov heller ikke rummer en juridisk sikring af
naturskovene, er der derfor behov for at etablere en ordning, som giver en
varig beskyttelse af specielt naturværdierne. Dette bør prioriteres lige så
højt som oprettelse af ny skov. Beskyttelsen af naturskovene bør tage
udgangspunkt i et revideret naturskovsbegreb, som er praktisk håndterligt,
som
beskytter de væsentligste naturværdier i skovene, og som er sammenligneligt
med
det begreb, som bruges i andre lande. Det vil sige, at for eksempel forstligt
intensivt drevne bevoksninger, som er fattige på biologisk mangfoldighed, men
som genetisk antages at være efterkommere fra træer, der indvandrede af sig
selv efter sidste istid, vil udgå af definitionen.
Skove med store naturværdier er særdeles vigtige
for befolkningen
De danske skove er særdeles vigtige for den danske
befolkning. Således kommer hver dansker i gennemsnit i skoven 11 gange om
året,
og det anslås, at 90 pct. af den danske befolkning besøger skovene mindst 1
gang årligt. Skove er således langt mere benyttede som udflugtsmål end
sportspladser, teatre, biblioteker eller museer.
Af de naturtyper, som findes i Danmark, er skovene de mest
populære. Men selv om alle skove er populære, foretrækker befolkningen i høj
grad nogle skovtyper frem for andre. Således viser nye undersøgelser fra Den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, at løvtræer generelt foretrækkes frem for
nåletræer, og at denne sammenhæng er generel for hele landet. Andre
undersøgelser foretaget med 20 års mellemrum viser desuden, at befolkningen
ønsker sig varierede skove med dyr, vandområder og tørre, lyse og mørke
områder
med unge, gamle og døde træer. Dette svarer ikke til bøgesøjlehaller, men til
varierede skove med højt naturindhold, specielt naturskovene.
Tømmerproduktionen i Danmark er stort set uden
økonomisk betydning
Ifølge det nationale skovprogram er den danske skovressource
økonomisk ubetydelig i international målestok, hvad angår størrelse,
træartssammensætning og kvalitet. Dette ser ikke ud til at ændre sig i nær
fremtid, idet der ikke på længere sigt forventes at blive mangel på udbud af
træ eller fibre. For øjeblikket anslås det, at hugsten i de tempererede og
boreale skove kun udgør godt 50 pct. af den årlige tilvækst. For langt
størstedelen af de danske skovejere er træproduktionen desuden ikke den
primære
grund til, at de ejer skoven. Nye undersøgelser fra Forskningscenter for Skov
og Landskab har således vist, at værdier såsom jagt, fred, bærsamling og
naturoplevelser er udpræget vigtigere end træproduktionen for langt de fleste
skovejere. Det er kun de få store skovejere, som stadig prioriterer
træproduktionen frem for andre værdier. Træproduktionen kan dog godt være
vigtig for økonomien i de små skovbrug alligevel. At tinglyse specielle
bindinger på de naturmæssigt og rekreativt mest værdifulde dele af de danske
skove er derfor uden betydning for Danmarks eksportmuligheder eller moralske
forpligtelser
med hensyn til den globale træforsyning.
Den nuværende dårlige konkurrenceevne og økonomi i
skovbruget medfører dog, at den økonomiske drift bliver af aftagende
vigtighed
i forhold til andre ejermæssige forhold, og at skovejerne skaffer sig kapital
ved at skove den del af træressourcerne i skovene, som er af høj værdi. Disse
træressourcer af høj værdi er for eksempel gamle løvskove, som ofte er af
stor
værdi for den biologiske mangfoldighed og for befolkningen. Som eksempel
herpå
kan nævnes, at statsskovbruget i Gribskov i den seneste tid har gået særdeles
hårdt til partierne i skoven med gamle bøgetræer.
Ifølge FAO’s prognose for den europæiske træsektors
udvikling inden for de næste 25 år (»European Timber Trends and Prospects
into
the 21st Century«) fra 1996 er det højst usandsynligt, at priserne på træ
skulle stige.
Hvis økonomien i skovbruget skal forbedres, kan det altså
ikke ske ved at påvirke indtjeningen. Økonomien skal ifølge Skov- og
Naturstyrelsen forbedres ved, at omkostningerne sænkes (udtalelse af direktør
i
Skov- og Naturstyrelsen Hans Henrik Christensen i Pengemagasinet på DR 1 den
18. december 2003). Dette gøres blandt andet ved, at driften ekstensiveres
gennem for eksempel naturnær drift.
Særlige bemærkninger til forslaget
Behov for at forbedre økonomien i skovbruget
Økonomien i det danske skovbrug er særdeles dårlig. Det
skyldes dels, at skovene i Østeuropa kan levere træ til en langt lavere pris
end de danske skove, og dels, at stormene i 1999 har sendt store mængder
kvalitetstræ ud på det internationale marked. Dansk Skovforening har
opfordret
det politiske system til at tage initiativer, der kan forbedre økonomien i
skovbruget. Konkret har Dansk Skovforening foreslået, at dette kan ske ved,
at
ejendomsskatten for skov fjernes.
Det mener SF er en dårlig idé, fordi
1)
skovbruget i
forvejen har en række skattefordele på linje med andre erhverv,
2)
skattelettelser
blot vil blive kapitaliseret i ejendomsprisen ved salg af ejendommen,
3)
værdien for
skovejerne af en sænkning af ejendomsskatten i realiteten ikke vil være så
stor, da ejendomsskatten er fradragsberettiget på selvangivelsen, og da mange
skovejendomme er knyttet til anden erhvervsvirksomhed, der ofte giver
overskud,
hvoraf der så skal betales mindre skat,
4)
staten mister et
vigtigt styringsinstrument, hvis en sænkning af ejendomsskatten skal erstatte
tilskudsmuligheder til skovbruget, og
5)
samfundet ikke får
noget igen ved en sådan ordning. Den ordning, SF foreslår, vil derimod give
skovejerne en økonomisk indsprøjtning, som ikke fører til ændringer i
priserne
på skov, samtidig med at samfundet får sikret skove, som er specielt
værdifulde
for den biologiske mangfoldighed og for befolkningen.
Naturværdier har vist sig at kunne skabe grundlag
for sund økonomi i skovene
At de danske skovejere ikke kan tjene penge på træ, er ikke
det samme, som at skovejerne ikke kan tjene penge på deres skove. Ved at
bruge
naturværdierne som grundlag for en bredere indtjening er det lykkedes mange
skovejere at få skabt en solid indtjening fra deres skove. Det er blandt
andet
gjort ved at bevare gamle træer og vådområder, ved at udsætte dyr og ved at
sikre bedre vilkår for de dyr, der i forvejen fandtes på stedet. Det giver
store indtægter gennem rundvisninger, klatreture, jagt og salg af kød.
Således
anslår en ejer selv, at han får den samme indtjening fra blot 5-10 vildsvin,
som han får fra ca. 100 bøgekævler (Udtalelse til Pengemagasinet på DR 1 den
18. december 2003).
SF’s beslutningsforslag vil derfor skabe grundlag for en
sund økonomi i skovbruget gennem sikring af et bedre grundlag for en lang
række
alternative indtægtsmuligheder for skovejerne.
Dansk Skovforening mener, at dette kan fungere nogle
steder, men ikke er en model for hele det danske skovbrug, da det medfører en
tivolisering af skovene, og da vi har en forpligtelse til at bevare
naturværdierne og kulturværdierne i skovene samt til at værne om de
skovbrugsfaglige traditioner. Til dette er at sige, at tinglysningsordningen
netop vil sikre naturværdierne. Flere aktiviteter i skovene har godt nok vist
sig at have en negativ virkning på de store fuglearter, men for langt
størstedelen af arterne behøver det ikke at få en negativ effekt. Det er blot
et spørgsmål om ordentlig planlægning, som kan tilrettelægges således, at
også
hensynet til de store fuglearter tilgodeses. Som eksempel kan nævnes
Jægersborg
Dyrehave nord for København. Når man ser bort fra de besøgende, som kommer
der
på grund af Bakken, modtager naturområdet besøg fra ca. 7 millioner mennesker
årligt, der laver alle mulige former for aktiviteter såsom friluftsteater,
motionsløb og vintersport. Samtidig er området et af de mest værdifulde
naturområder i Danmark. Dyrehaven huser for eksempel flere rødlistede arter
og
flere svampearter end noget andet naturområde i Danmark.
Også kulturværdierne vil for størstedelens vedkommende
blive sikret bedre ved en ekstensivering af træproduktionen. For eksempel vil
forfald eller opfyldning af dræn forbedre bevaringsbetingelserne for jordens
indhold af oldsager.
Hensynet til de skovbrugsfaglige traditioner er til gengæld
ikke et samfundsanliggende, medmindre disse bidrager til at skabe eller
vedligeholde værdier for samfundet. SF mener dog, at hensynet til en bestemt,
historisk betinget form for intensiv vedproduktion ikke kan siges at falde
inden for dette.
En tilsvarende ordning har vist sig at virke
En tilsvarende indbudsordning har fungeret godt som redskab
til at implementere den danske naturskovsstrategi fra 1992. Erfaringerne
herfra
viser, at mange skovejere er villige til at deltage i en sådan ordning, hvis
kompensationen er rimelig. Erfaringerne viser desuden, at ordningen ikke er
for
bureaukratisk at administrere i praksis.
Hertil kommer, at amterne i mange år har lavet frivillige
tinglyste bindinger for at sikre natur- og rekreative værdier i det åbne
land.
Tinglysningsordninger er økonomisk mere effektive
for samfundet end tilskud
En række danske forskningsresultater viser, at
omstruktureringer af ejendomme såsom tinglysninger er økonomisk langt mere
effektive for samfundet med hensyn til at opnå bestemte formål på privatejet
jord end andre økonomiske styringsmidler såsom tidsbegrænsede arealtilskud
(Anne Kristine Munk Mouritsen, Jan Kloster Staunstrup og Esben Munk Sørensen:
»Property Scenarios 1998-2018 in Denmark«, Geografisk Tidsskrift,
Specialudgave
3: 87-95, 2002).
Forslaget er i overensstemmelse med regeringens
forslag til ny skovlov
Ad forslag til § 1
Regeringen foreslår, at den nye skovlov blandt andet skal
have til formål at bevare og værne landets skove og fremme en bæredygtig
drift
af landets skove. Dette fremgår af forslagets § 1, stk. 1 og 2. Dette
indebærer, at man ved driften ud fra en helhedsbetragtning skal tilstræbe at
sikre skovenes produktion, bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og
sikre at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie,
miljøbeskyttelse
og friluftsliv kan tilgodeses. Ud fra dette er der altså ikke noget i vejen
for, at dele af skoven kan tages ud af drift, når formålet er at tilgodese de
ovenfor nævnte forhold. SF anser derfor beslutningsforslaget for at være i
overensstemmelse med § 1 i regeringens forslag til ny skovlov.
Ad forslag til § 17
Skovlovsforslagets § 17 giver ministeren hjemmel til at
indgå aftaler med ejere af ejendomme i internationale
naturbeskyttelsesområder
om driften eller andre foranstaltninger med henblik på at realisere
målsætningerne i de Natura 2000-planer, som fremover skal udarbejdes for alle
Natura 2000-områder. Sådanne områder indeholder en del af de danske
naturskove,
om end ikke alle. Andre naturskove, som befinder sig uden for de udpegede
områder, kan meget vel have væsentlig økologisk indflydelse på de udpegede
skove. Bevarelse eller forbedring af de skovværdier, som befinder sig
udenfor,
kan derfor meget vel have betydning for sikring af en gunstig bevaringsstatus
for de skove, der er udpeget som Natura 2000-områder. SF’s
beslutningsforslag
er derfor i fin overensstemmelse med skovlovsforslagets § 17, men kan være en
yderligere løftestang for Danmarks internationale forpligtelser med hensyn
til
at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
2000-områderne.
Ad forslag til § 23
SF vurderer også, at beslutningsforslaget er i
overensstemmelse med skovlovsforslagets § 23, stk. 2. Bestemmelsen giver
ministeren hjemmel til at indgå aftaler med ejere af naturmæssigt særlig
værdifulde skove, som ikke er omfattet af forslagets § 16 om en drift af
disse
skove, der fremmer og understøtter den biologiske mangfoldighed. Sådanne
skove
omfatter blandt andet alle de naturskove, som er pålagt fredskovspligt, men
som
ikke er udpeget som EF-habitatområder. Alle de naturskove, som ikke er pålagt
fredskovspligt, falder dog udenfor her, men vil kunne blive omfattet af en
indbudsordning. Skovlovsforslagets § 23, stk. 2, indeholder derfor ikke
tilstrækkelig hjemmel til at sikre de bestående naturværdier.
SF vurderer i øvrigt, at beslutningsforslaget ikke er i
uoverensstemmelse med andre af skovlovsforslagets bestemmelser.
Finansieringsmuligheder findes inden for de
nuværende afsatte beløb på finansloven
Danmark har en målsætning om at fordoble skovarealet i
løbet af en trægeneration og afsætter hvert år betydelige midler hertil. Set
i
lyset af, at
1)
naturværdierne i
skovene er så dårligt beskyttede,
2)
naturværdierne er
så lang tid om at blive skabt og
3)
naturværdierne
spiller så stor en rolle for målsætningen om at sikre den biologiske
mangfoldighed,
bør de eksisterende naturværdier sikres, før der bruges penge
på at rejse nye skove.
SF mener derfor, at Danmark bør afsætte flere penge både
til at sikre de bestående værdier og til at oprette nye skove.
Hvis der ikke kan samles flertal for dette, kunne ordningen
også finansieres på anden vis. I 2003 var det langtfra muligt at rejse ny
skov
for alle de midler, som var afsat til dette formål. Det drejer sig om ca. 30
mio. kr. I stedet for at åbne for, at pengene bruges til nye skove i områder,
der ikke er udlagt til skovrejsning i regionplanerne, som der nu er lagt op
til, kunne midler i denne størrelsesorden derfor overføres til at sikre
bestående
natur- og rekreative værdier i skovene gennem den her foreslåede
indbudsordning. Det ville skabe balance, så Danmark fremover prioriterer
beskyttelse af eksisterende natur- og rekreative værdier i skove lige så højt
som etablering af nye natur- og kulturværdier.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en indbudsordning til sikring af bestående og nye
skovværdier.
(Beslutningsforslag nr. B 198).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning af Åmosen Retsinformation · 12. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse af nye golfbaner Retsinformation · 5. november 2004
- 1986 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY SKOVLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik Retsinformation · 17. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om yderligere fredning og bedre beskyttelse af Tøndermarskens unikke naturværdier Retsinformation · 17. april 2010