Forslag til folketingsbeslutning om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. april 2004 af
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),
Keld Albrechtsen (EL),
Line Barfod (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag,
der sikrer eleverne i den danske folkeskole en række basale
minimumsrettigheder. Rettighederne skal sikre eleverne et minimum af fysiske,
pædagogiske og økonomiske rammer for skolegangen. Til nationalt bindende
målsætninger hører der bindende minimumskrav til rammerne.
For at sikre en fælles folkeskole skal eleverne som minimum
have følgende rettigheder, uanset hvor i landet de går i skole:
1.
Eleverne har ret til
at modtage undervisning i et antal timer svarende til det vejledende
minimumstimetal.
2.
Eleverne har ret
til, at der maksimalt er 22 elever i klassen, at der til de yngste klassetrin
(børnehaveklasse til 3. klassetrin) afsættes ressourcer svarende til 10 timer
ugentligt pr. klassetrin til tolærerordninger/deletimer/holddannelse, og at
der
på de øvrige klassetrin skal være ressourcer, der svarer til mindst en
tolærerordning/deletimer/holddannelse om dagen i klassen. Undervisningen skal
tilrettelægges, så den svarer til folkeskolens formål, og den skal varieres,
så
den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. De meget ambitiøse
krav i loven i så henseende stiller krav om bedre rammer for dette arbejde.
3.
Læs alt
I folkeskolelovens §
2, stk. 3, er det præciseret, at skolen skal løse sine opgaver i samarbejde
med
forældrene. En elev har derfor ret til to årlige skole-hjem-samtaler, to
årlige
forældremøder samt et årligt skole-hjem-arrangement med lærerdeltagelse
(skovtur,
teater, fest el.lign.).
4.
En undersøgelse
foretaget af Skole og Samfund i 2001 viser, at de ressourcer, en skole har
afsat til specialundervisning, ofte bliver brugt til andre formål. Derfor må
det være en ret for folkeskolens elever, at der som et gennemsnitligt
minimumskrav afsættes 80 ugentlige lektioner til specialundervisningsopgaver
til børn med læsevanskeligheder og adfærdsproblemer. Det skal være en pligt
for
skolen, at disse timer bliver anvendt til formålet. (80 timer om ugen er et
minimumskrav for en gennemsnitsskole med to spor og 20 elever pr. klasse.)
5.
Folkeskolens elever
har krav på at blive undervist af opdaterede og veluddannede lærere. Derfor
skal der afsættes minimum 35 timer pr. lærer om året til efter- og
videreuddannelse.
6.
En undersøgelse af
de fysiske rammer for folkeskolen viser, at kun 25 pct. af skolernes
klasselokaler lever op til de pladskrav, man med rimelighed kan stille.
Undersøgelser viser, at 75 pct. af skolernes lokaler er på 48 m
2
eller derunder. Eleverne har ret til et hjemklasselokale på mindst 60 m
2
.
7.
Weinrichrapporten
fra 1995 udarbejdet af Folkeskolerådet anslår, at efterslæbet på budgettet
til
undervisningsmidler er på ca. 10 mia. kr. Det må være en ret for eleverne, at
deres undervisning mødes med tidssvarende materialer. Eleverne har ret til,
at der
afsættes mindst 2.500 kr. pr. elev pr. år til uv-midler, at skolen har et
særskilt it-budget, at der er et budget til lejrskoler, og at der i øvrigt er
et budget til kontakten med det omgivende samfund.
8.
Efter
folkeskolelovens § 19, stk. 2, skal der på den enkelte skole oprettes et
pædagogiske servicecenter. I dette pædagogiske servicecenter skal eleverne
kunne møde de traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer,
undervisningsmidler i elektronisk form samt interaktive medier. Eleverne har
ret til, at servicecenteret skal være åbent i hele undervisningstiden med
kvalificeret bemanding, at der er et minimumsbudget på 300 kr. pr. elev pr.
år,
og at der er 10-15 it-arbejdspladser, hvor der også er mulighed for video- og
lydredigering.
Bemærkninger til forslaget
I sin åbningstale den 7. oktober 2003 introducerede
statsminister Anders Fogh Rasmussen regeringens nye politisk-filosofiske
retorik: Der skal fremover lægges vægt på konsekvens og noget for noget.
Hvis der skal være mening med udsagn som dette, må det
betyde, at når der kræves en bedre folkeskole, må der også skabes de
nødvendige
rammer for en bedre folkeskole.
Regeringen og Socialdemokratiet har sammen indført bindende
nationale målsætninger for undervisningen i folkeskolen. Såfremt der skal
være
en sammenhæng i regeringens og Socialdemokratiets politik, skal der også være
bindende minimumsrammer for folkeskolens virke. Og der skal afsættes flere
ressourcer, hvis folkeskolen skal blive bedre.
De nye ændringer på folkeskoleområdet gældende fra den 1.
august 2003 taler om nye faglige trinmål, nye faglige krav generelt og
individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn. Disse tiltag betyder
øgede krav til folkeskolen og dens parter: lærere, elever og forældre.
Det ville i den sammenhæng være i tråd med statsministerens
konsekvensfilosofi, hvis rammerne og ressourcerne til folkeskolen var af en
sådan karakter, at det var muligt for skolerne at forsøge at leve op til de
øgede krav, der stilles til dem.
Virkeligheden er desværre en anden. Der spares på
folkeskolen i mange kommuner.
Der kommer ca. 8.000 flere elever i folkeskolen i 2004,
altså en stigning i elevtallet på 1,4 pct. Kommunerne er underlagt skattestop
og vækstrammer, så elevtallets stigning følges ikke af en tilsvarende
stigning
i ressourcerne.
Over en tredjedel af kommunerne øger klassekvotienten.
Ressourceindsatsen pr. elev er faldet med 1 pct. i 2004 oven i et fald på 2,9
pct. i 2003. Og i ca. 44 pct. af kommunerne ligger folkeskolen under det
vejledende timetal (ifølge KL’s budgetredegørelse december 2003).
Besparelserne, som ifølge Danmarks Lærerforening, finder
sted i op mod halvdelen af landets kommuner, giver sig udslag på mange
forskellige måder.
En undersøgelse, som Enhedslisten har foretaget i ti
kommuner, viser:
–
En østjysk kommune
sparer på den almindelige specialundervisning og 2-lærer-timerne.
–
En sønderjysk kommune
sparer 20 pct. på undervisningsmidler og bygningsvedligeholdelse.
–
I tre kommuner i
Sydvestjylland giver man først timer til indførelse af folkeskoleloven med
flere timer i dansk og matematik for dernæst at hente et endnu større beløb
inden for samme folkeskole, som ellers skulle styrkes.
–
I en kommune på
Sjælland skærer man 40 fuldtidsstillinger væk. Besparelser vil herudover få
konsekvenser for skole-hjem-samarbejdet.
–
En kommune i
hovedstadsområdet nedlægger konsulentstillingen for de tosprogede elever, og
der skæres i tilbud til de adfærdsmæssigt svage elever. Herudover afsættes
der
færre midler til inventar, undervisningsmidler og lejrskoler.
–
I en stor kommune på
Fyn reduceres skolevæsenet med ca. 50 lærerstillinger i 2004, stigende til 72
stillinger i 2007. Antallet af pladser til elever med særlige vanskeligheder
mere end halveres.
–
I en kommune i
Sydvestvendsyssel nedsætter man undervisningstiden med 2 lektioner pr. uge.
–
En sydjysk kommune
siger selv, at »bloktilskudskompensationen ikke vil kunne dække udgifterne
til
at øge fagligheden (det vil sige mere undervisning til eleverne) i det
omfang,
det er tilsigtet med lovændringen.«
Tidligere undersøgelser har vist en betydelig spredning i
det gennemsnitlige timetal på landsplan.
På trods af, at kravene til undervisningen og målene med
undervisningen er præcis de samme, er rammerne for undervisningen meget
forskellige fra kommune til kommune.
Regeringen og det politiske flertal fastsætter altså
bindende målsætninger for skolen, som kommunerne for manges vedkommende ikke
har mulighed for at opfylde eller tolker meget forskelligt.
Decentraliseringen af folkeskolen betyder i dag, at
folketingsflertallet på den ene sider pålægger bestemte krav og målsætninger
og
på den anden side ikke medvirker til at sikre, at disse kan gennemføres
– nærmest
tværtimod. Dermed øges forskellene mellem folkeskolerne i landet.
Enhedslisten anser folkeskolen for en fælles folkeskole,
hvor der skal være fælles minimumsrammer for eleverne.
Enhedslisten ønsker decentralisering, men ikke anarki og
nedskæringer. Folkeskolen er en fælles folkeskole, og eleverne skal ikke
stilles så vidt forskelligt, som det sker i øjeblikket.
På trods af, at målene for folkeskolen er fastlagt
centralt, er der som tidligere nævnt store forskelle mellem skolerne.
Undersøgelser i slutningen af 1990’erne har tidligere vist, at der kan
være en
forskel på 45 pct. mellem det antal undervisningstimer, skoler i Danmark
tilbyder.
På den baggrund er det bydende nødvendigt, at der opstilles
fælles minimumsrettigheder for de danske skoleelever, og at der stilles
ressourcer til rådighed for folkeskolerne til at nå disse
minimumsrettigheder.
I den generelle debat om skolens situation er det værd at
bemærke, at forskningschef i Dansk Industri Bjarne Lundager Jensen den 1.
november 2003 til Politiken siger, at »vi har behov for, at der i skolen
kommer
den samme energi, kraft og vilje til forandring, som der var i
1970’erne, hvor
hovedvægten var på pædagogiske eksperimenter. Den energi har vi behov for nu,
hvis vi for alvor vil skabe øget undervisningsdifferentiering og talentpleje.
Det er det spring, vi har behov for igen.« Det lader altså til, at industrien
er ved at få øjnene op for de bløde værdier i skole- og
undervisningssammenhæng.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 176).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af tiltag til forebyggelse af vold og voldtægt Retsinformation · 2. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af kirke og stat Retsinformation · 30. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om mangfoldighed i gymnasiet Retsinformation · 13. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk gmo-moratorium Retsinformation · 10. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på besøgsvisum Retsinformation · 5. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en redegørelse til Folketinget om resultaterne af Det Europæiske Handicapår Retsinformation · 22. april 2003