Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. marts 2004 af
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL),
Lissa Mathiasen (S),
Anne Baastrup (SF) og Elisabeth Arnold (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske
og udenlandske børn
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til at adoptere danske og
udenlandske børn
–
efter samme procedurer
og godkendelseskrav, som gælder for ægtefæller og enlige
–
under forudsætning af,
at der med hensyn til adoption af udenlandske børn forligger en bilateral
aftale mellem de pågældende donorlande og Danmark om adoption til par i
registreret partnerskab.
Bemærkninger
til forslaget
1. Beslutningsforslagets formål
Beslutningsforslagets hensigt er at ligestille par i
registreret partnerskab med ægtepar med hensyn til fremmedadoption af danske
og
udenlandske børn.
I forbindelse med adoption af udenlandske børn skal det
imidlertid være en forudsætning, at der er indgået en bilateral aftale mellem
de danske adoptionsmyndigheder og de pågældende donorlande om, at børn kan
adopteres til par i registreret partnerskab.
Læs alt
Forslagsstillerne ønsker at medvirke til, at registrerede
pars egnethed som adoptivforældre kan blive vurderet på samme måde som
ægtepars, dvs. at homoseksuelle pars egnethed skal bero på en konkret
vurdering
efter de gældende procedurer. Homoseksuelle par bør have en ret til at blive
vurderet.
Millioner af børn i verden lever under kummerlige forhold,
og kun en stor indsats mod fattigdoms- og ulighedsproblemer kan afhjælpe
dette.
Men den foreslåede ændring af
adoptionslovgivningen vil være et positivt skridt, således at nogle af disse
børn kan tilbydes en tryg og kærlig opvækst
Homoseksuelle er ligeså egnede som heteroseksuelle til at
give børn et stabilt hjem og den nødvendige kærlighed og omsorg. Det er
derfor
i barnets interesse, at det gives muligheden for en opvækst i en god og tryg
familie også selv om familieformen ikke svarer til en traditionel
kernefamilie.
2.
Gældende
lovgivning
Folketingets vedtagelse af loven om registreret partnerskab
i 1989 blev et gennembrud for homoseksuelles vilkår i Danmark. Loven har på
mange områder sikret ligestilling mellem homoseksuelle par, der har indgået
registreret partnerskab, og heteroseksuelle par, der har indgået ægteskab. I
1999 vedtog Folketinget en ændring af loven, der bl.a. gjorde
stedbarnsadoption
mulig (lov nr. 360 af 2. juni 1999). Med denne anerkendelse af homoseksuelle
forældre vil det være rimeligt nu at tage skridtet fuldt ud og gennemføre en
lovgivning, der også giver homoseksuelle ret til fremmedadoption af både
danske
og udenlandske børn.
3. Lovgivningen i Sverige og Storbritannien
Storbritannien og Sverige har for nylig vedtaget en
lovgivning, der giver homoseksuelle par adgang til adoption. Forud for den
svenske beslutning gennemførte det svenske justitsministerium i 2001 en
omfattende undersøgelse af, hvorvidt homoseksualitet er en omstændighed, der
sagligt kan begrunde særbehandling i forbindelse med retligt forældreskab. I
undersøgelsens sammenfatning af resultaterne hedder det blandt andet:
»Den samlada forskningen visar att barn med
homosexuella föräldrar har utvecklats psykologiskt och socialt på liknande
sätt
som de barn de jämförts med. Inga skillnader har heller fremkommit vad gäller
barnens könsutveckling. För en del barn kan det i vissa skeenden av uppväxten
uppstå konflikter som är relaterade till föräldrarnas homosexuella läggning.
Det handlar främst om att de i tidliga tonåren kann uppleva föräldrarnas
homosexuella läggning problematisk sett i relation till kamratgrupper och
jämnåriga. Forskningen visar att barns förmåga att hantera sådanna konflikter
är beroende av hur relationen är till föräldrarna. Barn som växer upp i en
kärleksfull miljö där barnet står i centrum for föräldrarnas kärlek och
omsorg
har goda förudsättninger att hantera kriser och konflikter av detta slag.
«
Selv om der ikke er gennemført tilsvarende danske
undersøgelser, vil man uden videre kunne forvente samme resultater i Danmark
som i Sverige, da landene i mange henseender ligner hinanden.
Det er væsentligt at bemærke, at lovforslaget – ud over at
give homoseksuelle adgang til at adoptere – også har en stor
signalværdi, idet
familier med homoseksuelle forældre anerkendes og accepteres i lovgivningen.
Lovforslaget sender således et klart og tydeligt signal om mangfoldigheden i
familieformerne i samfundet.
4. Procedurer og godkendelseskrav
Det foreslås, at de gældende procedurer og godkendelseskrav
i forbindelse med adoption skal gælde på fuldstændig tilsvarende vis for
adoption til registrerede partnere. Det vil sige, at bl.a. følgende regler
finder anvendelse:
Det er et grundlæggende krav for, at man kan få lov til at
adoptere, at adoptionen kan antages at være til gavn for den, som man ønsker
at
adoptere. Vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet, sker på
baggrund af en undersøgelse af adoptanternes (dvs. dem, der søger om at
adoptere) og barnets forhold. For at adoptere skal man normalt være fyldt 25
år. Hvis man er gift, kan man kun adoptere sammen med sin ægtefælle, og kun
ægtefæller kan adoptere sammen (efter beslutningsforslaget ligestilles
registreret partnerskab med ægteskab). Et par, der lever i papirløst forhold,
kan derfor ikke adoptere sammen.
For at blive godkendt som adoptant skal man opfylde nogle
generelle godkendelseskrav, ligesom man efter en konkret vurdering skal kunne
anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn. Der gælder bl.a. følgende
generelle godkendelseskrav:
–
Der må højst være 40
års aldersforskel mellem barnet og ansøgerne
–
Ansøgere, der ønsker
at adoptere sammen, skal have boet sammen i minimum 2½ år, når de indgiver
ansøgningen, og de skal være gift (efter beslutningsforslaget alternativt
indgået registreret partnerskab) på tidspunktet for godkendelsen
–
Ansøgernes bolig skal
være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet
–
Ansøgerne skal have
forsvarlige økonomiske forhold.
5. Donorlandenes mulighed for at tage forbehold
I forbindelse med adoption af børn fra andre lande er der i
forslaget lagt op til, at donorlandene kan tage forbehold for, at
homoseksuelle
skal kunne adoptere. Det er allerede sådan i dag, at donorlandene indgår en
aftale med Danmark, hvor begge parter kan tage forbehold. Sådan skal det
naturligvis også være i fremtiden. Begge parter skal selvfølgelig have noget
at
skulle have sagt i den sammenhæng. I Sverige gælder samme princip. I den
forbindelse har det typiske svar desværre været, at donorlandet ikke ønsker
at
bortadoptere til homoseksuelle, men at Sveriges regler på den anden side ikke
vil få konsekvenser for heteroseksuelles mulighed for adoption.
6. Homoseksuelle pars mulighed for at blive
plejeforældre
Homoseksuelle par skal på samme vilkår som heteroseksuelle
par have mulighed for at blive plejeforældre. Socialministeren oplyste under
behandlingen af det af Det Radikale Venstre i 2002-03 fremsatte
beslutningsforslag B 65, at der ikke er nogen retlige begrænsninger, der
hindrer homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier. Kommunen skal
foretage en konkret vurdering af den enkelte families kvalifikationer med
henblik på at kunne give en generel godkendelse af egnethed. Godkendelsen kan
gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens familiemæssige,
uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Socialministeren oplyste
endvidere,
at Kommunernes Landsforening har oplyst, at Kommunernes Landsforening ikke er
bekendt med, om der er en praksis i kommunerne, som udelukker homoseksuelle
pars mulighed for at blive godkendt som plejefamilier på baggrund af
familiemæssige årsager.
Selv om der således ikke er nogen retlige begrænsninger,
der hindrer homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier,
tilkendegav
S, SF, RV og EL i udvalgsbetænkningen over B 65, at der kunne være god grund
til at få præciseret reglerne. Formålet hermed skal være at undgå, at der i
praksis i kommunerne og hos homoseksuelle par, som overvejer at søge
godkendelse som plejefamilie, kan opstå tvivl om retstilstanden på dette
punkt.
S, SF, RV og EL opfordrede i udvalgsbetænkningen over B 65 socialministeren
til,
at det i vejledningen om særlig støtte til børn og unge udtrykkeligt
præciseres, at det ved godkendelse som plejefamilie er uden betydning, om
plejeforældrene er et homoseksuelt par.
Forslagsstillerne fastholder denne opfordring.
Skriftlig
fremsættelse
Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske
og udenlandske børn.
(Beslutningsforslag nr. B 155).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn Retsinformation · 24. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreretpartnerskab Retsinformation · 12. november 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om homoseksuelle pars mulighed for at adoptere og blive plejeforældre Retsinformation · 19. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven og lov om registreret partnerskab Retsinformation · 14. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab Retsinformation · 19. maj 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab (Ligestilling mellem registreret partnerskab og heteroseksuelle ægtefæller med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn) Retsinformation · 15. november 2002