Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere en naturreform for Danmark

2002/1 BSF 147Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. april 2003 af Torben Hansen (S),

Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S),

Pernille Blach Hansen (S), Helge Mortensen (S),

Frode Sørensen (S), Jytte Wittrock (S),

Jørn Jespersen (SF) og Anne Grete

Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til flere

en naturreform for Danmark

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en

handlingsplan,

som skaffer naturen

mere plads ved at skabe 100.000 ha nye vandløbsnære engarealer, overdrev og

strandenge de kommende år,

som tager initiativ

til at sikre en forstærket pleje af naturen på såvel private som offentlige

arealer, og

som tager initiativ

til at styrke statens, amternes, kommunernes og lodsejernes indsats for

naturgenopretning, der bl.a. sikrer etablering af 300 m bufferzoner omkring

særlig sårbar natur.

Bemærkninger til forslaget

Naturen forarmes

Socialdemokratiet ser dette beslutningsforslag som en del

af en større reform af den danske natur. En reform, der desværre er nødvendig

for at imødegå den større og større forarmelse af dansk natur og danske

naturværdier, en forringelse, som bl.a. Wilhjelmudvalget pegede på i

rapporten

»

en rig natur i et rigt samfund

Læs alt

«

fra november 2001. Beslutningsforslaget

skal også ses som en direkte forlængelse af Wilhjelmudvalgets anbefalinger om

bedre beskyttelse af eksisterende natur, bedre grundlag for en målrettet

naturforvaltning samt fortsat styrkelse og målretning af sektorernes indsats.

Gennem århundreder har mennesker formet og udviklet Danmark

efter deres behov, og de sidste hundrede år er danskerne også blevet optaget

af

at beskytte deres natur og deres åbne landskab.

Men den industrielle udvikling og varetagelsen af de

økonomiske interesser har slidt på de danske naturværdier. Det gælder ikke

mindst indvindingen af land, intensiveringen af landbrugets dyrknings- og

driftsformer, udviklingen af et moderne vejnet og den kraftige udbygning af

større og mindre bysamfund. Ofte har det været en ond cirkel, hvor god

dyrkningsjord er blevet inddraget til byformål, mens marginale jorder er

inddraget til dyrkning af korn og andre intensive afgrøder. Naturens kvalitet

er kraftigt på retur.

Danmark trænger til en naturreform. Mulighederne for at

modvirke fortsatte tab og for at genskabe de allerede tabte naturværdier må

udnyttes fuldt ud gennem en samlet reform af naturpolitikken. Ikke mindst

vore

børn og børnebørn skylder vi retten til at opleve en rig og dynamisk natur.

Naturens balance er truet

Naturen har for lidt plads og for lidt vand, den tilføres

for mange næringsstoffer, og naturarealerne er for små, for isolerede og

under

tilgroning. Naturen kan ikke klare den nuværende intensive anvendelse, hvor

græsning, høst af hø og høslæt bliver stadig mere sjældent. Udnyttelsen af

naturen i Danmark er ikke bæredygtig.

Det ses f.eks. ved, at omkring 10 pct. af det formodede

antal arter i Danmark er truede. Omkring 340 arter er uddøde siden 1850,

størstedelen som følge af menneskelig aktivitet. Mange bestande af vilde

planter og dyrearter befinder sig på eller under grænsen for overlevelse.

Endvidere er arealet med klitter, heder, strandenge, overdrev, enge og moser

i

løbet af de sidste 150 år blevet reduceret fra i gennemsnit 60 pct. til 8-9

pct. af landets areal. De enkelte arealer er samtidig blevet meget små, og de

plejes ikke tilstrækkeligt.

Omkring 80 pct. af landets areal er påvirket af dræning.

Mange søer og fjorde er afvandet, og mindst 140.000 ha er i dag pumpede

arealer, som tidligere var eng, kær, mose, sø eller fjord. Kun ca. 2 pct. af

vandløbene er naturligt slyngede.

Naturpleje og naturgenopretning

Beslutningsforslaget indeholder en styrkelse af

naturplejen. Det gælder statens, amternes og kommunernes naturpleje og den

naturpleje, der udføres af landbrug og skovbrug.

Tilgroning som følge af ophørt ekstensiv landbrugsdrift og

tilførsel af især luftbårne næringsstoffer samt anvendelse af pesticider er

en

af de væsentligste trusler for mange naturområder og deres indhold af vilde

planter og dyr. Derfor er styrkelse af naturplejen et vigtigt initiativ for

at

få tilvejebragt en gunstig bevaringsstatus i de internationale

naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) med tilhørende arter samt i de

naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og i de fredede

områder.

Der er behov for en vifte af instrumenter for at fremme en

målrettet naturpleje hos lodsejere, erhverv og myndigheder, herunder

frivillige

aftaler som f.eks. de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-aftaler),

plejeplaner for fredede områder, etablering af fælles græsning, beskyttelse

af

eksisterende overdrev m.v. initiativer, der er vigtige af hensyn til

naturen,

men som også er vigtige for, at Danmark kan leve op til internationale

aftaler

og EU-direktiver som f.eks. habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Et andet væsentligt led i en kommende dansk

naturpolitik er en sikring af

naturskovene, som er de sidste rester af oprindelig dansk skov. Desuden

udlægges 10 pct. af det til enhver tid værende biologisk mest værdifulde

skovareal til urørt skov og anden skov med særligt hensyn til den biologiske

mangfoldighed.

Den systematiske registrering af de danske naturskove, som

blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2001, er et væsentlig element i

beskyttelsen af de danske naturskove både nu og i fremtiden.

Skov med en lang, ubrudt historie indeholder en særlig

værdifuld biodiversitet, herunder den oprindelige genpulje af hjemmehørende

træer og buske. Urørt skov og anden skov, som har biodiversitet som

hovedformål, har et stort potentiale for udvikling af rigere biologisk

mangfoldighed, som også kan spredes til de omgivende skove. Disse skovtyper

kan

desuden give anderledes og spændende oplevelser for skovens gæster.

Der skal endvidere ske en øget målretning mod varetagelse

af naturhensyn gennem en ændret udpegning af særlig følsomme landbrugsområder

(SFL-områder), så de i højere grad dækker områder med væsentlige

naturinteresser. MVJ-ordninger bør desuden ændres, så de i højere grad

understøtter pleje, beskyttelse og udvikling af naturen i områder med særlige

naturinteresser, og bør understøttes af udviklingen af andre frivillige

ordninger.

Dette for at skabe bedre mulighed for at få afgræsset

halvkulturarealer og eksisterende overdrev gennem forskellige

forvaltningsindsatser, herunder f.eks. MVJ-tilskud og udlægning af randzoner

i

kraft af udtagningsordningen. Dette er vigtigt for at få forbedret

naturkvaliteten af og sammenhængene mellem halvkulturarealer, herunder

forbedring af kvaliteten i Natura 2000-områderne og i ådalene.

Der skal gennemføres restriktioner for udledning af

ammoniak omkring særlig sårbare naturområder i forbindelse med udledning fra

punktkilder og udbringning af gødning. Disse restriktioner knyttes til

bufferzoner på som udgangspunkt 300 m, der fastlægges omkring de særlig

sårbare naturområder.

Inden for disse bufferzoner fastsættes der krav til

ammoniakemissionen fra stald- og gødningsanlæg samt krav til

udbringningsteknik

ud fra en konkret vurdering af den enkelte lokalitets sårbarhed og tilstand,

områdets terræn og vindforhold m.v. Det forudsættes, at der samtidig sker en

gradvis reduktion af baggrundsudslippet af ammoniak.

Bufferzonerne har til formål at nedbringe den lokale

påvirkning fra ammoniakkvælstof i særlig sårbare naturområder. Initiativet er

vigtigt for at sikre biodiversiteten i lyngheder, klitheder, højmoser,

overdrev

og lobeliasøer områder som i disse år mister deres karakteristiske

bevoksning. F.eks bliver lynghederne græsbevoksede, klithederne vokser til,

og

overdrevene, hvortil er knyttet 485 arter fra rødlisten, får en stadig mere

ordinær plantesammensætning.

Pesticidtrykket skal generelt sænkes, og anvendelse af

gødskning og pesticider på § 3-arealer som overdrev, heder, strandenge, moser

m.m. skal helt ophøre.

Vandløb og de tilgrænsende engarealer har et stort

potentiale for at udvikle et rigt plante- og dyreliv og for at genskabe

økologiske sammenhænge, herunder spredningskorridorer. Enge og slyngede

vandløb

har en naturlig tilbageholdelse af næringsstoffer og et mindre behov for

vandløbsvedligeholdelse. Derfor bør der gennemføres en koncentreret indsats

for

at genskabe naturligt slyngede vandløb med tilhørende vandløbsnære

engarealer.

Samlet ønskes der genskabt i alt 100.000 ha vandløbsnære engarealer samt

overdrev og strandenge.

Forbindelserne mellem naturområderne forbedres

Et væsentligt led i naturpleje og naturgenopretning er

etablering af en økologisk infrastruktur.

Mange af de nuværende naturområder er for små, for

isolerede og for opsplittede. Planter og dyr på små levesteder er særlig

udsatte for at forsvinde. Små naturområder, der ofte ligger adskilt af

agerjord, veje, jernbaner og bebyggelse, rummer alt andet lige relativt færre

levesteder end store naturområder. Når naturområderne er små, påvirkes de i

højere grad af omgivelserne, og påvirkningerne rammer relativt store dele af

området.

Størrelsen af en bestand af en dyre- eller planteart

svinger ofte fra år til år, og en gang imellem medfører katastrofale

hændelser

som f.eks. forurening eller ekstreme vejrforhold drastiske ændringer i

bestanden. Store bestande er som regel i stand til igen at vokse, når

forholdene bliver gunstige. Små bestande har langt større risiko for helt at

forsvinde, og for de opsplittede naturtyper, hvor der ofte er langt til

nærmeste artsfæller, er sandsynligheden for genindvandring lille. Endvidere

medfører den nedsatte udveksling af genetisk materiale mellem isolerede

bestande en øget risiko for tab af genetisk mangfoldighed og dermed mindre

tilpasningsdygtighed ved forandringer i miljøet.

I en forstærket naturpleje og naturgenopretning er en

supplerende udpegning af et nationalt grønt netværk af økologiske

forbindelser

mellem naturområderne altafgørende. Arbejdet kunne eksempelvis tage

udgangspunkt i følgende typer af naturområder:

Vandløbssystemer,

søer, fjorde og bredzoner.

Våde naturtyper,

enge, moser og sumpe.

Tørre naturtyper,

overdrev og heder.

Træbevoksede

naturtyper, skovbryn, løvskove, skræntskove.

Kyster, klitter,

klitheder, strandenge og kystskrænter.

Landskabsstrøg med

høj tæthed af levesteder for givne arter som f.eks. padder, sommerfugle og

sjældne blomster. Det kan f.eks. være gamle, værdifulde hegn og stendiger.

Rasteområder

hovedsagelig for trækfugle.

Eksisterende forbindelser bør bevares og forbedres og nye

etableres. Den økologiske kvalitet af en korridor bør svare til kravene

stillet

af den biologiske mangfoldighed, som man ønsker at tilgodese. Væsentlige

barrierer, der begrænser arternes spredning i de økologiske forbindelser,

kortlægges med henblik på opprioritering af faunapassagerne på de

eksisterende

vejnet og jernbanelinjer.

Finansiering

Udgifterne skal dækkes af nye statslige midler, bedre

udnyttelse af EU-ordninger, medfinansiering fra jordbrugserhvervene og

udnyttelse af finansieringsmulighederne i forbindelse med sikring af

drikkevandsinteresser.

Forslagstillerne afsætter 200 mio. kr. årligt i statslige

merbevillinger til arealerhvervelser, naturgenopretning, plantning af skov

ikke mindst i nærheden af byerne bedre pleje, naturnær skovdrift og

publikumsbetjening. Derudover afsættes yderligere 200 mio. kr. årligt til en

målrettet naturindsats i landbruget. Disse finansieres med 100 mio. kr. af

EU’s

fælles landbrugspolitik, og de resterende 100 mio. kr. finansieres af

jordbrugserhvervene. Alle beløbene fra erhvervene vil blive tilbageført til

erhvervene ikke mindst via udbetalinger fra ordningen for miljøvenligt

jordbrug, MVJ.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om naturpleje og naturgenopretning, om mere natur til

flere en naturreform for Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 147).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter