Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 26.
maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
(Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen)
[af
miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Miljøministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.
behandling den 15. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 10. februar 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 548. Den 31. marts 2004 sendte
miljøministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Morsø Kommune i fællesskab med Spøttrup Kommune.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Morsø Kommune sammen med Spøttrup Kommune
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og
miljøministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Regeringen har med lovforslaget foreslået planloven ændret med
henblik på at åbne for en udvidelse af nogle af de eksisterende
sommerhusområder for at skabe mulighed for at støtte den økonomiske udvikling
bl.a.
i yderområderne. Lovforslaget skal således
– i forlængelse af regeringens Landsplanredegørelse »Et Danmark i
balance –
hvad skal der gøres?« og »Den Regionale Vækststrategi« fra foråret 2003
– ses
som en del af indsatsen for at fremme en balanceret udvikling i Danmark.
Miljøministeren har under udvalgsbehandlingen understreget
betydningen af, at de maksimalt
8.000
nye sommerhuse placeres rigtigt i forhold til natur- og landskabsinteresser
samt bl.a. tilkendegivet, at nye sommerhusområder skal placeres bagved
eksisterende sommerhusområder og uden for strandbeskyttelses- og
klitfredningszonen.
De små øer har i mange tilfælde krav på særlig bevågenhed på
grund af de særlige vilkår, der her gør sig gældende. Der er typisk få
sommerhusområder på de små øer. I lighed med tidligere lovinitiativer –
ikke
alene på miljøministerens område – har ministeren derfor fundet det
hensigtsmæssigt at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, der giver
mulighed for at udlægge nye sommerhusområder på de 27 små øer, der er
omfattet
af lov om støtte til de små øsamfund, og alene under forudsætning af, at
udvidelsen eller udlægget ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses-
og landskabelige interesser.
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 4, har
ministeren fundet det hensigtsmæssigt at præcisere, at udlæg af nye
sommerhusområder bag ved eksisterende sommerhusområder kun må ske i retning
mod
fastlandet.
Ministeren har endvidere – i forlængelse af besvarelsen af
spørgsmål 3, jf. L 228 – bilag 2 – oplyst, at han deler Dansk
Folkepartis ønske
om i videst muligt omfang at forbedre pensionisters adgang til helårsbeboelse
i
deres sommerhus; naturligvis uden at den danske særregel – den såkaldte
»Sommerhusprotokol« – bringes i fare. Når dette er afklaret, og med
mindre der
er væsentlige indvendinger, jf. ovenfor, vil ministeren i givet fald
fremsætte
lovforslag om at nedsætte ejertidskravet i planlovens § 41, stk. 1 fra 8 år
til
3 år, som foreslået af Dansk Folkeparti.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte dette
lovforslag af flere årsager, som beskrives i det følgende.
Først og fremmest ønsker partiet at bevare landskabelige og
rekreative værdier. Værdier, som går tabt ved bebyggelse af sommerhuse i
disse
områder.
Lovforslaget rejser endvidere flere spørgsmål: Er antallet på
8.000 sommerhuse fremkommet gennem en dybdegående analyse, eller er tallet
udtryk for et skøn, en politisk studehandel, en rummelighedsbetragtning? Det
fremgår ikke af lovforslaget, hvor tallet 8.000 stammer fra, og ministerens
svar på spørgsmål 2 løfter i hvert fald ikke sløret for de præcise
overvejelser. Socialdemokratiet må derfor betragte tallet som udokumenteret.
Dokumenterbart er det derimod, at der for nuværende er mellem
20.000 og 30.000 ledige sommerhusgrunde i eksisterende arealudlæg. Hvorfor
ikke
benytte disse arealudlæg? Hvad er der i vejen med dem? Er de placeret
forkert,
ikke attraktive nok, eller er de ikke planlagt? Ifølge Nordjyllands Amt er
der
rigeligt af ledige grunde. I amtet er der bl.a. 7.500 ledige ubebyggede
grunde,
og amtet ønsker ikke flere.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at der kan lægges mange
forskellige fortolkninger ind i ordene i lovforslaget. Eksempelvis står der,
at
»udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og
landskabelige interesser«. Hvad er væsentligt i denne forbindelse? Det er til
fri fortolkning og er vel i sidste ende et spørgsmål om at sælge elastik i
metermål.
Socialdemokratiet er meget optaget af yderområdernes muligheder
for bæredygtighed, både økonomisk og miljømæssigt. Yderområdernes muligheder
for økonomisk vækst og bæredygtighed hænger sammen med videnserhvervene,
innovation, iværksætteri og et højt vidensniveau, eksempelvis gennem
uddannelsesinstitutioner, vidensvirksomheder etc. Det har afgørende betydning
for, om yderområderne klarer sig godt eller dårligt. Antallet af sommerhuse
er
ikke afgørende i den sammenhæng.
Socialdemokratiet ser derfor lovforslaget som et udtryk for
kortsigtet købmandskultur og ikke et udtryk for en langsigtet
regionalpolitik,
der kan sikre regionernes økonomi og miljø. Socialdemokratiet noterer sig, at
det i de økonomiske beregninger klart understreges, at de er forbundet med en
del usikkerhed. Beregninger, der er udarbejdet inden for tre områder,
opererer
med meget høje udlejningsfrekvenser, nemlig 50-80 pct.
Det hænger ikke sammen med, at det i dag er 15 pct. af de
eksisterende 200.000 sommerhuse, der udlejes.
Hvor er eksempelvis beregningerne over den regionaløkonomiske
effekt, hvis man gennemfører flere naturgenopretninger eller naturforbedrende
indsatser i stedet for byggeri i naturen? Hvor er eksempelvis beregningerne
over velfærdstabet ved yderligere byggeri i naturen?
Siden Danmarks tiltræden af EF/EU har Danmark haft en
sommerhusregel, der siger, at man kun kan erhverve et dansk sommerhus, hvis
man
har boet en årrække i Danmark. Denne regel har samtlige regeringer siden 1973
holdt fast ved. For Socialdemokratiet er den danske sommerhusregel vigtig, og
Socialdemokratiet har derfor noteret sig svaret på spørgsmål 6, hvor
ministeren
siger, at den danske sommerhusregel ikke står for fald med dette lovforslag.
Socialdemokratiet ønsker ikke på nogen måde at svække den danske særregel for
sommerhuseje.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at
udvalgsbehandlingen ikke har fjernet indtrykket af et sjusket, overfladisk og
uigennemtænkt lovforslag.
Miljøministeren har ikke kunnet gøre rede for, hvorfor lige
præcis 8.000 nye sommerhuse vil kunne give en positiv og vedvarende effekt på
beskæftigelsen, eller om nye sommerhuse i det hele taget vil give en positiv
nettoeffekt med eller uden konsekvenser for kystmiljøet og naturen i de
kystnære områder. Miljøministeriet har ifølge ministerens besvarelser ikke et
kendskab til forholdene, som gør det muligt at udarbejde en konkret opgørelse
af antallet af ubebyggede sommerhusgrunde i de eksisterende sommerhusområder
i
kommuner med det største antal ubebyggede grunde.
Miljøministeriet har ikke undersøgt de positive konsekvenser af
at foretage naturgenopretninger eller andre naturforbedrende indsatser som
supplement til eller erstatning for yderligere byggeri i naturen.
Der er ej heller foretaget sammenlignende analyser af
forskellige mulige initiativer, heller ikke kvalitetsløft i eksisterende
sommerhusområder med og uden udvidelse. Miljøministeren medgiver, at der er
stor usikkerhed om nettoeffekten af nye sommerhuse, bl.a. udlejning af
sommerhuse, hvor nye og eventuelt større sommerhuse vil kunne udlejes mere
end
de eksisterende ældre huse.
Ministeren har alt i alt ikke kunnet begrunde, at en kvantitativ
udvidelse af byggeri til sommerhuse i kystnærhedszonen og inddragelse af
natur
og landbrugsareal hertil vil have en varig og positiv effekt for
lokaløkonomien
og beskæftigelsen sammenlignet med et kvalitetsløft til de allerede bebyggede
arealer og nærliggende naturområder.
SF har sympati for den del af ændringsforslagene, der vedrører §
5 b, stk. 2, som retter op på en åbenlys brist i ministerens lovforslag, men
kan ikke stemme for de samlede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre vil gerne diskutere, hvordan man kan
arbejde for at fremme væksten i yderområderne, men partiet kan på nuværende
tidspunkt ikke støtte lovforslaget. Det Radikale Venstres medlem af udvalget
understreger, at strukturforhandlinger er godt i gang. Ingen kender til de
kommende
kommunestørrelser og derfor heller ikke til den enkelte kommunes kommende
erhvervsgrundlag, socioøkonomiske sammensætning og miljømæssige ressourcer.
Der
er derfor ingen, der ved, om en kommune, der i dag næsten ingen
sommerhusgrunde
har, om kort tid skal lægges sammen med en kommune med mange sommerhuse og
derfor ikke ønsker flere. Ændringer i planloven, som får konsekvenser for
kommunerne, bør ikke vedtages, før det kommende kommunale landkort ligger
fast.
Først til den tid kan man vurdere det reelle behov og derved også få
udarbejdet
nogle konkrete vurderinger af lovforslagets miljømæssige og økonomiske
konsekvenser for de pågældende områder.
Der er allerede i dag mange udlagte sommerhusarealer rundt om i
kommunerne, som er ubebyggede – også i yderområderne. Derfor er dette
lovforslag ikke særlig relevant. Ønskes flere sommerhuse, kan man begynde med
at bebygge de arealer, der i forvejen er udlagt til formålet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
miljøministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KD):
Til titlen
1)
Undertitlen affattes således:
»(Udvidelse af eksisterende sommerhusområder i
kystnærhedszonen og udlæg af nye sommerhusområder på de små øer)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
2)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§ 5 b, stk. 2,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk.
1, nr. 3, således at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen
og primært i landets yderområder kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen
sker
bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten.
Udvidelse af eksisterende sommerhusområder kan alene ske uden for
arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om
klitfredning
og strandbeskyttelse og inden for en ramme af højst 8.000 nye sommerhusgrunde
i
landet som helhed. Ved afgørelsen af, hvilke sommerhusområder der kan
udvides,
skal ministeren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte
væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og at udvidelsen
kan
forventes at få en lokal økonomisk effekt.
Stk. 3.
Kravene i stk. 2
til placering af nye sommerhusområder kan fraviges på de små øer, hvis det
findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser,
landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske effekt.««
[Udvidelse bag ved et sommerhusområde kan kun ske i retning væk
fra kysten samt særlige muligheder for de små øer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres, at udvidelse bag ved et
sommerhusområde kun kan ske i retning væk fra kysten. Det indebærer, at man
på
tanger, odder, næs og lign. kun må udvide i retning mod fastlandet.
Mange små øer, uanset om de ligger i et decideret yderområde
eller ej, oplever vanskelige forhold med hensyn til bosætning og
beskæftigelse.
Derfor er der behov for at se grundigt på, hvordan der kan skabes rammer, som
kan forbedre disse forhold på de små øer. De små øer er defineret som de 27
øer, der er omfattet af lov om støtte til de små øsamfund.
For at tilgodese de små øers særlige behov foreslås, at der inden
for den samlede ramme på højst 8.000 sommerhusgrunde gives særlige muligheder
for at etablere nye sommerhusområder. Det er en betingelse, at dette sker
efter
en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabsinteresser og
den
forventede lokaløkonomiske effekt.
Svend Aage Jensby (V)
Helga Moos (V)
Eyvind Vesselbo (V)
fmd.
Jens Vibjerg (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Freddie H. Madsen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Lars Barfoed (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
nfmd.
Inger Bierbaum (S)
Helge Mortensen (S)
Bjørn Westh (S)
Jacob Buksti (S)
Torben Hansen (S)
Jørn Jespersen (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 202
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2
Spm. 1 om opgørelse over allerede eksisterende/udlagte
ubebyggede sommerhusgrunde, til miljøministeren
Spm. 2, om antallet på op til 8.000 ekstra sommerhuse er
et skøn eller resultat af en dybtgående analyse, til miljøministeren
Spm. 3 om ministerens definition af væsentlige
naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, til miljøministeren
Spm. 4, om det af ministeriet udarbejdede eksempelprojekt
vedrørende Vemmenæs er udtryk for den ønskværdige bagvedliggende position for
de nye sommerhusudlæg, til miljøministeren
Spm. 5, om der er gennemført beregninger over den
regionaløkonomiske effekt, hvis man gennemførte flere naturgenopretninger
eller naturforbedrende indsatser i stedet for yderligere byggeri i naturen,
til miljøministeren
Spm. 6, om lovforslaget betyder, at den danske
sommerhusregel står for fald, til miljøministeren
Spm. 7 om, hvor stor restrummeligheden er i de
kystnærhedszoner, der nævnes som yderområder i lovforslaget, til
miljøministeren
3
Spm. 8 om redegørelse for placering af ubebyggede
sommerhusgrunde, der allerede er udlagt, til miljøministeren
4
Svar på spm. 1 om opgørelse over allerede
eksisterende/udlagte ubebyggede sommerhusgrunde, fra miljøministeren
Svar på spm. 2, om antallet på op til 8.000 ekstra
sommerhuse er et skøn eller resultat af en dybtgående analyse, fra
miljøministeren
Svar på spm. 3 om ministerens definition af væsentlige
naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, fra miljøministeren
Svar på spm. 4, om det af ministeriet udarbejdede
eksempelprojekt vedrørende Vemmenæs er udtryk for den ønskværdige
bagvedliggende
position for de nye sommerhusudlæg, fra miljøministeren
Svar på spm. 5, om der er gennemført beregninger over den
regionaløkonomiske effekt, hvis man gennemførte flere naturgenopretninger
eller naturforbedrende indsatser i stedet for yderligere byggeri i naturen,
fra miljøministeren
Svar på spm. 6, om lovforslaget betyder, at den danske
sommerhusregel står for fald, fra miljøministeren
Svar på spm. 7 om, hvor stor restrummeligheden er i de
kystnærhedszoner, der nævnes som yderområder i lovforslaget, fra
miljøministeren
Svar på spm. 8 om redegørelse for placering af ubebyggede
sommerhusgrunde, der allerede er udlagt, fra miljøministeren
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Spm. 9 om krav til sommerhusområder, til miljøministeren
Spm. 10 om en analyse af, hvad det eksisterende
sommerhusområde vil betyde for udvidelsen af området, til miljøministeren
Spm. 11 om analyser af andre sommerhusområder, til
miljøministeren
Spm. 12 om dokumentation af en positiv nettoeffekt, til
miljøministeren
Spm. 13 om vurdering af analyserne, til miljøministeren
7
1. udkast til betænkning
8
Svar på spm. 9 om krav til sommerhusområder, fra
miljøministeren
Svar på spm. 10 om en analyse af, hvad det eksisterende
sommerhusområde vil betyde for udvidelsen af området, fra miljøministeren
Svar på spm. 11 om analyser af andre sommerhusområder,
fra miljøministeren
Svar på spm. 12 om dokumentation af en positiv
nettoeffekt, fra miljøministeren
Svar på spm. 13 om vurdering af analyserne, fra
miljøministeren
9
Henvendelse af 17/5-04 fra Morsø Kommune og Spøttrup
Kommune
10
Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 17/5-04 fra Morsø
Kommune og Spøttrup Kommune, til miljøministeren
11
2. udkast til betænkning
12
Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 17/5-04
fra Morsø Kommune og Spøttrup Kommune, fra miljøministeren
13
3. udkast til betænkning
14
Betænkningsbidrag fra miljøministeren
15
4. udkast til betænkning
16
Yderligere betænkningsbidrag samt ændringsforslag, fra
miljøministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 3:
I lovforslaget står, »at udvidelsen ikke vil tilsidesætte
væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser«. Der ønskes en
definition af, hvad der er ministerens opfattelse af væsentlige og
uvæsentlige
i denne forbindelse.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har
oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:
De overordnede væsentlige natur- og landskabsinteresser sikres
gennem de bestemmelse om anvendelse og beskyttelse, der er indeholdt i
planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven (arealer omfattet af
fredninger
og fredskovspligt, vådområder, diger, strandbeskyttelses- og
klitfredningszonen,
arealer inden for skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinje, samt
fortidsmindelinjen), og til de internationale naturbeskyttelsesområder, samt
leve- og ynglesteder for de arter, der er beskrevet i artikel 12.
Kommunernes og amternes vurdering af de væsentlige natur- og
landskabsinteresser vil bygge på information, som allerede i vidt omfang
findes
i de eksisterende region- og kommuneplaner.
Der vil derfor ske en konkret vurdering af de væsentlige
naturbeskyttelses- og landskabelige interesser for hvert område, som er
baseret
på dels nationale dels lokale og regionale retningslinjer.
Spørgsmål 4:
Er det ministerens opfattelse, at det af ministeriet udarbejdede
eksempelprojekt vedrørende Vemmenæs er udtryk for den ønskværdige
bagvedliggende position for de nye sommerhusudlæg, og vil ministeren sige ja,
hvis eksempelvis sådan et projekt kom til realitetsbehandling?
Svar:
Området ved Vemmenæs er medtaget i eksempelprojektet for at
belyse og indgå i diskussionen af bestemmelsens rækkevidde og indhold, når
kyststrækningen forløber på flere sider af et eksisterende sommerhusområde.
Som det fremgår af landskabsvurderingen, er skalaen på Vemmenæs
beskeden. Det afvekslende landskab består af mindre landskabsrum, dannet af
hegn, småskove og bebyggelser. Udstykningen placeres indenfor de hegn, der
udgør områdets grænse mod det åbne land/kysten, sammen med det eksisterende
sommerhusområde og adgangsvejen. På trods af, at udstykningen vil beslaglægge
et af de karakteristiske, mindre landskabsrum mellem to levende hegn er
vurderingen, at udstykningen – med det lave grønne udtryk – ikke
vil påvirke
det relativt flade landskab i væsentlig grad.
Rent landskabeligt må Vemmenæs-eksemplet på grund af de konkrete
lokale forhold anses for uproblematisk. Eksemplet kan imidlertid ikke anses
for
at opfylde kravet i lovforslaget om, at det skal ligge bagved et eksisterende
sommerhusområde, idet det i forhold til én kyststrækning ligger bagved og i
forhold
til en anden ligger ved siden af.
Spørgsmål 6:
Vil lovforslaget betyde, at den danske sommerhusregel står for
fald?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der
har oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:
»Skov- og Naturstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der
spørges om lovforslagets EU-retlige aspekter. Om forholdet til EU-retten er
der
i afsnit 10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget anført følgende:
»Som udgangspunkt er det kun personer med bopæl i Danmark, der
kan erhverve ejendomme til ferie- og fritidsformål i landet. Det er fastlagt
i
protokollen om ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«), at
Danmark kan opretholde den lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke
er
helårsboliger, der var gældende den 1. november 1993, da Maastricht-traktaten
trådte i kraft. Mulighederne for med lovforslaget at tillade udlæg af nye
sommerhusområder i kystnærhedszonen indeholder ingen ændringer af
lovgivningen
om erhvervelse af sekundærboliger (ferieboliger)«.«
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.) Retsinformation · 30. april 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.) Retsinformation · 20. april 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om planlægning (Regler for campinghytter) Retsinformation · 25. november 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Frist ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt Danmarkskort, boliger på arealer belastet af lugt, overførsel af fleksboligordningen, realisering af forsøgsprojekter og mulighed for at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.) Retsinformation · 12. februar 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005