Forslag til folketingsbeslutning om borgernes ret til at kræve kommunale og regionale folkeafstemninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. oktober 2004 af
Aage Frandsen (SF) og Kristen Touborg (SF)
;
Forslag til folketingsbeslutning
om
borgernes ret til at kræve kommunale og regionale folkeafstemninger
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden
udgangen af denne samling at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige
administrative ændringer, som giver vælgerne ret til at kræve bindende
folkeafstemninger i kommuner og regioner i visse situationer, og som giver
vælgerne
ret til at kræve et konkret emne sat til debat og afstemning i
kommunalbestyrelse eller regionsråd.
Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinjer:
Vælgerne får
mulighed for at kræve forslag, der ligger inden for kommunalbestyrelsens
eller
regionsrådets beslutningskompetence, sendt til folkeafstemning eller til
debat
og afstemning i kommunalbestyrelse eller regionsråd.
Vælgerne får
mulighed for at kræve folkeafstemning om beslutninger truffet af
kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet.
Det skal ikke
være muligt at holde folkeafstemning om budgettet, lokalisering, herunder
placering af offentlige institutioner, eller andre beslutninger, der vedrører
mindretalsbeskyttelse. De kommunale tilsynsmyndigheder godkender ordlyden af
spørgsmålet, der sendes til folkeafstemning, og tager herunder stilling til
eventuelle tvivlsspørgsmål.
Læs alt
10 pct. af de
vælgere, der var stemmeberettigede ved sidste kommunalvalg eller regionsvalg,
skal ved deres underskrift kunne kræve en lokal folkeafstemning.
5 pct. af de
vælgere, der var stemmeberettigede ved sidste kommunalvalg eller regionsvalg,
skal ved deres underskrift kunne kræve et konkret emne sat til debat og
afstemning i kommunalbestyrelse eller regionsråd.
I forbindelse med
folkeafstemninger om forslag skal et tilstrækkeligt antal underskrifter
afleveres
til kontrol hos folkeregisteret senest 6 måneder efter, at
underskriftsindsamlingen er anmeldt. I forbindelse med folkeafstemninger om
beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal et
tilstrækkeligt antal underskrifter afleveres til kontrol hos folkeregisteret
senest 3 måneder efter, at beslutningen er truffet.
Anmeldelse af en
folkeafstemning om en truffet beslutning får opsættende virkning, når det
rette
antal underskrifter er afleveret rettidigt til folkeregisteret.
Forslagsstillerne
kan til enhver tid inden afholdelsen af folkeafstemning trække kravet om
folkeafstemning tilbage
.
Folkeafstemningen
skal som hovedregel afholdes senest 3 måneder efter, at underskrifterne er
indleveret. Der skal dog gå mindst 5 uger, fra underskrifterne er godkendt,
til
der afholdes folkeafstemning. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i særlige
tilfælde fravige 3-måneders-fristen.
Forud for folkeafstemningen skal kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet sikre, at der omdeles informationsmateriale til alle
husstande i afstemningsområdet. I informationsmaterialet skal både ja- og
nejsiden gives mulighed for at fremføre deres synspunkter.
Kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet kan afsætte yderligere midler til oplysning af vælgerne
forud for folkeafstemningen. Midlerne fordeles ligeligt mellem ja- og
nejsiden.
Folkeafstemningens resultat afgøres ved almindelig
stemmeflerhed.
I resten af valgperioden må kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet ikke træffe beslutninger, der strider mod et vedtaget
folkeafstemningsforslags
formål, medmindre kommunalbestyrelsen eller regionsrådet opnår vælgernes
godkendelse ved en ny folkeafstemning.
Indenrigs- og sundhedsministeren udformer de nærmere
regler for
– bistand
til udformning af folkeafstemningens spørgsmål og spørgsmål til debat og
afstemning,
– tilsynsmyndighedernes
kontrol af om forslagene til folkeafstemning overholder de formel- le krav
vedrørende
form og indhold,
– udformning
af underskriftsblanketter,
– kontrol
af underskrifternes gyldighed,
– forslagsstillernes
mulighed for at trække forslag om folkeafstemning tilbage,
– kommunalbestyrelsernes
og regionsrådenes mulighed for at sende forslag til bindende folkeafstemning,
– krav
til indholdet i informationsmaterialet, herunder fordeling af
oplysningsmidler
osv.,
– krav
til eventuel sammenkædning af flere folkeafstemninger, herunder flere
folkeafstemninger eller sammenfald med folketingsvalg og folkeafstemning, og
– retningslinjer,
der indeholder forbud mod aflønning af underskriftsindsamlere.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 117 fra folketingsåret 1996-97 (se Folketingstidende
1996-97, tillæg A side 4539 og 4543 og forhandlingerne side 6524) og
beslutningsforslag
nr. B 8 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-98,
tillæg A side 650 og 654 og forhandlingerne side 908).
Formålet med beslutningsforslaget er at øge
borgernes engagement og deltagelse i det kommunale arbejde, så Danmark i
højere grad får et deltagelsesdemokrati. Danmark har hidtil været et af de
lande i Europa, der var længst, hvad angår udviklingen af det lokale
selvstyre.
Det er også rigtigt, for så vidt angår den lokale og den regionale
beslutningskompetence og skatteudskrivning i kommunalbestyrelser og amtsråd,
men
med hensyn til udviklingen af den folkelige deltagelse og det folkelige
engagement
er man med undtagelse af indførelse af brugerbestyrelser bagefter.
Med en kommunalreform, som regeringen lægger op til med aftalen
med Dansk Folkeparti om en strukturreform fra juni 2004, er der derimod nu
risiko for, at deltagelsesdemokratiet kan blive alvorligt svækket. Det hænger
bl.a. sammen med de meget store regioner, der lægges op til i aftalen, og de
meget store kommuner, der sandsynligvis kommer ud af de igangværende
sonderinger og drøftelser, der p.t. foregår landet over.
Det kan efter forslagsstillernes opfattelse give øget behov for
at supplere det eksisterende, repræsentative demokrati, der selvfølgelig
fortsat skal være det bærende element, med mulighed for at anvende direkte
demokrati gennem lokale folkeafstemninger initieret af borgerne, forudsat at
et
tilstrækkeligt antal vælgere anmoder herom via deres underskrift.
I flere lande er man i dag langt i udviklingen af at supplere
det repræsentative demokrati med direkte demokrati, bl.a. gennem borgernes
ret til
og mulighed for lokale og regionale folkeafstemninger –
folkeafstemninger om
beslutninger truffet af kommunalbestyrelser og regionsråd samt
folkeafstemninger
om emner, der ligger inden for kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes
kompetenceområde.
Bl.a. på initiativ af SSV har man i Slesvig-Holsten vedtaget, at
et udsnit af borgerne på 20.000 vælgere kan kræve, at Landdagen i Kiel tager
stilling til et givet forslag, og hvis Landdagen efterfølgende ikke vil tage
stilling, kan borgerne kræve sagen til folkeafstemning. Også andre steder er
der lokale bindende folkeafstemninger, bl.a. i Schweiz, Slovakiet, Tjekkiet,
Ungarn og Østrig samt
en række tyske delstater. Borgernes initiativret på lokalt plan kendes fra
bl.a. Finland og Schweiz samt flere tyske, østrigske og amerikanske
delstater.
Forslagsstillerne tror også, det vil være en rigtig idé at
indføre mulighed for flere bindende folkeafstemninger i Danmark. De politiske
partier opfanger ikke alle lokalpolitiske ønsker og krav, eftersom stadig
færre
borgere er medlemmer af politiske partier. Forslagsstillerne tror, at en
mulighed for borgerinitiativer og folkeafstemninger kan være med til at
revitalisere det lokale demokrati og dermed styrke det civile samfund,
hvilket
forslagsstillerne mener der er endnu mere behov for med den kommende
kommunalreform med større enheder.
Man har tidligere i Danmark haft mulighed for folkeafstemninger
lokalt i forbindelse med skolenedlæggelser. Denne mulighed blev indført med
folkeskoleloven i 1958. Men ideen til forslaget kom fra Venstre, der allerede
i
1956 havde foreslået, at der skulle være mulighed for at få en vedtaget
skolenedlæggelse til folkeafstemning i skoledistriktet. Muligheden for
folkeafstemning om skolenedlæggelser blev også fjernet på baggrund af et
initiativ fra Venstre, idet det var Bertel Haarder, der som
undervisningsminister i 1988 i Folketinget foreslog bestemmelsen afskaffet.
Vedtagelsen skete med alle stemmer for med undtagelse af SF’s. I mellem
og
efterkrigstiden fandtes også mulighed for folkeafstemninger i forbindelse med
sager om tildeling eller nægtelse af spiritusbevillinger.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at folkeafstemninger skal
være bindende, hvis de skal opfylde det, der er formålet med
folkeafstemninger:
at øge borgernes indsigt, engagement, indflydelse og ansvarlighed, hvorved vi
i
højere grad får et deltagerdemokrati. Folkeafstemninger, der kun er
vejledende,
har ikke megen mening i den forbindelse, samtidig med at de kan misbruges af
de
folkevalgte til at sætte spørgsmål til folkeafstemning alene for at blive
bekræftet i egne holdninger og eventuelt løbe fra det ansvar, som ellers
påhviler de folkevalgte.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1
I nogle tilfælde vil det for borgerne
være vigtigt at få direkte indflydelse i form af folkeafstemning. I andre
tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at borgerne får mulighed for at få
sager
på kommunalbestyrelsens dagsorden.
Ad 2
Formålet er, at borgerne i nogle bestemte sager skal kunne
begære en ellers vedtaget beslutning sendt til folkeafstemning.
Ad 3
Det forslag, som kræves sendt til folkeafstemning, eller som
ønskes rejst i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd som følge af et
initiativ
fra borgerne, skal såvel i form som i indhold svare til forslag, der
behandles
i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Der skal endvidere være tale om
forslag, der vedrører forhold, som hører under kommunalbestyrelsens eller
regionsrådets kompetenceområde. Forslaget må ikke hindre, at kommunen eller
regionen
opfylder krav, som er fastsat i anden lovgivning. Der kan ikke holdes
folkeafstemning om budgettet, lokalisering, herunder placering af offentlige
institutioner, eller andre beslutninger, der vedrører mindretalsbeskyttelse.
Uanset at det efter forslagsstillernes opfattelse er vigtigt, at der bliver
mulighed for folkeafstemninger på initiativ fra borgerne, er det også
afgørende, at der på forhånd sættes grænser for, hvad der kan sendes til
folkeafstemning.
På samme måde som der i dag er begrænsninger af, hvilke forslag der i henhold
til grundlovens § 42 kan sendes til folkeafstemning, er det vigtigt, at der
er
spørgsmål på det kommunale og det regionale niveau, som ikke kan sendes til
folkeafstemning. Det drejer sig i denne forbindelse om det samlede budget for
at undgå en eventuel usikkerhed omkring kommunens og regionens økonomi.
Endvidere drejer det sig om at sikre borgerne, herunder eventuelle mindretal
imod, at initiativet bruges til krænkelse af deres fundamentale rettigheder.
De
kommunale tilsynsmyndigheder skal godkende temaet for folkeafstemningen,
således at man kan have sikkerhed for, at det er et tema, hvorom der kan være
en folkeafstemning, og således at man sikrer, at ordlyden fremstår klart,
samt
at der ikke kan opstå tvivl om indholdet for de borgere, som først skal
skrive
under på et krav og siden hen eventuelt stemme om forslaget. Det er naturligt
at pege på de kommunale tilsynsmyndigheder, da de allerede i dag har
legalitetstilsynet med kommunerne.
Ad 4-5
Spørgsmålet om, hvor mange der skal kunne bringe et
spørgsmål til folkeafstemning eller debat og afstemning i en
kommunalbestyrelse
eller et regionsråd, er på den ene side en afvejning af, at antallet ikke
skal
være urimeligt højt, men på den anden side skal det også være sådan, at der
kræves
en betydelig indsats og dermed engagement for at få gennemført ens ønske. I
den
forbindelse må det være rimeligt, at kravene til at få folkeafstemning er
højere end til at få en sag til debat og afstemning i en kommunalbestyrelse
eller et regionsråd.
Ad
6-9
Tidsfristerne er fastlagt ud fra, hvad der er
praktisk rimeligt og muligt både for kommunalbestyrelsen og regionsrådet og
for
borgerne, der ønsker at benytte sig af muligheden for
folkeafstemning. Det
er også ud fra en praktisk tilgang, at det foreslås, at det skal være muligt
for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at få tilladelse fra Indenrigs-
og Sundhedsministeriet til at udskyde folkeafstemningen til en anden nært
forestående
valghandling, f.eks. europaparlamentsvalg, folketingsvalg eller anden
folkeafstemning.
Ad 10
Det er meget vigtigt, at det i forbindelse med en
folkeafstemning er lysende klart for borgerne, hvad afstemningen drejer sig
om.
Derfor er det nødvendigt med informationsmateriale, der kan belyse
problematikken.
Ad 11
Selv om der tidligere ved folkeafstemninger om
skolenedlæggelser blev stillet særlige krav til flertalsafgørelser i form af
kvalificeret flertal, må det være et rigtigt princip, at et flertal er et
flertal. Det giver også den største ansvarlighed med hensyn til, at en
afstemning og dens resultat forpligter.
Ad 12
Dette punkt betyder, at en vedtagelse ved en
folkeafstemning har opsættende virkning til nærmeste kommunale valg,
hvorefter
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet igen kan vedtage det forslag, som er
standset ved en folkeafstemning. Det betyder samtidig, at borgerne, hvis
forslaget igen vedtages, igen kan kræve en folkeafstemning.
Ad 13
Det er vigtigt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
udformer nærmere retningslinjer for, hvordan procedurerne skal være, så
borgerne ved det, og så der ikke bliver for mange tvivlsspørgsmål.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om borgernes ret til at kræve kommunale og regionale
folkeafstemninger.
(Beslutningsforslag nr. B 34).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for afholdelse af ekstraordinære kommunale valg Retsinformation · 27. oktober 2004
- 1997 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LOKALE OG REGIONALE FOLKEAFSTEMNINGER GENNEM INITIATIV OG REFERENDUM Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1996 BSF 117 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LOKALE OG REGIONALE FOLKEAFSTEMNINGER GENNEM INITIATIV OG REFERENDUM Retsinformation · 8. april 1997
- 1997 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MULIGHED FOR AFHOLDELSE AF EKSTRAORDINÆRE KOMMUNALE VALG Retsinformation · 9. oktober 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kommunalt og regionalt borgerinitiativ og lokale folkeafstemninger Retsinformation · 9. april 2016
- Byrettens dom ændret, således at kommune skulle betale 909.825 kr. med procesrente fra den 15. december 2016 til Region Syddanmark Domsdatabasen · 17. december 2018