Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om borgernes ret til at kræve kommunale og regionale folkeafstemninger

2004/1 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 2004 af

Aage Frandsen (SF) og Kristen Touborg (SF)

;

Forslag til folketingsbeslutning

om

borgernes ret til at kræve kommunale og regionale folkeafstemninger

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden

udgangen af denne samling at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige

administrative ændringer, som giver vælgerne ret til at kræve bindende

folkeafstemninger i kommuner og regioner i visse situationer, og som giver

vælgerne

ret til at kræve et konkret emne sat til debat og afstemning i

kommunalbestyrelse eller regionsråd.

Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinjer:

Vælgerne får

mulighed for at kræve forslag, der ligger inden for kommunalbestyrelsens

eller

regionsrådets beslutningskompetence, sendt til folkeafstemning eller til

debat

og afstemning i kommunalbestyrelse eller regionsråd.

Vælgerne får

mulighed for at kræve folkeafstemning om beslutninger truffet af

kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet.

Det skal ikke

være muligt at holde folkeafstemning om budgettet, lokalisering, herunder

placering af offentlige institutioner, eller andre beslutninger, der vedrører

mindretalsbeskyttelse. De kommunale tilsynsmyndigheder godkender ordlyden af

spørgsmålet, der sendes til folkeafstemning, og tager herunder stilling til

eventuelle tvivlsspørgsmål.

Læs alt

10 pct. af de

vælgere, der var stemmeberettigede ved sidste kommunalvalg eller regionsvalg,

skal ved deres underskrift kunne kræve en lokal folkeafstemning.

5 pct. af de

vælgere, der var stemmeberettigede ved sidste kommunalvalg eller regionsvalg,

skal ved deres underskrift kunne kræve et konkret emne sat til debat og

afstemning i kommunalbestyrelse eller regionsråd.

I forbindelse med

folkeafstemninger om forslag skal et tilstrækkeligt antal underskrifter

afleveres

til kontrol hos folkeregisteret senest 6 måneder efter, at

underskriftsindsamlingen er anmeldt. I forbindelse med folkeafstemninger om

beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal et

tilstrækkeligt antal underskrifter afleveres til kontrol hos folkeregisteret

senest 3 måneder efter, at beslutningen er truffet.

Anmeldelse af en

folkeafstemning om en truffet beslutning får opsættende virkning, når det

rette

antal underskrifter er afleveret rettidigt til folkeregisteret.

Forslagsstillerne

kan til enhver tid inden afholdelsen af folkeafstemning trække kravet om

folkeafstemning tilbage

.

Folkeafstemningen

skal som hovedregel afholdes senest 3 måneder efter, at underskrifterne er

indleveret. Der skal dog gå mindst 5 uger, fra underskrifterne er godkendt,

til

der afholdes folkeafstemning. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i særlige

tilfælde fravige 3-måneders-fristen.

Forud for folkeafstemningen skal kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet sikre, at der omdeles informationsmateriale til alle

husstande i afstemningsområdet. I informationsmaterialet skal både ja- og

nejsiden gives mulighed for at fremføre deres synspunkter.

Kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet kan afsætte yderligere midler til oplysning af vælgerne

forud for folkeafstemningen. Midlerne fordeles ligeligt mellem ja- og

nejsiden.

Folkeafstemningens resultat afgøres ved almindelig

stemmeflerhed.

I resten af valgperioden må kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet ikke træffe beslutninger, der strider mod et vedtaget

folkeafstemningsforslags

formål, medmindre kommunalbestyrelsen eller regionsrådet opnår vælgernes

godkendelse ved en ny folkeafstemning.

Indenrigs- og sundhedsministeren udformer de nærmere

regler for

– bistand

til udformning af folkeafstemningens spørgsmål og spørgsmål til debat og

afstemning,

– tilsynsmyndighedernes

kontrol af om forslagene til folkeafstemning overholder de formel- le krav

vedrørende

form og indhold,

– udformning

af underskriftsblanketter,

– kontrol

af underskrifternes gyldighed,

– forslagsstillernes

mulighed for at trække forslag om folkeafstemning tilbage,

– kommunalbestyrelsernes

og regionsrådenes mulighed for at sende forslag til bindende folkeafstemning,

– krav

til indholdet i informationsmaterialet, herunder fordeling af

oplysningsmidler

osv.,

– krav

til eventuel sammenkædning af flere folkeafstemninger, herunder flere

folkeafstemninger eller sammenfald med folketingsvalg og folkeafstemning, og

– retningslinjer,

der indeholder forbud mod aflønning af underskriftsindsamlere.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 117 fra folketingsåret 1996-97 (se Folketingstidende

1996-97, tillæg A side 4539 og 4543 og forhandlingerne side 6524) og

beslutningsforslag

nr. B 8 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-98,

tillæg A side 650 og 654 og forhandlingerne side 908).

Formålet med beslutningsforslaget er at øge

borgernes engagement og deltagelse i det kommunale arbejde, så Danmark i

højere grad får et deltagelsesdemokrati. Danmark har hidtil været et af de

lande i Europa, der var længst, hvad angår udviklingen af det lokale

selvstyre.

Det er også rigtigt, for så vidt angår den lokale og den regionale

beslutningskompetence og skatteudskrivning i kommunalbestyrelser og amtsråd,

men

med hensyn til udviklingen af den folkelige deltagelse og det folkelige

engagement

er man med undtagelse af indførelse af brugerbestyrelser bagefter.

Med en kommunalreform, som regeringen lægger op til med aftalen

med Dansk Folkeparti om en strukturreform fra juni 2004, er der derimod nu

risiko for, at deltagelsesdemokratiet kan blive alvorligt svækket. Det hænger

bl.a. sammen med de meget store regioner, der lægges op til i aftalen, og de

meget store kommuner, der sandsynligvis kommer ud af de igangværende

sonderinger og drøftelser, der p.t. foregår landet over.

Det kan efter forslagsstillernes opfattelse give øget behov for

at supplere det eksisterende, repræsentative demokrati, der selvfølgelig

fortsat skal være det bærende element, med mulighed for at anvende direkte

demokrati gennem lokale folkeafstemninger initieret af borgerne, forudsat at

et

tilstrækkeligt antal vælgere anmoder herom via deres underskrift.

I flere lande er man i dag langt i udviklingen af at supplere

det repræsentative demokrati med direkte demokrati, bl.a. gennem borgernes

ret til

og mulighed for lokale og regionale folkeafstemninger –

folkeafstemninger om

beslutninger truffet af kommunalbestyrelser og regionsråd samt

folkeafstemninger

om emner, der ligger inden for kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes

kompetenceområde.

Bl.a. på initiativ af SSV har man i Slesvig-Holsten vedtaget, at

et udsnit af borgerne på 20.000 vælgere kan kræve, at Landdagen i Kiel tager

stilling til et givet forslag, og hvis Landdagen efterfølgende ikke vil tage

stilling, kan borgerne kræve sagen til folkeafstemning. Også andre steder er

der lokale bindende folkeafstemninger, bl.a. i Schweiz, Slovakiet, Tjekkiet,

Ungarn og Østrig samt

en række tyske delstater. Borgernes initiativret på lokalt plan kendes fra

bl.a. Finland og Schweiz samt flere tyske, østrigske og amerikanske

delstater.

Forslagsstillerne tror også, det vil være en rigtig idé at

indføre mulighed for flere bindende folkeafstemninger i Danmark. De politiske

partier opfanger ikke alle lokalpolitiske ønsker og krav, eftersom stadig

færre

borgere er medlemmer af politiske partier. Forslagsstillerne tror, at en

mulighed for borgerinitiativer og folkeafstemninger kan være med til at

revitalisere det lokale demokrati og dermed styrke det civile samfund,

hvilket

forslagsstillerne mener der er endnu mere behov for med den kommende

kommunalreform med større enheder.

Man har tidligere i Danmark haft mulighed for folkeafstemninger

lokalt i forbindelse med skolenedlæggelser. Denne mulighed blev indført med

folkeskoleloven i 1958. Men ideen til forslaget kom fra Venstre, der allerede

i

1956 havde foreslået, at der skulle være mulighed for at få en vedtaget

skolenedlæggelse til folkeafstemning i skoledistriktet. Muligheden for

folkeafstemning om skolenedlæggelser blev også fjernet på baggrund af et

initiativ fra Venstre, idet det var Bertel Haarder, der som

undervisningsminister i 1988 i Folketinget foreslog bestemmelsen afskaffet.

Vedtagelsen skete med alle stemmer for med undtagelse af SF’s. I mellem

og

efterkrigstiden fandtes også mulighed for folkeafstemninger i forbindelse med

sager om tildeling eller nægtelse af spiritusbevillinger.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at folkeafstemninger skal

være bindende, hvis de skal opfylde det, der er formålet med

folkeafstemninger:

at øge borgernes indsigt, engagement, indflydelse og ansvarlighed, hvorved vi

i

højere grad får et deltagerdemokrati. Folkeafstemninger, der kun er

vejledende,

har ikke megen mening i den forbindelse, samtidig med at de kan misbruges af

de

folkevalgte til at sætte spørgsmål til folkeafstemning alene for at blive

bekræftet i egne holdninger og eventuelt løbe fra det ansvar, som ellers

påhviler de folkevalgte.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

I nogle tilfælde vil det for borgerne

være vigtigt at få direkte indflydelse i form af folkeafstemning. I andre

tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at borgerne får mulighed for at få

sager

på kommunalbestyrelsens dagsorden.

Ad 2

Formålet er, at borgerne i nogle bestemte sager skal kunne

begære en ellers vedtaget beslutning sendt til folkeafstemning.

Ad 3

Det forslag, som kræves sendt til folkeafstemning, eller som

ønskes rejst i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd som følge af et

initiativ

fra borgerne, skal såvel i form som i indhold svare til forslag, der

behandles

i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Der skal endvidere være tale om

forslag, der vedrører forhold, som hører under kommunalbestyrelsens eller

regionsrådets kompetenceområde. Forslaget må ikke hindre, at kommunen eller

regionen

opfylder krav, som er fastsat i anden lovgivning. Der kan ikke holdes

folkeafstemning om budgettet, lokalisering, herunder placering af offentlige

institutioner, eller andre beslutninger, der vedrører mindretalsbeskyttelse.

Uanset at det efter forslagsstillernes opfattelse er vigtigt, at der bliver

mulighed for folkeafstemninger på initiativ fra borgerne, er det også

afgørende, at der på forhånd sættes grænser for, hvad der kan sendes til

folkeafstemning.

På samme måde som der i dag er begrænsninger af, hvilke forslag der i henhold

til grundlovens § 42 kan sendes til folkeafstemning, er det vigtigt, at der

er

spørgsmål på det kommunale og det regionale niveau, som ikke kan sendes til

folkeafstemning. Det drejer sig i denne forbindelse om det samlede budget for

at undgå en eventuel usikkerhed omkring kommunens og regionens økonomi.

Endvidere drejer det sig om at sikre borgerne, herunder eventuelle mindretal

imod, at initiativet bruges til krænkelse af deres fundamentale rettigheder.

De

kommunale tilsynsmyndigheder skal godkende temaet for folkeafstemningen,

således at man kan have sikkerhed for, at det er et tema, hvorom der kan være

en folkeafstemning, og således at man sikrer, at ordlyden fremstår klart,

samt

at der ikke kan opstå tvivl om indholdet for de borgere, som først skal

skrive

under på et krav og siden hen eventuelt stemme om forslaget. Det er naturligt

at pege på de kommunale tilsynsmyndigheder, da de allerede i dag har

legalitetstilsynet med kommunerne.

Ad 4-5

Spørgsmålet om, hvor mange der skal kunne bringe et

spørgsmål til folkeafstemning eller debat og afstemning i en

kommunalbestyrelse

eller et regionsråd, er på den ene side en afvejning af, at antallet ikke

skal

være urimeligt højt, men på den anden side skal det også være sådan, at der

kræves

en betydelig indsats og dermed engagement for at få gennemført ens ønske. I

den

forbindelse må det være rimeligt, at kravene til at få folkeafstemning er

højere end til at få en sag til debat og afstemning i en kommunalbestyrelse

eller et regionsråd.

Ad

6-9

Tidsfristerne er fastlagt ud fra, hvad der er

praktisk rimeligt og muligt både for kommunalbestyrelsen og regionsrådet og

for

borgerne, der ønsker at benytte sig af muligheden for

folkeafstemning. Det

er også ud fra en praktisk tilgang, at det foreslås, at det skal være muligt

for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at få tilladelse fra Indenrigs-

og Sundhedsministeriet til at udskyde folkeafstemningen til en anden nært

forestående

valghandling, f.eks. europaparlamentsvalg, folketingsvalg eller anden

folkeafstemning.

Ad 10

Det er meget vigtigt, at det i forbindelse med en

folkeafstemning er lysende klart for borgerne, hvad afstemningen drejer sig

om.

Derfor er det nødvendigt med informationsmateriale, der kan belyse

problematikken.

Ad 11

Selv om der tidligere ved folkeafstemninger om

skolenedlæggelser blev stillet særlige krav til flertalsafgørelser i form af

kvalificeret flertal, må det være et rigtigt princip, at et flertal er et

flertal. Det giver også den største ansvarlighed med hensyn til, at en

afstemning og dens resultat forpligter.

Ad 12

Dette punkt betyder, at en vedtagelse ved en

folkeafstemning har opsættende virkning til nærmeste kommunale valg,

hvorefter

kommunalbestyrelsen eller regionsrådet igen kan vedtage det forslag, som er

standset ved en folkeafstemning. Det betyder samtidig, at borgerne, hvis

forslaget igen vedtages, igen kan kræve en folkeafstemning.

Ad 13

Det er vigtigt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

udformer nærmere retningslinjer for, hvordan procedurerne skal være, så

borgerne ved det, og så der ikke bliver for mange tvivlsspørgsmål.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om borgernes ret til at kræve kommunale og regionale

folkeafstemninger.

(Beslutningsforslag nr. B 34).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter