Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MULIGHED FOR AFHOLDELSE AF EKSTRAORDINÆRE KOMMUNALE VALG

1997/1 BSF 9Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver

vælgerne mulighed for at bestemme, at der ekstraordinært skal afholdes nyvalg

til kommunalbestyrelser, amtsråd og bydelsråd. Lovforslaget skal udarbejdes

efter følgende retningslinjer:

1. Nyvalg skal afholdes, såfremt et antal vælgere svarende til mindst 50

pct. af de vælgere, der deltog i seneste ordinære valg til det pågældende

organ, anmoder om det ved deres underskrift.

2. Nyvalg kan dog ikke kræves afholdt, såfremt der på det tidspunkt, hvor

underskrifterne afleveres til kontrol hos folkeregistret, er mindre end 1 år

og 3 måneder, til ordinært valg til det pågældende organ skal afholdes.

3. Det ekstraordinære valg skal afholdes senest 3 måneder efter, at det

tilstrækkelige antal underskrifter er indleveret. Valget afholdes efter

retningslinjer svarende til de regler, der gælder for afholdelse af ordinære

kommunale valg.

4. For kommunalbestyrelser, amtsråd og bydelsråd valgt ved et

ekstraordinært valg gælder de samme retningslinjer, som gælder for

kommunalbestyrelser, amtsråd og bydelsråd valgt ved ordinære valg. En

kommunalbestyrelse, amtsråd og bydelsråd valgt ved ekstraordinært valg sidder

indtil udløbet af den ordinære valgperiode.

5. Indenrigsministeren udformer nærmere regler for afholdelse af

ekstraordinært valg til kommunalbestyrelser, amtsråd og bydelsråd, herunder -

anmeldelse af en underskriftsindsamling - udformning af

underskriftsblanketter - kontrol af underskrifternes gyldighed -

retningslinjer, der indeholder forbud imod aflønning af

underskriftsindsamlere.

Indenrigsministeriet fører tilsyn med afhol-

delse af ekstraordinære kommunale valg.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Danmark bryster sig gerne af at være et af de lande i Europa, som er

Læs alt

kommet længst med udviklingen af det lokale selvstyre. Det er også rigtigt,

for så vidt angår den lokale og regionale beslutningskompetence og

skatteudskrivning i by- og amtsråd. Men i udviklingen af et egentligt

deltagelsesdemokrati, hvor det folkelige engagement og den folkelige

deltagelse er afgørende, er Danmark ikke i front, når man ser bort fra

udviklingen af brugerbestyrelser. I flere lande er man langt i udviklingen af

det, som forslagsstillerne med inspiration fra bl.a. Tyskland og Californien

har valgt at kalde borgernes initiativret, muligheden for lokalt og regionalt

referendum (jf. det samtidig med dette forslag fremsatte beslutningsforslag

nr. B 8 om lokale og regionale folkeafstemninger gennem initiativ og

referendum) og mulighed for at tilbagekalde de folkevalgtes folkelige mandat.

Mulighed for at tilbagekalde de folkevalgtes mandat kendes også fra udlandet,

eksempelvis en række amerikanske stater. Dansk parlamentarisme hviler på det

princip, at hvis regeringen i Folketinget mødes af et mistillidsvotum, skal

den træde tilbage, og nyvalg skal udskrives. I modsætning hertil hviler det

danske kommunestyre på den tillid, borgerne udstyrer deres folkevalgte med

hvert fjerde år. Opstår der udpræget mistillid mellem borgere og

kommunestyre, er der ikke nogen mekanisme, der kan afprøve omfanget af denne

mistillid. Der tænkes her alene på de helt ekstraordinære situationer, hvor

flertallet i en kommunalbestyrelse m.v. direkte handler imod det, der var

forudsætningerne forud for valget. Straks efter kommunalvalget i 1993 så man

noget sådant i Fakse Kommune, hvor to socialdemokrater forlod det parti, hvis

liste de var blevet valgt på, for bl.a. at få borgmesterposten i samarbejde

med de borgerlige partier i kommunalbestyrelsen. Dette skabte stor harme

blandt kommunens borgere med store folkemøder og demonstrationer til følge.

Men borgerne kunne kun protestere. De havde ikke noget magtmiddel, så

kommunalbestyrelsesmedlemmernes mandater kunne prøves. Burde borgerne i Fakse

Kommune ikke have haft mulighed for at tilbagekalde de folkevalgtes mandat?

Det er det, der ligger i beslutningsforslaget. I helt særlige situationer bør

borgerne, hvis de kan samle underskrifter fra 50 pct. af kommunens, amtets

eller bydelens indbyggere, kunne tilbagekalde det folkelige mandat og kræve

nyvalg udskrevet. Og netop fordi det kun skal være i helt særlige

situationer, skal det kun kunne ske, når 50 pct. af vælgerne har anmodet om,

at mandatet afprøves.

Forslagsstillerne tror, at dette kan være et af flere forslag, som kan

være med til at revitalisere det danske kommunestyre, hvilket er nødvendigt,

hvis man skal komme en del af den utilfredshed i møde, som man tilsyneladende

finder, hvis man spørger borgerne. I en landsdækkende undersøgelse,

»Borgerne og kommunestyret«, udfærdiget af AUC og Kommunedata i

1995, udtaler halvdelen af borgerne utilfredshed med åbenheden i

kommunestyret, og hele 61 pct. klager over manglende lydhørhed hos

lokalpolitikerne. Og dette er ikke kun et storbyfænomen. I undersøgelsen har

man ikke kunnet finde signifikant forskel på svarene fra borgerne i

storkommuner og købstadskommuner. Kun i helt små kommuner finder man ikke den

samme misnøje i forhold til lokalpolitikerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad 1

En andel på 50 pct. er valgt, fordi det kun i helt særlige situationer

skal være muligt at benytte sig af retten til at tilbagekalde mandatet og

kræve nyvalg.

Ad 2

Det må være rimeligt at fastsætte en grænse for, hvor tæt på det ordinære

kommunale valg et ekstraordinært valg skal kunne afholdes. Grænsen for

seneste tidspunkt for valgets afholdelse er i beslutningsforslaget fastsat

til et år før ordinært valg.

Ad 3

Det forventes, at en kommunalbestyrelse m.v. ikke træffer beslutninger af

væsentlig betydning i perioden fra underskrifternes indlevering, til valget

er afholdt. Dette vil formentlig kræve nærmere retningslinjer fastsat af

indenrigsministeren.

Ad 5

Det er vigtigt, at Indenrigsministeriet udformer nærmere retningslinjer

for, hvordan procedurerne skal være, så der ikke bliver for mange

tvivlsspørgsmål.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for afholdelse af

ekstraordinære kommunale valg.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter