Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret)

2003/1 LSV 138Lovforslag som vedtagetFolketinget15. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. april 2004

Forslag

til

Lov om ændring af indfødsretsloven

(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret

ved erklæring samt indførelse af ny

bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret)

§ 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.

113 af 20. februar 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§§ 3

og

4

affattes således:

»§ 3.

Den, der er

statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne

i

stk. 2 eller 3, erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt,

Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden

i

Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Stk. 2.

Erklæring

kan afgives af personer, der

1)

er fyldt 18, men

endnu ikke 23 år,

2)

Læs alt

på

erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,

3)

har haft bopæl her i

riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de

sidste 6 år,

4)

er ustraffede og ikke

er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og

5)

ikke er sigtede for

en lovovertrædelse.

Stk. 3.

Erklæring

kan endvidere afgives af personer, der

1)

har erhvervet

statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved

naturalisation,

2)

er fyldt 18 år,

3)

har haft bopæl her i

riget i de sidste 7 år og

4)

ikke i løbet af denne

tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med

frihedsstraf.

Stk. 4.

Ved

anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land

med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske

land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den

erklærendes

fyldte 16. år.

Stk. 5.

Personer,

som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk

indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring

inden

for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den

pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i

lovovertrædelsen.

§ 4.

Har

nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i

riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han,

såfremt

han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for et

statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Stk. 2.

Den, der

har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i

et

nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl

her

i riget over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på

Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.

Stk. 3.

Ved

anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil

det

fyldte 12. år med bopæl her i riget.«

2

. Efter

§ 4 indsættes:

»§ 4 A.

Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 er betinget af, at

den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit

statsborgerskab i andre stater.

Stk. 2.

Erklæring om erhvervelse af indfødsret

i medfør af §§ 3 og 4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet

for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog

ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af

anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor

anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den

pågældende udvises.

Stk. 3.

Erklæring

om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan ikke afgives ved

værge eller af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 4.

En

erklæring afgivet efter lovens § 3 eller § 4 afvises af den

myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder,

at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt.

Afvisning af en erklæring kan påklages til Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration.«

3.

I

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ud over de

i stk. 1 nævnte betingelser er det endvidere en betingelse for, at et

barn

kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet

ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den

anden

af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i

forældremyndigheden.«

4.

I

§ 6, stk. 2,

ændres »§ 5« til:

»§ 5, stk. 1,«.

5.

I

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ved

anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt

mindst 7 år med bopæl her i riget.«

6.

§ 8 A, stk. 2,

ophæves.

7.

§§ 8 B

og

8 C

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 8 B.

Den, som

dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens

kapitel

12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den

pågældende

derved bliver statsløs.

Stk. 2.

Er en

person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre

frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af

straffelovens § 11.

§ 8 C.

En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den

pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8 B.

Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før

frakendelsen.

§ 8 D.

Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten

af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter

anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nedlægges

i

forbindelse med en straffesag.

Stk. 2.

Rejses sag

om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes

sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder

sig.

Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet,

indbringes

sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former.

§ 8 E.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan hos andre

myndigheder

indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at

behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A.«

8.

I

§ 12, stk. 4,

ændres »§§ 3, 4,

10 B og 10 C« til: »§§ 3 og 4«.

9.

§§ 10, 10 A, 10 B, 10 C

og

11

ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1-5, 8 og 9, træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 6 og 7, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og gælder for handlinger begået efter lovens ikrafttræden.

Lignende dokumenter