Forslag til folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere en naturreform for Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. april 2003 af Torben Hansen (S),
Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S),
Pernille Blach Hansen (S), Helge Mortensen (S),
Frode Sørensen (S), Jytte Wittrock (S),
Jørn Jespersen (SF) og Anne Grete
Holmsgaard (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere
en naturreform for Danmark
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en
handlingsplan,
som skaffer naturen
mere plads ved at skabe 100.000 ha nye vandløbsnære engarealer, overdrev og
strandenge de kommende år,
som tager initiativ
til at sikre en forstærket pleje af naturen på såvel private som offentlige
arealer, og
som tager initiativ
til at styrke statens, amternes, kommunernes og lodsejernes indsats for
naturgenopretning, der bl.a. sikrer etablering af 300 m bufferzoner omkring
særlig sårbar natur.
Bemærkninger til forslaget
Naturen forarmes
Socialdemokratiet ser dette beslutningsforslag som en del
af en større reform af den danske natur. En reform, der desværre er nødvendig
for at imødegå den større og større forarmelse af dansk natur og danske
naturværdier, en forringelse, som bl.a. Wilhjelmudvalget pegede på i
rapporten
»
en rig natur i et rigt samfund
Læs alt
«
fra november 2001. Beslutningsforslaget
skal også ses som en direkte forlængelse af Wilhjelmudvalgets anbefalinger om
bedre beskyttelse af eksisterende natur, bedre grundlag for en målrettet
naturforvaltning samt fortsat styrkelse og målretning af sektorernes indsats.
Gennem århundreder har mennesker formet og udviklet Danmark
efter deres behov, og de sidste hundrede år er danskerne også blevet optaget
af
at beskytte deres natur og deres åbne landskab.
Men den industrielle udvikling og varetagelsen af de
økonomiske interesser har slidt på de danske naturværdier. Det gælder ikke
mindst indvindingen af land, intensiveringen af landbrugets dyrknings- og
driftsformer, udviklingen af et moderne vejnet og den kraftige udbygning af
større og mindre bysamfund. Ofte har det været en ond cirkel, hvor god
dyrkningsjord er blevet inddraget til byformål, mens marginale jorder er
inddraget til dyrkning af korn og andre intensive afgrøder. Naturens kvalitet
er kraftigt på retur.
Danmark trænger til en naturreform. Mulighederne for at
modvirke fortsatte tab og for at genskabe de allerede tabte naturværdier må
udnyttes fuldt ud gennem en samlet reform af naturpolitikken. Ikke mindst
vore
børn og børnebørn skylder vi retten til at opleve en rig og dynamisk natur.
Naturens balance er truet
Naturen har for lidt plads og for lidt vand, den tilføres
for mange næringsstoffer, og naturarealerne er for små, for isolerede og
under
tilgroning. Naturen kan ikke klare den nuværende intensive anvendelse, hvor
græsning, høst af hø og høslæt bliver stadig mere sjældent. Udnyttelsen af
naturen i Danmark er ikke bæredygtig.
Det ses f.eks. ved, at omkring 10 pct. af det formodede
antal arter i Danmark er truede. Omkring 340 arter er uddøde siden 1850,
størstedelen som følge af menneskelig aktivitet. Mange bestande af vilde
planter og dyrearter befinder sig på eller under grænsen for overlevelse.
Endvidere er arealet med klitter, heder, strandenge, overdrev, enge og moser
i
løbet af de sidste 150 år blevet reduceret fra i gennemsnit 60 pct. til 8-9
pct. af landets areal. De enkelte arealer er samtidig blevet meget små, og de
plejes ikke tilstrækkeligt.
Omkring 80 pct. af landets areal er påvirket af dræning.
Mange søer og fjorde er afvandet, og mindst 140.000 ha er i dag pumpede
arealer, som tidligere var eng, kær, mose, sø eller fjord. Kun ca. 2 pct. af
vandløbene er naturligt slyngede.
Naturpleje og naturgenopretning
Beslutningsforslaget indeholder en styrkelse af
naturplejen. Det gælder statens, amternes og kommunernes naturpleje og den
naturpleje, der udføres af landbrug og skovbrug.
Tilgroning som følge af ophørt ekstensiv landbrugsdrift og
tilførsel af især luftbårne næringsstoffer samt anvendelse af pesticider er
en
af de væsentligste trusler for mange naturområder og deres indhold af vilde
planter og dyr. Derfor er styrkelse af naturplejen et vigtigt initiativ for
at
få tilvejebragt en gunstig bevaringsstatus i de internationale
naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) med tilhørende arter samt i de
naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og i de fredede
områder.
Der er behov for en vifte af instrumenter for at fremme en
målrettet naturpleje hos lodsejere, erhverv og myndigheder, herunder
frivillige
aftaler som f.eks. de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-aftaler),
plejeplaner for fredede områder, etablering af fælles græsning, beskyttelse
af
eksisterende overdrev m.v. initiativer, der er vigtige af hensyn til
naturen,
men som også er vigtige for, at Danmark kan leve op til internationale
aftaler
og EU-direktiver som f.eks. habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Et andet væsentligt led i en kommende dansk
naturpolitik er en sikring af
naturskovene, som er de sidste rester af oprindelig dansk skov. Desuden
udlægges 10 pct. af det til enhver tid værende biologisk mest værdifulde
skovareal til urørt skov og anden skov med særligt hensyn til den biologiske
mangfoldighed.
Den systematiske registrering af de danske naturskove, som
blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2001, er et væsentlig element i
beskyttelsen af de danske naturskove både nu og i fremtiden.
Skov med en lang, ubrudt historie indeholder en særlig
værdifuld biodiversitet, herunder den oprindelige genpulje af hjemmehørende
træer og buske. Urørt skov og anden skov, som har biodiversitet som
hovedformål, har et stort potentiale for udvikling af rigere biologisk
mangfoldighed, som også kan spredes til de omgivende skove. Disse skovtyper
kan
desuden give anderledes og spændende oplevelser for skovens gæster.
Der skal endvidere ske en øget målretning mod varetagelse
af naturhensyn gennem en ændret udpegning af særlig følsomme landbrugsområder
(SFL-områder), så de i højere grad dækker områder med væsentlige
naturinteresser. MVJ-ordninger bør desuden ændres, så de i højere grad
understøtter pleje, beskyttelse og udvikling af naturen i områder med særlige
naturinteresser, og bør understøttes af udviklingen af andre frivillige
ordninger.
Dette for at skabe bedre mulighed for at få afgræsset
halvkulturarealer og eksisterende overdrev gennem forskellige
forvaltningsindsatser, herunder f.eks. MVJ-tilskud og udlægning af randzoner
i
kraft af udtagningsordningen. Dette er vigtigt for at få forbedret
naturkvaliteten af og sammenhængene mellem halvkulturarealer, herunder
forbedring af kvaliteten i Natura 2000-områderne og i ådalene.
Der skal gennemføres restriktioner for udledning af
ammoniak omkring særlig sårbare naturområder i forbindelse med udledning fra
punktkilder og udbringning af gødning. Disse restriktioner knyttes til
bufferzoner på som udgangspunkt 300 m, der fastlægges omkring de særlig
sårbare naturområder.
Inden for disse bufferzoner fastsættes der krav til
ammoniakemissionen fra stald- og gødningsanlæg samt krav til
udbringningsteknik
ud fra en konkret vurdering af den enkelte lokalitets sårbarhed og tilstand,
områdets terræn og vindforhold m.v. Det forudsættes, at der samtidig sker en
gradvis reduktion af baggrundsudslippet af ammoniak.
Bufferzonerne har til formål at nedbringe den lokale
påvirkning fra ammoniakkvælstof i særlig sårbare naturområder. Initiativet er
vigtigt for at sikre biodiversiteten i lyngheder, klitheder, højmoser,
overdrev
og lobeliasøer områder som i disse år mister deres karakteristiske
bevoksning. F.eks bliver lynghederne græsbevoksede, klithederne vokser til,
og
overdrevene, hvortil er knyttet 485 arter fra rødlisten, får en stadig mere
ordinær plantesammensætning.
Pesticidtrykket skal generelt sænkes, og anvendelse af
gødskning og pesticider på § 3-arealer som overdrev, heder, strandenge, moser
m.m. skal helt ophøre.
Vandløb og de tilgrænsende engarealer har et stort
potentiale for at udvikle et rigt plante- og dyreliv og for at genskabe
økologiske sammenhænge, herunder spredningskorridorer. Enge og slyngede
vandløb
har en naturlig tilbageholdelse af næringsstoffer og et mindre behov for
vandløbsvedligeholdelse. Derfor bør der gennemføres en koncentreret indsats
for
at genskabe naturligt slyngede vandløb med tilhørende vandløbsnære
engarealer.
Samlet ønskes der genskabt i alt 100.000 ha vandløbsnære engarealer samt
overdrev og strandenge.
Forbindelserne mellem naturområderne forbedres
Et væsentligt led i naturpleje og naturgenopretning er
etablering af en økologisk infrastruktur.
Mange af de nuværende naturområder er for små, for
isolerede og for opsplittede. Planter og dyr på små levesteder er særlig
udsatte for at forsvinde. Små naturområder, der ofte ligger adskilt af
agerjord, veje, jernbaner og bebyggelse, rummer alt andet lige relativt færre
levesteder end store naturområder. Når naturområderne er små, påvirkes de i
højere grad af omgivelserne, og påvirkningerne rammer relativt store dele af
området.
Størrelsen af en bestand af en dyre- eller planteart
svinger ofte fra år til år, og en gang imellem medfører katastrofale
hændelser
som f.eks. forurening eller ekstreme vejrforhold drastiske ændringer i
bestanden. Store bestande er som regel i stand til igen at vokse, når
forholdene bliver gunstige. Små bestande har langt større risiko for helt at
forsvinde, og for de opsplittede naturtyper, hvor der ofte er langt til
nærmeste artsfæller, er sandsynligheden for genindvandring lille. Endvidere
medfører den nedsatte udveksling af genetisk materiale mellem isolerede
bestande en øget risiko for tab af genetisk mangfoldighed og dermed mindre
tilpasningsdygtighed ved forandringer i miljøet.
I en forstærket naturpleje og naturgenopretning er en
supplerende udpegning af et nationalt grønt netværk af økologiske
forbindelser
mellem naturområderne altafgørende. Arbejdet kunne eksempelvis tage
udgangspunkt i følgende typer af naturområder:
Vandløbssystemer,
søer, fjorde og bredzoner.
Våde naturtyper,
enge, moser og sumpe.
Tørre naturtyper,
overdrev og heder.
Træbevoksede
naturtyper, skovbryn, løvskove, skræntskove.
Kyster, klitter,
klitheder, strandenge og kystskrænter.
Landskabsstrøg med
høj tæthed af levesteder for givne arter som f.eks. padder, sommerfugle og
sjældne blomster. Det kan f.eks. være gamle, værdifulde hegn og stendiger.
Rasteområder
hovedsagelig for trækfugle.
Eksisterende forbindelser bør bevares og forbedres og nye
etableres. Den økologiske kvalitet af en korridor bør svare til kravene
stillet
af den biologiske mangfoldighed, som man ønsker at tilgodese. Væsentlige
barrierer, der begrænser arternes spredning i de økologiske forbindelser,
kortlægges med henblik på opprioritering af faunapassagerne på de
eksisterende
vejnet og jernbanelinjer.
Finansiering
Udgifterne skal dækkes af nye statslige midler, bedre
udnyttelse af EU-ordninger, medfinansiering fra jordbrugserhvervene og
udnyttelse af finansieringsmulighederne i forbindelse med sikring af
drikkevandsinteresser.
Forslagstillerne afsætter 200 mio. kr. årligt i statslige
merbevillinger til arealerhvervelser, naturgenopretning, plantning af skov
ikke mindst i nærheden af byerne bedre pleje, naturnær skovdrift og
publikumsbetjening. Derudover afsættes yderligere 200 mio. kr. årligt til en
målrettet naturindsats i landbruget. Disse finansieres med 100 mio. kr. af
EU’s
fælles landbrugspolitik, og de resterende 100 mio. kr. finansieres af
jordbrugserhvervene. Alle beløbene fra erhvervene vil blive tilbageført til
erhvervene ikke mindst via udbetalinger fra ordningen for miljøvenligt
jordbrug, MVJ.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til
flere en naturreform for Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 147).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning af Åmosen Retsinformation · 17. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning samt ophævelse af landbrugets særstilling i planloven, om mere natur til flere en naturreform for Danmark Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forureningstruede vandindvindinger Retsinformation · 11. april 2003
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark EU-lovgivning · 29. juni 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre fremgang for viben og andre fuglearter i hele Danmark Retsinformation · 18. februar 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008