Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rygning på serveringssteder og handlingsplan for flere røgfrie miljøer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. december 2004 af
Naser Khader (RV), Ida Jørgensen (RV),
Martin Lidegaard (RV),
Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Morten Helveg Petersen (RV) og
Niels Helveg Petersen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
forbud mod rygning på serveringssteder og handlingsplan for flere røgfrie
miljøer
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag,
der sikrer, at det med virkning fra den 1. maj 2005 ikke er tilladt at ryge
på serveringssteder.
Desuden opfordrer Folketinget regeringen til at fremlægge en
handlingsplan for flere røgfrie miljøer pr. 1. maj 2005 efter følgende
retningslinjer:
Det skal sikres,
–
at børn og unge kan
færdes og opholde sig i offentlige lokaler og opholdssteder uden at blive
udsat
for passiv rygning, dvs. i børnehaver, skoler, skolefritidsordninger, dag- og
døgninstitutioner, private dagplejer, ungdomsskoler og -klubber
,
selvejende
undervisningsinstitutioner, idrætshaller og andre idrætsanlæg inkl.
omklædningsrum og opholdssteder,
–
at patienter,
personale og besøgende kan opholde sig på hospitaler uden at blive udsat for
passiv
Læs alt
rygning,
–
at passagerer og
personale kan benytte kollektive transportmidler, dvs. tog, metro, busser og
færger, uden at blive udsat for passiv rygning,
–
at man kan opholde sig
på indendørs ventesteder for offentlige transportmidler uden at blive udsat
for
passiv rygning, dvs. på banegårde, i lufthavne, på metrostationer, i
havneterminaler og på rutebilstationer,
–
at studerende og
personale kan opholde sig og færdes på videregående uddannelsesinstitutioner
uden at blive udsat for passiv rygning, dvs. i undervisningslokaler, på
opholdssteder, på spisesteder og i cafeer m.v.,
–
at forbrugere og
personale kan opholde sig og færdes i indkøbscentre, butikker, banker og
posthuse
m.v. uden at blive udsat for passiv rygning,
–
at besøgende og
personale kan opholde sig i lokaler, hvor der tilbydes underholdning og
kunst,
uden at blive udsat for passiv rygning, dvs. biografer, teatre, koncertsale,
museer, udstillingslokaler og radio- og tv-studier samt dertil hørende
lobbyer
og forrum,
–
at borgere og
personale kan opholde sig og færdes i offentlige kontorer uden at blive udsat
for passiv rygning, dvs. i statsligt, amtsligt og kommunalt ejede rum, hvor
borgerne indfinder sig for at arbejde m.v. eller modtage ydelser fra det
offentlige, f.eks. familie- og arbejdsmarkedsforvaltningskontorer,
–
at arbejdstagere kan
opholde sig og færdes på deres arbejdsplads uden at blive udsat for passiv
rygning – dette skal gælde alle arbejdspladser, såvel offentlige som
private,
og arbejdsgiveren har ansvaret for, at alle ansatte nyder denne rettighed.
Handlingsplanen skal indeholde en konkret plan for, hvordan
målet nås på de enkelte områder inden for den angivne tidsramme. Regeringen
bør
i udarbejdelsen af handlingsplanen inddrage de relevante interessenter, dvs.
Kræftens Bekæmpelse, arbejdstager- og brancheorganisationer etc., og kan med
fordel inddrage erfaringer fra andre lande, der har gennemført tilsvarende
initiativer.
På baggrund af en
systematisk evaluering af de eksisterende muligheder for rygeafvænning
opfordres
regeringen endvidere til at sikre passende offentlig støtte til effektive og
hurtige rygeafvænningstilbud, så udgifterne til afvænning sammenlignet med
udgifterne til at ryge ikke afskrækker rygere fra at forsøge at holde op.
Rygeafvænningstilbuddene skal ikke mindst være rettet mod unge mennesker og
forholde sig til deres situation og deres motiver til at ryge. Endvidere bør
det pålægges sygehusene at tilbyde særlige patientgrupper rygeafvænning,
f.eks.
patienter med lungekræft, hjertesygdomme eller KOL (kronisk obstruktiv
lungesygdom).
Endelig bør regeringen arbejde
for en fælles politik i EU med henblik på høje minimumsafgifter på
tobaksvarer,
så grænsehandel ikke hindrer initiativer imod rygning.
Bemærkninger til forslaget
De dele af beslutningsforslaget, som omhandler handlingsplan for
flere røgfrie miljøer og rygeafvænningstilbud, er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 126 fra folketingsåret 2003-04. Der henvises til
Folketingstidende 2003-04, Folketingets forhandlinger side 8395 og tillæg A
side 6030 og 6033.
Det er en privat sag, om man vil ryge, men det er en social sag,
hvor man ryger. Det Radikale Venstre mener, at det bør være enhver borgers
ret
at kunne færdes i det offentlige rum uden at blive udsat for passiv rygning.
Dette beslutningsforslag skal medvirke til at skabe rammer, der giver borgere
denne ret.
De alvorlige skadevirkninger af rygning har længe været kendt.
Det er godtgjort, at tobaksrygning er den største fjende mod den danske
folkesundhed (se bl.a. regeringens folkesundhedsprogram »Sund hele Livet
– de
nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10«, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, 2002). Man anslår, at 12.000-13.000 danskere dør om året
som følge af tobaksrygning. Livstidsrygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere
end personer, der aldrig har røget. Nyere undersøgelser har endda vist, at
disse levetidsforskelle er i underkanten og snarere er 10 år, jf. indenrigs-
og
sundhedsministerens svar af 11. august 2004 på Sundhedsudvalgets spørgsmål
219,
jf. folketingsåret 2003-04, alm. del – bilag 814. Derudover er
livstidsrygere
alvorligt påvirket af sygdom i 13 år, mens det er 8 år i gennemsnit for
personer, der ikke ryger.
De skadelige virkninger af passiv rygning er også slående. Alene
på arbejdspladsen konkluderes det i rapporten »Passiv rygning – et
problem
inden for restaurationsbranchen«, Arbejdsmiljøinstituttet, september 2004, at
der »hvert år i Danmark sker 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom,
lungebetændelse
og karsygdomme i hjernen, som kan tilskrives udsættelse for passiv rygning på
arbejdspladsen«,
og »at der indtræffer 1.072 sygdomstilfælde (af de samme fire sygdomme), der
fører til hospitalsindlæggelse«. Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at
der samlet sker mellem 100 og 750 dødsfald om året i Danmark som følge af
passiv rygning, dvs. på og uden for arbejdspladser. jf. indenrigs- og
sundhedsministerens svar af 2. juni 2004 på spørgsmål 21 på
beslutningsforslag
nr. B 126, folketingsåret 2003-04, B 126 – bilag 3. For nylig har
Arbejdsskadestyrelsen anerkendt følgerne af passiv rygning på arbejdspladsen
som en arbejdsskade i en konkret sag, jf. artiklen »Passiv rygning anerkendt
som arbejdsskade« i Jyllands-Posten den 27. november 2004.
I regeringens sundhedsprogram »Sund hele livet«
anføres, at et af de overordnede
sundhedspolitiske mål er, at røgfrie miljøer skal udbredes. Vigtigheden af at
give befolkningen mulighed for at fravælge røgen og at skabe rammer for, at
færre udsættes for passiv rygning, er understreget. Regeringen foreslår, at
strategien for at nå dette mål skal være regler og aftaler om røgfrie
miljøer.
Hensyn til risikogrupper, herunder børn og astmatikere, bør veje tungt. Flere
røgfrie miljøer er direkte til gavn for dem, idet de herved undgår at blive
udsat for passiv rygning. Derudover viser erfaringerne, at røgfrie miljøer
tillige nedsætter rygernes forbrug.
Det konkluderes ligeledes i ovenstående rapport og faktaarket
»Passiv rygning kan ikke fjernes ved frivillige ordninger« fra
Arbejdsmiljøinstituttet, september 2004, der særlig har fokus på
restaurationsbranchen,
at et totalt forbud mod rygning i restaurationsbranchen vil være den
billigste
og mest effektive metode til at fjerne udsættelse for passiv rygning, og at
rygeforbud på arbejdspladser er et af de mest effektive midler til at
reducere
rygning i befolkningen. Endvidere slås det fast, at
opdeling i rygeområder
og ikkerygeområder ikke er effektiv, samt at
offentlig regulering er nødvendig, da frivillige initiativer erfaringsmæssigt
ikke virker.
Regeringen har udnævnt forebyggelige kræftsygdomme som en af de otte
folkesygdomme, man ønsker at bekæmpe på grund af store menneskelige og
samfundsøkonomiske omkostninger. Regeringen anfører, at i sammenligning med
andre indsatser vil en indsats imod rygning have langt den største effekt.
Passiv
rygning udpeges også som en af de væsentligste årsager til andre af de otte
folkesygdomme
såsom overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme),
hjerte-kar-sygdomme
og knogleskørhed samt rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom).
Det er Det Radikale Venstres opfattelse, at når det er godtgjort
fra videnskabeligt hold, at mange af de store folkesygdomme kan forebygges
ved
rygeophør, bør der fra politisk hold tages initiativer, som kan støtte
rygeophør
og reducere passiv rygning.
På trods af målsætningerne om at reducere omfanget af skader på
grund af rygning er afgifterne og dermed priserne på cigaretter blevet
nedsat.
Al erfaring viser, at dette vil øge forbruget, ikke mindst hos unge.
Skatteministeriet har beregnet, at der på baggrund af afgiftsnedsættelserne
vil
komme en stigning i forbruget på 17 pct.. Det er derfor Det Radikale Venstres
opfattelse, at andre foranstaltninger, som kan nedsætte tobaksforbruget i
befolkningen, bør iværksættes. Erfaringer fra andre lande viser, at netop
indskrænkning af områderne, hvor det er tilladt at ryge, har en mærkbar
effekt,
særlig hos de unge. Jf. bl.a. ovennævnte rapport og faktaark fra
Arbejdsmiljøinstituttet, der taler om en halvering af unge rygere.
Det er påvist, at rygevanerne og omfanget af rygere blandt et
lands borgere hænger nøje sammen med lovgivningen, jf. rapporten og
faktaarket fra
Arbejdsmiljøinstituttet. Lovgiverne kan altså gøre en forskel med hensyn til
folkesundheden på rygeområdet. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande
– og
mange europæiske lande – er den danske lovgivning på området den mindst
restriktive. Dette beslutningsforslag vil derfor blot gennemføre lovgivning i
Danmark, som er velkendt i de øvrige nordiske lande.
Ændring af rygevaner handler i høj grad om at bearbejde
holdninger. Beslutningsforslaget vil på mange områder støtte en udvikling,
som
et flertal af danske borgere giver udtryk for at de gerne vil have. En
rundspørge foretaget for nylig viser således, at 50 pct. af danskerne støtter
et generelt rygeforbud på barer og restauranter, mens 41 pct. er imod, jf.
artiklen »Borgerlig uenighed om forbud« i Søndagsavisen den 18.-19. september
2004. En rundspørge blandt unge mellem 15 og 29 år viser, at 46 pct. støtter
forbud mod rygning på restauranter og cafeer, mens 40 pct. er imod, jf.
artiklen
»Unge er positive over for rygeforbud« i MetroXpress den 19. september 2004.
En
anden måling viser, at et flertal støtter et forbud, når de oplyses om, hvor
mange dødsfald passiv rygning medfører, jf. målingen »Ikke rygeforbud i
Danmark«,
Megafon for TV 2 Nyhederne den 22. september 2004. Og en tidligere rundspørge
har vist, at 83 pct. af alle danskere går ind for røgfrie zoner, jf. artiklen
»Rygeforbud på norske restauranter« i Politiken den 6. maj 2003. Dette skal
sammenlignes
med, at 27 pct. af den voksne befolkning er daglige rygere. Dette taler imod
alle påstande om, at tiltaget skulle være udansk, skulle stride mod den
særlige
danske kultur eller være ude af trit med befolkningens ønsker.
Ifølge regeringens eget folkesundhedsprogram »Sund hele livet«, side
11,
anslås det, at en mandlig ryger
koster samfundet ca. 150.000 kr. i direkte udgifter og over 350.000 kr. i
indirekte udgifter, fra han er 35 år, til han er 89 år. En tilsvarende
ikkeryger koster henholdsvis ca. 75.000-100.000 kr. og 200.000 kr. Det koster
f.eks. ca. 30.000 kr. om året at behandle en patient, der lider af KOL, som
rygning
er en væsentlig årsag til, jf. indenrigs- og sundhedsministerens svar af 7.
september
2004 på Sundhedsudvalgets spørgsmål 222, folketingsåret 2003-04, alm. del
–
bilag 862.
Det Radikale Venstre lægger stor vægt på, at tiltagene indføres
således, at alle involverede parter får mulighed for at indrette sig og
forberede sig på forandringen, samt at der ydes den nødvendige støtte både i
form af generelle retningslinjer m.v. for institutioner, hospitaler m.v. og i
form af konkrete tilbud til de enkelte rygere om effektiv afvænning.
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forbud mod rygning på serveringssteder og
handlingsplan
for flere røgfrie miljøer.
(Beslutningsforslag nr. B 78).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for flere røgfri miljøer Retsinformation · 17. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende (Obligatorisk skiltning om rygepolitik på offentligt tilgængelige serveringssteder) Retsinformation · 3. februar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et grundlovskonvent Retsinformation · 27. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer Retsinformation · 16. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om røgfri miljøer Retsinformation · 13. juni 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af de danske forbehold Retsinformation · 9. januar 2003