Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen)

2003/1 BTL 202Betænkning over lovforslagFolketinget28. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 26.

maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

(Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen)

[af

miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.

behandling den 15. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 10. februar 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 548. Den 31. marts 2004 sendte

miljøministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Morsø Kommune i fællesskab med Spøttrup Kommune.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige

henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Morsø Kommune sammen med Spøttrup Kommune

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og

miljøministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Regeringen har med lovforslaget foreslået planloven ændret med

henblik på at åbne for en udvidelse af nogle af de eksisterende

sommerhusområder for at skabe mulighed for at støtte den økonomiske udvikling

bl.a.

i yderområderne. Lovforslaget skal således

– i forlængelse af regeringens Landsplanredegørelse »Et Danmark i

balance –

hvad skal der gøres?« og »Den Regionale Vækststrategi« fra foråret 2003

– ses

som en del af indsatsen for at fremme en balanceret udvikling i Danmark.

Miljøministeren har under udvalgsbehandlingen understreget

betydningen af, at de maksimalt

8.000

nye sommerhuse placeres rigtigt i forhold til natur- og landskabsinteresser

samt bl.a. tilkendegivet, at nye sommerhusområder skal placeres bagved

eksisterende sommerhusområder og uden for strandbeskyttelses- og

klitfredningszonen.

De små øer har i mange tilfælde krav på særlig bevågenhed på

grund af de særlige vilkår, der her gør sig gældende. Der er typisk få

sommerhusområder på de små øer. I lighed med tidligere lovinitiativer –

ikke

alene på miljøministerens område – har ministeren derfor fundet det

hensigtsmæssigt at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, der giver

mulighed for at udlægge nye sommerhusområder på de 27 små øer, der er

omfattet

af lov om støtte til de små øsamfund, og alene under forudsætning af, at

udvidelsen eller udlægget ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses-

og landskabelige interesser.

I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 4, har

ministeren fundet det hensigtsmæssigt at præcisere, at udlæg af nye

sommerhusområder bag ved eksisterende sommerhusområder kun må ske i retning

mod

fastlandet.

Ministeren har endvidere – i forlængelse af besvarelsen af

spørgsmål 3, jf. L 228 – bilag 2 – oplyst, at han deler Dansk

Folkepartis ønske

om i videst muligt omfang at forbedre pensionisters adgang til helårsbeboelse

i

deres sommerhus; naturligvis uden at den danske særregel – den såkaldte

»Sommerhusprotokol« – bringes i fare. Når dette er afklaret, og med

mindre der

er væsentlige indvendinger, jf. ovenfor, vil ministeren i givet fald

fremsætte

lovforslag om at nedsætte ejertidskravet i planlovens § 41, stk. 1 fra 8 år

til

3 år, som foreslået af Dansk Folkeparti.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte dette

lovforslag af flere årsager, som beskrives i det følgende.

Først og fremmest ønsker partiet at bevare landskabelige og

rekreative værdier. Værdier, som går tabt ved bebyggelse af sommerhuse i

disse

områder.

Lovforslaget rejser endvidere flere spørgsmål: Er antallet på

8.000 sommerhuse fremkommet gennem en dybdegående analyse, eller er tallet

udtryk for et skøn, en politisk studehandel, en rummelighedsbetragtning? Det

fremgår ikke af lovforslaget, hvor tallet 8.000 stammer fra, og ministerens

svar på spørgsmål 2 løfter i hvert fald ikke sløret for de præcise

overvejelser. Socialdemokratiet må derfor betragte tallet som udokumenteret.

Dokumenterbart er det derimod, at der for nuværende er mellem

20.000 og 30.000 ledige sommerhusgrunde i eksisterende arealudlæg. Hvorfor

ikke

benytte disse arealudlæg? Hvad er der i vejen med dem? Er de placeret

forkert,

ikke attraktive nok, eller er de ikke planlagt? Ifølge Nordjyllands Amt er

der

rigeligt af ledige grunde. I amtet er der bl.a. 7.500 ledige ubebyggede

grunde,

og amtet ønsker ikke flere.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at der kan lægges mange

forskellige fortolkninger ind i ordene i lovforslaget. Eksempelvis står der,

at

»udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og

landskabelige interesser«. Hvad er væsentligt i denne forbindelse? Det er til

fri fortolkning og er vel i sidste ende et spørgsmål om at sælge elastik i

metermål.

Socialdemokratiet er meget optaget af yderområdernes muligheder

for bæredygtighed, både økonomisk og miljømæssigt. Yderområdernes muligheder

for økonomisk vækst og bæredygtighed hænger sammen med videnserhvervene,

innovation, iværksætteri og et højt vidensniveau, eksempelvis gennem

uddannelsesinstitutioner, vidensvirksomheder etc. Det har afgørende betydning

for, om yderområderne klarer sig godt eller dårligt. Antallet af sommerhuse

er

ikke afgørende i den sammenhæng.

Socialdemokratiet ser derfor lovforslaget som et udtryk for

kortsigtet købmandskultur og ikke et udtryk for en langsigtet

regionalpolitik,

der kan sikre regionernes økonomi og miljø. Socialdemokratiet noterer sig, at

det i de økonomiske beregninger klart understreges, at de er forbundet med en

del usikkerhed. Beregninger, der er udarbejdet inden for tre områder,

opererer

med meget høje udlejningsfrekvenser, nemlig 50-80 pct.

Det hænger ikke sammen med, at det i dag er 15 pct. af de

eksisterende 200.000 sommerhuse, der udlejes.

Hvor er eksempelvis beregningerne over den regionaløkonomiske

effekt, hvis man gennemfører flere naturgenopretninger eller naturforbedrende

indsatser i stedet for byggeri i naturen? Hvor er eksempelvis beregningerne

over velfærdstabet ved yderligere byggeri i naturen?

Siden Danmarks tiltræden af EF/EU har Danmark haft en

sommerhusregel, der siger, at man kun kan erhverve et dansk sommerhus, hvis

man

har boet en årrække i Danmark. Denne regel har samtlige regeringer siden 1973

holdt fast ved. For Socialdemokratiet er den danske sommerhusregel vigtig, og

Socialdemokratiet har derfor noteret sig svaret på spørgsmål 6, hvor

ministeren

siger, at den danske sommerhusregel ikke står for fald med dette lovforslag.

Socialdemokratiet ønsker ikke på nogen måde at svække den danske særregel for

sommerhuseje.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at

udvalgsbehandlingen ikke har fjernet indtrykket af et sjusket, overfladisk og

uigennemtænkt lovforslag.

Miljøministeren har ikke kunnet gøre rede for, hvorfor lige

præcis 8.000 nye sommerhuse vil kunne give en positiv og vedvarende effekt på

beskæftigelsen, eller om nye sommerhuse i det hele taget vil give en positiv

nettoeffekt med eller uden konsekvenser for kystmiljøet og naturen i de

kystnære områder. Miljøministeriet har ifølge ministerens besvarelser ikke et

kendskab til forholdene, som gør det muligt at udarbejde en konkret opgørelse

af antallet af ubebyggede sommerhusgrunde i de eksisterende sommerhusområder

i

kommuner med det største antal ubebyggede grunde.

Miljøministeriet har ikke undersøgt de positive konsekvenser af

at foretage naturgenopretninger eller andre naturforbedrende indsatser som

supplement til eller erstatning for yderligere byggeri i naturen.

Der er ej heller foretaget sammenlignende analyser af

forskellige mulige initiativer, heller ikke kvalitetsløft i eksisterende

sommerhusområder med og uden udvidelse. Miljøministeren medgiver, at der er

stor usikkerhed om nettoeffekten af nye sommerhuse, bl.a. udlejning af

sommerhuse, hvor nye og eventuelt større sommerhuse vil kunne udlejes mere

end

de eksisterende ældre huse.

Ministeren har alt i alt ikke kunnet begrunde, at en kvantitativ

udvidelse af byggeri til sommerhuse i kystnærhedszonen og inddragelse af

natur

og landbrugsareal hertil vil have en varig og positiv effekt for

lokaløkonomien

og beskæftigelsen sammenlignet med et kvalitetsløft til de allerede bebyggede

arealer og nærliggende naturområder.

SF har sympati for den del af ændringsforslagene, der vedrører §

5 b, stk. 2, som retter op på en åbenlys brist i ministerens lovforslag, men

kan ikke stemme for de samlede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre vil gerne diskutere, hvordan man kan

arbejde for at fremme væksten i yderområderne, men partiet kan på nuværende

tidspunkt ikke støtte lovforslaget. Det Radikale Venstres medlem af udvalget

understreger, at strukturforhandlinger er godt i gang. Ingen kender til de

kommende

kommunestørrelser og derfor heller ikke til den enkelte kommunes kommende

erhvervsgrundlag, socioøkonomiske sammensætning og miljømæssige ressourcer.

Der

er derfor ingen, der ved, om en kommune, der i dag næsten ingen

sommerhusgrunde

har, om kort tid skal lægges sammen med en kommune med mange sommerhuse og

derfor ikke ønsker flere. Ændringer i planloven, som får konsekvenser for

kommunerne, bør ikke vedtages, før det kommende kommunale landkort ligger

fast.

Først til den tid kan man vurdere det reelle behov og derved også få

udarbejdet

nogle konkrete vurderinger af lovforslagets miljømæssige og økonomiske

konsekvenser for de pågældende områder.

Der er allerede i dag mange udlagte sommerhusarealer rundt om i

kommunerne, som er ubebyggede – også i yderområderne. Derfor er dette

lovforslag ikke særlig relevant. Ønskes flere sommerhuse, kan man begynde med

at bebygge de arealer, der i forvejen er udlagt til formålet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KD):

Til titlen

1)

Undertitlen affattes således:

»(Udvidelse af eksisterende sommerhusområder i

kystnærhedszonen og udlæg af nye sommerhusområder på de små øer)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

2)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§ 5 b, stk. 2,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk.

1, nr. 3, således at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

og primært i landets yderområder kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen

sker

bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten.

Udvidelse af eksisterende sommerhusområder kan alene ske uden for

arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om

klitfredning

og strandbeskyttelse og inden for en ramme af højst 8.000 nye sommerhusgrunde

i

landet som helhed. Ved afgørelsen af, hvilke sommerhusområder der kan

udvides,

skal ministeren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte

væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og at udvidelsen

kan

forventes at få en lokal økonomisk effekt.

Stk. 3.

Kravene i stk. 2

til placering af nye sommerhusområder kan fraviges på de små øer, hvis det

findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser,

landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske effekt.««

[Udvidelse bag ved et sommerhusområde kan kun ske i retning væk

fra kysten samt særlige muligheder for de små øer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres, at udvidelse bag ved et

sommerhusområde kun kan ske i retning væk fra kysten. Det indebærer, at man

på

tanger, odder, næs og lign. kun må udvide i retning mod fastlandet.

Mange små øer, uanset om de ligger i et decideret yderområde

eller ej, oplever vanskelige forhold med hensyn til bosætning og

beskæftigelse.

Derfor er der behov for at se grundigt på, hvordan der kan skabes rammer, som

kan forbedre disse forhold på de små øer. De små øer er defineret som de 27

øer, der er omfattet af lov om støtte til de små øsamfund.

For at tilgodese de små øers særlige behov foreslås, at der inden

for den samlede ramme på højst 8.000 sommerhusgrunde gives særlige muligheder

for at etablere nye sommerhusområder. Det er en betingelse, at dette sker

efter

en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabsinteresser og

den

forventede lokaløkonomiske effekt.

Svend Aage Jensby (V)

Helga Moos (V)

Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Vibjerg (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Freddie H. Madsen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Lars Barfoed (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

nfmd.

Inger Bierbaum (S)

Helge Mortensen (S)

Bjørn Westh (S)

Jacob Buksti (S)

Torben Hansen (S)

Jørn Jespersen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 202

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Spm. 1 om opgørelse over allerede eksisterende/udlagte

ubebyggede sommerhusgrunde, til miljøministeren

Spm. 2, om antallet på op til 8.000 ekstra sommerhuse er

et skøn eller resultat af en dybtgående analyse, til miljøministeren

Spm. 3 om ministerens definition af væsentlige

naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, til miljøministeren

Spm. 4, om det af ministeriet udarbejdede eksempelprojekt

vedrørende Vemmenæs er udtryk for den ønskværdige bagvedliggende position for

de nye sommerhusudlæg, til miljøministeren

Spm. 5, om der er gennemført beregninger over den

regionaløkonomiske effekt, hvis man gennemførte flere naturgenopretninger

eller naturforbedrende indsatser i stedet for yderligere byggeri i naturen,

til miljøministeren

Spm. 6, om lovforslaget betyder, at den danske

sommerhusregel står for fald, til miljøministeren

Spm. 7 om, hvor stor restrummeligheden er i de

kystnærhedszoner, der nævnes som yderområder i lovforslaget, til

miljøministeren

3

Spm. 8 om redegørelse for placering af ubebyggede

sommerhusgrunde, der allerede er udlagt, til miljøministeren

4

Svar på spm. 1 om opgørelse over allerede

eksisterende/udlagte ubebyggede sommerhusgrunde, fra miljøministeren

Svar på spm. 2, om antallet på op til 8.000 ekstra

sommerhuse er et skøn eller resultat af en dybtgående analyse, fra

miljøministeren

Svar på spm. 3 om ministerens definition af væsentlige

naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, fra miljøministeren

Svar på spm. 4, om det af ministeriet udarbejdede

eksempelprojekt vedrørende Vemmenæs er udtryk for den ønskværdige

bagvedliggende

position for de nye sommerhusudlæg, fra miljøministeren

Svar på spm. 5, om der er gennemført beregninger over den

regionaløkonomiske effekt, hvis man gennemførte flere naturgenopretninger

eller naturforbedrende indsatser i stedet for yderligere byggeri i naturen,

fra miljøministeren

Svar på spm. 6, om lovforslaget betyder, at den danske

sommerhusregel står for fald, fra miljøministeren

Svar på spm. 7 om, hvor stor restrummeligheden er i de

kystnærhedszoner, der nævnes som yderområder i lovforslaget, fra

miljøministeren

Svar på spm. 8 om redegørelse for placering af ubebyggede

sommerhusgrunde, der allerede er udlagt, fra miljøministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 9 om krav til sommerhusområder, til miljøministeren

Spm. 10 om en analyse af, hvad det eksisterende

sommerhusområde vil betyde for udvidelsen af området, til miljøministeren

Spm. 11 om analyser af andre sommerhusområder, til

miljøministeren

Spm. 12 om dokumentation af en positiv nettoeffekt, til

miljøministeren

Spm. 13 om vurdering af analyserne, til miljøministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Svar på spm. 9 om krav til sommerhusområder, fra

miljøministeren

Svar på spm. 10 om en analyse af, hvad det eksisterende

sommerhusområde vil betyde for udvidelsen af området, fra miljøministeren

Svar på spm. 11 om analyser af andre sommerhusområder,

fra miljøministeren

Svar på spm. 12 om dokumentation af en positiv

nettoeffekt, fra miljøministeren

Svar på spm. 13 om vurdering af analyserne, fra

miljøministeren

9

Henvendelse af 17/5-04 fra Morsø Kommune og Spøttrup

Kommune

10

Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 17/5-04 fra Morsø

Kommune og Spøttrup Kommune, til miljøministeren

11

2. udkast til betænkning

12

Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 17/5-04

fra Morsø Kommune og Spøttrup Kommune, fra miljøministeren

13

3. udkast til betænkning

14

Betænkningsbidrag fra miljøministeren

15

4. udkast til betænkning

16

Yderligere betænkningsbidrag samt ændringsforslag, fra

miljøministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3:

I lovforslaget står, »at udvidelsen ikke vil tilsidesætte

væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser«. Der ønskes en

definition af, hvad der er ministerens opfattelse af væsentlige og

uvæsentlige

i denne forbindelse.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har

oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:

De overordnede væsentlige natur- og landskabsinteresser sikres

gennem de bestemmelse om anvendelse og beskyttelse, der er indeholdt i

planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven (arealer omfattet af

fredninger

og fredskovspligt, vådområder, diger, strandbeskyttelses- og

klitfredningszonen,

arealer inden for skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinje, samt

fortidsmindelinjen), og til de internationale naturbeskyttelsesområder, samt

leve- og ynglesteder for de arter, der er beskrevet i artikel 12.

Kommunernes og amternes vurdering af de væsentlige natur- og

landskabsinteresser vil bygge på information, som allerede i vidt omfang

findes

i de eksisterende region- og kommuneplaner.

Der vil derfor ske en konkret vurdering af de væsentlige

naturbeskyttelses- og landskabelige interesser for hvert område, som er

baseret

på dels nationale dels lokale og regionale retningslinjer.

Spørgsmål 4:

Er det ministerens opfattelse, at det af ministeriet udarbejdede

eksempelprojekt vedrørende Vemmenæs er udtryk for den ønskværdige

bagvedliggende position for de nye sommerhusudlæg, og vil ministeren sige ja,

hvis eksempelvis sådan et projekt kom til realitetsbehandling?

Svar:

Området ved Vemmenæs er medtaget i eksempelprojektet for at

belyse og indgå i diskussionen af bestemmelsens rækkevidde og indhold, når

kyststrækningen forløber på flere sider af et eksisterende sommerhusområde.

Som det fremgår af landskabsvurderingen, er skalaen på Vemmenæs

beskeden. Det afvekslende landskab består af mindre landskabsrum, dannet af

hegn, småskove og bebyggelser. Udstykningen placeres indenfor de hegn, der

udgør områdets grænse mod det åbne land/kysten, sammen med det eksisterende

sommerhusområde og adgangsvejen. På trods af, at udstykningen vil beslaglægge

et af de karakteristiske, mindre landskabsrum mellem to levende hegn er

vurderingen, at udstykningen – med det lave grønne udtryk – ikke

vil påvirke

det relativt flade landskab i væsentlig grad.

Rent landskabeligt må Vemmenæs-eksemplet på grund af de konkrete

lokale forhold anses for uproblematisk. Eksemplet kan imidlertid ikke anses

for

at opfylde kravet i lovforslaget om, at det skal ligge bagved et eksisterende

sommerhusområde, idet det i forhold til én kyststrækning ligger bagved og i

forhold

til en anden ligger ved siden af.

Spørgsmål 6:

Vil lovforslaget betyde, at den danske sommerhusregel står for

fald?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der

har oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:

»Skov- og Naturstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der

spørges om lovforslagets EU-retlige aspekter. Om forholdet til EU-retten er

der

i afsnit 10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget anført følgende:

»Som udgangspunkt er det kun personer med bopæl i Danmark, der

kan erhverve ejendomme til ferie- og fritidsformål i landet. Det er fastlagt

i

protokollen om ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«), at

Danmark kan opretholde den lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke

er

helårsboliger, der var gældende den 1. november 1993, da Maastricht-traktaten

trådte i kraft. Mulighederne for med lovforslaget at tillade udlæg af nye

sommerhusområder i kystnærhedszonen indeholder ingen ændringer af

lovgivningen

om erhvervelse af sekundærboliger (ferieboliger)«.«

Lignende dokumenter