Forslag til Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved
3. behandling den 5. februar 2004
Forslag
til
Lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven)
Kapitel 1
Uddannelsens formål
§ 1.
Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) indgår sammen med
uddannelserne til studentereksamen (det almene gymnasium), højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt
system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for
videregående uddannelse.
§ 2.
Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som en 2-årig
ungdomsuddannelse er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse,
perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående
uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter
national standard.
Stk. 2.
Formålet
med uddannelsen er at forberede kursisterne til videregående uddannelse,
herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem
uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet
mellem
fagene.
Stk. 3.
Kursisterne
Læs alt
skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig
indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende
forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor
kravene
til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4.
Uddannelsen
skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af
personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig
reflekterende
og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til
deres
egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative og
innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 5.
Uddannelsen
og skolekulturen som helhed skal forberede kursisterne til medbestemmelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Undervisningen og kursets hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,
ligeværd og demokrati. Kursisterne skal derigennem opnå forudsætninger for
aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for
individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt
forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 3.
Det
2-årige hf gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det
anvendelsesorienterede. Uddannelsen skal udvikle kursisternes evne til faglig
fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene samt fremme den
enkelte kursists ansvarlighed for egne og fælles resultater. Kursisterne skal
opnå analytiske og kritiske færdigheder samt opnå indsigt i
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske sammenhænge. De
skal tillige udvikle deres sproglige kompetencer.
§ 4.
Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfag) er målrettet mod voksne med
interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen
tilbydes som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og
faggrupper afsluttes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes
til en samlet enkeltfagseksamen.
Stk. 2.
Hf-enkeltfag har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden
og
kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger
mulighederne
på arbejdsmarkedet. Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret og
tilrettelægges fleksibelt således, at den styrker den voksnes lyst til og
interesse for fortsat at tilegne sig ny viden og indsigt.
Stk. 3.
Kursisterne
skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig
indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende
forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor
kravene
til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4.
Kursisterne
skal tillige opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund
samt forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage
til
udvikling og forandring. Uddannelsen skal udvikle kursisternes kreative og
innovative evner, deres kritiske sans og deres ansvarlighed samt deres
forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 5.
Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser efter
de
regler, der er fastsat herom.
Kapitel 2
Optagelse
§ 6.
Ansøgere, der har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om
folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4
til forudgående undervisning og prøver, optages på det 2-årige hf i direkte
forlængelse af 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens
Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har
indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.
Stk. 2.
Øvrige
ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter
nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 3.
En kursist,
der efter at have gennemført 1. hf afbryder undervisningen i indtil 1 år
efter
aftale med kursets leder, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte i
2. hf på det kursus, hvor kursisten allerede er optaget, eller på et andet
kursus. En kursist, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages
på ny efter reglerne fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af kursister
på
det 2-årige hf, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående
undervisning og prøver, om hf-kursets individuelle vurdering af ansøgere og
om
optagelsesprøve, og regler om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2
kan
optages.
Stk. 5.
Ansøgere
optages på det kursus, de ønsker, såfremt der er plads.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om fordelingen af kursister mellem hf-kurserne, herunder om
nedsættelse af et fordelingsudvalg, der foretager fordeling af ansøgere, når
antallet af ansøgere til et bestemt kursus overstiger kursets kapacitet.
§ 7.
Ansøgere til hf-enkeltfag kan tidligst optages et år efter, at de pågældende
har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller i en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen eller 10. klasse efter
bestemmelserne i lov om folkeskolen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om adgangen
til at fravige optagelseskravet.
Stk. 3.
Ansøgere
optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig
geografisk afstand.
Kapitel 3
Uddannelsens indhold og organisering
§ 8.
Uddannelsen
organiseres enkeltfagligt og i faggrupper samt i et antal tværfaglige og
enkeltfaglige projektperioder. Undervisningen tilrettelægges, så den giver
kursisterne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af
sammenhæng.
Stk. 2.
Hf’s
fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det
højeste
niveau.
§ 9.
Undervisningen på det 2-årige hf omfatter for alle kursister:
1)
Dansk på A-niveau.
2)
Engelsk på B-niveau.
3)
Idræt på C-niveau.
4)
Matematik på
C-niveau.
5)
Et af fagene
billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag eller musik på C-niveau.
6)
En kultur- og
samfundsfaggruppe bestående af historie på B-niveau, religion på C-niveau og
samfundsfag på C-niveau.
7)
En naturvidenskabelig
faggruppe bestående af biologi, geografi og kemi på C-niveau.
Stk. 2.
I hele
forløbet indgår skemalagt værkstedsundervisning.
Stk. 3.
I starten
af 1. semester indgår et introduktionskursus.
Stk. 4.
I 4.
semester indgår en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt.
Stk. 5.
Kursisten
skal vælge valgfag svarende til mindst to fag på B-niveau eller et fag på B-
samt to fag på C-niveau, eller et fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og et
fag på C-niveau.
§ 10.
Kurset skal udbyde en række valgfag på C- og B- og eventuelt A-niveau. Fag
fra
andre gymnasiale uddannelser kan indgå i udbuddet.
Stk. 2.
Kurset kan
beslutte at udbyde valgfag i grupper med et overordnet emne.
Stk. 3.
Amtsrådet
godkender efter kursets indstilling udbuddet af valgfag. Et valghold skal
oprettes, hvis der på et kursus med mere end 400 kursister er mindst 10
tilmeldte kursister, eller hvis der på et kursus med højst 400 kursister er
mindst 7 tilmeldte kursister.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke fag og niveauer der kan
indgå i kursets udbud af valgfag.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan godkende, at kurset udbyder undervisning i nye
valgfag.
§ 11.
På
hf-enkeltfag skal kurset udbyde undervisning i fag og faggrupper på
gymnasialt C-,
B- og A-niveau, en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt
eller som alternativ et tværfagligt projekt knyttet til fagene i kultur- og
samfundsfaggruppen eller den naturvidenskabelige faggruppe, jf. § 9,
stk. 1, nr. 6 og 7. Endvidere tilbydes værkstedsundervisning.
Stk. 2.
Amtsrådet
godkender efter kursets indstilling udbuddet af fag.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke fag og niveauer der kan
indgå i kursets udbud af fag.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan godkende, at kurset udbyder undervisning i nye
fag.
§ 12.
Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.
§ 13.
Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution
for
kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er
planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller
efter særlig godkendelse fra undervisningsministeren i op til et år.
Stk. 2.
Såfremt en
kursist trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk
uddannelsesinstitution, påhviler det kurset at sørge for, at kursisten uden
forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på det kursus, hvor
kursisten allerede er optaget, eller på et andet kursus.
§ 14.
Kurset tilbyder kursisterne individuel rådgivning og vejledning om
gennemførelse af uddannelsen.
Stk. 2.
Kursets
leder skal mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende det enkelte
hold eller den enkelte kursist med kursistens lærere.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om rådgivning og vejledning.
§ 15.
Undervisningen skal tilrettelægges, så kursisterne gennem hele
uddannelsesforløbet møder variation og progression i arbejdsformerne.
Stk. 2.
Undervisningen skal løbende evalueres, så kursister og lærere informeres om
kursisternes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter
regler om intern evaluering til vurdering af kursisternes
kompetenceudvikling.
§ 16.
Kurset giver efter ansøgning kursisterne merit for undervisning og
prøveaflæggelse i fag, når kursisterne inden optagelse på uddannelsen har
afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.
Stk. 2.
Kurset kan
endvidere efter ansøgning give en kursist merit, herunder ved substitution,
for
undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen på uddannelsen
eller
gennemført som en del af undervisningen, jf. § 13, stk. 1, når forløbet efter
kursets vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.
Stk. 3.
For
kursister, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan kurset
tilrettelægge særlige forløb¸ som kan være kortere end et sædvanligt 2-årigt
hf-forløb.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om
kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang
meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.
§ 17.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold og
omfang, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fags og
faggruppers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
Kapitel 4
Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.
§ 18.
Kursisterne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.
Stk. 2.
Kursets
leder er forpligtet til at gribe ind over for kursisters fravær. Reglerne
herom
fastsættes i kursets studie- og ordensregler, jf. § 19.
§ 19.
Kursets leder fastsætter studie- og ordensregler for kurset, jf. dog
stk. 3. Lederen gør kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne.
Stk. 2.
Kursisterne
har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Kursets leder træffer
afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for kursister, der ikke følger
kursets studie- og ordensregler.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og
ordensreglerne,
herunder om iværksættelse af sanktioner over for kursister, der ikke følger
studie- og ordensreglerne.
§ 20.
Kursets leder kan i særlige tilfælde nægte en kursist oprykning til 2. hf,
hvis
det vurderes, at kursisten ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det
hidtil
gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig
forudsætning for at nægte oprykning, at kursisten har under 6,0 i gennemsnit.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om kursets leders adgang til at nægte en kursist
oprykning.
Kapitel 5
Prøver og eksamen
§ 21.
En
højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen efter et
2-årigt
kursusforløb eller som prøver i enkelte fag og faggrupper, der kan
sammenstykkes til en samlet enkeltfagseksamen.
§ 22.
En
samlet hf-eksamen efter et 2-årigt kursusforløb omfatter følgende:
1)
Prøve i de
obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i et af de i § 9,
stk. 1, nr. 5, nævnte fag.
2)
En samlet mundtlig
prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet mundtlig prøve i den
naturvidenskabelige faggruppe.
3)
Prøve i 2-4 valgfag,
der som minimum skal omfatte to fag på B-niveau eller et fag på B-niveau og
to
fag på C-niveau eller et fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og et fag på
C-niveau.
4)
En bedømmelse af den
større skriftlige opgave, jf. § 9, stk. 4.
5)
Et skriftligt
eksamensprojekt, jf. § 9, stk. 4.
§ 23.
En
samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen omfatter følgende:
1)
Prøve i fagene dansk
på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.
2)
En samlet prøve i
kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet prøve i den naturvidenskabelige
faggruppe. Prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene
historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau og i enkeltfagene
biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau.
3)
Prøve i 3-5 valgfag,
der som minimum skal omfatte to fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller
et
fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og to fag på C-niveau.
4)
En bedømmelse af den
større skriftlige opgave, jf. § 11, stk. 1.
5)
Et skriftligt
eksamensprojekt, jf. § 11, stk. 1. Hvis der aflægges prøve i
enkeltfagene i en faggruppe, erstattes eksamensprojektet af et tværfagligt
projekt, der inddrager fagene fra faggruppen. Hvis der aflægges prøve i
enkeltfagene fra begge faggrupper, erstattes eksamensprojektet af et
tværfagligt projekt, der inddrager fagene fra en af faggrupperne efter
kursistens valg.
§ 24.
Kursets leder afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.
Stk. 2.
Prøverne er
individuelle for hver kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere
kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse.
Hver kursist bedømmes individuelt. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 3.
Eksamensbeviset indeholder prøvekaraktererne inden for de fastsatte rammer
for
en samlet hf-eksamen, en bedømmelse af den større skriftlige opgave, det
skriftlige eksamensprojekt og eventuelt, jf. § 23, nr. 5, et tværfagligt
projekt. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i
eksamensresultatet.
Stk. 4.
Efter
bestået eksamen modtager kursisten et eksamensbevis.
§ 25.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen,
herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbevis.
§ 26.
Andre end kursister kan indstille sig til prøve som selvstuderende.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Kapitel 6
Kursets lærere
§ 27.
Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere
fag
inden for hf’s eller gymnasiets fagrække.
§ 28.
Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået
kandidateksamen
inklusive speciale i et eller flere fag i hf’s eller gymnasiets
fagrække, jf.
dog § 30, stk. 3. Ved sideordnede fag i en
tofagskombinationsuddannelse skal begge fag være inden for hf’s eller
gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine
enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at
kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for
uddannelsen.
Stk. 2.
Kursets
leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med kandidatens ansættelse i
en
uddannelsesstilling på kurset.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige
forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig
kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden
tilstrækkelig uddannelse.
§ 29.
Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum.
Stk. 2.
Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med
pædagogikum, bortset fra sidefagssupplering på universiteterne.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pædagogikum.
§ 30.
Kursets leder på det kursus, hvor kandidaten har gennemført en
uddannelsesstilling, udsteder bevis for undervisningskompetence, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til kandidater
fra
medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har
undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke
forudsætninger og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i
§§ 28
og 29 nævnte faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har
gennemført en uddannelsesstilling, kan opnå undervisningskompetence og
undervise i henhold til denne lov.
Kapitel 7
Kursets leders pædagogiske opgaver og ansvar
§ 31.
Lederen af kurset har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning, prøver
og eksamen over for undervisningsministeren.
Stk. 2.
Lederen af
kurset leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem kursets ansatte.
Stk. 3.
Lederen af
kurset træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne, medmindre
andet
følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Kapitel 8
Tilsyn, kvalitetssystem og klage
§ 32.
Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med
undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan give pålæg til kursets leder i pædagogiske
anliggender.
§ 33.
Kursets leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og
resultatvurdering
i forbindelse med uddannelsen og undervisningen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 34.
Undervisningsministeren
kan indhente alle nødvendige oplysninger fra kurserne om uddannelserne,
kursisterne og personalet, herunder foranstalte besøg på kurserne, bl.a. med
henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, og kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format
og
om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af
oplysninger.
Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og
sikkerhedsforanstaltninger.
§ 35.
En
kursist kan klage til undervisningsministeren over kursets leders afgørelser
i
pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt kursisten,
jf.
dog stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om klage over og omgørelse af
trufne
afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 36.
Handicappede kursister, der har behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Stk. 2.
Kursets
leder kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år
for kursister, der på grund af handicap er forhindret i at følge
undervisningen
på normal vis.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om
tilpassede
prøve- og eksamensforløb.
§ 37.
Kursister, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge den almindelige
undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.
Stk. 2.
Kursets
leder kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år
for kursister, der på grund af alvorlig sygdom i længere tid er forhindret i
at
deltage i undervisningen på normal vis.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sygeundervisning, jf.
stk. 1, herunder om kursets pligt til at rette henvendelse til
kursisten,
samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.
§ 38.
Kurset tilbyder kursisterne frivillig undervisning.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 39.
Der skal etableres et sammenhængende tilbud af gymnasiale suppleringskurser
(GSK) mellem de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelse med et
fagtilbud og undervisningsforløb, der kan målrette og styrke overgangen til
videregående uddannelser. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til
§ 43 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
Stk. 2.
Der skal
etableres særlige gymnasiale indslusningskurser med fagpakker i 1-årige
forløb
(GIF) for tosprogede kursister, der i deres hjemland har aflagt en eksamen,
der
kan sidestilles med en dansk gymnasial uddannelse. De nærmere regler herom
fastsættes i henhold til § 44 i lov om uddannelsen til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven).
§ 40.
For at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde kan
undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser. Det er en betingelse, at
forsøgene eller udviklingsarbejdet ikke forringer kursisternes muligheder for
at gøre brug af deres højere forberedelseseksamen som grundlag for videre
studier eller af deres rettigheder i anden henseende.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvis et
kursus
tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,
som
er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt kursist,
hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde,
til
efteruddannelse og eventuelt til andre formål.
§ 41.
Undervisningsministeren kan godkende, at det 2-årige hf kan tilrettelægges
som
et 3-årigt forløb med supplerende kompetence i kombination med
søfartsuddannelsen og landbrugsuddannelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan godkende, at det 2-årige hf tilrettelægges som et
3-årigt forløb for idrætsudøvere, som ud over de sædvanlige
optagelsesbetingelser opfylder de idrætslige kriterier, der er opstillet af
Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark), og for
kursister,
der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i
billedkunst.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt
tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og
eksamensforløb.
§ 42.
Undervisningsministeren nedsætter et Råd for de Gymnasiale Uddannelser, der
er
rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om de gymnasiale uddannelser,
herunder om uddannelsen til højere forberedelseseksamen. De nærmere regler
herom fastsættes i henhold til § 47 i lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 43.
Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2, og har virkning
for de kursister, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2005 eller senere,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Lovens
kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 3.
Kursister,
der har påbegyndt det 2-årige hf-forløb i 2003 eller 2004, skal i perioden
til
og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2007 aflægge en samlet
hf-eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1 i lov om kursus
til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning
for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 med senere
ændringer, og regler fastsat med hjemmel heri. For disse kursister
gennemføres
prøver og eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser, dog således at de
studie- og ordensregler, som kursets leder fastsætter for kurset efter denne
lovs § 19, stk. 1, finder anvendelse for disse kursister med
undtagelse af fraværs- og oprykningsregler. Undervisningen finder indtil
sommeren 2006 sted efter de hidtil gældende regler. Efter dette tidspunkt
gives
undervisningen efter reglerne i denne lov. Kursister, der har påbegyndt
uddannelsen før den 1. august 2005, men som ikke har afsluttet uddannelsen
inden den 1. august 2006, aflægger prøve som selvstuderende.
Stk. 4.
Enkeltfagskursister, der i sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2005
har aflagt prøve i et eller flere fag til en samlet hf-eksamen, kan indtil
sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2007 vælge at aflægge en samlet
hf-eksamen efter reglerne i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og
om
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 med senere ændringer, og regler
fastsat med hjemmel heri, idet undervisningen i de enkelte fag indtil
sommeren
2006 gives efter de hidtil gældende regler. Efter dette tidspunkt gives
undervisningen i de enkelte fag efter reglerne i denne lov. Kursister, der
har
påbegyndt undervisningen i et fag før den 1. august 2005, og som ikke har
aflagt prøve inden den 1. august 2006, aflægger prøve som selvstuderende.
Stk. 5.
Institutioner,
der tilbyder undervisning efter de nugældende regler, jf. stk. 3 og 4,
skal foretage indberetning af oplysninger om kursister, rektor/forstander og
lærere samt om undervisning ved institutionen i henhold til bekendtgørelse
nr.
640 af 28. juli 1993 om Gymnasieafdelingens Indberetnings Administration
(GIA).
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan i helt særlige tilfælde tillade, at enkelte
kursister, der i sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i året 2005 har
aflagt mindst én prøve efter de regler, der er nævnt i stk. 4, aflægger
prøve efter disse regler efter sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen i
2007, som selvstuderende.
Stk. 7.
Regler, der
er fastsat med hjemmel i den hidtil gældende lov om kursus til højere
forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for
voksne
m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i
medfør af denne lov eller lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
§ 44.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) Retsinformation · 5. februar 2004
- Forslag til Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Retsinformation · 5. februar 2004
- Stadfæstelse i sag om afslag på etableringsstøtte til unge landbrugere 2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. marts 2025
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Retsinformation · 29. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) Retsinformation · 29. januar 2004
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003) - L 33, L 34, L 35 og L 36 Retsinformation · 9. oktober 2003