Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab og lov om personnavne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
6. maj 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om registreret partnerskab og lov om personnavne
(Ændring af betingelserne for indgåelse af
registreret partnerskab og ændring af gebyrer for udfærdigelse af
navnebevis)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Der er af justitsministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, herunder om deling af lovforslaget. Det øvrige
udvalg har tiltrådt delingen af lovforslaget. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagene.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Foreningen Far til støtte for børn og forældre,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og
Wohlert, Pia Maria, København N.
Henvendelsen fra Foreningen Far samt notat m.m. fra Lov-
og Parlamentssekretariatet og Udvalgsafdelingen er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres,
Enhedslistens og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse med de dertil stillede
ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med de dertil stillede ændringsforslag.
Læs alt
Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes
medlem af udvalget) har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3, hvormed
forslagsstillerne ønsker at give homoseksuelle i registrerede
parforhold samme muligheder som ægtepar for at kunne adoptere
stedbørn.
Denne mulighed eksisterer ikke i gældende lov, og
børn i registrerede parforhold har derfor en ringere retsstilling end
børn i ægteskaber. Barnet i det registrerede parforhold har i
nogle tilfælde kun én biologisk forælder og derfor kun
én juridisk forælder. Det betyder, at dette barn har en ringere
retsstilling både i arvesager og ved skilsmisse. At få to
forældre i juridisk forstand har også stor betydning for barnet,
da det registrerede par bliver ligestillet i de forhold i barnets
opvækst, der refererer til de offentlige myndigheder, man som
forældre kommer i berøring med.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Dansk
Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller det
under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men
vil stemme for de under nr. 4 og 5 stillede ændringsforslag, og det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de dertil under nr.
6 og 7 stillede ændringsforslag.
En del af mindretallet (Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) kan ikke støtte ændringsforslagene om
stedbørnsadoption for registrerede partnere af følgende
grunde:
For det første er der identitetsproblemer mellem de
stillede ændringsforslag og lovforslaget. Ændringsforslagene
indeholder en selvstændig og en så afvigende ændring, at de
ikke burde behandles som ændringsforslag. Ændringsforslagene
burde fremsættes som et særskilt lovforslag.
Lovgivningen opfylder hermed ikke reglen om tre
behandlinger i Folketingssalen.
Det Konservative Folkeparti indstiller herefter denne del
af lovforslaget til forkastelse, da et flertal forventes at stemme for de
nævnte ændringsforslag.
Det Konservative Folkeparti vil fastholde et barns ret til
at have en far og en mor, hvilket ændringsforslagene laver
grundlæggende om på. Det Konservative Folkeparti mener ikke, at
et samtykke fra den ene part i et ægteskab/tidligere forhold i
forbindelse med en stedbarnsadoption berettiger til at fratage et barn det at
have en far eller mor.
Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis
medlem af udvalget) støtter forslaget om at gøre det muligt
også at indgå registreret partnerskab i Danmark, hvis man har
norsk, svensk eller islandsk statsborgerskab.
Dansk Folkeparti mener dog ikke, det er rimeligt at udvide
de registrerede partnerskaber til også at omfatte adoption af
børn, også med henvisning til henvendelsen fra Foreningen Far,
der er optrykt som bilag til betænkningen.
Dansk Folkeparti har accepteret det registrerede
partnerskab mellem homoseksuelle, idet partiet finder, at dette er en sag
mellem to voksne mennesker, men vi vil ikke under nogen omstændigheder
acceptere, at børn skal kunne adopteres af et homoseksuelt par.
Ændringsforslagene til dette forslag er netop en glidebane, der
fører i retning af indførelsen af et mere generelt grønt
lys for, at personer i registreret partnerskab kan adoptere.
Dansk Folkeparti finder, at et barn har ret til
såvel en far som en mor, og at det vil være dybt
betænkeligt, at et barn skal vokse op som adopteret af et homoseksuelt
par. Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke en ideel start for et
barn at få, og vi vil arbejde ihærdigt for at undgå en
sådan lovs vedtagelse.
Grænsen for frisindet går lige præcis
her. At to personer af samme køn lever i et ægteskabslignende
forhold kan og skal ikke forbydes, men de skal ikke have lov at adoptere. Her
er det barnets tarv, der kommer i første række, og det varetages
ikke optimalt, hvis ikke barnet har både en mor og en far.
Et af argumenterne for at give et homoseksuelt par
tilladelse til at adoptere hinandens børn, er i øvrigt
arveforholdene. Men dette begrænsede problem kunne jo let løses
ved at lempe arvebeskatningsreglerne.
Når det gælder navnebeviser er det
selvfølgelig helt urimeligt, at man skal betale for et navn, hvis man
gifter sig i udlandet, mens man kan få sin partners navn gratis ved et
bryllup her i landet. Derfor er Dansk Folkeparti enig i den ligestilling
på området, som forslaget er et udtryk for.
Et andet mindretal inden for mindretallet (Kristeligt
Folkepartis medlem af udvalget) finder det kritisabelt, at regeringen med det
fremsatte lovforslag ønsker at ændre to love, som sagligt set
overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre. Det er efter
mindretallets opfattelse ikke måden at begrænse antallet af
lovforslag på. Partiet finder det principielt uacceptabelt, at
regeringen på denne måde sætter partier, der er for
ændringerne i den ene lov og imod ændringerne i den anden, i et
alvorligt dilemma ved afstemningen om det samlede lovforslag. Kristeligt
Folkeparti har derfor til 2. behandling stillet ændringsforslag med
henblik på at få lovforslaget opdelt i to.
For så vidt angår forslag til lov om
ændring af lov om registreret partnerskab, indstiller Kristeligt
Folkeparti dette til forkastelse. Kristeligt Folkeparti stemte i 1989 imod
loven om registreret partnerskab. Partiet er fortsat imod en juridisk
ligestilling af det registrerede partnerskab med ægteskabet og kan
derfor ikke tilslutte sig regeringens ønske om at lette
udlændinges adgang til at indgå registreret partnerskab i
Danmark.
Kristeligt Folkeparti afviser endvidere de af
Centrum-Demokraterne stillede ændringsforslag om
stedbørnsadoption. Partiet er af den klare opfattelse, at der er
identitetsproblemer mellem de stillede ændringsforslag og lovforslaget.
Det fremgår også af det notat af 12. april 1999, som Lov- og
Parlamentssekretariatet og Udvalgsafdelingen har udarbejdet med henblik
på at belyse problemstillingen i relation til de stillede
ændringsforslag, der er optrykt som bilag til betænkningen.
Kristeligt Folkeparti mener desuden, at
ændringsforslagene er blevet fremmet, uden at konsekvenserne heraf er
blevet belyst tilstrækkeligt. Spørgsmålet om
stedbørnsadoption har ej heller været sendt i høring fra
ministeriets side.
I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt,
at den svenske regering i februar måned dette år igangsatte et
parlamentarisk udredningsarbejde om børn i homoseksuelle familier, som
skal danne udgangspunkt for regeringens videre overvejelser om registrerede
partneres eventuelle mulighed for at adoptere børn - et arbejde, som
skal være færdiggjort senest den 1. januar 2001.
Kristeligt Folkeparti vil gerne henvise til, at et flertal
i kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet
nåede frem til (betænkning nr. 1127/1988), at der særlig
med hensyn til stedbørn i registrerede partnerskaber næppe kan
være noget påtrængende behov for
stedbørnsadoption.
Kristeligt Folkeparti er ligeledes af den opfattelse, at
registrerede partnere ikke skal have mulighed for stedbørnsadoption.
Et barn har ret til en far og mor og kan kun have højst én
far og højst én mor.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag
ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 4 og 5 stillede
ændringsforslag. Dette mindretal indstiller det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de dertil under nr. 6 og 7 stillede
ændringsforslag. Mindretallet ønsker lovforslaget til fornyet
udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Venstre kan ikke støtte ændringsforslagene
fra CD om stedbørnsadoption for registrerede partnere, idet en
så væsentlig ændring må søges
gennemført som et selvstændigt lovforslag, der skal igennem de
tre behandlinger, som grundloven foreskriver i § 41, stk. 2.
Ændringsforslagene indeholder en principiel
problemstilling af selvstændigt indhold og har ikke samme formål
som selve lovforslaget. Efter Venstres opfattelse er der således ikke
identitet mellem lovforslaget og de stillede ændringsforslag. Der
må være grænser for, hvor vidtgående
ændringsforslag der kan indarbejdes i en lov, uden at den færdige
lov kommer i strid med kravet om at have gennemgået tre
folketingsbehandlinger. Venstre er af den opfattelse, at den grænse
overskrides med ændringsforslagene. Ændringsforslagene indeholder
en så selvstændig og fra lovforslaget afvigende regulering, at de
ikke bør behandles som ændringsforslag.
Hovedformålet med grundlovens § 41, stk. 2, er at
sikre en vis grundighed i behandlingen af lovforslag, idet der med
bestemmelsen om tre behandlinger sikres tid til overvejelse og inddragelse af
relevante synspunkter på de fremsatte lovforslag. Endvidere bør
reglen om tre behandlinger have en særlig betydning i denne situation,
hvor der formentlig ikke er enighed om ændringsforslagene inden for
partigrupperne i Folketinget. I sådanne situationer bør der
vises en særlig tilbageholdenhed over for at acceptere for
vidtgående ændringsforslag.
Endvidere må kravet om tre behandlinger
tillægges den betydning, at det giver offentligheden mulighed for at
tilkendegive sine synspunkter over for Folketingets udvalg og
enkeltmedlemmer, således at reaktioner fra berørte grupper kan
indgå i Folketingets beslutningsgrundlag og derved også medvirke
til en grundigere og mere kvalificeret sagsbehandling. Den yderst korte
behandling af selve ændringsforslagene finder Venstre ikke
understøtter Folketingets bestræbelser på at sikre
højeste kvalitet i lovgivningen.
Venstre henviser i øvrigt til notatet af 12. april
1999 fra Lov- og Parlamentssekretariatet og Udvalgsafdelingen om
identitetsproblematikken og notatets konklusion, der er optrykt som bilag til
betænkningen.
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende
titler og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af
lov om registreret partnerskab. (Ændring af betingelserne for
indgåelse af registreret partnerskab)« omfattende §
1, § 3 og § 4, stk. 1 og 2.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov
om personnavne. (Ændring af gebyrer for udfærdigelse af
navnebevis)« omfattende § 2, § 3 og § 4, stk. 1 og 3.
b
Ændringsforslag til det under A nævnte
lovforslag
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et flertal (S,
SF, RV, EL og FP):
Til titlen
2) I undertitlen indsættes efter »registreret partnerskab« ordene:
»og stedbarnsadoption for registrerede partnere«.
Til § 1
3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 4, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»
Dog kan en registreret partner
adoptere den anden partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra
et andet land.««
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 3
4) Ikrafttrædelsesdatoen »den
1. januar 1999« ændres til: »den 1. juli
1999«.
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
Til § 4
5) I stk. 1 udgår ordene »og 3«.
c
Ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 3
6) Ikrafttrædelsesdatoen »den
1. januar 1999« ændres til: »den 1. juli
1999«.
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
Til § 4
7) I stk. 1 udgår ordene »2 og«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne ønsker lovforslaget delt, fordi
de to love, der foreslås ændret, er så forskelligartede, at
de partier, som ikke har samme syn på de to elementer i lovforslaget,
tvinges ud i et dilemma. Kristeligt Folkeparti ønsker hverken at
stemme imod den del, partiet kan gå ind for, eller for den del, som
partiet ikke kan støtte.
Til nr. 2
I ændringsforslag nr. 3 foreslås en ny
bestemmelse vedrørende stedbarnsadoption. Der foreslås som
følge heraf en ændring af lovforslagets undertitel.
Til nr. 3
Efter § 3, stk. 1, i lov om registreret partnerskab har et
partnerskab med de undtagelser, der er nævnt i lovens § 4, samme
retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. Efter § 3, stk. 2, skal
bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og
ægtefæller, anvendes tilsvarende på registreret partnerskab
og registrerede partnere.
I § 4, stk. 1, er det bestemt, at adoptionslovens regler
om ægtefæller ikke finder anvendelse på det registrerede
partnerskab. Det indebærer bl.a., at en registreret partner ikke kan
adoptere den anden partners barn, jf. herved adoptionslovens § 5, stk. 1, 2.
pkt. Efter denne bestemmelse kan den ene ægtefælle med den andens
samtykke adoptere dennes barn eller adoptivbarn.
Med ændringsforslaget åbnes der mulighed for,
at en registreret partner kan adoptere den anden partners barn.
Udtrykket »barn« i den foreslåede bestemmelse omfatter både
biologiske børn og adoptivbørn. Adoptivbørn fra andre
lande er dog efter forslaget undtaget herfra.
Den foreslåede adgang til stedbarnsadoption for
registrerede partnere følger i øvrigt adoptionslovens
almindelige regler, herunder også for så vidt angår
adoptionens retsvirkninger og eventuelle ophævelse. Med hensyn til
spørgsmålet om meddelelse af adoptionsbevilling m.v.
bemærkes i den forbindelse særligt følgende:
Den pågældende registrerede partner skal ikke
godkendes som adoptant, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 2. Det skal dog under
alle omstændigheder sikres, at adoptionen kan antages at være til
gavn for barnet, jf. lovens § 2.
Den anden af forældrene skal som altovervejende
hovedregel samtykke i adoptionen, såfremt vedkommende har del i
forældremyndigheden over barnet, jf. adoptionslovens § 7, stk. 1. Har
den pågældende ikke del i forældremyndigheden, kræves
der ikke samtykke, jf. lovens § 7, stk. 2, men der skal i så fald
indhentes en erklæring fra vedkommende, jf. nærmere § 13.
Protesteres der i erklæringen mod den ønskede
stedbarnsadoption, vil det bero på en samlet vurdering, om adoption
alligevel kan bevilges. Praksis på området forudsættes i
den forbindelse videreført, bl.a. således at der kun i
særlige undtagelsestilfælde meddeles bevilling til adoption,
såfremt der er kontakt mellem barnet og den pågældende,
eller såfremt kontakten ikke har været afbrudt i mere end 7-8
år. Har kontakten været afbrudt i en længere periode, vil
det bero på en nærmere vurdering, om adoption kan bevilges.
Afhængig af barnets alder og sagens
omstændigheder skal der endvidere foreligge samtykke fra barnet. Efter
adoptionslovens § 6, stk. 1, bør adoption således som
altovervejende hovedregel ikke bevilges uden samtykke fra barnet, hvis det er
fyldt 12 år. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning
om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det, jf. adoptionslovens §
6, stk. 3. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn
til barnets holdning til den påtænkte adoption.
Ændringsforslaget omfatter som omtalt alene
spørgsmålet om stedbarnsadoption. Der er således ikke tale
om en generel adgang for registrerede partnere til at adoptere på lige
fod med ægtefæller.
Til nr. 4
Lovens ikrafttræden foreslås udskudt til 1.
juli 1999, da lovforslaget ikke er blevet færdigbehandlet inden den
oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. januar 1999).
Til nr. 5 og 7
Ændringsforslagene er konsekvenser af
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 6
Lovens ikrafttræden foreslås udskudt til 1.
juli 1999, da lovforslaget ikke er blevet færdigbehandlet inden den
oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. januar 1999).
Lissa Mathiasen (S)
fmd.
Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF)
Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Bilag 1
Henvendelse fra Foreningen Far
Foreningen Far
Til støtte for børn og forældre
LOKALAFDELING I ÅRHUS
16. april 1999
Til
Folketingets Retsudvalg
Vedrørende L 40 om adoption af
stedbørn i registrerede partnerskaber
Foreningen Fars Lokalafdeling i Århus har fulgt
debatten omkring registrerede partneres mulighed for at adoptere hinandens
børn.
Vi får undertiden henvendelse omkring adoption af
stedbørn. Der er typisk tale om, at en mor ønsker at
bortadoptere sit barn til sin nye mand.
Selv om det heldigvis ikke er den type sager vi ser flest
af, er dem vi har, tunge sager. Vi oplever store problemer med
stedbarnsadoption i almindelighed, og forudser endnu større problemer
med stedbarnsadoption i registrerede parforhold.
Det skal præciseres, at vi ikke har noget imod
mennesker, der indgår registreret partnerskab. Vi synes at folk skal
have lov til at praktisere den seksualitet de kan blive enige med deres
partner om.
Men vi bryder os ikke om nogle af de eksisterende
paragraffer i adoptionsloven, især for så vidt angår
stedbarnsadoptionen. I enkelte tilfælde ses også adoption til
tredjemand, hvor faderen enten ikke er registreret eller ikke er blevet
spurgt1.
Efter adoptionslovens § 7, skal der indhentes samtykke fra
de biologiske forældre før en eventuel adoption. Efter § 7, stk.
2, kan man dog se bort fra dette samtykke:
»Hvis den ene af forældrene er:
uden del i forældremyndigheden,
forsvundet eller
på grund af sindssygdom,
åndsvaghed eller
lignende tilstand
ude af stand til at handle fornuftmæssigt,
da kræves kun samtykke fra den anden af forældrene«.
Nu kan der være adskillige grunde til, at en af de
biologiske forældre ikke har del i forældremyndigheden.
Måske har moderen ikke ønsket at dele forældremyndigheden
med faderen, hvorfor han aldrig har haft del i den. Måske har han
tidligere haft del i den, men den fælles forældremyndighed er
senere ophørt. En oversigt over de forskellige muligheder ses i bilag
1.
Vi finder ikke at man på denne baggrund kan
sidestille de øvrige kriterier, der er nævnt i § 7, stk. 2, med,
om man nu har del i forældremyndigheden eller ej.
Vi skal beklage, at man i udgangspunktet alene lader
forældrenes køn være afgørende for
forældremyndighedens placering. Forældrenes køn er
næppe nogen retvisende indikator for, hvad der er bedst for barnet. Nye
undersøgelser viser, at børn der vokser op hos deres far,
faktisk klarer sig lige så godt eller bedre end de børn der
vokser op hos deres mor2.
Vi skal dog medgive, at specielt helt små
børn har særligt behov for deres mor, fordi kun hun kan amme
barnet. Men da små børn har det med at blive store, finder vi
det alligevel kortsigtet alene at lade barnets alder være
afgørende, da forældremyndighedens placering har betydning for
hele barnets liv. Desuden giver alderskriteriet nogle uheldige incitamenter,
jo tidligere moderen søger forældremyndigheden bragt til
ophør, desto større vil sandsynligheden være for, at hun
får forældremyndigheden.
En mors modstand mod at indgå fælles
forældremyndighed med barnets far kunne være, at hun selv
erkender, at barnet var bedst tjent med at vokse op hos ham. Hun frygter, at
myndighederne netop vil komme til det resultat, hvis den fælles
forældremyndighed senere søges ophævet, og der indledes en
undersøgelse af forældrenes forhold og forældreevne.
Med denne fremgangsmåde for tildelingen af
forældremyndigheden kan man ikke slutte, at det så altid vil
være forældremyndighedsindehaveren, der er det største
orakel i spørgsmålet om, hvad der er bedst for barnet.
Forældremyndighedens placering fortæller måske noget om
forældrenes køn, men næppe noget om deres
forældreevne.
Myndighederne har efter adoptionslovens §§ 4, 25 a og 25 b
pligt til at kontrollere adoptivforældres forhold nøje,
før der gives tilladelse til en adoption. Men netop i tilfældet
med stedbarnsadoption findes der en undtagelsesbestemmelse, § 4 a, stk. 2,
hvorefter adoptivforældrenes forhold ikke skal undersøges.
Det skal præciseres, at dette gælder adoption
af stedbørn i almindelighed, og ikke eksplicit i de registrerede
forhold.
Indsigelsesret for forældre uden del i
forældremyndigheden
Adoptionslovens § 13 giver ganske vist mulighed for at den
af forældrene der ikke har del i forældremyndigheden, kan udtale
sig om adoptionen. Men han har ikke nogen vetoret, og vi ser undertiden
stedbarnsadoptioner på trods af en protest fra den biologiske far.
Vi skal henlede opmærksomheden på FN s
børnekonvention, hvori det blandt andet hedder:
Artikel 8 Beskyttelse af identitet
Statens forpligtelse til at beskytte og om
nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn,
nationalitet og familierelationer).
Artikel 9 Forældres beskyttelse af barnet
Barnets ret til at bo sammen med sine forældre,
medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets tarv. Barnets ret til
at opretholde kontakt til begge forældre, hvis det lever adskilt fra
den ene eller dem begge. Statens forpligtelse til at genskabe en sådan
kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af
staten.
Artikel 21 Adoption
Statens forpligtelse til at sikre, at adoption kun
tillades, når det er til barnets bedste.
Danmark ratificerede konventionen i 1991.
Vi ser en umiddelbar modsætning mellem
adoptionslovens § 7, stk. 2, og FN s børnekonvention, da det at en af
forældrene ikke har del i forældremyndigheden, ikke kan
sidestilles med, at det skulle være i modstrid med barnets tarv at bo
sammen med eller opretholde kontakt til denne. Opmærksomheden
henledes på statens forpligtelse til at genskabe barnets
familierelationer, hvis staten har ansvar for afbrydelsen af kontakten mellem
børn og forældre.
Civilretsdirektoratet står foran at skulle afgive en
udtalelse til Folketingets Ombudsmand bl.a. om betydningen af
børnekonventionens artikel 21 og menneskerettighedskonventionens
artikel 8 i en konkret sag, hvor man har tilladt en stedbarnsadoption
på trods af den biologiske fars protester. I den konkrete sag er der
tale om, at faderen og barnet ikke havde haft kontakt i en længere
årrække, men at faderen flere gange havde søgt, men
fået afslag på samvær3.
I FN s Menneskerettighedskonventions artikel 8 hedder
det:
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning
ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de
fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.
Vi forudser at Danmark meget vel kan få adskillige
sager, hvor fædre søger oprejsning for krænkelser af de
nævnte bestemmelser. Antallet af potentielle sager vil næppe
blive mindre, hvis L 40 vedtages, og der åbnes op for stedbarnsadoption
i også registrerede forhold.
Ukendte fædre
Et særligt problem opstår, når moderen
ikke er i stand til eller nægter at oplyse, hvem der er far til barnet,
på trods af at hun har pligt hertil ifølge børnelovens §
10. Bestemmelsen er med til at sikre at barnet har kendskab til sit
biologiske ophav.
Som loven ser ud i dag, har faderen ingen mulighed for at
rejse en faderskabssag.
At faderen er ukendt, fortæller derfor ikke så
meget om faderen, men en del om moderen. At give hende flere rettigheder
på baggrund af hendes ulovlige fortielse af barnets oprindelse
forekommer uhensigtsmæssigt.
I Foreningen Far oplever vi fædre, der
forgæves søger oplysninger om deres børn, fordi de gerne
vil udfylde i det mindste deres forsørgerpligt. Men de kan ikke
få oplyst, om barnet er bortadopteret, dødfødt, eller om
det lever i bedste velgående.
Vi finder det særdeles uhensigtsmæssigt, hvis
man bortadopterer børn mod de biologiske forældres vilje, uanset
om det reelt foregår ved, at man hindrer registreringen af det
biologiske faderskab.
I forbindelse med vedtagelsen af loven om kunstig
befrugtning var det et ønske fra lesbiske kvinder, at de skulle have
adgang til kunstig insemination. Det blev i første omgang nedstemt i
Folketinget4. Spørgsmålet blev bragt op igen kort tid
efter at loven trådte i kraft i oktober 1997, men blev igen nedstemt i
Folketinget5.
I løbet af de første 6 måneder efter
loven om kunstig befrugtnings ikrafttræden i oktober 1997 fik mindst 7
kvinder foretaget kunstig insemination i England. Private danske
fertilitetsklinikker synes ligefrem at formidle kontakt til
samarbejdspartnere i udlandet6.
De private fertilitetsklinikkers forretning med at
arrangere insemination i udlandet bliver næppe mindre af at man
muliggør adoption af stedbørn. Tværtimod kan andelen af
»ukendte« fædre meget vel tænkes at stige.
I forbindelse med Retsudvalgets behandling af forslaget om
enlige og lesbiskes ret til at få kunstig befrugtning konkluderede Det
danske Center for Menneskerettigheder, efter en nøje gennemgang af
internationale konventioner:
Som det fremgår af ovenfor anførte, er det
i det hele lagt til grund, at det er barnets tarv, at det så vidt
muligt får en far (uanset om det bor sammen med ham eller ej). Det skal
præciseres, at det er dette hensyn, der er tungtvejende i
lovgivningsmæssig henseende7.
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har i deres
høringssvar til forslaget anført, at man i de kredse undertiden
»aftaler«, at faderen ikke skal registreres juridisk. Det hedder i
landsforeningens høringssvar at:
»kvinder der opgiver faderen som ukendt, får
enten tilladelse hertil eller en meget lille bøde (ca. 500 kr.), og
der vil formentlig ikke være hverken folkelig eller politisk opbakning
til at ændre denne praksis. Der vil altså være et
(stigende) antal børn født af lesbiske, der fra fødslen
kun har én juridisk forælder«.
Det er især for denne gruppe af børn med
»ukendte« fædre, at Landsforeningen forestiller sig, at adoptionen af
stedbørn kan komme på tale.
Børnelovsudvalget har i sin betænkning
udtrykt betænkeligheder ved, at 1 % af de børn der fødes
af ugifte kvinder fødes med ukendte fædre. Udvalget fandt, at
det var et foruroligende højt tal. Man har foreslået skrappere
sanktioner mod mødre, der ikke vil oplyse hvem faderen er. I sin
yderste konsekvens foreslår udvalget, at moderen hensættes i
forvaring i op til ½ år.
Børnelovsudvalget har også foreslået,
at faderen skal kunne påberåbe sig faderskabet i op til ½
år efter barnets fødsel. Selv efter denne frists udløb
foreslår udvalget, at barnets far skal have mulighed for at rejse sag
med henblik på at få faderskabet fastslået, hvis barnet
forbliver faderløst8.
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske har
utvivlsomt ret, når de forudser en stigning i andelen af børn
med »ukendte« fædre, hvis forslaget vedtages, og flere får adgang
til stedbarnsadoption.
Vi skal beklage den relativt lempelige praksis, hvorefter
moderen ofte opnår tilladelse til at undlade at opgive faderens navn.
Vi har svært ved at forstå, at man hermed tilsidesætter
barnets interesse.
Børnetestamenter
Et af forslagsstillernes argumenter er, at ved at adoptere
partnerens barn overtager partneren forældremyndigheden automatisk,
hvis den biologiske forælder dør (lov om forældremyndighed
og samvær § 14).
Ifølge samme lov (§ 15) kan
forældremyndighedsindehaveren skrive et børnetestamente, hvori
det oplyses hvem de ønsker barnet skal vokse op hos, hvis de selv
dør. Børnetestamentet er dog ikke bindende for myndighederne,
der i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, hvad der vil være bedst
for barnet. Dette utvivlsomt også for at sikre, at
børnetestamentet ikke kan bruges kommercielt, så barnet
testamenteres til højestbydende.
De eksisterende regler om adoption af stedbørn til
en ny ægtefælle kan bruges som en omgåelse af
myndighedernes vurdering af, hvor det i fremtiden vil være bedst for
barnet at vokse op. Det fremsatte forslag om også at give registrerede
partnere mulighed for at adoptere hinandens børn vil ligeledes kunne
bruges til at omgå den individuelle vurdering.
Hvis det ud fra objektive kriterier er bedst for barnet at
blive i sit vante miljø hos den efterlevende af de registrerede
partnere, skulle stedforældre af den ene eller anden seksuelle
observans ikke have nogen grund til at frygte en vurdering af de mulige
forældremyndighedskandidaters forældreevne. Muligheden for
stedbarnsadoption og den fortrinsstilling stedforældrene opnår
ved partnerens død giver kun mening, hvis det ud fra objektive
kriterier er bedst for barnet med et miljøskift, f.eks. til den anden
af de biologiske forældre.
I hele loven om forældremyndighed og samvær er
det et overordnet princip, at barnet så vidt muligt forbliver i sit
vante miljø. Men en forandring der fryder, kan undertiden være
at foretrække frem for en stabilitet i et dårligt
miljø9. Det stigende antal anbringelsessager vidner
herom.
Derfor er det grundlæggende et sundt princip, at
sagerne undersøges individuelt, før der træffes en
afgørelse.
Arv
Det har også været nævnt, at børn
med kun én biologisk forælder (så langt er vi vel endnu
ikke nået teknologisk?) skulle sikres arvemæssigt, så de i
lighed med børn i almindelige familier med en far og en mor kunne
modtage arv fra to juridiske forældre.
Dette hensyn kunne sikres ved en ændring i
arveloven, så en registreret partner kunne skrive testamente til fordel
for sin partners børn, med samme afgiftsmæssige behandling af
arven, som gælder for normale børn med to biologiske
forældre.
Det skal også nævnes, at den dobbelte arv ikke
nødvendigvis er til børnenes bedste, da arveretten fra begge
»forældre« også vil betyde, at den længstlevende får
mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kan betyde, at der ikke er noget
tilbage at arve, når den længstlevende dør. Samtidig
mister barnet også arveretten fra den af de biologiske forældre,
der ved adoptionen har fået slettet sin forældrestatus.
Der er således modstridende interesser mellem
børn og forældre rent arvemæssigt. Dr.jur. Finn
Taxø Jensen har for nylig foreslået ændringer af
arvereglerne, hvor de modstridende interesser mellem børn og den
længstlevende (sted)forælder kortlægges.
Vi skal ikke i nærværende skrift gå ind
på en diskussion af Finn Taxø Jensens ændringsforslag, men
blot fastslå, at stedbarnsadoption ikke nødvendigvis er i
barnets interesse, set ud fra et rent arvemæssigt synspunkt.
Samværsrettigheder
Et andet argument for at tillade homoseksuelle at adoptere
hinandens børn er, at den ikke-biologiske forælder dermed sikres
samværsret i tilfælde af forholdets opløsning.
Vi så gerne mere statistik omkring stabiliteten af
de registrerede forhold, så man kunne danne sig et indtryk af omfanget
af samværssager. Amerikanske undersøgelser tyder på, at
lesbiske forhold (om muligt) er endnu mere skrøbelige end
heteroseksuelle10. Danske psykologer har observeret, at
adoptivforældre undertiden slås om at slippe for
forældreansvaret i forbindelse med skilsmisse11.
Justitsministeriet har som alternativ til
stedbarnsadoptionen foreslået, »at forældremyndigheden over et
barn f.eks. ved aftale kan overføres fra den ene af forældrene
til den andens registrerede partner«.
Justitsministeriet argumenterer med, at »En sådan
ændring vil f.eks. indebære, at den ene af forældrene som
et væsentligt mindre vidtgående alternativ til
stedbarnsadoption kan »nøjes« med at give afkald på
forældremyndigheden til fordel for den andens registrerede partner. Det
vil bl.a. have den virkning, at retten til samvær og den indbyrdes
arveret i forhold til barnet bevares. I modsætning hertil betyder en
stedbarnsadoption, at retsforholdet mellem barnet og dets virkelige far eller
mor, herunder de nævnte samværs- og arverettigheder, helt
bortfalder, jf. adoptionslovens § 16, stk. 1, 2. pkt.«.
Forslaget er klart bedre end en egentlig adoption, af de
grunde som Justitsministeriet selv anfører. Men der er også en
række problemer i forslaget.
Justitsministeriet synes ikke at forholde sig til den
situation, at den biologiske mor netop ikke har ønsket at dele
forældremyndigheden med den biologiske far, eller at den senere er
ophørt. I de tilfælde forekommer det absurd at skulle afgive en
forældremyndighed man ikke har del i.
Barnets weekender kan hurtigt slippe op, hvis såvel
den biologiske far/mor, som ikke bor sammen med barnet, som den ikke
biologiske forældremyndighedsindehaver skal have samværsret med
barnet. Noget tilsvarende er tilfældet med anbragte børn, der
skal bibeholde samvær med begge forældre og derfor bliver
splittet mellem ikke to men tre forskellige steder. Helt kaotisk er
højtiderne, hvor flere forskellige parter søger
samvær.
Endelig kunne den af de mange forældre barnet bor
hos, etablere endnu et forhold til en helt fjerde (eller femte), som
måske i praksis har den tætteste relation til barnet.
Spørgsmålet er, hvordan denne forælders retsstilling
så skal være?
Problemerne bliver ikke mindre af, at også
bedsteforældrene, som der med de mange skiftende partnere
efterhånden også bliver en del af, utvivlsomt gerne vil se deres
børnebørn. Vi får jævnligt henvendelser fra
bedsteforældre, der er ulykkelige over at de mister kontakten til deres
børnebørn.
Det er næppe nogen god ide at gøre
forældremyndigheds- eller samværssager til et
tilløbsstykke mellem flere parter end de to biologiske
forældre.
Justitsministeriets forslag nævner ikke noget om
forsørgelsespligten hvem af de forskellige forældre, der skal
være bidragspligtig over for barnet.
Særlige forhold ved de registrerede partnerskaber
Adoptionslovens primære målsætning
bør være at sikre barnløse børn forældre. At
man så hermed også sikrer barnløse par børn,
bør betragtes som en sidegevinst. Hensynet til de barnløse par
bør aldrig blive lovens hovedsigte, fordi denne type
forældreskab forudsætter, at biologiske forældre svigter
deres forældreansvar. I tilfældet med de registrerede forhold er
det en forudsætning, at en biologisk far/mor opgiver at udfylde sit
forældreansvar, og det er da også den adfærd
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske refererer til i deres
høringssvar.
Den moral man kan udlede af forslaget er, at man ikke
nødvendigvis behøver at føle sig ansvarlig over for de
børn man sætter i verden.
Det er næppe noget heldigt budskab at give videre
til næste generation.
Vi mener, at børn uanset køn har brug
for to forældre af hver sit køn til at danne deres egen
kønsidentitet. I samfundsdebatten problematiseres det ofte, at de
fleste voksne i institutioner og skoler er kvinder. Der stilles også i
stigende grad krav om lige repræsentation af kvinder og mænd i
forskellige udvalg og på arbejdsmarkedet.
Forældreskabet er det måske mest styrende
organ for den enkelte. Hvis man mener, at lige repræsentation af
mænd og kvinder er vigtigt i forskellige magtorganer, er
forældreskabet næppe det mindst vigtige.
Biologiske/sociale forældre
Loven om adoption af stedbørn og de
ændringsforslag der er fremført, handler ikke så meget om
hvad der nu er bedst for barnet, som det handler om hvilken juridisk stilling
henholdsvis sociale og biologiske forældre skal have. I praksis
opstår problemerne når såvel den (eller de) sociale
forældre som den længstlevende biologiske far/mor gerne vil tage
forældreansvaret på sig, og der derfor opstår konflikt om
forældremyndighedsspørgsmålet.
Mange sociale forældre udfører utvivlsomt et
stort og væsentligt ansvar for deres stedbørn, og mange
biologiske forældre svigter utvivlsomt deres, eller bliver i praksis
tvunget til det.
Men det er ikke kun i eventyrene, at stedforældrene
er de onde. Adskillige undersøgelser viser, at der er store problemer
mellem stedbørn og stedforældre.
Den amerikanske forfatter David Blankenhorn har i sin bog
»Fatherless America confronting our most urgent social problems«
blandt andet sammenfattet en række undersøgelser om
børn der vokser op med stedforældre. Konklusionen af denne
sammenfatning er, at de børn klarer sig lige så dårligt
eller dårligere, end børn der vokser op hos enlige
forældre. Bogens kapitel om stedfædre er vedlagt.
Biologiske forældre bør fortsat have en
fortrinsstilling frem for sociale forældre. I hvert fald bør
spørgsmålet om barnets fremtidige bopæl underkastes en
individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Forplantningsmuligheder
Nu er det i forvejen sådan, at mens 90 % af alle
kvinder får børn, er det kun 82 % af mændene der får
det12. Ser man på hvor mange der faktisk lever sammen med
deres børn, er forskellen endnu større. En forskel der kan
forventes at øges som konsekvens af forslaget, da stedbarnsadoption
især forventes at blive aktuel i lesbiske forhold.
Vi er bekymrede over, at så mange mænd lever
deres liv uden den dimension i tilværelsen, som det er at have
børn. Familieliv med børn er måske det væsentligste
middel vi har til at tæmme maskuline aggressioner og kanalisere dem
over i noget nyttigt. Den onde voldelige mands modsætning er vel netop
den gode familiefar, der frivilligt forsørger og opdrager sine
børn13.
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt bør man
gøre hvad man kan, for at få flere af dem.
Referencer
Saras mange forældre.
Af Robert Refby. Politikens kronik den
22. juni 1990.
Opvækst hos fædre.
Socialforskningsinstituttet
1995.
Skarrildhusrapporten 1998, side 91.
Lov nr. 5 folketingssamling 1996/97 om kunstig befrugtning.
Lov nr. 61, 1997/98 II samling. Om kunstig insemination til enlige og
lesbiske.
RB se f.eks. Politiken den 13. marts 1998.
Notat til L 61 samling 1997/98 II, fra Det Danske Center for
Menneskerettigheder.
Betænkning nr. 1350 om Børns Retsstilling.
Justitsministeriets børnelovsudvalg 1997.
Den grimme ælling.
Af H. C. Andersen.
Human sperm competition.
Robin Beker et. al. 1996.
Den gode proces.
Af Lili og Christian Hasle Harlung.
Danmarks statistik 10-års-oversigt 1998.
Fatherless America.
David Blankenhorn 1995.
Underbilag
Bilag 1 til henvendelsen af 16. april 1999 fra Foreningen
Far
Familietyper i Danmark
Ugift
Gift
Har aldrig boet sammen
Har boet sammen
Skilt
Ikke skilt
Bor endnu sammen
Ingen fælles forældremyndighed på grund
af
Fælles forældremyndighed
Lov om forældremyndighed § 5
»Aftale« eller dom
Fælles forældremyndighed
Bor ikke sammen
Ingen fælles forældremyndighed på grund
af
Lov om forældremyndighed § 5
»Aftale« eller dom
Familiernes juridiske grundlag er meget varieret.
Forældremyndighedens placering er i nogle tilfælde et resultat af
en vurdering af en domstol. I andre tilfælde er
eneforældremyndigheden et resultat af lov om forældremyndighed og
samvær, § 5, hvorefter forældremyndigheden tildeles moderen
alene, hvis barnet fødes uden for ægteskab. Ifølge
Børnelovsudvalget fødes 46 % uden for ægteskabet.
Endelig er der relativt mange, der frivilligt afgiver
forældremyndigheden ved en såkaldt »aftale«. Den frivillige
afgivelse skal dog ses i lyset af, at alternativet ofte vil være en
retssag. Når så relativt få fædre går i retten
og slås om forældremyndigheden, kan det ikke tages som udtryk for
fædres manglende engagement i deres børn eller en erkendelse af,
at barnet vil have det bedst ved at bo hos moderen eller i en plejefamilie.
Problemet er ofte, at det er dyrt at føre sag, og at det som regel er
vanskeligt for fædrene at opnå fri proces.
For at kunne få fri proces skal man opfylde nogle
økonomiske betingelser og desuden have en rimelig chance for at vinde.
Dels fordi det er vanskeligt at få fri proces til en
overførelsessag og dels fordi den økonomiske grænse for
at få fri proces i praksis er lavere for fædre end for
mødre, fordi børnene typisk bor hos moderen.
Indkomstgrænsen for at få fri proces øges hvis man har
børn boende. Den økonomiske grænse er i 1999, at
lønindkomsten i 1997 skal være under 196.000 kr. + 34.000 kr.
for hvert hjemmeboende barn. Undertiden opgiver fædre, der har vundet i
første instans at gå videre til anden instans alene på
grund af økonomiske forhold. Det er hvis moderen har fri proces,
gratis for hende at anke sagen.
Når faderen ikke bor sammen med børnene,
bliver børnetillægget ikke aktuelt for ham. Er han flyttet
sammen med en anden kvinde, som han typisk forsørger mere eller
mindre, vil denne forsørgelsesbyrde heller ikke påvirke
indtægtsgrænsen for fri proces.
Desuden består mandens indkomst hovedsageligt af en
lønindkomst, mens en væsentlig del af moderens indkomst ofte er
forskellige tilskud og bidrag, der ikke medregnes, når der tages
stilling til om hun kan få fri proces. Hendes reelle forbrugsmuligheder
vil ofte ligge væsentligt over hans, også selvom han har en
høj bruttoindkomst. Resultatet heraf er, at mødre i langt
højere grad end fædre får fri proces i
familieretssager.
Denne forskelsbehandling betyder, at selve det at
føre sag for den gennemsnitlige far er forbundet med store
omkostninger, mens det for mødrene som regel er gratis. Når
omkring 90 % af fædrene frivilligt afstår
forældremyndigheden til moderen, kan det derfor ikke tages som udtryk
for, at fædrene generelt ikke er så interesserede i deres
børn, at de ikke vil kæmpe for dem i retten, men fordi de
må foretage en afvejning. At føre retssag er for fædre at
sammenligne med køb af en dyr lodseddel, som der er ringe chance for
bliver trukket ud.
Bilag 2
Notat m.m. fra Lov- og Parlamentssekretariatet og
Udvalgsafdelingen
Folketingets formand
Fhv. minister
Fru Yvonne Herløv Andersen
Her
13. april 1999
I fortsættelse af vor samtale forleden om muligheden
for at stille et ændringsforslag om stedbarnsadoption til lovforslag
nr. L 40 om ændring af adoptionsloven (international adoption) eller L
70 (registreret partnerskab) har jeg fået udarbejdet vedlagte notat af
12. april 1999 fra Lov- og Parlamentssekretariatet og Udvalgsafdelingen. Jeg
skal henvise til notatets konklusion, hvori jeg er enig, og jeg skal derfor
fortsat fraråde, at en så væsentlig ændring
søges gennemført som et ændringsforslag til en af de to
love.
Med venlig hilsen
Ivar Hansen
Lov- og Parlamentssekretariatet
&
Udvalgsafdelingen
Den 12. april 1999
J.nr. 31
Notat
Om et ændringsforslag om
»stedbarnsadoption«, der overvejes stillet til lovforslagene L 70
(registreret partnerskab m.m.) eller L 40 (international adoption).
1. Lovforslagene
Lovforslag nr. L 40 om ændring af adoptionsloven
(International adoption)
indeholder følgende hovedpunkter:
Ændrede regler for adoption af udenlandske børn, herunder
indførelse af adoptionsforberedende kurser.
Inddragelse af barnet ved ophævelse af adoptivforhold, hvis barnet
er fyldt 12 år.
Udvidelse af adoptionsnævnets opgaver.
I lovforslagets bemærkninger findes en omfattende
gennemgang af Justitsministeriets Adoptionsudvalgs betænkninger med
omtale af en række ændringer, der vil blive gennemført ved
hjælp af administrative forskrifter. Af bemærkningerne (s. 19 og
20) fremgår det, at Adoptionsudvalget ikke har anset sig for »kompetent« til at vurdere
spørgsmålet om homoseksuelles herunder registrerede partneres
mulighed for at adoptere.
Lovforslag nr. L 70 om ændring af lov om
registreret partnerskab og lov om personnavne (Ændring af betingelserne
for indgåelse af registreret partnerskab og ændring af gebyrer
for udfærdigelse af navnebevis)
indeholder følgende hovedpunkter:
Ændring af betingelserne for indgåelse af registreret
partnerskab, således at personer fra lande med tilsvarende regler kan
lade sig registrere her i landet.
Ændring af gebyrer ved udstedelse af navnebevis, f.eks. ved
ønske om ændring af efternavn i anledning af ægteskab
indgået i udlandet.
2. Ændringsforslaget
Et antal medlemmer (muligvis et flertal) i Retsudvalget
ønsker, at der til L 70 eller L 40 stilles ændringsforslag
således, at registrerede partnere få mulighed for
stedbarnsadoption, dvs. at de får mulighed for at adoptere hinandens
børn på samme vilkår som ægtefæller.
Der synes ikke at være uenighed om, at
ændringen teknisk bør ske ved en ændring af en paragraf i
loven om registreret partnerskab.
En sådan ændring kan dog teknisk søges
gennemført såvel til L 40 (adoption) som til L 70 (registreret
partnerskab) uden, at dette »formelle« spørgsmål i sig selv har nogen betydning
for identitetsproblematikken. Stilles ændringsforslaget til L 40, skal
dette lovforslag ændre titel til f.eks. »...
ændring af adoptionsloven og lov om registreret partnerskab.
(International adoption og stedbarnsadoption for registrerede partnere m.v.)
«.
Under udvalgsbehandlingen af L 70 (registreret
partnerskab) har Justitsministeriet i et svar til Retsudvalget oplyst, at
ministeriet finder, at forslaget i givet fald bør stilles som et
ændringsforslag til L 40 (adoptionsloven). Svaret indeholdt endvidere
et udkast til et ændringsforslag til L 40.
Retsudvalget har senere (den 3. marts 1999) anmodet
ministeriet om bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag til L 70,
jf. L 70 bilag 17. Når det i relation til
identitetsspørgsmålet er relevant at stille
ændringsforslaget til L 70, skyldes det, at spørgsmålet om
registrerede partneres mulighed for stedbarnsadoption blev debatteret under
1. behandlingen af L 70, hvilket det ikke blev under 1. behandlingen af L 40.
Justitsministeriet har endnu ikke besvaret spørgsmålet, idet
ministeriet - så vidt det er oplyst - ønsker at afvente
Folketingets stillingtagen til identitetsspørgsmålet.
3. Overvejelser om, hvorvidt den ønskede ændring kan
gennemføres som ændringsforslag
Ifølge grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag
ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i
Folketinget. For så vidt angår ændringsforslag, er
grundlovsbestemmelsen fortolket således i Folketinget, at den ikke
udelukker ændringsforslag, men at disse ikke må være
så vidtgående, at de ændrer det oprindelige forslags
identitet, heller ikke ved væsentlige selvstændige
tilføjelser.
For identitet taler i den konkrete sag, at
problemstillingen rent faktisk blev debatteret under 1. behandlingen af L 70.
Dette argument, der normalt indgår som argument for, at et
ændringsforslag kan stilles, svækkes dog i den konkrete sag
derved, at der er tale om et emne, hvor der ofte er forskellige holdninger
inden for partierne. De medlemmer, som måtte have en anden holdning end
partiets ordfører, og som ikke på grundlag af det fremsatte
forslag kunne forvente en debat om »stedbarnsadoption«, havde
reelt ikke mulighed for at argumentere for deres synspunkter i så
henseende under 1. behandlingen.
Imod taler navnlig,
at den ønskede ændring indeholder en principiel
problemstilling af selvstændigt indhold i forhold til de emner, der er
omhandlet i lovforslagene,
at den ønskede ændring ikke er omtalt i de 2 fremsatte
forslag. (Der ses bort fra den ovenfor refererede udtalelse fra
adoptionsudvalget om, at det ikke anså sig for kompetent til at vurdere
spørgsmålet.)
at der er tale om et spørgsmål, som der formentlig ikke er
enighed om inden for grupperne, og hvor der derfor bør tages et
særligt hensyn til de medlemmer, der ikke er
ordførere.
Samlet set finder Lov- og Parlamentssekretariatet og
Udvalgsafdelingen, at den ønskede ændring er så
vidtgående i forhold til de fremsatte lovforslag, at den ikke
bør gennemføres som et ændringsforslag til disse.
Folketingets formand
Fhv. minister
Fru Yvonne Herløv Andersen
Her
Den 21. april 1999
I fortsættelse af mit brev til dig af 13. april 1999
om muligheden for at stille et ændringsforslag om stedbarnsadoption til
lovforslag nr. L 40 om ændring af adoptionsloven (international
adoption) eller L 70 (registreret partnerskab) skal jeg oplyse, at sagen
efter anmodning har været drøftet i Udvalget for
Forretningsordenen. Et flertal i udvalget fandt det ikke betænkeligt at
stille det omhandlede ændringsforslag til lovforslag nr. L 70, idet
flertallet navnlig lagde vægt på omtalen af den ønskede
ændring under lovforslagets første behandling. Herefter ser jeg
intet grundlag for hvis ændringsforslaget stilles at indstille til
Tinget, at det afvises, jf. Folketingets Forretningsordens 16, stk. 3.
Med venlig hilsen
Ivar Hansen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab og lov om personnavne Retsinformation · 29. oktober 1998
- Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 70 Retsinformation · 29. oktober 1998
- 1989 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ÆGTESKABSLOVEN OG LOV OM PERSONNAVNE (BRUGERBETALING FOR VISSE FAMILIERETLIGE AFGØRELSER) Retsinformation · 9. februar 1990
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 10. maj 2000