Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
den 30. april 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond
(Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)
[af
videnskabsministeren (Helge Sander)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.
behandling den 18. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 29. januar 2003 sendte videnskabsministeren de indkomne
høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center
for
Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk
Lithosfærecenter.
Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Læs alt
Endvidere har Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center
for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk
Lithosfærecenter mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til videnskabsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Udvalget har fået oplyst, at
Danmarks Grundforskningsfond siden 1999 har haft den praksis, at fonden som
hovedregel kun giver bevilling til grundforskningscentre i to på hinanden
følgende 5-års-perioder. En række centres bevillinger udløber derfor i 2003,
idet fonden dog for en del af centrene dels har givet yderligere bevillinger,
dels har forlænget bevillingsperioden med henblik på at sikre centrenes
indlejring. En stor del af centrene er herigennem, ifølge fondens oplysning,
på
forskellig måde sikret indlejring.
Udvalget lægger vægt på, at
Danmarks Grundforskningsfond, som det har været tilfældet hidtil, påtager sig
en aktiv rolle i bestræbelserne på at sikre en hensigtsmæssig indlejring af
de
forskningsmæssigt mest relevante og bedste aktiviteter fra de centre, fonden
har finansieret.
Udvalget har hæftet sig ved,
at fondens bevillingspraksis defineres som en hovedregel, der administreres
med
fleksibilitet. Udvalget finder, at fondens bestyrelse i særlige tilfælde,
hvor
der er tale om forskningscentre, der efter en særskilt evaluering må anses
som
værende af helt unik kvalitet i international sammenhæng, vil kunne tage
initiativ til at yde støtte til et sådant center over en længere periode end
de
to 5-års-perioder.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Gitte Lillelund Bech (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Hanne Severinsen (V)
fmd.
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Carina Christensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF)
Jytte Wittrock (S)
Lene Jensen (S)
Pernille Blach Hansen (S)
Thomas Adelskov (S)
nfmd.
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Marianne Jelved (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 141
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Henvendelse af 19/2-03 fra Center for Epidemiologisk
Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for
Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 19/2-03 fra Center
for Epidemiologisk Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart
Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter, til
videnskabsministeren
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 19/2-03
fra Dansk Lithosfærecenter m.fl., fra videnskabsministeren
7
Spm. 2, om det er et problem, at en række
grundforskningscentre er lukningstruede, til videnskabsministeren
8
Svar på spm. 2, om det er et problem, at en række
grundforskningscentre er lukningstruede, fra videnskabsministeren
9
Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om uddeling
af fondens midler i åben konkurrence, til videnskabsministeren
10
Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om
uddeling af fondens midler i åben konkurrence, fra videnskabsministeren
11
1. udkast til betænkning
12
Spm. 4 om status over alle de grundforskningscentre, der
er på deres sidste 5-års-periode, til videnskabsministeren
13
Svar på spm. 4 om status over alle de
grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode, fra
videnskabsministeren
14
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og videnskabsministerens
svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes tilsende udvalget en status over alle de
grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode samt oplyse,
hvilke
centre der er indlejret, og hvorledes ?
Ministeren bedes endvidere vurdere, om evalueringerne indikerer,
at centrene er på et virkelig højt, excellent niveau samt, hvorfor nogle af
centrene ikke er indlejret, og hvad deres fremtidsmuligheder er.
Svar:
Videnskabsministeriet har rettet henvendelse til Danmarks
Grundforskningsfond med anmodning om, at fonden bidrager med en besvarelse af
de stillede spørgsmål. Videnskabsministeriets brev til Danmarks
Grundforskningsfond
og Danmarks Grundforskningsfonds svar vedlægges til udvalgets orientering.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Danmarks
Grundforskningsfond
Direktør Ole
Fejerskov
Holbergsgade 14, 1. sal
1057
København K
24. april
2003
Kære Ole Fejerskov
I forlængelse af vores telefonsamtale i går sender jeg dig
hermed de spørgsmål, forligskredsen har bedt om at få opklaret i en
redegørelse:
Hvad er status for indlejringen af de første 16 centre,
hvis bevilling fra Grundforskningsfonden snart udløber?
Hvordan er disse centre konkret indlejret?
På hvilket niveau vil det være muligt at fortsætte
forskningsaktiviteter efter bevillingen fra fonden er ophørt?
Er der nogle centre, som har fået helt exceptionel gode
evalueringer, men som ikke blev indlejret?
Hvad er Grundforskningsfondens vurdering af, hvorfor
det ikke er lykkedes for visse centre at blive indlejret på tilfredsstillende
vis?
Da forligskredsen har bedt om redegørelsen
inden deres møde i næste uge, har vi desværre en meget kort frist. Jeg vil
derfor gerne bede om jeres tilbagemelding senest i morgen, fredag den 25.
april.
Med venlig hilsen
Dan Jensen
Direktør
Danmarks Grundforskningsfond
25. april 2003
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Att: Dan Jensen
Bredgade 43
1260 København K
Ministeriet har den 24. april 2003
henvendt sig til Danmarks Grundforskningsfond i anledning af 5 spørgsmål, som
forligskredsen har bedt om at få opklaret i en redegørelse.
Fondens svar er udformet på den måde, at
spørgsmål 1 og 2 besvares under ét, medens spørgsmål 3, 4 og 5 besvares hver
for sig.
Spørgsmål 1
Hvad er status for indlejringen af de
første 16 centre, hvis bevilling fra Grundforskningsfonden snart udløber?
Spørgsmål 2
Hvordan er disse centre konkret indlejret?
Spørgsmål 1 og 2 besvares under ét med
vedlagte bilag A, der rummer en skematisk oversigt med tilhørende noter for
hvert enkelt center.
Spørgsmål 3
På hvilket niveau vil det være muligt at
fortsætte forskningsaktiviteter, efter bevillingen fra fonden er ophørt?
Grundforskningsfondens store bevillinger
har skabt en økonomisk stabilitet for centrene og samtidigt udgjort en
platform
til at rejse supplerende midler, nationalt og internationalt. I nogle
tilfælde
har disse eksterne midler været betydelige og kunnet matche bevillingen fra
fonden.
Et bortfald af støtte fra Danmarks
Grundforskningsfond bringer efter 10 år centrene i en situation, hvor de i
højere grad skal konkurrere om nationale og internationale midler på lige fod
med andre. Det er imidlertid fondens opfattelse, at forskergrupper, som har
fungeret i op til 10 år på internationalt niveau med særlig stor støtte, må
formodes at være tilstrækkeligt stærke til at kunne indgå i såvel national
som
international konkurrence om midler. Endvidere må de enkelte centre igennem
en
sådan 10-års periode have været i stand til at skabe national bevågenhed om
betydningen af deres forskning, ikke kun for institutionsmiljøet, men også
for
samfundet som helhed.
Det er således fondens opfattelse, at der
ikke nødvendigvis vil være sammenfald mellem bortfald af centerbevilling og
bortfald af forskningsaktiviteter. Det skal i den sammenhæng nævnes, at
centre
med store bevillinger også i et vist omfang over årene vil udvikle
aktiviteter
uden den fornødne forskningsfokus. Bortfaldet af bevillingen fra fonden kan
derfor medvirke til en ønskelig refokusering og prioritering af den
fremtidige
forskningsindsats.
Som det fremgår af årsberetningen for
2002, vil enhver ansøgning, der tager afsæt i centrenes
forskningsaktiviteter,
men peger frem mod en ny og ambitiøs forskningsindsats kunne komme i
betragtning på lige fod med andre. Såfremt der i løbet af de 10 år er sket
store forskningsmæssige gennembrud – eller nye spændende
forskningsmuligheder
er opstået inden for de etablerede centres områder - vil yngre forskere fra
disse centre kunne tage initiativ til nye ansøgninger på højt internationalt
niveau om støtte i åben konkurrence med de mange øvrige stærke miljøer, som
er
vokset frem i Danmark gennem de seneste 10 år.
På denne måde sikres en yderligere dynamik
med et generationsskifte i dansk forskning, hvor seniormedarbejdere fra
tidligere centerkonstellationer naturligt indgår under ledelse af en
formentlig
yngre forsker i nye forskningsinitiativer.
Spørgsmål 4
Er der nogle centre, der har fået helt
exceptionel gode evalueringer, men som ikke blev indlejret?
Som bekendt har Grundforskningsfonden
siden sommeren 2002 gennemført
fagspecifikke
bedømmelser af de 16 centre. Centrene er i langt de fleste af disse faglige
bedømmelser, der indgår i den samlede evaluering af fonden, blevet vurderet
meget positivt. Flere af centrene må siges absolut at befinde sig i den
internationale forskningsfront og således være placeret blandt de mest
konkurrencedygtige forskningsgrupperinger inden for deres respektive områder,
nationalt og internationalt.
Spørgsmålet, om der er centre, der har
fået »helt exceptionel gode« bedømmelser, kan ikke besvares enkelt, idet stil
og i nogen udstrækning fagtradition fører til betydelig variation i måden at
formulere sig på. Den videnskabelige indsats i form af antal offentliggjorte
artikler i internationale tidsskrifter, afhængig af disses anseelse inden for
forskellige fagområder (bibliometriske analyser) er samtidig kun et
udgangspunkt for en evaluering af indsatsen. Moderne international
forskningsevaluering omfatter i stigende grad også »social
value«-dimensioner.
Herved menes for et centerinitiativ for eksempel centrets evne til at
samarbejde og integrere sig med relevante, omliggende forskningsmiljøer,
evnen
til at inspirere andre beslægtede forskningsmiljøer, evnen til at skabe en
»kaskade effekt
«
i form af et bredere kvalitetsløft i forskningen, eksempelvis produktion af
ph.d.er, som spredes til andre miljøer.
Det er ligeledes afgørende at
understrege, at de foretagne bedømmelser har haft til hensigt at vurdere
centrenes forskningsindsats igennem de forløbne snart 10 år. Der er ikke
tale om bedømmelser, der vil kunne
tjene som grundlag for en vurdering af de fremtidige forskningsaktiviteter og
visioner.
Spørgsmål 5
Hvad er Grundforskningsfondens vurdering
af, hvorfor det ikke er lykkedes for visse centre at blive indlejret på
tilfredsstillende vis?
Efter Grundforskningsfondens opfattelse
har et center bl.a. ansvar for at sikre, at forskningsaktiviteterne indlejres
i
den udstrækning, hvor det skønnes relevant. Fonden har siden maj 1999 meldt
klart ud omkring »10 års grænsen« og således på et tidligt tidspunkt angivet
præmisserne for centerlederens indsats, netop når det gælder en eventuel
videreførsel af kerneaktiviteter, efter at fondsstøtten ophører.
Grundforskningsfonden har været helt
opmærksom på den vanskelige bevillingsmæssige situation, som mange af
universiteterne befinder sig i i disse år. Mange centre har ikke desto mindre
udfoldet store bestræbelser på at sikre et fortsat højt aktivitetsniveau.
Efter fondens opfattelse er hovedparten af
centrene, som har ønsket det, i en konstruktiv integration med
værtsinstitutionerne,
jf. skema.
Det hører med til billedet, at et af
centrene ikke har ønsket at blive »indlejret«, men primært har stilet efter
en
uændret fortsættelse som selvstændigt center. Trods flere års forhandlinger
initieret af fonden med deltagelse af centerleder, dekan, institutledere og
sektorforskningsinstitution har der ikke kunnet tilvejebringes en for
centerlederen tilfredsstillende løsning. Ikke desto mindre har bestyrelsen
accepteret at give centeret en betydelig forlængelse og overføre et 2-cifret
millionbeløb under henvisning til, at centeret skulle arbejde for en
indlejring. Det er ikke fondens opgave at permanentgøre centre, og i et
sådant
tilfælde bør institutionernes prioritering af fremtidige forskningsområder
respekteres. Såfremt der er politisk ønske om et givet områdes fortsættelse,
må
dette i en tid med meget begrænsede midler til rådighed løses gennem
særbevilling.
På samme måde er det vigtigt, at specielt
meget store centre, bestående af veldefinerede enkeltgrupper, placeret ved
forskellige
værtsinstitutioner udvikler en indlejringsstrategi, der tager skyldigt hensyn
til de enkelte gruppers særlige tilhørsforhold (sektorforskningsinstitution,
hospital etc.). Hvis ikke centerlederne i disse tilfælde i fornødent omfang
tager et sådant hensyn, respekterer fonden, at de pågældende centre således
har
truffet det valg fuldt ud at ville tilvejebringe de fornødne eksterne midler
i
den nationale og internationale konkurrence.
Fonden skal sammenfatte
situationen som følger:
Bestyrelsen har som hovedregel valgt at arbejde med en
støtteperiode på ca. 10 år for det enkelte initiativ.
Som det fremgår af oversigtsskemaet (Bilag A),
disponerer de 16 centre i henhold til helt aktuelle centerbudgetter
sammenlagt
over mere end 100 mio. kr. af fondens midler til indlejring efter udløbet af
de
ordinære 10 års perioder. Et flertal af centrene støttes i realiteten i 11-13
år med midler fra fonden.
Tidsrammen på de ca. 10 år svarer til, hvad der er
sædvane for tilsvarende initiativer i en række andre lande (jf. oversigt
tilsendt Folketingets Udvalget for Videnskab og Teknologi den 11. april
2003).
Det overordnede, internationale evalueringspanel, som i
øjeblikket evaluerer fondens »Centre of Excellence« model i et internationalt
perspektiv, har i en foreløbig tilkendegivelse enstemmigt anbefalet fonden at
fortsætte den hidtidige praksis med en maksimal tidsramme på 10 år. (Panelet
består af fremtrædende forskere fra England, USA, Canada, Spanien, Tyskland,
Sverige, Norge og Irland med generalsekretæren for European Science
Foundation
som formand).
Alle centre blev allerede i 1999 (af fondens tidligere
bestyrelse) orienteret om, at støtteperioden ville være 10 år. Den nuværende
bestyrelse er enig i dette synspunkt, og i de sidste 3 år er alle
centerledere
gentagne gange blevet opfordret til at udvikle indlejringsstrategier for
centrenes kerneaktiviteter.
De fleste centre har formået at etablere et
konstruktivt samspil med værtsinstitutionerne og derved sikre en gradvis
indfasning af væsentlige dele af aktiviteterne i institutionerne. Fonden har
arbejdet målrettet for dette og har – i alle de tilfælde, hvor
centerlederne
har ønsket det – taget initiativ til indlejringsforhandlinger med
værtsinstitutionerne
Adskillige af de 16 centre har i de forløbne år udført
forskning af høj international kvalitet, og flere hører til blandt de
pågældende områders absolutte topklasse. Derfor forventer bestyrelsen, at der
ikke mindst fra disse centre vil fremkomme forskellige nye, ambitiøse
forskningsplaner, som i en kommende ansøgningsrunde vil konkurrere på lige
fod
med alle andre områder og ansøgere om fremtidig støtte baseret på
international
vurdering.
Når fondens støtte ophører i perioden 2003-06 vil nogle
af centrene gradvist reducere omfanget af forskning og eventuelt afvikle
centerkonstruktionen. Andre centre er allerede i gang med at indgå i nye
stærke
initiativer og centerdannelser støttet fra fonden eller fra andre nationale
og
internationale kilder. De resterende centre vil gradvist indgå i (og må
formodes at være særligt kvalificerede til) den almindelige nationale og
internationale konkurrence om forskningsmidler. Formentlig vil de i et vist
omfang refokusere forskningsindsatsen til kun at omfatte de mest lovende dele
af forskningsaktiviteterne.
Stort set alle seniore medarbejdere har faste
stillinger og ganske mange personer fra centrene har i de seneste år fået
faste
stillinger (lektorater/professorater) ved universiteterne, som udtryk for en
gradvis indlejring.
Yngre generationer af forskere fra alle centrene vil
kunne deltage i nye, ambitiøse ansøgninger om støtte fra fonden.
Med venlig hilsen
Ole Fejerskov
Direktør
Bilag A. Status over Danmarks
Grundforskningsfonds 16 centre, 24. april 2003
Ordinær
DG-bevillingsperiode
DG-
Indlejringsperiode
Ordinær
DG-
bevilling
Heraf
overført til indlejring
Supplerende
DG-Indlej-ringsbevilling
Søren
Kierkegaard Forskningscenteret
01.01.94.-31.12.03.
01.01.04.-30.06.06.
83
mio
-
6 mio
koord.
m/ FFL 5 mio/år
Center
for Epidemiologisk Grundforskning
01.02.94.-31.01.04.
01.02.04.-31.12.05.
92
mio
+18
mio fødselskoh.
5 mio
2,5 mio
koord.m/
Novo+Danida
Teoretisk
Astrofysisk
Center
01.02.94.-31.01.04.
01.02.04-31.07.05.
89
mio
2 mio
Center
for
Atomfysik
01.01.94.-31.12.03.
01.01.04.-31.07.05.
100
mio
3 mio
Center
for Materialefysik
på
Atomart Niveau
01.09.93-31.08.03.
01.09.03.-31.12.03.
90
mio
1 mio
Center
for Teoretisk Datalogi
01.01.94.-31.12.03.
01.01.04.-30.06.06.
129
mio
inkl.
forskerskole
4 mio
15 mio
Dansk
Lithossfærecenter
01.02.94.-31.01.04.
01.02.04.-31.12.05.
171
mio
18 mio
3,5 mio
Center
for Eksperimentel Parasitologi
01.10.93-30.09.03.
01.10.03.-30.09.05.
101
mio
11 mio
Center
for Biologisk-
Sekvensanalyse
01.09.93.-31.08.03.
60
mio
Center
for Muskelforskning
01.01.94.-31.12.03.
01.01.04.-31.12.05.
158
mio
2 mio
Center
for Sanse-Motorisk Interaktion
01.10.93.-30.09.03.
01.10.03.-30.06.06.
111
mio
inkl.
forskerskole
6 mio
18 mio
Center
for Lydkommunikation
01.01.94.-31.12.03.
01.01.04.-31.12.05.
48
mio
1 mio
Center
for Krystallograf. Undersøgelser
01.01.94.-31.12.03.
56
mio
Polis
Centeret
01.09.93.-31.08.03.
01.09.03.-31.12.04.
19
mio
1 mio
Nationalmus.
Marin-arkæolog. F.center
01.09.93.-31.08.03.
90
mio
Center
for Forskning i
Økonomisk
Politik
01.09.93.-31.08.03.
01.09.03.-31.08.05.
38
mio
4 mio
Generelt
bemærkes følgende:
Danmarks Grundforskningsfond har (jf. det eksisterende
lovgrundlag) ikke kunnet foretage dispositioner ud over 30. juni 2006.
Udover de i skemaet angivne særlige
indlejringsinitiativer er der i løbet af centrenes bevillingsperiode sket en
naturlig indlejring i form af fastansættelse af medarbejdere ved
værtsinstitutionerne og etablering af nye stillinger inden for centrenes
forskningsfelter.
Centrenes seniorforskere, der stort set alle har
blivende institutionsansættelser, har den ansættelsesmæssige basis for at
sikre
en fortsættelse og videreudvikling af deres aktiviteter.
Vedrørende de enkelte centre bemærkes følgende:
I kraft af Søren Kierkegaard Forskningscenterets særlige
udgivelsesopgave er den erhvervsdrivende fonds bestyrelse for centeret
ansvarlig for at rejse supplerende midler, foruden dem, der nu er sikret over
finansloven samt fra Danmarks Grundforskningsfond frem til 2006.
Center for Epidemiologisk Grundforskning spreder sig
organisatorisk og geografisk på Statens Serum Institut, Kommunehospitalet i
København og Aarhus Universitet. Aktiviteterne omfatter også Bandim Projektet
i
Guinea Bissau som et helt særligt satsningsområde. Alle seniorforskere med
undtagelse af projektlederen for Bandim Projektet i Guinea Bissau, Peter
Aaby,
har faste stillinger ved de respektive værtsinstitutioner. Professor Aabys
stilling sikres af Novo Fonden, mens Danida forholder sig til
udviklingsaspekterne af Bandim Projektet, og Danmarks Grundforskningsfond
forpligter sig til en 3-årig støtte af projektets grundforskningsdimensioner.
Der er for Center for Teoretisk Astrofysiks vedkommende indgået
en indlejringskontrakt omfattende oprettelse af lektorater ved såvel
Københavns
Universitet som Aarhus Universitet.
Udstrækning af Center for Atomfysiks bevilling vedrører primært
den fortsatte finansiering af et professorat, indtil Aarhus Universitet, jf.
aftale, indlejrer aktiviteten. Der er fra dette center udviklet dele af et
nyt
større centerinitiativ.
Center for Materialefysik på Atomart Niveau omfatter 2
aktiviteter, hvor hoveddelen på Danmarks Tekniske Universitet har udviklet
sig
til at udgøre grundstammen i et helt institut (med flere nye stillinger
oprettet over tid). Centerdelen ved Aarhus Universitet har i dag selvstændig
status med bl.a. to nye centerbevillinger fra eksterne kilder.
Der er for Center for Teoretisk Datalogis vedkommende tale om en
kontraktlig forpligtelse fra årsskiftet 2000/2001, hvor Aarhus Universitet
(og
en gren ved Aalborg Universitet) har forpligtet sig til at videreføre de
væsentlige forskningsaktiviteter relateret til forskeruddannelse.
Der er indgået aftale om ekstraordinær indlejringsbevilling for
at sikre Dansk Lithosfærecenter yderligere tid til indfasning ved
værtsinstitutionerne, GEUS og Københavns Universitet. Førstnævnte overtager
fra
2004 finansieringen af centerlederen og den administrative sekretærs løn.
For Center for Eksperimentel Parasitologi foreligger en
indlejringsaftale med den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, som forpligter
sig
til gradvist at overtage indlejringsaktiviteterne frem til 2007.
Center for Biologisk Sekvensanalyses aktiviteter fortsættes ved
Danmarks Tekniske Universitet finansieret af DTU. På baggrund af
internationale
bedømmelser og anbefalinger har Danmarks Grundforskningsfond fra september
2003
afsat 18 mio. kr. til et nationalt bioinformatikinitiativ med deltagelse af
forskere fra dette center, fondens Center for Ekperimentel Bioinformatik ved
Syddansk Universitet samt det stort anlagte dansk-kinesiske grisegenomprojekt
ved Aarhus Universitet.
Center for Muskelforskning omfatter 3 laboratorier i regi af
Rigshospitalet samt større forskergrupper ved Københavns Universitets
Naturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige fakulteter. Centerlederen
oplyser, at Hovedstadens Sygehusfællesskab vil finansiere fortsat drift i de
kommende år af laboratorierne for ca. 5 mio. kr. pr. år. Dekanerne ved de to
fakulteter har indgået aftale om at skabe en paraplyorganisation omfattende
muskelforskning ved de to fakulteter. I centerets bevillingsperiode er
indlejring bl.a. sikret ved oprettelse af 5 professorater og et antal
lektorater/overlægestillinger ved de involverede institutioner.
Der er for Center for Sanse-Motorisk Interaktions vedkommende
tale om en kontraktlig forpligtelse fra årsskiftet 2000/2001, hvor Aalborg
Universitet har forpligtet sig til at videreføre kerneaktiviteter, også
relateret til forskeruddannelse. Centeret har udviklet sig til et
selvstændigt
institut ved universitetet med ansvar for nye uddannelser.
Aktiviteterne i Center for Lydkommunikation fortsættes ved og i
regi af de relevante institutioner med undtagelse af Aarhus Universitet.
Der foreligger for Center for Krystallografiske Undersøgelser
indlejringsaftaler i form af opslag af 2-3 lektorater ved Københavns
Universitet inden for centerets kerneområder. Centerlederen overtager en
international forskerpost i Frankrig fra 2004.
For Poliscenteret er der givet mindre VIP-indlejringsbevilling,
og personalet fastholdes ved værtsinstitutionen.
For Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter
foreligger, til erstatning af den tidligere skriftligt indgåede aftale i
1999,
en mundtlig indlejringsaftale med den nye ledelse på Nationalmuseet.
Indlejring af Center for Forskning i Økonomisk Politik foregår
kontraktligt i koordineret samspil med værtsinstitutionen og relevante
eksterne
aktører.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om Højteknologifonden Retsinformation · 10. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og ligningsloven og om ophævelse af lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter (Forskeruddannelse, forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed m.v.) Retsinformation · 17. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og lov om Danmarks Grundforskningsfond (Styrkelse af Danmarks Forskningspolitiske Råd, nedlæggelse af Koordinationsudvalget, præcisering af formål, ansvar og opgavefordeling for forskningsråd m.v.) Retsinformation · 27. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark (Forenkling af procedure ved autorisationsansøgninger m.v.) Retsinformation · 2. december 2009
- Anordning om fundats for Danmarks Grundforskningsfond Retsinformation · 25. september 2008
- Skriftlig fremsættelse (30. april 2008) - L 182 Retsinformation · 1. maj 2008