Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)

2002/1 BTL 141Betænkning over lovforslagFolketinget14. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond

(Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)

[af

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.

behandling den 18. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 29. januar 2003 sendte videnskabsministeren de indkomne

høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center

for

Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk

Lithosfærecenter.

Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Læs alt

Endvidere har Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center

for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk

Lithosfærecenter mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Udvalget har fået oplyst, at

Danmarks Grundforskningsfond siden 1999 har haft den praksis, at fonden som

hovedregel kun giver bevilling til grundforskningscentre i to på hinanden

følgende 5-års-perioder. En række centres bevillinger udløber derfor i 2003,

idet fonden dog for en del af centrene dels har givet yderligere bevillinger,

dels har forlænget bevillingsperioden med henblik på at sikre centrenes

indlejring. En stor del af centrene er herigennem, ifølge fondens oplysning,

på

forskellig måde sikret indlejring.

Udvalget lægger vægt på, at

Danmarks Grundforskningsfond, som det har været tilfældet hidtil, påtager sig

en aktiv rolle i bestræbelserne på at sikre en hensigtsmæssig indlejring af

de

forskningsmæssigt mest relevante og bedste aktiviteter fra de centre, fonden

har finansieret.

Udvalget har hæftet sig ved,

at fondens bevillingspraksis defineres som en hovedregel, der administreres

med

fleksibilitet. Udvalget finder, at fondens bestyrelse i særlige tilfælde,

hvor

der er tale om forskningscentre, der efter en særskilt evaluering må anses

som

værende af helt unik kvalitet i international sammenhæng, vil kunne tage

initiativ til at yde støtte til et sådant center over en længere periode end

de

to 5-års-perioder.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Gitte Lillelund Bech (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Carina Christensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF)

Jytte Wittrock (S)

Lene Jensen (S)

Pernille Blach Hansen (S)

Thomas Adelskov (S)

nfmd.

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Marianne Jelved (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 141

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Henvendelse af 19/2-03 fra Center for Epidemiologisk

Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for

Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 19/2-03 fra Center

for Epidemiologisk Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart

Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter, til

videnskabsministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 19/2-03

fra Dansk Lithosfærecenter m.fl., fra videnskabsministeren

7

Spm. 2, om det er et problem, at en række

grundforskningscentre er lukningstruede, til videnskabsministeren

8

Svar på spm. 2, om det er et problem, at en række

grundforskningscentre er lukningstruede, fra videnskabsministeren

9

Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om uddeling

af fondens midler i åben konkurrence, til videnskabsministeren

10

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om

uddeling af fondens midler i åben konkurrence, fra videnskabsministeren

11

1. udkast til betænkning

12

Spm. 4 om status over alle de grundforskningscentre, der

er på deres sidste 5-års-periode, til videnskabsministeren

13

Svar på spm. 4 om status over alle de

grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode, fra

videnskabsministeren

14

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og videnskabsministerens

svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes tilsende udvalget en status over alle de

grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode samt oplyse,

hvilke

centre der er indlejret, og hvorledes ?

Ministeren bedes endvidere vurdere, om evalueringerne indikerer,

at centrene er på et virkelig højt, excellent niveau samt, hvorfor nogle af

centrene ikke er indlejret, og hvad deres fremtidsmuligheder er.

Svar:

Videnskabsministeriet har rettet henvendelse til Danmarks

Grundforskningsfond med anmodning om, at fonden bidrager med en besvarelse af

de stillede spørgsmål. Videnskabsministeriets brev til Danmarks

Grundforskningsfond

og Danmarks Grundforskningsfonds svar vedlægges til udvalgets orientering.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Danmarks

Grundforskningsfond

Direktør Ole

Fejerskov

Holbergsgade 14, 1. sal

1057

København K

24. april

2003

Kære Ole Fejerskov

I forlængelse af vores telefonsamtale i går sender jeg dig

hermed de spørgsmål, forligskredsen har bedt om at få opklaret i en

redegørelse:

Hvad er status for indlejringen af de første 16 centre,

hvis bevilling fra Grundforskningsfonden snart udløber?

Hvordan er disse centre konkret indlejret?

På hvilket niveau vil det være muligt at fortsætte

forskningsaktiviteter efter bevillingen fra fonden er ophørt?

Er der nogle centre, som har fået helt exceptionel gode

evalueringer, men som ikke blev indlejret?

Hvad er Grundforskningsfondens vurdering af, hvorfor

det ikke er lykkedes for visse centre at blive indlejret på tilfredsstillende

vis?

Da forligskredsen har bedt om redegørelsen

inden deres møde i næste uge, har vi desværre en meget kort frist. Jeg vil

derfor gerne bede om jeres tilbagemelding senest i morgen, fredag den 25.

april.

Med venlig hilsen

Dan Jensen

Direktør

Danmarks Grundforskningsfond

25. april 2003

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Att: Dan Jensen

Bredgade 43

1260 København K

Ministeriet har den 24. april 2003

henvendt sig til Danmarks Grundforskningsfond i anledning af 5 spørgsmål, som

forligskredsen har bedt om at få opklaret i en redegørelse.

Fondens svar er udformet på den måde, at

spørgsmål 1 og 2 besvares under ét, medens spørgsmål 3, 4 og 5 besvares hver

for sig.

Spørgsmål 1

Hvad er status for indlejringen af de

første 16 centre, hvis bevilling fra Grundforskningsfonden snart udløber?

Spørgsmål 2

Hvordan er disse centre konkret indlejret?

Spørgsmål 1 og 2 besvares under ét med

vedlagte bilag A, der rummer en skematisk oversigt med tilhørende noter for

hvert enkelt center.

Spørgsmål 3

På hvilket niveau vil det være muligt at

fortsætte forskningsaktiviteter, efter bevillingen fra fonden er ophørt?

Grundforskningsfondens store bevillinger

har skabt en økonomisk stabilitet for centrene og samtidigt udgjort en

platform

til at rejse supplerende midler, nationalt og internationalt. I nogle

tilfælde

har disse eksterne midler været betydelige og kunnet matche bevillingen fra

fonden.

Et bortfald af støtte fra Danmarks

Grundforskningsfond bringer efter 10 år centrene i en situation, hvor de i

højere grad skal konkurrere om nationale og internationale midler på lige fod

med andre. Det er imidlertid fondens opfattelse, at forskergrupper, som har

fungeret i op til 10 år på internationalt niveau med særlig stor støtte, må

formodes at være tilstrækkeligt stærke til at kunne indgå i såvel national

som

international konkurrence om midler. Endvidere må de enkelte centre igennem

en

sådan 10-års periode have været i stand til at skabe national bevågenhed om

betydningen af deres forskning, ikke kun for institutionsmiljøet, men også

for

samfundet som helhed.

Det er således fondens opfattelse, at der

ikke nødvendigvis vil være sammenfald mellem bortfald af centerbevilling og

bortfald af forskningsaktiviteter. Det skal i den sammenhæng nævnes, at

centre

med store bevillinger også i et vist omfang over årene vil udvikle

aktiviteter

uden den fornødne forskningsfokus. Bortfaldet af bevillingen fra fonden kan

derfor medvirke til en ønskelig refokusering og prioritering af den

fremtidige

forskningsindsats.

Som det fremgår af årsberetningen for

2002, vil enhver ansøgning, der tager afsæt i centrenes

forskningsaktiviteter,

men peger frem mod en ny og ambitiøs forskningsindsats kunne komme i

betragtning på lige fod med andre. Såfremt der i løbet af de 10 år er sket

store forskningsmæssige gennembrud – eller nye spændende

forskningsmuligheder

er opstået inden for de etablerede centres områder - vil yngre forskere fra

disse centre kunne tage initiativ til nye ansøgninger på højt internationalt

niveau om støtte i åben konkurrence med de mange øvrige stærke miljøer, som

er

vokset frem i Danmark gennem de seneste 10 år.

På denne måde sikres en yderligere dynamik

med et generationsskifte i dansk forskning, hvor seniormedarbejdere fra

tidligere centerkonstellationer naturligt indgår under ledelse af en

formentlig

yngre forsker i nye forskningsinitiativer.

Spørgsmål 4

Er der nogle centre, der har fået helt

exceptionel gode evalueringer, men som ikke blev indlejret?

Som bekendt har Grundforskningsfonden

siden sommeren 2002 gennemført

fagspecifikke

bedømmelser af de 16 centre. Centrene er i langt de fleste af disse faglige

bedømmelser, der indgår i den samlede evaluering af fonden, blevet vurderet

meget positivt. Flere af centrene må siges absolut at befinde sig i den

internationale forskningsfront og således være placeret blandt de mest

konkurrencedygtige forskningsgrupperinger inden for deres respektive områder,

nationalt og internationalt.

Spørgsmålet, om der er centre, der har

fået »helt exceptionel gode« bedømmelser, kan ikke besvares enkelt, idet stil

og i nogen udstrækning fagtradition fører til betydelig variation i måden at

formulere sig på. Den videnskabelige indsats i form af antal offentliggjorte

artikler i internationale tidsskrifter, afhængig af disses anseelse inden for

forskellige fagområder (bibliometriske analyser) er samtidig kun et

udgangspunkt for en evaluering af indsatsen. Moderne international

forskningsevaluering omfatter i stigende grad også »social

value«-dimensioner.

Herved menes for et centerinitiativ for eksempel centrets evne til at

samarbejde og integrere sig med relevante, omliggende forskningsmiljøer,

evnen

til at inspirere andre beslægtede forskningsmiljøer, evnen til at skabe en

»kaskade effekt

«

i form af et bredere kvalitetsløft i forskningen, eksempelvis produktion af

ph.d.er, som spredes til andre miljøer.

Det er ligeledes afgørende at

understrege, at de foretagne bedømmelser har haft til hensigt at vurdere

centrenes forskningsindsats igennem de forløbne snart 10 år. Der er ikke

tale om bedømmelser, der vil kunne

tjene som grundlag for en vurdering af de fremtidige forskningsaktiviteter og

visioner.

Spørgsmål 5

Hvad er Grundforskningsfondens vurdering

af, hvorfor det ikke er lykkedes for visse centre at blive indlejret på

tilfredsstillende vis?

Efter Grundforskningsfondens opfattelse

har et center bl.a. ansvar for at sikre, at forskningsaktiviteterne indlejres

i

den udstrækning, hvor det skønnes relevant. Fonden har siden maj 1999 meldt

klart ud omkring »10 års grænsen« og således på et tidligt tidspunkt angivet

præmisserne for centerlederens indsats, netop når det gælder en eventuel

videreførsel af kerneaktiviteter, efter at fondsstøtten ophører.

Grundforskningsfonden har været helt

opmærksom på den vanskelige bevillingsmæssige situation, som mange af

universiteterne befinder sig i i disse år. Mange centre har ikke desto mindre

udfoldet store bestræbelser på at sikre et fortsat højt aktivitetsniveau.

Efter fondens opfattelse er hovedparten af

centrene, som har ønsket det, i en konstruktiv integration med

værtsinstitutionerne,

jf. skema.

Det hører med til billedet, at et af

centrene ikke har ønsket at blive »indlejret«, men primært har stilet efter

en

uændret fortsættelse som selvstændigt center. Trods flere års forhandlinger

initieret af fonden med deltagelse af centerleder, dekan, institutledere og

sektorforskningsinstitution har der ikke kunnet tilvejebringes en for

centerlederen tilfredsstillende løsning. Ikke desto mindre har bestyrelsen

accepteret at give centeret en betydelig forlængelse og overføre et 2-cifret

millionbeløb under henvisning til, at centeret skulle arbejde for en

indlejring. Det er ikke fondens opgave at permanentgøre centre, og i et

sådant

tilfælde bør institutionernes prioritering af fremtidige forskningsområder

respekteres. Såfremt der er politisk ønske om et givet områdes fortsættelse,

må

dette i en tid med meget begrænsede midler til rådighed løses gennem

særbevilling.

På samme måde er det vigtigt, at specielt

meget store centre, bestående af veldefinerede enkeltgrupper, placeret ved

forskellige

værtsinstitutioner udvikler en indlejringsstrategi, der tager skyldigt hensyn

til de enkelte gruppers særlige tilhørsforhold (sektorforskningsinstitution,

hospital etc.). Hvis ikke centerlederne i disse tilfælde i fornødent omfang

tager et sådant hensyn, respekterer fonden, at de pågældende centre således

har

truffet det valg fuldt ud at ville tilvejebringe de fornødne eksterne midler

i

den nationale og internationale konkurrence.

Fonden skal sammenfatte

situationen som følger:

Bestyrelsen har som hovedregel valgt at arbejde med en

støtteperiode på ca. 10 år for det enkelte initiativ.

Som det fremgår af oversigtsskemaet (Bilag A),

disponerer de 16 centre i henhold til helt aktuelle centerbudgetter

sammenlagt

over mere end 100 mio. kr. af fondens midler til indlejring efter udløbet af

de

ordinære 10 års perioder. Et flertal af centrene støttes i realiteten i 11-13

år med midler fra fonden.

Tidsrammen på de ca. 10 år svarer til, hvad der er

sædvane for tilsvarende initiativer i en række andre lande (jf. oversigt

tilsendt Folketingets Udvalget for Videnskab og Teknologi den 11. april

2003).

Det overordnede, internationale evalueringspanel, som i

øjeblikket evaluerer fondens »Centre of Excellence« model i et internationalt

perspektiv, har i en foreløbig tilkendegivelse enstemmigt anbefalet fonden at

fortsætte den hidtidige praksis med en maksimal tidsramme på 10 år. (Panelet

består af fremtrædende forskere fra England, USA, Canada, Spanien, Tyskland,

Sverige, Norge og Irland med generalsekretæren for European Science

Foundation

som formand).

Alle centre blev allerede i 1999 (af fondens tidligere

bestyrelse) orienteret om, at støtteperioden ville være 10 år. Den nuværende

bestyrelse er enig i dette synspunkt, og i de sidste 3 år er alle

centerledere

gentagne gange blevet opfordret til at udvikle indlejringsstrategier for

centrenes kerneaktiviteter.

De fleste centre har formået at etablere et

konstruktivt samspil med værtsinstitutionerne og derved sikre en gradvis

indfasning af væsentlige dele af aktiviteterne i institutionerne. Fonden har

arbejdet målrettet for dette og har – i alle de tilfælde, hvor

centerlederne

har ønsket det – taget initiativ til indlejringsforhandlinger med

værtsinstitutionerne

Adskillige af de 16 centre har i de forløbne år udført

forskning af høj international kvalitet, og flere hører til blandt de

pågældende områders absolutte topklasse. Derfor forventer bestyrelsen, at der

ikke mindst fra disse centre vil fremkomme forskellige nye, ambitiøse

forskningsplaner, som i en kommende ansøgningsrunde vil konkurrere på lige

fod

med alle andre områder og ansøgere om fremtidig støtte baseret på

international

vurdering.

Når fondens støtte ophører i perioden 2003-06 vil nogle

af centrene gradvist reducere omfanget af forskning og eventuelt afvikle

centerkonstruktionen. Andre centre er allerede i gang med at indgå i nye

stærke

initiativer og centerdannelser støttet fra fonden eller fra andre nationale

og

internationale kilder. De resterende centre vil gradvist indgå i (og må

formodes at være særligt kvalificerede til) den almindelige nationale og

internationale konkurrence om forskningsmidler. Formentlig vil de i et vist

omfang refokusere forskningsindsatsen til kun at omfatte de mest lovende dele

af forskningsaktiviteterne.

Stort set alle seniore medarbejdere har faste

stillinger og ganske mange personer fra centrene har i de seneste år fået

faste

stillinger (lektorater/professorater) ved universiteterne, som udtryk for en

gradvis indlejring.

Yngre generationer af forskere fra alle centrene vil

kunne deltage i nye, ambitiøse ansøgninger om støtte fra fonden.

Med venlig hilsen

Ole Fejerskov

Direktør

Bilag A. Status over Danmarks

Grundforskningsfonds 16 centre, 24. april 2003

Ordinær

DG-bevillingsperiode

DG-

Indlejringsperiode

Ordinær

DG-

bevilling

Heraf

overført til indlejring

Supplerende

DG-Indlej-ringsbevilling

Søren

Kierkegaard Forskningscenteret

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-30.06.06.

83

mio

-

6 mio

koord.

m/ FFL 5 mio/år

Center

for Epidemiologisk Grundforskning

01.02.94.-31.01.04.

01.02.04.-31.12.05.

92

mio

+18

mio fødselskoh.

5 mio

2,5 mio

koord.m/

Novo+Danida

Teoretisk

Astrofysisk

Center

01.02.94.-31.01.04.

01.02.04-31.07.05.

89

mio

2 mio

Center

for

Atomfysik

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-31.07.05.

100

mio

3 mio

Center

for Materialefysik

på

Atomart Niveau

01.09.93-31.08.03.

01.09.03.-31.12.03.

90

mio

1 mio

Center

for Teoretisk Datalogi

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-30.06.06.

129

mio

inkl.

forskerskole

4 mio

15 mio

Dansk

Lithossfærecenter

01.02.94.-31.01.04.

01.02.04.-31.12.05.

171

mio

18 mio

3,5 mio

Center

for Eksperimentel Parasitologi

01.10.93-30.09.03.

01.10.03.-30.09.05.

101

mio

11 mio

Center

for Biologisk-

Sekvensanalyse

01.09.93.-31.08.03.

60

mio

Center

for Muskelforskning

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-31.12.05.

158

mio

2 mio

Center

for Sanse-Motorisk Interaktion

01.10.93.-30.09.03.

01.10.03.-30.06.06.

111

mio

inkl.

forskerskole

6 mio

18 mio

Center

for Lydkommunikation

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-31.12.05.

48

mio

1 mio

Center

for Krystallograf. Undersøgelser

01.01.94.-31.12.03.

56

mio

Polis

Centeret

01.09.93.-31.08.03.

01.09.03.-31.12.04.

19

mio

1 mio

Nationalmus.

Marin-arkæolog. F.center

01.09.93.-31.08.03.

90

mio

Center

for Forskning i

Økonomisk

Politik

01.09.93.-31.08.03.

01.09.03.-31.08.05.

38

mio

4 mio

Generelt

bemærkes følgende:

Danmarks Grundforskningsfond har (jf. det eksisterende

lovgrundlag) ikke kunnet foretage dispositioner ud over 30. juni 2006.

Udover de i skemaet angivne særlige

indlejringsinitiativer er der i løbet af centrenes bevillingsperiode sket en

naturlig indlejring i form af fastansættelse af medarbejdere ved

værtsinstitutionerne og etablering af nye stillinger inden for centrenes

forskningsfelter.

Centrenes seniorforskere, der stort set alle har

blivende institutionsansættelser, har den ansættelsesmæssige basis for at

sikre

en fortsættelse og videreudvikling af deres aktiviteter.

Vedrørende de enkelte centre bemærkes følgende:

I kraft af Søren Kierkegaard Forskningscenterets særlige

udgivelsesopgave er den erhvervsdrivende fonds bestyrelse for centeret

ansvarlig for at rejse supplerende midler, foruden dem, der nu er sikret over

finansloven samt fra Danmarks Grundforskningsfond frem til 2006.

Center for Epidemiologisk Grundforskning spreder sig

organisatorisk og geografisk på Statens Serum Institut, Kommunehospitalet i

København og Aarhus Universitet. Aktiviteterne omfatter også Bandim Projektet

i

Guinea Bissau som et helt særligt satsningsområde. Alle seniorforskere med

undtagelse af projektlederen for Bandim Projektet i Guinea Bissau, Peter

Aaby,

har faste stillinger ved de respektive værtsinstitutioner. Professor Aabys

stilling sikres af Novo Fonden, mens Danida forholder sig til

udviklingsaspekterne af Bandim Projektet, og Danmarks Grundforskningsfond

forpligter sig til en 3-årig støtte af projektets grundforskningsdimensioner.

Der er for Center for Teoretisk Astrofysiks vedkommende indgået

en indlejringskontrakt omfattende oprettelse af lektorater ved såvel

Københavns

Universitet som Aarhus Universitet.

Udstrækning af Center for Atomfysiks bevilling vedrører primært

den fortsatte finansiering af et professorat, indtil Aarhus Universitet, jf.

aftale, indlejrer aktiviteten. Der er fra dette center udviklet dele af et

nyt

større centerinitiativ.

Center for Materialefysik på Atomart Niveau omfatter 2

aktiviteter, hvor hoveddelen på Danmarks Tekniske Universitet har udviklet

sig

til at udgøre grundstammen i et helt institut (med flere nye stillinger

oprettet over tid). Centerdelen ved Aarhus Universitet har i dag selvstændig

status med bl.a. to nye centerbevillinger fra eksterne kilder.

Der er for Center for Teoretisk Datalogis vedkommende tale om en

kontraktlig forpligtelse fra årsskiftet 2000/2001, hvor Aarhus Universitet

(og

en gren ved Aalborg Universitet) har forpligtet sig til at videreføre de

væsentlige forskningsaktiviteter relateret til forskeruddannelse.

Der er indgået aftale om ekstraordinær indlejringsbevilling for

at sikre Dansk Lithosfærecenter yderligere tid til indfasning ved

værtsinstitutionerne, GEUS og Københavns Universitet. Førstnævnte overtager

fra

2004 finansieringen af centerlederen og den administrative sekretærs løn.

For Center for Eksperimentel Parasitologi foreligger en

indlejringsaftale med den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, som forpligter

sig

til gradvist at overtage indlejringsaktiviteterne frem til 2007.

Center for Biologisk Sekvensanalyses aktiviteter fortsættes ved

Danmarks Tekniske Universitet finansieret af DTU. På baggrund af

internationale

bedømmelser og anbefalinger har Danmarks Grundforskningsfond fra september

2003

afsat 18 mio. kr. til et nationalt bioinformatikinitiativ med deltagelse af

forskere fra dette center, fondens Center for Ekperimentel Bioinformatik ved

Syddansk Universitet samt det stort anlagte dansk-kinesiske grisegenomprojekt

ved Aarhus Universitet.

Center for Muskelforskning omfatter 3 laboratorier i regi af

Rigshospitalet samt større forskergrupper ved Københavns Universitets

Naturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige fakulteter. Centerlederen

oplyser, at Hovedstadens Sygehusfællesskab vil finansiere fortsat drift i de

kommende år af laboratorierne for ca. 5 mio. kr. pr. år. Dekanerne ved de to

fakulteter har indgået aftale om at skabe en paraplyorganisation omfattende

muskelforskning ved de to fakulteter. I centerets bevillingsperiode er

indlejring bl.a. sikret ved oprettelse af 5 professorater og et antal

lektorater/overlægestillinger ved de involverede institutioner.

Der er for Center for Sanse-Motorisk Interaktions vedkommende

tale om en kontraktlig forpligtelse fra årsskiftet 2000/2001, hvor Aalborg

Universitet har forpligtet sig til at videreføre kerneaktiviteter, også

relateret til forskeruddannelse. Centeret har udviklet sig til et

selvstændigt

institut ved universitetet med ansvar for nye uddannelser.

Aktiviteterne i Center for Lydkommunikation fortsættes ved og i

regi af de relevante institutioner med undtagelse af Aarhus Universitet.

Der foreligger for Center for Krystallografiske Undersøgelser

indlejringsaftaler i form af opslag af 2-3 lektorater ved Københavns

Universitet inden for centerets kerneområder. Centerlederen overtager en

international forskerpost i Frankrig fra 2004.

For Poliscenteret er der givet mindre VIP-indlejringsbevilling,

og personalet fastholdes ved værtsinstitutionen.

For Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter

foreligger, til erstatning af den tidligere skriftligt indgåede aftale i

1999,

en mundtlig indlejringsaftale med den nye ledelse på Nationalmuseet.

Indlejring af Center for Forskning i Økonomisk Politik foregår

kontraktligt i koordineret samspil med værtsinstitutionen og relevante

eksterne

aktører.

Lignende dokumenter