Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

2003/1 LSV 33Lovforslag som vedtagetFolketinget5. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 5. februar

2004

Forslag

til

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)

(gymnasieloven)

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1.

Uddannelsen til studentereksamen (stx), (det almene gymnasium) indgår sammen

med uddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen

(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er

studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående

uddannelse.

§ 2.

Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er

målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og

abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen

udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2.

Formålet

med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse,

herunder

at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens

kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 3.

Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og

pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal

opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at

fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans

Læs alt

for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4.

Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med

vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære

at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker,

natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige

udvikle

elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Stk. 5.

Uddannelsen

og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,

ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv

medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for

individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt

forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 3.

Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende

og

studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af

videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence

inden

for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne

gennemføre videregående uddannelse.

§ 4.

Studenterkursus er en komprimeret, 2-årig uddannelse, der udgør en helhed og

afsluttes med den nationale studentereksamen, som er nævnt i § 2, stk.

1,

og § 3. Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden,

fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod

videregående uddannelse.

§ 5.

Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler,

der

er fastsat herom.

Kapitel 2

Optagelse

§ 6.

Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om

folkeskolen

eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af

stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i det almene

gymnasium

i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre den hidtidige skole

eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens

uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2.

Øvrige

ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter

nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 3.

En elev,

der efter at have gennemført 1. eller 2. g. afbryder undervisningen i indtil

1

år efter aftale med rektor, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte

i

2. eller 3. g. på den skole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en

anden

skole. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på

ny

efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever i det almene gymnasium,

herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver,

om skolens individuelle vurdering af ansøgere,

om

optagelsesprøve, om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 kan

optages,

samt om, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen skal tilkendegive deres

interesse med hensyn til valg af studieretning m.v.

Stk. 5.

Ansøgere

optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

Undervisningsministeren

fastsætter regler

om fordelingen af

elever mellem skolerne, herunder om nedsættelse af fordelingsudvalg, der

foretager fordeling af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt

skole

overstiger skolens kapacitet.

§ 7.

Under grundforløbet, jf. § 9, kan en elev, der helt eller delvis har

gennemført et grundforløb i en anden 3-årig gymnasial uddannelse, skifte til

uddannelsen til studentereksamen uden tab af tid. Sådanne elever optages på

baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte

forløb.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af elever, der

ønsker at skifte til uddannelsen til studentereksamen.

§ 8.

Optagelse til et 2-årigt forløb på studenterkursus kan tidligst finde sted et

år efter, at ansøgerne har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om

folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen. Kursusstedet afgør ud fra en vurdering af

ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger kan optages.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på

studenterkursus.

Kapitel 3

Uddannelsens organisering og indhold

Uddannelsens organisering

§ 9.

Uddannelsen organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for alle

elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af den

enkelte elev blandt de forløb, som skolen udbyder og opretter, jf. § 14.

Stk. 2.

Det almene

gymnasiums fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er

det højeste niveau.

Grundforløb

§ 10.

Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en

indføring

i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og

gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes

almendannelse. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog,

historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag,

et

naturvidenskabeligt grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse.

Stk. 2.

Mindst

20 pct. af uddannelsestiden i

grundforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen

studieforberedelse).

Studieretningsforløb

§ 11.

Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og

styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag

og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag.

Stk. 2.

Mindst

10 pct. af uddannelsestiden i

studieretningsforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem

fagene

(almen studieforberedelse).

Stk. 3.

Ved

afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst fire fag

på

A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt syv fag på C-niveau.

§ 12.

De

obligatoriske fag er i alle studieretningsforløb, jf. dog stk. 3:

1)

Dansk på A-niveau.

2)

Engelsk på mindst

B-niveau.

3)

2. fremmedsprog på

mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2.

fremmedsprog.

4)

Fysik på mindst

C-niveau.

5)

Historie på A-niveau.

6)

Idræt på mindst

C-niveau.

7)

Et kunstnerisk fag på

mindst C-niveau.

8)

Matematik på mindst

C-niveau.

9)

Oldtidskundskab på

C-niveau.

10)

Religion på C-niveau.

11)

Samfundsfag på mindst

C-niveau.

Stk. 2.

Endvidere

skal mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau

indgå i det enkelte studieretningsforløb. Rektor fastlægger forlods hvilke.

Stk. 3.

Mindst et

af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst

B-niveau. Dette gælder dog ikke elever med fire fremmedsprog, der har

1)

engelsk på B-niveau,

fortsættersprog på B-niveau og som 3. eller 4. fremmedsprog enten to

begyndersprog på A-niveau eller et begyndersprog på A-niveau og latin på

A-niveau eller

2)

engelsk på B-niveau,

et begyndersprog på A-niveau, græsk på A-niveau og latin på A-niveau.

§ 13.

Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning

indeholder tre studieretningsfag, dog kun to studieretningsfag, hvis

studieretningen indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på

A-niveau

som 3. fremmedsprog.

Stk. 2.

Inden for

en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have

naturlige

berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der gælder følgende bindinger mellem

disse to fag:

1)

Biologi, fysik, kemi

eller samfundsfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst

B-niveau.

2)

Matematik på A-niveau

skal kombineres med et af fagene biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på

mindst B-niveau.

3)

Engelsk på A-niveau

skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller

fortsættersprog,

begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.

4)

Fortsættersprog på

A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller

engelsk, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.

5)

Et begyndersprog

eller et klassisk sprog på A-niveau skal kombineres med et andet

begyndersprog,

engelsk, fortsættersprog, klassisk sprog eller musik, alle på A-niveau.

6)

Musik på A-niveau

skal kombineres med et andet kunstnerisk fag på B-niveau, med engelsk, et

fortsættersprog, et begyndersprog eller et klassisk sprog, alle på A-niveau,

eller med matematik eller fysik på mindst B-niveau.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

kombinationsmuligheder

for de to fag på højeste niveau og kan fravige de bindinger, der er fastsat i

stk. 2.

Stk. 4.

Skolen kan

indføre lokale bindinger for de matematisk-naturvidenskabelige fag. U

ndervisningsministeren kan endvidere efter ansøgning fra

skolen godkende andre

lokale bindinger.

Stk. 5.

Skolen

vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i

en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre

gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger rektor

til

at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne på

studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse

eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af

uddannelsen, jf. § 46.

§ 14.

Alle offentlige skoler skal udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der er

mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige

studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige

studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige

studieretningsfag.

Stk. 2.

Amtsrådet

skal koordinere det samlede udbud af studieretninger i amtet og godkende den

enkelte skoles udbud af studieretninger efter indstilling fra skolen.

Amtsrådet

skal sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én

gymnasieskole i amtet.

Stk. 3.

Hver skole

skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold i

grundforløbet. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af

studieretninger. Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete

studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede

studieretningshold.

Stk. 4.

Hver skole

skal som minimum oprette én studieretning med overvejende

humanistisk-sproglige

studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige

studieretningsfag.

Stk. 5.

Undervisningsministeren

kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan

fastsætte nærmere regler herom.

§ 15.

Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på

tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i

valgfagsudbuddet. Tages biologi, fysik eller kemi som valgfag på A-niveau,

skal

eleven have matematik på mindst B-niveau.

Stk. 2.

Amtsrådet

koordinerer det samlede udbud af valgfag i amtet og godkender den enkelte

skoles udbud af valgfag efter indstilling fra skolen.

Stk. 3.

Amtsrådet

fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der

på

små skoler er mindst syv tilmeldte elever og på store skoler mindst ti

tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Rektor træffer afgørelse om

oprettelsen af konkrete valgfag.

Stk. 4.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens

udbud af valgfag.

Ekskursioner og undervisning ved udenlandske

institutioner

§ 16.

Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 17.

Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution

for

elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er

planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller

efter særlig tilladelse fra undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2.

Såfremt en

elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk

uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven

uden

forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor

vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole.

Rådgivning og vejledning

§ 18.

Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse

af

uddannelsen.

Stk. 2.

Rektor skal

mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse

eller

den enkelte elev med klassens lærere.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om individuel rådgivning og vejledning.

Arbejdsformer og evaluering

§ 19.

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder

variation og progression i arbejdsformerne.

Stk. 2.

Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om

elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere

regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling.

Merit

§ 20.

Skolen giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og

prøveaflæggelse

i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på

tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2.

Skolen kan

endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for

undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen

eller

gennemført som en del af undervisningen, jf. § 17, stk. 1, når forløbet efter

skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3.

For elever,

der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen

tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt

gymnasialt

forløb.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om

kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit,

og

i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.

Særligt for studenterkursus

§ 21.

På

studenterkursus vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal

påbegyndes det 1. år, ved starten af det 2-årige forløb. Kravene til det

almene

gymnasiums grundforløb overføres til studieretningsforløbet i en form, der er

tilpasset studenterkursus.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om fordringerne til studentereksamen på

studenterkursus, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække

efter § 12.

Bemyndigelse

§ 22.

Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse,

herunder regler om fag og studieretningers mål, indhold og omfang på

forskellige niveauer.

Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.

§ 23.

Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2.

Rektor er

forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom

fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf. § 24.

§ 24.

Rektor fastsætter skolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3.

Rektor

gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2.

Eleverne

har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Rektor træffer afgørelse om

iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie-

og

ordensregler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om

iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og

ordensreglerne.

§ 25.

Rektor kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin,

hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det

hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke

tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 6,0 i

gennemsnit.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rektors adgang til at

nægte en elev oprykning.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 26.

Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti prøver og et

studieretningsprojekt.

Stk. 2.

Studentereksamen

kan desuden sammenstykkes som en enkeltfagseksamen af prøvekarakterer i alle

obligatoriske fag og det nødvendige antal valgfag, jf. § 11,

stk. 3,

samt en særlig projektprøve.

§ 27.

Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt

på C-niveau. Prøverne kan være tværfaglige.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt

stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes

på

den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af

undervisningsministeren.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev

skal

aflægge prøve. Rektor gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der

skal

aflægges prøve.

§ 28.

Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.

Stk. 2.

Prøverne er

individuelle for hver elev. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers

deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev

bedømmes individuelt.

Stk. 3.

Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter

for studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med

forskellig vægt i eksamensresultatet.

Stk. 4.

Efter

bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis.

§ 29.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen,

herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbeviser.

§ 30.

Andre end elever kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler herom.

Kapitel 6

Skolens lærere

§ 31.

Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have

undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere

fag

inden for gymnasiets eller hf’s fagrække, jf. dog § 34, stk. 2

og 3.

§ 32.

Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået

kandidateksamen

inklusive speciale i et eller flere fag i gymnasiets eller hf’s

fagrække, jf.

dog § 34, stk. 3. Ved sideordnede fag i en to-fags

kombinationsuddannelse skal begge fag være inden for gymnasiets eller

hf’s

fagrække. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine

enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at

kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for

uddannelsen til studentereksamen.

Stk. 2.

Rektor

tildeler faglig kompetence i forbindelse med kandidatens ansættelse i en

uddannelsesstilling på skolen.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige

forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig

kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden

tilstrækkelig uddannelse.

§ 33.

Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum.

Stk. 2.

Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med

pædagogikum, bortset fra den faglige supplering på universiteterne, som er

knyttet til det af kandidatens fag, der er normeret til 90 ECTS-points.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om pædagogikum.

§ 34.

Rektor på den skole, hvor kandidaten har gennemført en uddannelsesstilling,

udsteder bevis for undervisningskompetence, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til kandidater

fra

medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen

om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har

undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke

forudsætninger

og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i §§ 32 og 33 nævnte

faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har gennemført en

uddannelsesstilling, kan opnå undervisningskompetence og undervise i henhold

til denne lov.

Kapitel 7

Rektors pædagogiske opgaver og ansvar

§ 35.

Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning, prøver og eksamen

over for undervisningsministeren.

Stk. 2.

Rektor er

skolens daglige leder, og rektor leder og fordeler det pædagogiske arbejde

mellem skolens ansatte.

Stk. 3.

Rektor

træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet

følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 8

Tilsyn, kvalitetssystem og klage

§ 36.

Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med

undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender.

§ 37.

Rektor fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i

forbindelse

med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 38.

Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne

om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på

skolerne, med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik

og kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation

mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format

og

om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af

oplysninger.

Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og

sikkerhedsforanstaltninger.

§ 39.

En

elev kan klage til undervisningsministeren over rektors afgørelser i

pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt eleven, jf.

dog

stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om klage over og

omgørelse

af trufne afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.

Kapitel 9

Særlige former for undervisning og særligt

tilrettelagte forløb

§ 40.

Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.

Stk. 2.

Rektor kan

i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år for

elever,

der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal

vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om

tilpassede

prøve- og eksamensforløb.

§ 41.

Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den

almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

Stk. 2.

Rektor kan

i helt særlige tilfælde tilrettelægge forløb over en 4-årig periode for

elever,

der på grund af

alvorlig sygdom eller tilsvarende i

længere tid er

forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagt undervisning efter

stk. 1,

herunder om skolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om

tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.

§ 42.

Skolen tilbyder eleverne frivillig undervisning.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 43.

Der skal oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre,

at elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan

erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og

gennemføre en videregående uddannelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om

placering af sådanne kurser på institutioner, der tilbyder gymnasial

uddannelse.

§ 44.

Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

for

studerende, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med

en

dansk studentereksamen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 45.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven,

hvis

det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er

en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes

muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for

videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en

gymnasieskole udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende

international

eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan desuden gøre undtagelser fra loven for en enkelt

elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde,

til

efteruddannelse og til andre formål.

§ 46.

Undervisningsministeren kan godkende,

at uddannelsen til studentereksamen tilrettelægges i et 4-årigt forløb for

eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til

gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til

Fremme

af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at uddannelsen tilrettelægges

i

et 4-årigt forløb for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK)

eller tilsvarende kursus i billedkunst.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb efter

stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

Kapitel 10

Rådet for de Gymnasiale Uddannelser

§ 47.

Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymnasiale uddannelser. Rådet

er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen.

Stk. 2.

Rådet

består af en formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger

formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på

følgende måde, jf. dog stk. 3:

1)

2 medlemmer efter

indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg

Kommuner i forening.

2)

1 medlem efter

indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler.

3)

1 medlem efter

indstilling fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening.

4)

1 medlem efter

indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforenings bestyrelse.

5)

1 medlem efter

indstilling fra Forstanderforeningen for VUC’s bestyrelse.

6)

3 medlemmer efter

indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

7)

1 medlem efter

indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

8)

2 medlemmer efter

indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af

Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes

Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende i forening.

9)

1 medlem efter

indstilling fra Grundskolerådet.

10)

2 medlemmer efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

11)

2 medlemmer efter

indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening.

Stk. 3.

Hvis der af

hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets

sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1-2 medlemmer

fra

organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.

Stk. 4.

Medlemmerne

udpeges for en 3-årig periode. De efter stk. 2, nr. 8, udpegede

medlemmer

udpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 5.

Udpegningen

af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem

kønnene.

Stk. 6.

Indstiller

de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2,

4

og 5, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de

pågældende medlemmer.

Stk. 7.

Rådet

fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8.

Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48.

Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Loven har

virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2005 eller

senere, og for kursister, der påbegynder undervisningen på studenterkursus

den

1. august 2006 eller senere.

Stk. 3.

Lovens

kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005, for så vidt angår

ansøgere til det 3- eller 4-årige forløb. For så vidt angår ansøgere til det

2-årige forløb på studenterkursus, har lovens kapitel 2 virkning fra den 1.

januar 2006.

Stk. 4.

Elever og

kursister, der har påbegyndt et 2-, 3- eller 4-årigt forløb i 2003 eller

2004,

kan i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2008

aflægge prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1, § 15, § 22,

stk. 1, og § 23 a i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af

15.

marts 2002 med senere ændringer og regler fastsat med hjemmel heri. Prøver og

eksamen gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser. De studie- og

ordensregler, som rektor fastsætter efter denne lovs § 24, stk. 1, finder

anvendelse med undtagelse af fraværs- og oprykningsregler.

Stk. 5

. For de elever,

der er nævnt i stk. 4, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb,

finder undervisningen indtil sommeren 2007 sted efter de hidtil gældende

bestemmelser og regler. For elever, der i 2004 har påbegyndt et 4-årigt

forløb,

som gennemføres i en hel klasse, kan undervisningsministeren fastsætte regler

om, at undervisningen i skoleåret 2007/2008 kan finde sted efter de hidtil

gældende bestemmelser og regler.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan i helt særlig tilfælde bemyndige skolen til at udstede et eksamensbevis,

hvori der indgår prøver efter både denne lov og de hidtil gældende regler.

Stk. 7.

Regler, der er

fastsat med hjemmel i bestemmelser i lov om gymnasiet m.v., der er ophævet

ved

lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og om

ophævelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere

handelseksamen

og højere teknisk eksamen. (Ændringer som følge af lovgivning om de

gymnasiale

uddannelsers indhold) forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 49.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lignende dokumenter