Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)

2003/1 LSV 35Lovforslag som vedtagetFolketinget5. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved

3. behandling den 5. februar 2004

Forslag

til

Lov

om uddannelsen til højere forberedelseseksamen

(hf-loven)

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1.

Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) indgår sammen med

uddannelserne til studentereksamen (det almene gymnasium), højere

handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt

system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for

videregående uddannelse.

§ 2.

Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som en 2-årig

ungdomsuddannelse er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse,

perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående

uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter

national standard.

Stk. 2.

Formålet

med uddannelsen er at forberede kursisterne til videregående uddannelse,

herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem

uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet

mellem

fagene.

Stk. 3.

Kursisterne

Læs alt

skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig

indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende

forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor

kravene

til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4.

Uddannelsen

skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af

personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig

reflekterende

og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til

deres

egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative og

innovative evner og deres kritiske sans.

Stk. 5.

Uddannelsen

og skolekulturen som helhed skal forberede kursisterne til medbestemmelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Undervisningen og kursets hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,

ligeværd og demokrati. Kursisterne skal derigennem opnå forudsætninger for

aktiv

medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for

individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt

forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 3.

Det

2-årige hf gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det

anvendelsesorienterede. Uddannelsen skal udvikle kursisternes evne til faglig

fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene samt fremme den

enkelte kursists ansvarlighed for egne og fælles resultater. Kursisterne skal

opnå analytiske og kritiske færdigheder samt opnå indsigt i

naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske sammenhænge. De

skal tillige udvikle deres sproglige kompetencer.

§ 4.

Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som

enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfag) er målrettet mod voksne med

interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen

tilbydes som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og

faggrupper afsluttes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes

til en samlet enkeltfagseksamen.

Stk. 2.

Hf-enkeltfag har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden

og

kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger

mulighederne

på arbejdsmarkedet. Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret og

tilrettelægges fleksibelt således, at den styrker den voksnes lyst til og

interesse for fortsat at tilegne sig ny viden og indsigt.

Stk. 3.

Kursisterne

skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig

indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende

forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor

kravene

til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4.

Kursisterne

skal tillige opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund

samt forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage

til

udvikling og forandring. Uddannelsen skal udvikle kursisternes kreative og

innovative evner, deres kritiske sans og deres ansvarlighed samt deres

forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 5.

Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser efter

de

regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Optagelse

§ 6.

Ansøgere, der har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om

folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4

til forudgående undervisning og prøver, optages på det 2-årige hf i direkte

forlængelse af 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens

Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har

indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2.

Øvrige

ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter

nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 3.

En kursist,

der efter at have gennemført 1. hf afbryder undervisningen i indtil 1 år

efter

aftale med kursets leder, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte i

2. hf på det kursus, hvor kursisten allerede er optaget, eller på et andet

kursus. En kursist, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages

på ny efter reglerne fastsat i medfør af stk. 2.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af kursister

på

det 2-årige hf, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående

undervisning og prøver, om hf-kursets individuelle vurdering af ansøgere og

om

optagelsesprøve, og regler om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2

kan

optages.

Stk. 5.

Ansøgere

optages på det kursus, de ønsker, såfremt der er plads.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om fordelingen af kursister mellem hf-kurserne, herunder om

nedsættelse af et fordelingsudvalg, der foretager fordeling af ansøgere, når

antallet af ansøgere til et bestemt kursus overstiger kursets kapacitet.

§ 7.

Ansøgere til hf-enkeltfag kan tidligst optages et år efter, at de pågældende

har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller i en undervisning, der står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen eller 10. klasse efter

bestemmelserne i lov om folkeskolen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om adgangen

til at fravige optagelseskravet.

Stk. 3.

Ansøgere

optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig

geografisk afstand.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold og organisering

§ 8.

Uddannelsen

organiseres enkeltfagligt og i faggrupper samt i et antal tværfaglige og

enkeltfaglige projektperioder. Undervisningen tilrettelægges, så den giver

kursisterne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af

sammenhæng.

Stk. 2.

Hf’s

fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det

højeste

niveau.

§ 9.

Undervisningen på det 2-årige hf omfatter for alle kursister:

1)

Dansk på A-niveau.

2)

Engelsk på B-niveau.

3)

Idræt på C-niveau.

4)

Matematik på

C-niveau.

5)

Et af fagene

billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag eller musik på C-niveau.

6)

En kultur- og

samfundsfaggruppe bestående af historie på B-niveau, religion på C-niveau og

samfundsfag på C-niveau.

7)

En naturvidenskabelig

faggruppe bestående af biologi, geografi og kemi på C-niveau.

Stk. 2.

I hele

forløbet indgår skemalagt værkstedsundervisning.

Stk. 3.

I starten

af 1. semester indgår et introduktionskursus.

Stk. 4.

I 4.

semester indgår en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt.

Stk. 5.

Kursisten

skal vælge valgfag svarende til mindst to fag på B-niveau eller et fag på B-

samt to fag på C-niveau, eller et fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og et

fag på C-niveau.

§ 10.

Kurset skal udbyde en række valgfag på C- og B- og eventuelt A-niveau. Fag

fra

andre gymnasiale uddannelser kan indgå i udbuddet.

Stk. 2.

Kurset kan

beslutte at udbyde valgfag i grupper med et overordnet emne.

Stk. 3.

Amtsrådet

godkender efter kursets indstilling udbuddet af valgfag. Et valghold skal

oprettes, hvis der på et kursus med mere end 400 kursister er mindst 10

tilmeldte kursister, eller hvis der på et kursus med højst 400 kursister er

mindst 7 tilmeldte kursister.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke fag og niveauer der kan

indgå i kursets udbud af valgfag.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan godkende, at kurset udbyder undervisning i nye

valgfag.

§ 11.

På

hf-enkeltfag skal kurset udbyde undervisning i fag og faggrupper på

gymnasialt C-,

B- og A-niveau, en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt

eller som alternativ et tværfagligt projekt knyttet til fagene i kultur- og

samfundsfaggruppen eller den naturvidenskabelige faggruppe, jf. § 9,

stk. 1, nr. 6 og 7. Endvidere tilbydes værkstedsundervisning.

Stk. 2.

Amtsrådet

godkender efter kursets indstilling udbuddet af fag.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke fag og niveauer der kan

indgå i kursets udbud af fag.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan godkende, at kurset udbyder undervisning i nye

fag.

§ 12.

Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 13.

Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution

for

kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er

planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller

efter særlig godkendelse fra undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2.

Såfremt en

kursist trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk

uddannelsesinstitution, påhviler det kurset at sørge for, at kursisten uden

forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på det kursus, hvor

kursisten allerede er optaget, eller på et andet kursus.

§ 14.

Kurset tilbyder kursisterne individuel rådgivning og vejledning om

gennemførelse af uddannelsen.

Stk. 2.

Kursets

leder skal mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende det enkelte

hold eller den enkelte kursist med kursistens lærere.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om rådgivning og vejledning.

§ 15.

Undervisningen skal tilrettelægges, så kursisterne gennem hele

uddannelsesforløbet møder variation og progression i arbejdsformerne.

Stk. 2.

Undervisningen skal løbende evalueres, så kursister og lærere informeres om

kursisternes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter

regler om intern evaluering til vurdering af kursisternes

kompetenceudvikling.

§ 16.

Kurset giver efter ansøgning kursisterne merit for undervisning og

prøveaflæggelse i fag, når kursisterne inden optagelse på uddannelsen har

afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2.

Kurset kan

endvidere efter ansøgning give en kursist merit, herunder ved substitution,

for

undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen på uddannelsen

eller

gennemført som en del af undervisningen, jf. § 13, stk. 1, når forløbet efter

kursets vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3.

For

kursister, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan kurset

tilrettelægge særlige forløb¸ som kan være kortere end et sædvanligt 2-årigt

hf-forløb.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om

kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang

meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.

§ 17.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold og

omfang, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fags og

faggruppers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.

§ 18.

Kursisterne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2.

Kursets

leder er forpligtet til at gribe ind over for kursisters fravær. Reglerne

herom

fastsættes i kursets studie- og ordensregler, jf. § 19.

§ 19.

Kursets leder fastsætter studie- og ordensregler for kurset, jf. dog

stk. 3. Lederen gør kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2.

Kursisterne

har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Kursets leder træffer

afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for kursister, der ikke følger

kursets studie- og ordensregler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og

ordensreglerne,

herunder om iværksættelse af sanktioner over for kursister, der ikke følger

studie- og ordensreglerne.

§ 20.

Kursets leder kan i særlige tilfælde nægte en kursist oprykning til 2. hf,

hvis

det vurderes, at kursisten ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det

hidtil

gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig

forudsætning for at nægte oprykning, at kursisten har under 6,0 i gennemsnit.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om kursets leders adgang til at nægte en kursist

oprykning.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 21.

En

højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen efter et

2-årigt

kursusforløb eller som prøver i enkelte fag og faggrupper, der kan

sammenstykkes til en samlet enkeltfagseksamen.

§ 22.

En

samlet hf-eksamen efter et 2-årigt kursusforløb omfatter følgende:

1)

Prøve i de

obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i et af de i § 9,

stk. 1, nr. 5, nævnte fag.

2)

En samlet mundtlig

prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet mundtlig prøve i den

naturvidenskabelige faggruppe.

3)

Prøve i 2-4 valgfag,

der som minimum skal omfatte to fag på B-niveau eller et fag på B-niveau og

to

fag på C-niveau eller et fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og et fag på

C-niveau.

4)

En bedømmelse af den

større skriftlige opgave, jf. § 9, stk. 4.

5)

Et skriftligt

eksamensprojekt, jf. § 9, stk. 4.

§ 23.

En

samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen omfatter følgende:

1)

Prøve i fagene dansk

på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.

2)

En samlet prøve i

kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet prøve i den naturvidenskabelige

faggruppe. Prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene

historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau og i enkeltfagene

biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau.

3)

Prøve i 3-5 valgfag,

der som minimum skal omfatte to fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller

et

fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og to fag på C-niveau.

4)

En bedømmelse af den

større skriftlige opgave, jf. § 11, stk. 1.

5)

Et skriftligt

eksamensprojekt, jf. § 11, stk. 1. Hvis der aflægges prøve i

enkeltfagene i en faggruppe, erstattes eksamensprojektet af et tværfagligt

projekt, der inddrager fagene fra faggruppen. Hvis der aflægges prøve i

enkeltfagene fra begge faggrupper, erstattes eksamensprojektet af et

tværfagligt projekt, der inddrager fagene fra en af faggrupperne efter

kursistens valg.

§ 24.

Kursets leder afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.

Stk. 2.

Prøverne er

individuelle for hver kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere

kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse.

Hver kursist bedømmes individuelt. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

Stk. 3.

Eksamensbeviset indeholder prøvekaraktererne inden for de fastsatte rammer

for

en samlet hf-eksamen, en bedømmelse af den større skriftlige opgave, det

skriftlige eksamensprojekt og eventuelt, jf. § 23, nr. 5, et tværfagligt

projekt. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i

eksamensresultatet.

Stk. 4.

Efter

bestået eksamen modtager kursisten et eksamensbevis.

§ 25.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen,

herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbevis.

§ 26.

Andre end kursister kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 6

Kursets lærere

§ 27.

Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have

undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere

fag

inden for hf’s eller gymnasiets fagrække.

§ 28.

Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået

kandidateksamen

inklusive speciale i et eller flere fag i hf’s eller gymnasiets

fagrække, jf.

dog § 30, stk. 3. Ved sideordnede fag i en

tofagskombinationsuddannelse skal begge fag være inden for hf’s eller

gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine

enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at

kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for

uddannelsen.

Stk. 2.

Kursets

leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med kandidatens ansættelse i

en

uddannelsesstilling på kurset.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige

forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig

kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden

tilstrækkelig uddannelse.

§ 29.

Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum.

Stk. 2.

Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med

pædagogikum, bortset fra sidefagssupplering på universiteterne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pædagogikum.

§ 30.

Kursets leder på det kursus, hvor kandidaten har gennemført en

uddannelsesstilling, udsteder bevis for undervisningskompetence, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til kandidater

fra

medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen

om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har

undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke

forudsætninger og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i

§§ 28

og 29 nævnte faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har

gennemført en uddannelsesstilling, kan opnå undervisningskompetence og

undervise i henhold til denne lov.

Kapitel 7

Kursets leders pædagogiske opgaver og ansvar

§ 31.

Lederen af kurset har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning, prøver

og eksamen over for undervisningsministeren.

Stk. 2.

Lederen af

kurset leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem kursets ansatte.

Stk. 3.

Lederen af

kurset træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne, medmindre

andet

følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 8

Tilsyn, kvalitetssystem og klage

§ 32.

Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med

undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give pålæg til kursets leder i pædagogiske

anliggender.

§ 33.

Kursets leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og

resultatvurdering

i forbindelse med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 34.

Undervisningsministeren

kan indhente alle nødvendige oplysninger fra kurserne om uddannelserne,

kursisterne og personalet, herunder foranstalte besøg på kurserne, bl.a. med

henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, og kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation

mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format

og

om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af

oplysninger.

Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og

sikkerhedsforanstaltninger.

§ 35.

En

kursist kan klage til undervisningsministeren over kursets leders afgørelser

i

pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt kursisten,

jf.

dog stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om klage over og omgørelse af

trufne

afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 36.

Handicappede kursister, der har behov for specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.

Stk. 2.

Kursets

leder kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år

for kursister, der på grund af handicap er forhindret i at følge

undervisningen

på normal vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om

tilpassede

prøve- og eksamensforløb.

§ 37.

Kursister, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge den almindelige

undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

Stk. 2.

Kursets

leder kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år

for kursister, der på grund af alvorlig sygdom i længere tid er forhindret i

at

deltage i undervisningen på normal vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sygeundervisning, jf.

stk. 1, herunder om kursets pligt til at rette henvendelse til

kursisten,

samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.

§ 38.

Kurset tilbyder kursisterne frivillig undervisning.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 39.

Der skal etableres et sammenhængende tilbud af gymnasiale suppleringskurser

(GSK) mellem de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelse med et

fagtilbud og undervisningsforløb, der kan målrette og styrke overgangen til

videregående uddannelser. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til

§ 43 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Stk. 2.

Der skal

etableres særlige gymnasiale indslusningskurser med fagpakker i 1-årige

forløb

(GIF) for tosprogede kursister, der i deres hjemland har aflagt en eksamen,

der

kan sidestilles med en dansk gymnasial uddannelse. De nærmere regler herom

fastsættes i henhold til § 44 i lov om uddannelsen til studentereksamen

(stx) (gymnasieloven).

§ 40.

For at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde kan

undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser. Det er en betingelse, at

forsøgene eller udviklingsarbejdet ikke forringer kursisternes muligheder for

at gøre brug af deres højere forberedelseseksamen som grundlag for videre

studier eller af deres rettigheder i anden henseende.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvis et

kursus

tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,

som

er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt kursist,

hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde,

til

efteruddannelse og eventuelt til andre formål.

§ 41.

Undervisningsministeren kan godkende, at det 2-årige hf kan tilrettelægges

som

et 3-årigt forløb med supplerende kompetence i kombination med

søfartsuddannelsen og landbrugsuddannelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan godkende, at det 2-årige hf tilrettelægges som et

3-årigt forløb for idrætsudøvere, som ud over de sædvanlige

optagelsesbetingelser opfylder de idrætslige kriterier, der er opstillet af

Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark), og for

kursister,

der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i

billedkunst.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt

tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og

eksamensforløb.

§ 42.

Undervisningsministeren nedsætter et Råd for de Gymnasiale Uddannelser, der

er

rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om de gymnasiale uddannelser,

herunder om uddannelsen til højere forberedelseseksamen. De nærmere regler

herom fastsættes i henhold til § 47 i lov om uddannelsen til

studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 43.

Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2, og har virkning

for de kursister, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2005 eller senere,

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Lovens

kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3.

Kursister,

der har påbegyndt det 2-årige hf-forløb i 2003 eller 2004, skal i perioden

til

og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2007 aflægge en samlet

hf-eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1 i lov om kursus

til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende

enkeltfagsundervisning

for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 med senere

ændringer, og regler fastsat med hjemmel heri. For disse kursister

gennemføres

prøver og eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser, dog således at de

studie- og ordensregler, som kursets leder fastsætter for kurset efter denne

lovs § 19, stk. 1, finder anvendelse for disse kursister med

undtagelse af fraværs- og oprykningsregler. Undervisningen finder indtil

sommeren 2006 sted efter de hidtil gældende regler. Efter dette tidspunkt

gives

undervisningen efter reglerne i denne lov. Kursister, der har påbegyndt

uddannelsen før den 1. august 2005, men som ikke har afsluttet uddannelsen

inden den 1. august 2006, aflægger prøve som selvstuderende.

Stk. 4.

Enkeltfagskursister, der i sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2005

har aflagt prøve i et eller flere fag til en samlet hf-eksamen, kan indtil

sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2007 vælge at aflægge en samlet

hf-eksamen efter reglerne i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og

om

studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 med senere ændringer, og regler

fastsat med hjemmel heri, idet undervisningen i de enkelte fag indtil

sommeren

2006 gives efter de hidtil gældende regler. Efter dette tidspunkt gives

undervisningen i de enkelte fag efter reglerne i denne lov. Kursister, der

har

påbegyndt undervisningen i et fag før den 1. august 2005, og som ikke har

aflagt prøve inden den 1. august 2006, aflægger prøve som selvstuderende.

Stk. 5.

Institutioner,

der tilbyder undervisning efter de nugældende regler, jf. stk. 3 og 4,

skal foretage indberetning af oplysninger om kursister, rektor/forstander og

lærere samt om undervisning ved institutionen i henhold til bekendtgørelse

nr.

640 af 28. juli 1993 om Gymnasieafdelingens Indberetnings Administration

(GIA).

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan i helt særlige tilfælde tillade, at enkelte

kursister, der i sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i året 2005 har

aflagt mindst én prøve efter de regler, der er nævnt i stk. 4, aflægger

prøve efter disse regler efter sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen i

2007, som selvstuderende.

Stk. 7.

Regler, der

er fastsat med hjemmel i den hidtil gældende lov om kursus til højere

forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for

voksne

m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i

medfør af denne lov eller lov om institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen.

§ 44.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lignende dokumenter