Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn

2003/1 BSF 155Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. marts 2004 af

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),

Lissa Mathiasen (S),

Anne Baastrup (SF) og Elisabeth Arnold (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske

og udenlandske børn

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til at adoptere danske og

udenlandske børn

–

efter samme procedurer

og godkendelseskrav, som gælder for ægtefæller og enlige

–

under forudsætning af,

at der med hensyn til adoption af udenlandske børn forligger en bilateral

aftale mellem de pågældende donorlande og Danmark om adoption til par i

registreret partnerskab.

Bemærkninger

til forslaget

1. Beslutningsforslagets formål

Beslutningsforslagets hensigt er at ligestille par i

registreret partnerskab med ægtepar med hensyn til fremmedadoption af danske

og

udenlandske børn.

I forbindelse med adoption af udenlandske børn skal det

imidlertid være en forudsætning, at der er indgået en bilateral aftale mellem

de danske adoptionsmyndigheder og de pågældende donorlande om, at børn kan

adopteres til par i registreret partnerskab.

Læs alt

Forslagsstillerne ønsker at medvirke til, at registrerede

pars egnethed som adoptivforældre kan blive vurderet på samme måde som

ægtepars, dvs. at homoseksuelle pars egnethed skal bero på en konkret

vurdering

efter de gældende procedurer. Homoseksuelle par bør have en ret til at blive

vurderet.

Millioner af børn i verden lever under kummerlige forhold,

og kun en stor indsats mod fattigdoms- og ulighedsproblemer kan afhjælpe

dette.

Men den foreslåede ændring af

adoptionslovgivningen vil være et positivt skridt, således at nogle af disse

børn kan tilbydes en tryg og kærlig opvækst

Homoseksuelle er ligeså egnede som heteroseksuelle til at

give børn et stabilt hjem og den nødvendige kærlighed og omsorg. Det er

derfor

i barnets interesse, at det gives muligheden for en opvækst i en god og tryg

familie også selv om familieformen ikke svarer til en traditionel

kernefamilie.

2.

Gældende

lovgivning

Folketingets vedtagelse af loven om registreret partnerskab

i 1989 blev et gennembrud for homoseksuelles vilkår i Danmark. Loven har på

mange områder sikret ligestilling mellem homoseksuelle par, der har indgået

registreret partnerskab, og heteroseksuelle par, der har indgået ægteskab. I

1999 vedtog Folketinget en ændring af loven, der bl.a. gjorde

stedbarnsadoption

mulig (lov nr. 360 af 2. juni 1999). Med denne anerkendelse af homoseksuelle

forældre vil det være rimeligt nu at tage skridtet fuldt ud og gennemføre en

lovgivning, der også giver homoseksuelle ret til fremmedadoption af både

danske

og udenlandske børn.

3. Lovgivningen i Sverige og Storbritannien

Storbritannien og Sverige har for nylig vedtaget en

lovgivning, der giver homoseksuelle par adgang til adoption. Forud for den

svenske beslutning gennemførte det svenske justitsministerium i 2001 en

omfattende undersøgelse af, hvorvidt homoseksualitet er en omstændighed, der

sagligt kan begrunde særbehandling i forbindelse med retligt forældreskab. I

undersøgelsens sammenfatning af resultaterne hedder det blandt andet:

»Den samlada forskningen visar att barn med

homosexuella föräldrar har utvecklats psykologiskt och socialt på liknande

sätt

som de barn de jämförts med. Inga skillnader har heller fremkommit vad gäller

barnens könsutveckling. För en del barn kan det i vissa skeenden av uppväxten

uppstå konflikter som är relaterade till föräldrarnas homosexuella läggning.

Det handlar främst om att de i tidliga tonåren kann uppleva föräldrarnas

homosexuella läggning problematisk sett i relation till kamratgrupper och

jämnåriga. Forskningen visar att barns förmåga att hantera sådanna konflikter

är beroende av hur relationen är till föräldrarna. Barn som växer upp i en

kärleksfull miljö där barnet står i centrum for föräldrarnas kärlek och

omsorg

har goda förudsättninger att hantera kriser och konflikter av detta slag.

«

Selv om der ikke er gennemført tilsvarende danske

undersøgelser, vil man uden videre kunne forvente samme resultater i Danmark

som i Sverige, da landene i mange henseender ligner hinanden.

Det er væsentligt at bemærke, at lovforslaget – ud over at

give homoseksuelle adgang til at adoptere – også har en stor

signalværdi, idet

familier med homoseksuelle forældre anerkendes og accepteres i lovgivningen.

Lovforslaget sender således et klart og tydeligt signal om mangfoldigheden i

familieformerne i samfundet.

4. Procedurer og godkendelseskrav

Det foreslås, at de gældende procedurer og godkendelseskrav

i forbindelse med adoption skal gælde på fuldstændig tilsvarende vis for

adoption til registrerede partnere. Det vil sige, at bl.a. følgende regler

finder anvendelse:

Det er et grundlæggende krav for, at man kan få lov til at

adoptere, at adoptionen kan antages at være til gavn for den, som man ønsker

at

adoptere. Vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet, sker på

baggrund af en undersøgelse af adoptanternes (dvs. dem, der søger om at

adoptere) og barnets forhold. For at adoptere skal man normalt være fyldt 25

år. Hvis man er gift, kan man kun adoptere sammen med sin ægtefælle, og kun

ægtefæller kan adoptere sammen (efter beslutningsforslaget ligestilles

registreret partnerskab med ægteskab). Et par, der lever i papirløst forhold,

kan derfor ikke adoptere sammen.

For at blive godkendt som adoptant skal man opfylde nogle

generelle godkendelseskrav, ligesom man efter en konkret vurdering skal kunne

anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn. Der gælder bl.a. følgende

generelle godkendelseskrav:

–

Der må højst være 40

års aldersforskel mellem barnet og ansøgerne

–

Ansøgere, der ønsker

at adoptere sammen, skal have boet sammen i minimum 2½ år, når de indgiver

ansøgningen, og de skal være gift (efter beslutningsforslaget alternativt

indgået registreret partnerskab) på tidspunktet for godkendelsen

–

Ansøgernes bolig skal

være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet

–

Ansøgerne skal have

forsvarlige økonomiske forhold.

5. Donorlandenes mulighed for at tage forbehold

I forbindelse med adoption af børn fra andre lande er der i

forslaget lagt op til, at donorlandene kan tage forbehold for, at

homoseksuelle

skal kunne adoptere. Det er allerede sådan i dag, at donorlandene indgår en

aftale med Danmark, hvor begge parter kan tage forbehold. Sådan skal det

naturligvis også være i fremtiden. Begge parter skal selvfølgelig have noget

at

skulle have sagt i den sammenhæng. I Sverige gælder samme princip. I den

forbindelse har det typiske svar desværre været, at donorlandet ikke ønsker

at

bortadoptere til homoseksuelle, men at Sveriges regler på den anden side ikke

vil få konsekvenser for heteroseksuelles mulighed for adoption.

6. Homoseksuelle pars mulighed for at blive

plejeforældre

Homoseksuelle par skal på samme vilkår som heteroseksuelle

par have mulighed for at blive plejeforældre. Socialministeren oplyste under

behandlingen af det af Det Radikale Venstre i 2002-03 fremsatte

beslutningsforslag B 65, at der ikke er nogen retlige begrænsninger, der

hindrer homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier. Kommunen skal

foretage en konkret vurdering af den enkelte families kvalifikationer med

henblik på at kunne give en generel godkendelse af egnethed. Godkendelsen kan

gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens familiemæssige,

uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Socialministeren oplyste

endvidere,

at Kommunernes Landsforening har oplyst, at Kommunernes Landsforening ikke er

bekendt med, om der er en praksis i kommunerne, som udelukker homoseksuelle

pars mulighed for at blive godkendt som plejefamilier på baggrund af

familiemæssige årsager.

Selv om der således ikke er nogen retlige begrænsninger,

der hindrer homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier,

tilkendegav

S, SF, RV og EL i udvalgsbetænkningen over B 65, at der kunne være god grund

til at få præciseret reglerne. Formålet hermed skal være at undgå, at der i

praksis i kommunerne og hos homoseksuelle par, som overvejer at søge

godkendelse som plejefamilie, kan opstå tvivl om retstilstanden på dette

punkt.

S, SF, RV og EL opfordrede i udvalgsbetænkningen over B 65 socialministeren

til,

at det i vejledningen om særlig støtte til børn og unge udtrykkeligt

præciseres, at det ved godkendelse som plejefamilie er uden betydning, om

plejeforældrene er et homoseksuelt par.

Forslagsstillerne fastholder denne opfordring.

Skriftlig

fremsættelse

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske

og udenlandske børn.

(Beslutningsforslag nr. B 155).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter