Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder

2003/1 BSF 165Beslutningsforslag som fremsatFolketinget31. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2004 af Naser Khader (RV),

Anders Samuelsen (RV), Margrethe Vestager (RV),

Lene Jensen (S), Ole Vagn Christensen (S) og Jan Petersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere

til mindre virksomheder

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2004

at etablere en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder

med en årlig omsætning på op til 50 mio. kr.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B

144, folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne

side

9225, tillæg A side 6649 og 6651 og tillæg B side 2043).

Vi oplever i øjeblikket en markant stigning i ledigheden

blandt akademikere, især de nyuddannede. Ledigheden er den højeste siden

1997,

og der kan let gå nogle år, før denne udvikling vender. Det betyder, at

generationer af nyuddannede akademikere må gå arbejdsløse, samtidig med at

virksomhederne har brug for ny viden.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt det akademiske

arbejdsmarked. Det er sket efter aftale med Landsarbejdsrådet, og

resultaterne

heraf findes i rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked«, der er

udarbejdet af PLS Rambøll Management i samarbejde med et forskerpanel, AC og

Videnskabsministeriet. Rapporten blev præsenteret for Beskæftigelsesrådet den

23. oktober 2003.

Af denne rapport fremgår, at der i år 2010 stort set vil

være et underskud af akademisk arbejdskraft på de fleste områder, bortset fra

visse dele af de humanistiske områder. Vi risikerer derfor, at en stor del af

Læs alt

de nyuddannede akademikere mister kompetence (indtil år 2010), hvilket er et

tab for samfundet.

Samtidig har samfundet et ønske om, at dansk erhvervsliv

får tilført øget viden som led i en omstilling til den globale vidensøkonomi.

At øge innovationen blandt danske virksomheder er en af regeringens

målsætninger, men der er fortsat mange virksomheder, hvor der ikke er

højtuddannede medarbejdere ansat.

En isbryderordning, hvor ledige akademikere får mulighed

for at arbejde i små og mellemstore virksomheder, kan sætte en positiv

udvikling i gang, så akademikerledigheden nedbringes, samtidig med at

virksomhederne får et væsentligt kompetenceløft. Rapporten »Analyse af

akademikernes arbejdsmarked« konkluderer bl.a., at næsten halvdelen af

væksten

i efterspørgslen af akademikere er sket i virksomheder, der ansætter den

første

akademiker og i nye virksomheder. Det konkluderes videre, at virksomheder,

som

ellers ikke har tradition for at ansætte en akademiker, bliver bedre til at

udvikle nye produkter, hvis bare de har en enkelt akademiker ansat.

Indførelsen af en isbryderordning efter nogle tilsvarende

principper som i den meget succesfulde isbryderordning, som eksisterede i

1994

og 1995, er da også en af de hovedanbefalinger, som gives i rapporten

»Analyse

af akademikernes arbejdsmarked«.

Isbryderordningen for akademikere, der fungerede i 1994 og

1995, gav nemlig meget positive erfaringer, hvilket blev dokumenteret af den

efterfølgende evalueringsrapport, som Erhvervsfremmestyrelsen udarbejdede i

1997. Ordningen medførte, at to tredjedele af de deltagende virksomheder for

første gang fik ansat en højtuddannet, og kun i ganske få tilfælde levede

ordningen ikke op til forventningerne hos enten isbrydere eller virksomheder.

To tredjedele af isbryderne fik fast eller midlertidigt job i virksomheden

efter ordningens udløb. I alt 1.700 virksomheder fik gennem ordningen ansat

en

højtuddannet.

Rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked«

anbefaler,

–

at der udarbejdes

særligt udformede støtteordninger for akademikere,

–

at nye

støtteordninger skal målrettes grundigt mod udvalgte uddannelsesgrupper

f.eks.

humanister,

–

at målgruppen er små

og mellemstore virksomheder, og

–

at kendskabet til

akademikernes kompetencer bør øges blandt de virksomheder, der i dag ikke

beskæftiger akademikere.

På baggrund af tidligere erfaringer og på baggrund af

ovennævnte rapport er der således meget, der taler for at etablere en

egentlig

isbryderordning, der både er effektiv og samtidig ikke dyrere end de

udgifter,

det offentlige har til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af ledige.

I forbindelse med etablering af en sådan isbryderordning

skal der tages hensyn til, om isbryderne risikerer at fortrænge andre

medarbejdergrupper. Dette er særligt aktuelt i forhold til visse grupper af

it-medarbejdere, hvorfor det bør overvejes at inkludere disse i

isbryderordningen.

Endvidere skal det overvejes, hvorvidt der er behov for et

introduktionsforløb for kandidaterne i forhold til at få viden om mindre

virksomheders forhold og problemer.

Økonomi

Isbryderordningen foreslås baseret på et tilskud svarende

til minimum dimittendsatsen eller den aktuelle dagpengesats, hvis den er

højere

end dimittendsatsen for den pågældende person. Tilskudsperioden kan maksimalt

udgøre 12 måneder.

Det er en forudsætning for tilskuddet, at personen bliver

ansat i et egentligt ansættelsesforhold på fuld tid, og at løn- og

ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende

arbejde sædvanligt gældende vilkår.

Ordningen etableres i 2004 og er 2-årig og gennemføres for

op til 1.000 akademikere, heraf 400 i ordningens første

år. Det er målet at få 1.000 akademikere i

beskæftigelse i mindre virksomheder.

Virksomheder, der indgår i ordningen, skal være private

virksomhed med højst 50 ansatte. Omsætningen kan være på op til 50 mio. kr.

eller en samlet status på ikke over 20 mio. kr. Maksimalt 25 pct. af

virksomhedens kapital må være ejet af en virksomhed, som ikke opfylder disse

betingelser. Virksomheden må ikke i forvejen beskæftige en højtuddannet inden

for samme fag eller have haft en højtuddannet ansat inden for de sidste 2 år.

Ejeren af virksomheden skal dog ikke regnes med.

Projekter

Virksomheden kan ansætte en højtuddannet medarbejder til at

løse opgaver, der har karakter af et udviklingsprojekt, som kan skabe vækst i

virksomheden. Det kan f.eks. være

–

kvalitetsudvikling,

–

produktfornyelse,

–

indførelse af ny

produktionsteknologi,

–

markedsføring,

–

internationalisering,

–

organisations- og

personaleudvikling,

–

administrative

forbedringer og

–

strategisk ledelse.

På basis af evalueringsrapporten fra

Erhvervsfremmestyrelsen kan det ligeledes overvejes at yde en ekstra hjælp

ved

formuleringen af projektet og indgåelse af kontrakter i de enkelte

isbryderprojekter.

Personkreds (isbrydere)

Målgruppen for isbryderordningen skal i overensstemmelse

med anbefalingerne i rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked«

målrettes mod særlig ledighedstruede akademikergrupper, f.eks. humanister og

nyuddannede, og kan således ændres i takt med de aktuelle ledighedstal.

Isbryderen skal være højtuddannet, dvs. have afsluttet en

uddannelse med minimum 3 års fuldtidsstudium på en højere læreanstalt. I

praksis vil det sige bacheloruddannede eller kandidater. jf. dog

bemærkningerne

om behovet for at se nærmere på visse grupper af it-medarbejdere.

Personen må ikke i forvejen være ansat i virksomheden eller

have været ansat inden for de sidste 2 år. Det vil sige, at personen først

kan

ansættes, når virksomheden har modtaget et tilsagn om tilskud.

Skriftlig fremsættelse

Naser Khader (RV)

:

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige

akademikere

til mindre virksomheder .

(Beslutningsforslag nr. B 165).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter