Forslag til folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. marts 2004 af
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),
Lissa Mathiasen (S),
Anne Baastrup (SF) og Elisabeth Arnold (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om adgang til stedbarnsadoption for registreret partner fra
barnets fødsel
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til stedbarnsadoption fra
barnets fødsel.
Bemærkninger til forslaget
1. Formålet med beslutningsforslaget
Ved lov nr. 360 af 2. juni 1999 blev lov om registreret
partnerskab ændret således, at en registreret partner kan adoptere den anden
partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land
(stedbarnsadoption for den registrerede partner). Efter adoptionslovens
bestemmelser kan en forældremyndighedsindehaver ikke give samtykke til
adoption
før tre måneder efter barnets fødsel.
Det er et væsentligt problem for homoseksuelle par, der
venter barn, at (stedbarns)adoption ikke kan finde sted inden 3 måneder efter
barnets fødsel. Selv om der er tale om en planlagt familieforøgelse i et
registreret partnerskab, og at der ikke er nogen tvivl om, hvem der skal være
barnets forældre, har den biologiske mors partner efter de gældende regler
ikke
mulighed for at blive forælder fra barnets fødsel.
Dette tidsrum giver anledning til utryghed og usikkerhed,
herunder bl.a. med hensyn til retsstillingen for den potentielle adoptant,
såfremt den biologiske mor dør inden 3-måneders-fristens udløb. Em anden
konsekvens af disse regler er, at den registrerede partner til den biologiske
Læs alt
mor ikke kan få orlov i forbindelse med barnets fødsel. Det betyder, at
familien ikke kan være samlet om det nyfødte barn.
Formålet med dette forslag er at give adgang til, at en
registreret partner kan stedbarnsadoptere fra barnets fødsel. Forslaget er et
skridt i retningen af at fjerne forskelsbehandlingen af homoseksuelle par i
forhold til heteroseksuelle par.
Enhedslisten fremsatte i folketingsåret 2002-03 et
lovforslag om ændring af lov om registreret partnerskab (adgang til
stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel) (L 119).
Lovforslaget kunne imidlertid ikke samle flertal i Folketinget.
Dette beslutningsforslag er en revideret udgave af L 119,
hvor de indvendinger, som blev fremført under behandlingen af L 119, er søgt
imødekommet samtidig med, at forslagets sigte er bevaret.
Der henvises om den nærmere udformning af det lovforslag,
som regeringen opfordres til at fremsætte, til afsnit 3 nedenfor.
2. Retstilstanden
Efter § 3 i lov om registret partnerskab har registrering
af partnerskab som udgangspunkt samme retsvirkninger som indgåelse af
ægteskab,
og bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller,
skal
anvendes tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere.
Adoptionslovens regler om ægtefæller finder, jf. lov om
registreret partnerskab § 4, stk. 1, ikke anvendelse på det registrerede
partnerskab. En registreret partner kan dog adoptere den anden partners barn,
medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.
Efter adoptionslovens § 8, stk. 2, kan forældrenes samtykke
til adoptionen ikke modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre
ganske særlige forhold foreligger. En adoption kan således som udgangspunkt
ikke gennemføres, før barnet er tre måneder gammelt. Baggrunden herfor er, at
forældrene skal have mulighed for at træffe beslutningen om adoption på et
velovervejet grundlag.
Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og
adoptivbarn som mellem forældre og deres ægtebarn, og barnet og dets
livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om
adoptivbarnet
var adoptantens biologiske barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem
adoptivbarnet og dets virkelige slægt. Såfremt en ægtefælle adopterer sin
ægtefælles barn eller adoptivbarn, får barnet i forhold til ægtefællerne
samme
retsstilling, som hvis det var deres fælles barn.
Det fremgår af forarbejderne til børneloven, at en adoption
som udgangspunkt først bør gennemføres, når faderskabet er fastslået.
Gennemførelsen af en adoption skal altså som udgangspunkt afvente
afslutningen
af en verserende faderskabssag. Barnets far får hermed mulighed for at udtale
sig om adoptionsspørgsmålet. Hvis faderen siger nej, gennemføres adoptionen
som
udgangspunkt ikke. Hvis faderen ikke modsætter sig adoption, sikres det
herved,
at faderskabet registreres. Barnet får dermed mulighed for senere, hvis det
ønsker det, at få oplyst, hvem dets genetiske far er.
Hvis der ikke er oplyst nogen mulig far til barnet, er det
i forarbejderne til børneloven forudsat, at en stedbarnsadoption som
udgangspunkt ikke bør gennemføres før 6 måneder efter barnets fødsel. Det
skyldes, at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i den
periode, hvor hun blev gravid, ifølge børnelovens § 6 har ret til at få
prøvet,
om han er far til barnet. Anmodning herom skal fremsættes inden 6 måneder
efter
barnets fødsel.
3. Den nærmere udformning af lovforslaget
Forslagsstillerne foreslår, at det lovforslag, som
regeringen opfordres til at fremsætte, udformes efter følgende
retningslinjer:
1.
Der gives adgang
til stedbarnsadoption for den registrerede partner fra et tidligere tidspunkt
end 3 måneder efter barnets fødsel - i princippet fra tidspunktet for barnets
fødsel. Adoptionen gennemføres som en midlertidig adoption, men således at
retsvirkningerne heraf svarer til en egentlig adoption. Efter 6 måneder gøres
adoptionen permanent.
2.
Hvis der er anlagt
faderskabssag, eller der er oplyst en mulig far til barnet, kan der ikke
gennemføres (midlertidig) adoption før tidligst på det tidspunkt, hvor
faderskabssagen er afsluttet og en eventuel far har haft mulighed for at
forholde sig til adoptionen.
3.
Den midlertidige
adoption gennemføres i to trin med henblik på at imødekomme synspunktet om,
at
der også i disse sager, dvs. stedbarnsadoption til registreret partner ved
barnets fødsel, er behov for at give moderen tilstrækkelig tid til at
overveje
sin beslutning. Punktet kan f.eks. udmøntes på den måde, at anmodningen om
midlertidig adoption skal indgives mindst 3 måneder før barnets fødsel, og at
moderen skal bekræfte sit samtykke om stedbarnsadoption efter fødslen.
4.
Hvis der inden 6
måneder efter barnets fødsel fremsættes anmodning fra en mand, der har haft
et
seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, om at få
prøvet, om han er far til barnet, gennemføres en sådan sag. Hvis sagen
resulterer i, at manden bliver erklæret at være far til barnet, skal der
tages
stilling til de retlige konsekvenser heraf.
Forslagsstillerne finder, at der med hensyn til
stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel i praksis kun
helt
undtagelsesvis vil kunne opstå en situation, hvor der er anlagt faderskab
eller
oplyst en mulig fader, eller en mand påberåber sig sin ret efter børnelovens
§
6. I praksis vil der ikke være en far i disse sager. For det første er det en
betingelse for stedbarnsadoption fra barnets fødsel, at der forligger et
registreret partnerskab. For det andet vil graviditeten oftest være sket ved
insemination med anonym donorsæd, hvor der således kun er den biologiske mor
til at give samtykke.
Børnelovens § 6 om en mands ret til at få prøvet, om han er
far til et barn, hvis han har haft et seksuelt forhold til moderen i den
periode, hvor hun blev gravid, forekommer på denne baggrund umiddelbart ikke
særlig relevant
i disse situationer.
Hvis situationen imidlertid – formentlig helt undtagelsesvis –
skulle opstå, må
der i lovforslaget angives en løsning herpå.
At det er muligt at finde en fornuftig løsning
på denne slags spørgsmål fremgår bl.a. af, at
det i forarbejderne til børneloven er forudsat, at der i visse tilfælde kan
blive tale om at gennemføre en faderskabssag efter en adoption. En sådan
faderskabssag vil som udgangspunkt ikke berøre adoptionens gyldighed og vil
ikke have nogen retsvirkning for den pågældende mand (f.eks. med hensyn til
samvær eller arveret). Fastslåelsen af faderskabet vil derfor som
udgangspunkt
kun betyde, at barnet, når det bliver voksent, har adgang til at få at vide,
hvem der er dets biologiske far.
Forslagsstillerne vil ikke lægge sig fast på, hvordan denne
særegne situation skal løses i forhold til beslutningsforslaget. Det må
formentlig til dels bero på sagens konkrete omstændigheder, men
udgangspunktet
må være, at stedbarnsadoptionen ikke ophæves, hvorimod forslagsstillerne ikke
vil være helt afvisende over for, at samværsret for faderen henholdsvis
arveret
for barnet i forhold til faderen kan være en relevant mulighed.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registreret partner
fra barnets fødsel.
(Beslutningsforslag nr. B 161).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven (Adgang til stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel) Retsinformation · 12. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab og lov om personnavne Retsinformation · 21. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn Retsinformation · 23. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registrerede partnere fra barnetsfødsel Retsinformation · 22. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn Retsinformation · 24. maj 2004