Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder i toppen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. marts 2003 af
Anne Grete Holmsgaard (SF), Anne Baastrup (SF),
Aage Frandsen (SF) og
Kamal Qureshi (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere kvinder i toppen
Ministeren for ligestilling opfordres til at indgå aftaler
med erhvervslivets organisationer og de faglige organisationer om en
forpligtende indsats for at få flere kvinder i ledelse og for at styrke
opdyrkningen af den kvindelige talentmasse. Aftalerne indgås for en 3-4-årig
periode med opstilling af klare pejlemærker for:
en væsentlig forøgelse
af kvindeandelen i topposter i organisationer og virksomheder,
en væsentlig forøgelse
af kvindeandelen i bestyrelser,
en systematisk
opdyrkning og styrkelse af den kvindelige talentmasse i medlemsvirksomheder
og
organisationer.
Bemærkninger til forslaget
Den danske ligestillingspolitik var i 1980’erne og i hvert
fald en del af 1990’erne kendt for at være blandt de mest progressive og
offensive i den vestlige verden. De tilgængelige undersøgelser og tal peger
imidlertid klart på, at indsatsen har mistet fremdrift, og på, at der er
store
huller i indsatsen.
Dette beslutningsforslag sætter fokus på et af de områder,
hvor resultaterne er helt utilfredsstillende: andelen af kvinder med
topposter
i henholdsvis private erhvervsvirksomheder og faglige organisationer.
Læs alt
Børsens Nyhedsmagasin har i sit martsnummer 2003
beskæftiget sig grundigt med kvinder i ledelse, især i private virksomheders
ledelse, men også i de faglige organisationers ledelse. Billedet, der tegnes,
peger entydigt på, at der må sættes kraftigt ind, hvis det skal lykkes at få
nedbrudt kønsbarriererne og få gavn af den store, men dårligt udnyttede
kvindelige talentmasse.
Tallene fra Børsens Nyhedsmagasin viser bl.a., at
kun 7 pct. af alle
danske virksomheder bevidst arbejder med at rekruttere kvinder til ledelse,
blandt store
virksomheder er andelen 12 pct.,
blandt 28.500 danske
virksomheder har kun 2.500, dvs. knap 9 pct., en kvinde i direktionen,
at der er et
betydeligt regionalt spænd med Vestjylland i den laveste ende og
København/hovedstadsområdet i den højeste,
Danmark ligger langt
nede på en liste over kvindeandelen blandt erhvervsledere, lovgivere og
topembedsmænd: nr. 14 efter USA, Canada, Irland, Storbritannien, Spanien,
Portugal, Sverige, Østrig, Holland, Finland, Tyskland, Australien og Norge.
Det sidste er et klart tegn på, at Danmark
har mistet pusten i indsatsen for at få flere
kvinder i ledelse. En »renset« opgørelse ville sandsynligvis give et
mere negativt billede, da Danmark har en
relativt høj kvindeandel i politik i forhold til flere af de lande, der er på
listen.
Siden 1980’erne har det været et omdrejningspunkt for
ligestillingspolitikken, at den offentlige sektor skulle gå foran og gennem
det
gode eksempels magt trække det private område med. Indsatsen i den offentlige
sektor har ganske vist skabt resultater, selv om der stadig er lang vej igen
til et tilfredsstillende resultat. På nuværende tidspunkt er andelen af
kvindelige topledere i den offentlige sektor ca. 15 pct. Politikken med den
offentlige sektor som trækkraft kan derfor ikke betragtes som en succes. Det
peger naturligvis på, at strategien må lægges om, så der satses direkte og
målrettet inden for de enkelte sektorer.
I oktober 2002 advarede den norske erhvervsminister, Ansgar
Gabrielsen (H), norsk erhvervsliv om, at han er parat til at gå
lovgivningsvejen for at sikre en kvindeandel på 40 pct. i aktieselskaberne,
hvis de ikke selv har klaret målsætningen inden 2005. Advarslen kom i
forlængelse af en kraftig opfordring til virksomhederne om at sikre, at der
mindst udpeges én kvinde til hver bestyrelse på generalforsamlingerne i 2003.
Forslagsstillerne mener, at det i den forbindelse kunne
være fristende at gennemføre en lovgivning med fastlæggelse af, hvilke mål
virksomheder og organisationer skulle opfylde, men har i første omgang
fravalgt
lovgivningsvejen, dels fordi forslagsstillerne finder det rimeligt, at
virksomhederne og organisationerne først får et klart politisk signal om at
rykke i spørgsmålet om kvinder i ledelse, dels fordi virksomhederne og
organisationerne har så stor en egeninteresse i at aktivere den uudnyttede
talentmasse blandt kvinderne, at det bør kunne få dem til at handle uden
lovgivning.
Kvinders høje uddannelsesniveau og kvinders høje
erhvervsfrekvens peger entydigt på, at virksomheder og organisationer med
få
undtagelser går glip af såvel talent som den dynamik, der ligger i at få
begge køn til tops. Når dette potentiale alligevel ikke udnyttes, skyldes det
en kombination af flere forhold: Der er ikke et tilstrækkeligt pres på
virksomhederne til at handle. Mange har ikke erkendt, hvad de mister.
Virksomhedskulturerne er ofte konserverende frem for fornyende. Kvinders
selvforståelse. Mænds ditto. Dertil kommer manglende viden om, hvordan man
griber sagen an m.v. Skal den konserverende cirkel brydes, er det nødvendigt
at
gå langt mere direkte til værks end der p.t. er lagt op til. Det er, som
foreslået af ministeren for ligestilling, en god ting at arbejde med
erfaringsudveksling, oplysningsmaterialer om »best practise« m.v. Men mange
års
indsats viser, at det ikke er sandsynligt, at denne indsats i sig selv
flytter
nok. Virksomheders og organisationers ledelse må i langt højere grad
forpligtes
og involveres i at få skabt de positive cirkler og den ændrede bevidsthed,
der
er afgørende for at få brudt barriererne.
Forslagsstillerne er naturligvis bevidste om, at der er
forskellige spilleregler i henholdsvis virksomheder, hvor lederne ansættes,
og
de faglige organisationer, hvor lederne vælges af medlemmerne. Der er
imidlertid ikke noget, der taler for, at man f.eks. skulle udelade de faglige
organisationer fra arbejdet med at indgå frivillige aftaler, blot man
erkender,
at aftalerne vil have forskellig karakter. Dette er faktisk hele kernen i
metoden med at indgå frivillige aftaler: at man bygger på, at
organisationerne
selv er med til at opstille de forpligtende mål, vælge metoderne til at
realisere dem og vælge, hvordan der følges op.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grete Holmsgaard
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om flere kvinder i toppen.
(Beslutningsforslag nr. B 122).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter Retsinformation · 17. april 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 24. januar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning vedrørende politiets brug af begrebet husspektakler Retsinformation · 22. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af perioden med fuld uddannelsesstøtte (SU) for studerende på videregående uddannelser ved barsel Retsinformation · 20. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et Ligestillingsudvalg) Retsinformation · 24. februar 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om måltal og politikker for andelen af det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesorganer i private virksomheder Retsinformation · 19. juni 2020