Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel

2003/1 BSF 161Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. marts 2004 af

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),

Lissa Mathiasen (S),

Anne Baastrup (SF) og Elisabeth Arnold (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om adgang til stedbarnsadoption for registreret partner fra

barnets fødsel

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til stedbarnsadoption fra

barnets fødsel.

Bemærkninger til forslaget

1. Formålet med beslutningsforslaget

Ved lov nr. 360 af 2. juni 1999 blev lov om registreret

partnerskab ændret således, at en registreret partner kan adoptere den anden

partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land

(stedbarnsadoption for den registrerede partner). Efter adoptionslovens

bestemmelser kan en forældremyndighedsindehaver ikke give samtykke til

adoption

før tre måneder efter barnets fødsel.

Det er et væsentligt problem for homoseksuelle par, der

venter barn, at (stedbarns)adoption ikke kan finde sted inden 3 måneder efter

barnets fødsel. Selv om der er tale om en planlagt familieforøgelse i et

registreret partnerskab, og at der ikke er nogen tvivl om, hvem der skal være

barnets forældre, har den biologiske mors partner efter de gældende regler

ikke

mulighed for at blive forælder fra barnets fødsel.

Dette tidsrum giver anledning til utryghed og usikkerhed,

herunder bl.a. med hensyn til retsstillingen for den potentielle adoptant,

såfremt den biologiske mor dør inden 3-måneders-fristens udløb. Em anden

konsekvens af disse regler er, at den registrerede partner til den biologiske

Læs alt

mor ikke kan få orlov i forbindelse med barnets fødsel. Det betyder, at

familien ikke kan være samlet om det nyfødte barn.

Formålet med dette forslag er at give adgang til, at en

registreret partner kan stedbarnsadoptere fra barnets fødsel. Forslaget er et

skridt i retningen af at fjerne forskelsbehandlingen af homoseksuelle par i

forhold til heteroseksuelle par.

Enhedslisten fremsatte i folketingsåret 2002-03 et

lovforslag om ændring af lov om registreret partnerskab (adgang til

stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel) (L 119).

Lovforslaget kunne imidlertid ikke samle flertal i Folketinget.

Dette beslutningsforslag er en revideret udgave af L 119,

hvor de indvendinger, som blev fremført under behandlingen af L 119, er søgt

imødekommet samtidig med, at forslagets sigte er bevaret.

Der henvises om den nærmere udformning af det lovforslag,

som regeringen opfordres til at fremsætte, til afsnit 3 nedenfor.

2. Retstilstanden

Efter § 3 i lov om registret partnerskab har registrering

af partnerskab som udgangspunkt samme retsvirkninger som indgåelse af

ægteskab,

og bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller,

skal

anvendes tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere.

Adoptionslovens regler om ægtefæller finder, jf. lov om

registreret partnerskab § 4, stk. 1, ikke anvendelse på det registrerede

partnerskab. En registreret partner kan dog adoptere den anden partners barn,

medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.

Efter adoptionslovens § 8, stk. 2, kan forældrenes samtykke

til adoptionen ikke modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre

ganske særlige forhold foreligger. En adoption kan således som udgangspunkt

ikke gennemføres, før barnet er tre måneder gammelt. Baggrunden herfor er, at

forældrene skal have mulighed for at træffe beslutningen om adoption på et

velovervejet grundlag.

Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og

adoptivbarn som mellem forældre og deres ægtebarn, og barnet og dets

livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om

adoptivbarnet

var adoptantens biologiske barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem

adoptivbarnet og dets virkelige slægt. Såfremt en ægtefælle adopterer sin

ægtefælles barn eller adoptivbarn, får barnet i forhold til ægtefællerne

samme

retsstilling, som hvis det var deres fælles barn.

Det fremgår af forarbejderne til børneloven, at en adoption

som udgangspunkt først bør gennemføres, når faderskabet er fastslået.

Gennemførelsen af en adoption skal altså som udgangspunkt afvente

afslutningen

af en verserende faderskabssag. Barnets far får hermed mulighed for at udtale

sig om adoptionsspørgsmålet. Hvis faderen siger nej, gennemføres adoptionen

som

udgangspunkt ikke. Hvis faderen ikke modsætter sig adoption, sikres det

herved,

at faderskabet registreres. Barnet får dermed mulighed for senere, hvis det

ønsker det, at få oplyst, hvem dets genetiske far er.

Hvis der ikke er oplyst nogen mulig far til barnet, er det

i forarbejderne til børneloven forudsat, at en stedbarnsadoption som

udgangspunkt ikke bør gennemføres før 6 måneder efter barnets fødsel. Det

skyldes, at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i den

periode, hvor hun blev gravid, ifølge børnelovens § 6 har ret til at få

prøvet,

om han er far til barnet. Anmodning herom skal fremsættes inden 6 måneder

efter

barnets fødsel.

3. Den nærmere udformning af lovforslaget

Forslagsstillerne foreslår, at det lovforslag, som

regeringen opfordres til at fremsætte, udformes efter følgende

retningslinjer:

1.

Der gives adgang

til stedbarnsadoption for den registrerede partner fra et tidligere tidspunkt

end 3 måneder efter barnets fødsel - i princippet fra tidspunktet for barnets

fødsel. Adoptionen gennemføres som en midlertidig adoption, men således at

retsvirkningerne heraf svarer til en egentlig adoption. Efter 6 måneder gøres

adoptionen permanent.

2.

Hvis der er anlagt

faderskabssag, eller der er oplyst en mulig far til barnet, kan der ikke

gennemføres (midlertidig) adoption før tidligst på det tidspunkt, hvor

faderskabssagen er afsluttet og en eventuel far har haft mulighed for at

forholde sig til adoptionen.

3.

Den midlertidige

adoption gennemføres i to trin med henblik på at imødekomme synspunktet om,

at

der også i disse sager, dvs. stedbarnsadoption til registreret partner ved

barnets fødsel, er behov for at give moderen tilstrækkelig tid til at

overveje

sin beslutning. Punktet kan f.eks. udmøntes på den måde, at anmodningen om

midlertidig adoption skal indgives mindst 3 måneder før barnets fødsel, og at

moderen skal bekræfte sit samtykke om stedbarnsadoption efter fødslen.

4.

Hvis der inden 6

måneder efter barnets fødsel fremsættes anmodning fra en mand, der har haft

et

seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, om at få

prøvet, om han er far til barnet, gennemføres en sådan sag. Hvis sagen

resulterer i, at manden bliver erklæret at være far til barnet, skal der

tages

stilling til de retlige konsekvenser heraf.

Forslagsstillerne finder, at der med hensyn til

stedbarnsadoption for registreret partner fra barnets fødsel i praksis kun

helt

undtagelsesvis vil kunne opstå en situation, hvor der er anlagt faderskab

eller

oplyst en mulig fader, eller en mand påberåber sig sin ret efter børnelovens

§

6. I praksis vil der ikke være en far i disse sager. For det første er det en

betingelse for stedbarnsadoption fra barnets fødsel, at der forligger et

registreret partnerskab. For det andet vil graviditeten oftest være sket ved

insemination med anonym donorsæd, hvor der således kun er den biologiske mor

til at give samtykke.

Børnelovens § 6 om en mands ret til at få prøvet, om han er

far til et barn, hvis han har haft et seksuelt forhold til moderen i den

periode, hvor hun blev gravid, forekommer på denne baggrund umiddelbart ikke

særlig relevant

i disse situationer.

Hvis situationen imidlertid – formentlig helt undtagelsesvis –

skulle opstå, må

der i lovforslaget angives en løsning herpå.

At det er muligt at finde en fornuftig løsning

på denne slags spørgsmål fremgår bl.a. af, at

det i forarbejderne til børneloven er forudsat, at der i visse tilfælde kan

blive tale om at gennemføre en faderskabssag efter en adoption. En sådan

faderskabssag vil som udgangspunkt ikke berøre adoptionens gyldighed og vil

ikke have nogen retsvirkning for den pågældende mand (f.eks. med hensyn til

samvær eller arveret). Fastslåelsen af faderskabet vil derfor som

udgangspunkt

kun betyde, at barnet, når det bliver voksent, har adgang til at få at vide,

hvem der er dets biologiske far.

Forslagsstillerne vil ikke lægge sig fast på, hvordan denne

særegne situation skal løses i forhold til beslutningsforslaget. Det må

formentlig til dels bero på sagens konkrete omstændigheder, men

udgangspunktet

må være, at stedbarnsadoptionen ikke ophæves, hvorimod forslagsstillerne ikke

vil være helt afvisende over for, at samværsret for faderen henholdsvis

arveret

for barnet i forhold til faderen kan være en relevant mulighed.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registreret partner

fra barnets fødsel.

(Beslutningsforslag nr. B 161).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter