1996 BSF 117 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LOKALE OG REGIONALE FOLKEAFSTEMNINGER GENNEM INITIATIV OG REFERENDUM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som
giver de valgberettigede vælgere mulighed for at bestemme, at der
skal afholdes bindende lokale og regionale folkeafstemninger i visse
situationer, og at borgerne kan få et konkrekt emne til debat og
afstemning i kommunalbestyrelse eller amtsråd.
Lovforslaget udarbejdes efter følgende retningslinjer:
1. Der indføres initiativ, dvs. vælgerne gives mulighed for at kræve
forslag med et indhold svarende til almindelige forslag i kommunalbestyrelser
og amtsråd sendt til folkeafstemning eller til såvel debat som afstemning i
kommunalbestyrelse og amtsråd.
2. Der indføres referendum, dvs. vælgerne gives mulighed for at kræve et
forslag, der netop er vedtaget i en kommunalbestyrelse eller et amtsråd,
sendt til folkeafstemning.
3. Der kan ikke tages initiativer og laves referenda vedrørende budgettet,
lokalisering, spørgsmål vedrørende mindretals levevilkår og spørgsmål, der
medfører indskrænkninger i fundamentale menneskerettigheder. Der kan kun
tages initiativer og laves referenda, for så vidt angår spørgsmål, der
entydigt henhører til kommunens eller amtets ressort. De kommunale
tilsynsmyndigheder godkender ordlyden af »initiativet« eller
»referendummet«, herunder til eventuelle tvivlsspørgsmål.
4. For at få et forslag sendt til folkeafstemning gennem initiativ eller
referendum i en kommune eller et amt skal et antal vælgere svarende til
mindst 10 pct. af de vælgere, der var stemmeberettigede ved sidste
kommunalvalg, anmode om dette ved deres underskrift.
5. For at få et forslag til debat om afstemning i en kommunalbestyrelse
eller amtsråd skal et antal vælgere svarende til mindst 5 pct. af de vælgere
der var stemmeberettigede ved sidste kommunalvalg, anmode om dette ved deres
underskrift.
6. I forbindelse med initiativer skal et tilstrækkeligt antal
underskrifter afleveres til kontrol hos folkeregisteret senest 6 måneder
Læs alt
efter, at underskriftindsamlingen er anmeldt. I forbindelse med referendum
skal et tilstrækkeligt antal underskrifter afleveres til kontrol hos
folkeregisteret senest 3 måneder efter, at beslutningen er truffet.
7. I forbindelse med krav om referendum skal implementering af
kommunalbestyrelsens eller amtsrådets endelige beslutning indstilles senest
fra det tidspunkt, hvor der til folkeregisteret er afleveret 1/5 af de
underskrifter, der er nødvendige for at kræve folkeafstemning om forslaget
afholdt. Implementering kan genoptages, såfremt der ikke inden fristens udløb
er indleveret alle de underskrifter, der er nødvendige for at kræve
folkeafstemning.
8. Forslagsstillere skal kunne trække kravet om initiativ eller refendum
tilbage, såfremt kommunalbestyrelsen eller amtsrådet træffer en beslutning,
der overflødiggør folkeafstemningen.
9. Folkeafstemningen skal som hovedregel afholdes senest 3 måneder efter,
at underskrifterne er indleveret. Der skal dog gå mindst 5 uger, fra
underskrifterne er godkendt, til der afholdes folkeafstemning.
Indenrigsministeren kan i særlige tilfælde fravige 3-måneders-fristen.
10. Forud for folkeafstemningen skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet sikre,
at der omdeles informationsmateriale til alle hustande i afstemningsområdet.
I informationsmaterialet skal både ja- og nej-siden gives mulighed for at
fremføre deres synspunkter. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan afsætte
yderligere midler til oplysning af vælgerne forud for folkeafstemningen. Lige
store dele af sådanne midler anvendes til ja- og nej-sidens
oplysningsaktiviteter.
11. Folkeafstemningens udfald afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
12. I resten af valgperioden må kommunalbestyrelsen eller amtsrådet ikke
træffe beslutninger, der strider mod et vedtaget folkeafstemningsforslags
formål, medmindre kommunalbestyrelsen/amtsrådet opnår vælgernes godkendelse
ved en ny folkeafstemning.
13. Indenrigsministeren udformer de nærmere regler for
- bistand til udformning af forslag til folkeafstemning og forslag til
debat og afstemning,
- tilsynsmyndighedernes kontrol af folkeafstemningsforslagenes
overholdelse af de formelle krav vedrørende forslagenes form og indhold,
- udformning af underskriftsblanketter,
- kontrol af underskrifternes gyldighed,
- forslagsstillernes mulighed for at trække forslag om folkeafstemning
tilbage,
- kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes mulighed for at sende forslag til
bindende folkeafstemning,
- krav til indholdet i kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes
oplysningsmateriale,
- fordeling af oplysningsmidler etc.,
- krav til eventuel sammenkædning af flere afstemninger, f.eks. flere
folkeafstemninger eller sammenfald mellem folketingsvalg og folkeafstemning,
- retningslinjer, der indeholder forbud imod aflønning af
underskriftsindsamlere.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Danmark bryster sig gerne af at være et af de lande i Europa, som er
kommet længst med udviklingen af det lokale selvstyre. Det er også rigtigt,
for så vidt angår den lokale og regionale beslutningskompetence og
skatteudskrivning i kommunalbestyrelser og amtsråd. Men med hensyn til
udviklingen af den folkelige deltagelse og engagement er man med undtagelse
af indførelse af brugerbestyrelser bagefter.
I flere lande er man i dag langt i udviklingen af det, som
forslagsstillerne med inspiration fra bl.a. Tyskland og Californien har valgt
at kalde borgernes initiativret og muligheden for lokalt og regionalt
referendum.
Med borgernes initiativret menes forslag, som ikke på forhånd er vedtaget
af en folkevalgt forsamling. Der er altså tale om et forslag, som en kreds af
vælgere har fremsat. Ved referendum forstås en folkeafstemning efter
vælgerkrav om et forslag, der allerede er behandlet af en folkevalgt
forsamling.
I Slesvig-Holsten har man på foranledning af især SSV fået vedtaget, at et
udsnit af borgerne på 20.000 vælgere kan kræve, at Landdagen i Kiel tager
stilling til et givet forslag, og hvis Landdagen efterfølgende ikke vil tage
stilling, kan borgerne kræve sagen til folkeafstemning. Men det er ikke kun i
Slesvig-Holsten, at man har udviklet det lokale demokrati. Europarådet har i
1993 opgjort, at man i en række lande har mulighed for lokale bindende
folkeafstemninger: Bl.a. Schweiz, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig samt
i en række tyske delstater: Baden-Wurttemberg, Brandenburg, Hessen, Sachsen,
Sachsen-Anhalt og Thuringen. Initiativret på lokalt plan kendes fra bl.a.
Finland, flere tyske, østrigske og amerikanske delstater samt Schweiz.
Forslagsstillerne tror også, det vil være en rigtig ide at indføre
mulighed for flere bindende folkeafstemninger i Danmark. De politiske partier
og lokallister opfanger ikke alle lokalpolitiske ønsker og krav, eftersom
stadig færre borgere er medlemmer af politiske partier eller lokallister, på
trods af at mange valgforskere hævder, at borgernes politiske interesse er
usvækket. Forslagsstillerne tror, at en mulighed for borgerinitiativer og
referenda kan være med til at revitalisere det lokale demokrati og dermed
styrke det civile samfund. Og borgerne er tilsyneladende interesserede: I den
landsdækkende borgeranalyse »Borgerne og kommunestyret«, som blev
lavet i samarbejde mellem AUC og Kommunedata i 1995, svarede 65 pct. af de
adspurgte, at de så positivt på muligheden for vejledende folkeafstemninger i
kommunalpolitikken. Forslagsstillerne tror, at når der så er tale om bindende
folkeafstemninger, vil der alt andet lige være større interesse fra borgernes
side.
Man har tidligere haft mulighed for referendum lokalt i Danmark i
forbindelse med skolenedlæggelser. Denne mulighed blev indført med
folkeskoleloven i 1958. Men ideen til forslaget kom fra Venstre, der allerede
i 1956 havde foreslået, at der skulle være mulighed for at få en vedtaget
skolenedlæggelse til folkeafstemning i skoledistriktet. Muligheden for
folkeafstemning om skolenedlæggelser blev også fjernet på baggrund af et
initiativ fra Venstre, idet det var en Venstremand, der som
undervisningsminister i 1988 i Folketinget foreslog bestemmelsen afskaffet,
hvilket skete med alle stemmer for med undtagelse af SF's.
Den gamle lov om skolenedlæggelser havde dog den svaghed, at kravene til
antallet af borgere, som skulle skrive under på ønsket om at udsætte
skolenedlæggelsen, var meget stort: Oprindelig 80 pct. af de
stemmeberettigede og senere 50 pct. Det var derfor utrolig svært at skaffe
det fornødne antal stemmer. Men alligevel tog man udfordringen op mange
steder.
I mellem- og efterkrigstiden fandtes også mulighed for referendum i
forbindelse med sager om tildeling eller nægtelse af spiritusbevillinger. 1/3
af et sogneråds medlemmer eller 35 pct. af en landkommunes vælgere kunne
kræve, at sådanne sager blev sendt til bindende folkeafstemning. Der blev
afholdt flere hundrede afstemninger efter disse regler.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget er yderst beherskede. I
svar på spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om
direkte demokrati (beslutningsforslag nr. B 2) oplyste indenrigsministeren
den 19. december 1996 (B 2, bilag 3), at i en kommune af Køges størrelse
(29.000 indbyggere) er udgifterne til en fokeafstemning 290.000 kr. Der er
altså tale om et relativt billigt forslag i forhold til de gevinster, man
opnår herved i form af øget indflydelse til og engagement hos borgerne.
Der har de senere år været forskellige forslag fremme om vejledende
folkeafstemninger på både lokalt, regionalt og landsdækkende plan. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at folkeafstemninger skal være bindende, hvis
de skal opfylde det, der er formålet med folkeafstemninger: at øge borgernes
indsigt, engagement, indflydelse og ansvarlighed, hvorved vi i højere grad
får et deltagerdemokrati. Folkeafstemninger, der kun er vejledende, har ikke
megen mening i den forbindelse, samtidig med at de kan misbruges af de
folkevalgte til at sætte spørgsmål til folkeafstemning alene for at blive
bekræftet i egne holdninger og eventuelt løbe fra det ansvar, som ellers
påhviler de folkevalgte.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
I nogle tilfælde vil det for borgerne være vigtigt at få direkte
indflydelse i form af folkeafstemning. I andre tilfælde vil det være
tilstrækkeligt, at borgerne får mulighed for at få sager på
kommunalbestyrelsens dagsorden.
Ad 2
Formålet er, at borgerne i nogle bestemte sager skal kunne begære en
ellers vedtaget beslutning sendt til folkeafstemning.
Ad 3
Det forslag, som kræves sendt til folkeafstemning, eller som ønskes rejst
i en kommunalbestyrelse eller et amtsråd som følge af et initiativ, skal
såvel i form som i indhold svare til forslag, der behandles i
kommunalbestyrelser eller amtsråd. Der skal endvidere være tale om forslag,
der vedrører forhold, som hører under kommunalbestyrelsens eller amtsrådets
kompetenceområde. Forslaget må ikke hindre, at kommunen eller amtet opfylder
krav, som er fastsat i anden lovgivning.
Der kan ikke tages initiativ eller laves referenda vedrørende budgettet,
lokalisering, spørgsmål vedrørende minoriteters levevilkår og spørgsmål, der
medfører indskrænkninger i fundamenetale menneskerettigheder.
Uanset at det efter forslagsstillernes opfattelse er vigtigt, at der
bliver mulighed for både initiativ og referendum, er det også afgørende, at
der på forhånd sættes grænser for, hvad der kan sendes til folkeafstemning.
På samme måde som der i dag er begrænsninger i, hvilke forslag der i henhold
til grundlovens § 42 kan sendes til folkeafstemning, er det vigtigt, at der
er spørgsmål på det kommunale og amtskommunale niveau, som ikke kan sendes
til folkeafstemning. Det drejer sig i denne forbindelse om det samlede budget
for at undgå en eventuel usikkerhed omkring kommunens og amtets økonomi.
Endvidere drejer det sig om at sikre borgerne - herunder eventuelle mindretal
- imod, at initiativet bruges til krænkelse af deres fundamentale
rettigheder.
De kommunale tilsynsmyndigheder skal godkende temaet for et initiativ og
referendum, således at man kan have sikkerhed for, at det er et tema, hvorom
der må tages et initiativ, og således at man sikrer, at ordlyden i et
initiativ og et referendum fremstår klart, samt at der ikke kan opstå tvivl
om indholdet for de borgere, som først skal skrive under på et krav og siden
hen eventuel stemme om forslaget.
Det er naturligt at pege på de kommunale tilsynsmyndigheder, da de
allerede i dag har legalitetstilsynet med kommuner og amter.
Ad 4-5
Spørgsmålet om, hvor mange der skal kunne bringe et spørsmål til
folkeafstemning eller debat og afstemning i en kommunalbestyrelse eller
amtsråd, er en afvejning af, at antallet på den ene side ikke skal være
urimeligt højt, men på den anden side gør det heller ikke noget, at der
kræves en betydelig indsats og dermed engagement for at få gennemført sit
ønske. I denne forbindelse må det være rimeligt, at kravene til at få
folkeafstemning er højere end til at få en sag til debat og afstemning i en
kommunalbestyrelse eller et amtsråd.
Ad 6-9
Tidsfristerne er fastlagt ud fra, hvad der er praktisk rimeligt og muligt
både for kommunalbestyrelsen/amtsrådet og for borgerne, der ønsker at benytte
sig af muligheden for initiativ eller referendum.
Det er også ud fra en praktisk tilgang, at det foreslås, at det skal være
muligt for en kommunalbestyrelse eller et amtsråd at få tilladelse fra
Indenrigsministeriet til at udskyde folkeafstemningen til en anden nært
forestående valghandling, f.eks. Europa-Parlamentsvalg, folketingsvalg eller
anden folkeafstemning.
Ad 10
Det er meget vigtigt, at det i forbindelse med en folkeafstemning er
lysende klart for borgerne, hvad afstemningen drejer sig om. Derfor er det
nødvendigt med informationsmateriale, der kan belyse problematikken.
Ad 11
Selv om man tidligere har kendt til, at der blev stillet særlige krav til
flertalsafgørelser ved folkeafstemninger, må det være et rigtigt princip, at
et flertal er et flertal. Det giver også den største ansvarlighed i forhold
til, at en afstemning og dens resultat forpligter.
Ad 12
Dette punkt betyder, at en vedtagelse ved en folkeafstemning har
opsættende virkning til nærmeste kommunale valg, hvorefter
kommunalbestyrelsen/amtsrådet igen kan vedtage det forslag, som er standset
ved et referendum. Det betyder samtidig, at borgerne, hvis forslaget igen
vedtages, igen kan lave et referendum.
Ad 13
Det er vigtigt, at Indenrigsministeriet udformer nærmere retningslinjer
for, hvordan procedurerne skal være, så borgerne ved det, og så der ikke
bliver for mange tvivlsspørgsmål.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om lokale og regionale
folkeafstemninger gennem initiativ og referendum.
(Beslutningsforslag nr. B 117).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LOKALE OG REGIONALE FOLKEAFSTEMNINGER GENNEM INITIATIV OG REFERENDUM Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1992 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (INDFØRELSE AF REGIONALE VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 5. april 1993
- 1996 BSF 3 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (INDFØRELSE AF REGIONALE VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 2. oktober 1996
- 1991 BSF 7 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 22. oktober 1991
- 1996 BSF 2 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (VEJLEDENDE, LANDSDÆKKENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 2. oktober 1996
- 1992 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (VEJLEDENDE, LANDSDÆKKENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 16. marts 1993