Forslag til Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 5. februar
2004
Forslag
til
Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven)
Kapitel 1
Uddannelsens formål
§ 1.
Uddannelsen til studentereksamen (stx), (det almene gymnasium) indgår sammen
med uddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er
studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående
uddannelse.
§ 2.
Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er
målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og
abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen
udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.
Stk. 2.
Formålet
med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse,
herunder
at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens
kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 3.
Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og
pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal
opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at
fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans
Læs alt
for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4.
Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med
vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære
at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker,
natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige
udvikle
elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 5.
Uddannelsen
og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,
ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for
individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt
forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 3.
Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende
og
studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af
videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence
inden
for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne
gennemføre videregående uddannelse.
§ 4.
Studenterkursus er en komprimeret, 2-årig uddannelse, der udgør en helhed og
afsluttes med den nationale studentereksamen, som er nævnt i § 2, stk.
1,
og § 3. Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden,
fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod
videregående uddannelse.
§ 5.
Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler,
der
er fastsat herom.
Kapitel 2
Optagelse
§ 6.
Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om
folkeskolen
eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af
stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i det almene
gymnasium
i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre den hidtidige skole
eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens
uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.
Stk. 2.
Øvrige
ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter
nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 3.
En elev,
der efter at have gennemført 1. eller 2. g. afbryder undervisningen i indtil
1
år efter aftale med rektor, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte
i
2. eller 3. g. på den skole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en
anden
skole. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på
ny
efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever i det almene gymnasium,
herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver,
om skolens individuelle vurdering af ansøgere,
om
optagelsesprøve, om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 kan
optages,
samt om, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen skal tilkendegive deres
interesse med hensyn til valg af studieretning m.v.
Stk. 5.
Ansøgere
optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.
Undervisningsministeren
fastsætter regler
om fordelingen af
elever mellem skolerne, herunder om nedsættelse af fordelingsudvalg, der
foretager fordeling af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt
skole
overstiger skolens kapacitet.
§ 7.
Under grundforløbet, jf. § 9, kan en elev, der helt eller delvis har
gennemført et grundforløb i en anden 3-årig gymnasial uddannelse, skifte til
uddannelsen til studentereksamen uden tab af tid. Sådanne elever optages på
baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte
forløb.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af elever, der
ønsker at skifte til uddannelsen til studentereksamen.
§ 8.
Optagelse til et 2-årigt forløb på studenterkursus kan tidligst finde sted et
år efter, at ansøgerne har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om
folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Kursusstedet afgør ud fra en vurdering af
ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger kan optages.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på
studenterkursus.
Kapitel 3
Uddannelsens organisering og indhold
Uddannelsens organisering
§ 9.
Uddannelsen organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for alle
elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af den
enkelte elev blandt de forløb, som skolen udbyder og opretter, jf. § 14.
Stk. 2.
Det almene
gymnasiums fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er
det højeste niveau.
Grundforløb
§ 10.
Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en
indføring
i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og
gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes
almendannelse. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog,
historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag,
et
naturvidenskabeligt grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse.
Stk. 2.
Mindst
20 pct. af uddannelsestiden i
grundforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen
studieforberedelse).
Studieretningsforløb
§ 11.
Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og
styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag
og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag.
Stk. 2.
Mindst
10 pct. af uddannelsestiden i
studieretningsforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem
fagene
(almen studieforberedelse).
Stk. 3.
Ved
afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst fire fag
på
A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt syv fag på C-niveau.
§ 12.
De
obligatoriske fag er i alle studieretningsforløb, jf. dog stk. 3:
1)
Dansk på A-niveau.
2)
Engelsk på mindst
B-niveau.
3)
2. fremmedsprog på
mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2.
fremmedsprog.
4)
Fysik på mindst
C-niveau.
5)
Historie på A-niveau.
6)
Idræt på mindst
C-niveau.
7)
Et kunstnerisk fag på
mindst C-niveau.
8)
Matematik på mindst
C-niveau.
9)
Oldtidskundskab på
C-niveau.
10)
Religion på C-niveau.
11)
Samfundsfag på mindst
C-niveau.
Stk. 2.
Endvidere
skal mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau
indgå i det enkelte studieretningsforløb. Rektor fastlægger forlods hvilke.
Stk. 3.
Mindst et
af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst
B-niveau. Dette gælder dog ikke elever med fire fremmedsprog, der har
1)
engelsk på B-niveau,
fortsættersprog på B-niveau og som 3. eller 4. fremmedsprog enten to
begyndersprog på A-niveau eller et begyndersprog på A-niveau og latin på
A-niveau eller
2)
engelsk på B-niveau,
et begyndersprog på A-niveau, græsk på A-niveau og latin på A-niveau.
§ 13.
Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning
indeholder tre studieretningsfag, dog kun to studieretningsfag, hvis
studieretningen indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på
A-niveau
som 3. fremmedsprog.
Stk. 2.
Inden for
en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have
naturlige
berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der gælder følgende bindinger mellem
disse to fag:
1)
Biologi, fysik, kemi
eller samfundsfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst
B-niveau.
2)
Matematik på A-niveau
skal kombineres med et af fagene biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på
mindst B-niveau.
3)
Engelsk på A-niveau
skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller
fortsættersprog,
begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.
4)
Fortsættersprog på
A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller
engelsk, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.
5)
Et begyndersprog
eller et klassisk sprog på A-niveau skal kombineres med et andet
begyndersprog,
engelsk, fortsættersprog, klassisk sprog eller musik, alle på A-niveau.
6)
Musik på A-niveau
skal kombineres med et andet kunstnerisk fag på B-niveau, med engelsk, et
fortsættersprog, et begyndersprog eller et klassisk sprog, alle på A-niveau,
eller med matematik eller fysik på mindst B-niveau.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kombinationsmuligheder
for de to fag på højeste niveau og kan fravige de bindinger, der er fastsat i
stk. 2.
Stk. 4.
Skolen kan
indføre lokale bindinger for de matematisk-naturvidenskabelige fag. U
ndervisningsministeren kan endvidere efter ansøgning fra
skolen godkende andre
lokale bindinger.
Stk. 5.
Skolen
vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i
en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre
gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger rektor
til
at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne på
studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse
eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af
uddannelsen, jf. § 46.
§ 14.
Alle offentlige skoler skal udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der er
mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige
studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige
studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige
studieretningsfag.
Stk. 2.
Amtsrådet
skal koordinere det samlede udbud af studieretninger i amtet og godkende den
enkelte skoles udbud af studieretninger efter indstilling fra skolen.
Amtsrådet
skal sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én
gymnasieskole i amtet.
Stk. 3.
Hver skole
skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold i
grundforløbet. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af
studieretninger. Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete
studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede
studieretningshold.
Stk. 4.
Hver skole
skal som minimum oprette én studieretning med overvejende
humanistisk-sproglige
studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige
studieretningsfag.
Stk. 5.
Undervisningsministeren
kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 15.
Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på
tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i
valgfagsudbuddet. Tages biologi, fysik eller kemi som valgfag på A-niveau,
skal
eleven have matematik på mindst B-niveau.
Stk. 2.
Amtsrådet
koordinerer det samlede udbud af valgfag i amtet og godkender den enkelte
skoles udbud af valgfag efter indstilling fra skolen.
Stk. 3.
Amtsrådet
fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der
på
små skoler er mindst syv tilmeldte elever og på store skoler mindst ti
tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Rektor træffer afgørelse om
oprettelsen af konkrete valgfag.
Stk. 4.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens
udbud af valgfag.
Ekskursioner og undervisning ved udenlandske
institutioner
§ 16.
Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.
§ 17.
Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution
for
elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er
planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller
efter særlig tilladelse fra undervisningsministeren i op til et år.
Stk. 2.
Såfremt en
elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk
uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven
uden
forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor
vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole.
Rådgivning og vejledning
§ 18.
Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse
af
uddannelsen.
Stk. 2.
Rektor skal
mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse
eller
den enkelte elev med klassens lærere.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om individuel rådgivning og vejledning.
Arbejdsformer og evaluering
§ 19.
Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder
variation og progression i arbejdsformerne.
Stk. 2.
Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om
elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere
regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling.
Merit
§ 20.
Skolen giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og
prøveaflæggelse
i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på
tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.
Stk. 2.
Skolen kan
endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for
undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen
eller
gennemført som en del af undervisningen, jf. § 17, stk. 1, når forløbet efter
skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.
Stk. 3.
For elever,
der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen
tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt
gymnasialt
forløb.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om
kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit,
og
i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.
Særligt for studenterkursus
§ 21.
På
studenterkursus vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal
påbegyndes det 1. år, ved starten af det 2-årige forløb. Kravene til det
almene
gymnasiums grundforløb overføres til studieretningsforløbet i en form, der er
tilpasset studenterkursus.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordringerne til studentereksamen på
studenterkursus, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække
efter § 12.
Bemyndigelse
§ 22.
Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse,
herunder regler om fag og studieretningers mål, indhold og omfang på
forskellige niveauer.
Kapitel 4
Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.
§ 23.
Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.
Stk. 2.
Rektor er
forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom
fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf. § 24.
§ 24.
Rektor fastsætter skolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3.
Rektor
gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne.
Stk. 2.
Eleverne
har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Rektor træffer afgørelse om
iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie-
og
ordensregler.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om
iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og
ordensreglerne.
§ 25.
Rektor kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin,
hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det
hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke
tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 6,0 i
gennemsnit.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rektors adgang til at
nægte en elev oprykning.
Kapitel 5
Prøver og eksamen
§ 26.
Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti prøver og et
studieretningsprojekt.
Stk. 2.
Studentereksamen
kan desuden sammenstykkes som en enkeltfagseksamen af prøvekarakterer i alle
obligatoriske fag og det nødvendige antal valgfag, jf. § 11,
stk. 3,
samt en særlig projektprøve.
§ 27.
Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt
på C-niveau. Prøverne kan være tværfaglige.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt
stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes
på
den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af
undervisningsministeren.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev
skal
aflægge prøve. Rektor gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der
skal
aflægges prøve.
§ 28.
Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.
Stk. 2.
Prøverne er
individuelle for hver elev. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers
deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev
bedømmes individuelt.
Stk. 3.
Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter
for studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med
forskellig vægt i eksamensresultatet.
Stk. 4.
Efter
bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis.
§ 29.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen,
herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbeviser.
§ 30.
Andre end elever kan indstille sig til prøve som selvstuderende.
Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Kapitel 6
Skolens lærere
§ 31.
Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere
fag
inden for gymnasiets eller hf’s fagrække, jf. dog § 34, stk. 2
og 3.
§ 32.
Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået
kandidateksamen
inklusive speciale i et eller flere fag i gymnasiets eller hf’s
fagrække, jf.
dog § 34, stk. 3. Ved sideordnede fag i en to-fags
kombinationsuddannelse skal begge fag være inden for gymnasiets eller
hf’s
fagrække. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine
enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at
kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for
uddannelsen til studentereksamen.
Stk. 2.
Rektor
tildeler faglig kompetence i forbindelse med kandidatens ansættelse i en
uddannelsesstilling på skolen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige
forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig
kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden
tilstrækkelig uddannelse.
§ 33.
Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum.
Stk. 2.
Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med
pædagogikum, bortset fra den faglige supplering på universiteterne, som er
knyttet til det af kandidatens fag, der er normeret til 90 ECTS-points.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om pædagogikum.
§ 34.
Rektor på den skole, hvor kandidaten har gennemført en uddannelsesstilling,
udsteder bevis for undervisningskompetence, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til kandidater
fra
medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har
undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke
forudsætninger
og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i §§ 32 og 33 nævnte
faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har gennemført en
uddannelsesstilling, kan opnå undervisningskompetence og undervise i henhold
til denne lov.
Kapitel 7
Rektors pædagogiske opgaver og ansvar
§ 35.
Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning, prøver og eksamen
over for undervisningsministeren.
Stk. 2.
Rektor er
skolens daglige leder, og rektor leder og fordeler det pædagogiske arbejde
mellem skolens ansatte.
Stk. 3.
Rektor
træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet
følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Kapitel 8
Tilsyn, kvalitetssystem og klage
§ 36.
Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med
undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender.
§ 37.
Rektor fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i
forbindelse
med uddannelsen og undervisningen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom.
§ 38.
Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne
om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på
skolerne, med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik
og kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format
og
om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af
oplysninger.
Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og
sikkerhedsforanstaltninger.
§ 39.
En
elev kan klage til undervisningsministeren over rektors afgørelser i
pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt eleven, jf.
dog
stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om klage over og
omgørelse
af trufne afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.
Kapitel 9
Særlige former for undervisning og særligt
tilrettelagte forløb
§ 40.
Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Stk. 2.
Rektor kan
i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år for
elever,
der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal
vis.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om
tilpassede
prøve- og eksamensforløb.
§ 41.
Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den
almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.
Stk. 2.
Rektor kan
i helt særlige tilfælde tilrettelægge forløb over en 4-årig periode for
elever,
der på grund af
alvorlig sygdom eller tilsvarende i
længere tid er
forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagt undervisning efter
stk. 1,
herunder om skolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om
tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.
§ 42.
Skolen tilbyder eleverne frivillig undervisning.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 43.
Der skal oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre,
at elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan
erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og
gennemføre en videregående uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om
placering af sådanne kurser på institutioner, der tilbyder gymnasial
uddannelse.
§ 44.
Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
for
studerende, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med
en
dansk studentereksamen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 45.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven,
hvis
det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er
en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes
muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for
videregående studier eller rettigheder i anden henseende.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en
gymnasieskole udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende
international
eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan desuden gøre undtagelser fra loven for en enkelt
elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde,
til
efteruddannelse og til andre formål.
§ 46.
Undervisningsministeren kan godkende,
at uddannelsen til studentereksamen tilrettelægges i et 4-årigt forløb for
eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til
gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til
Fremme
af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at uddannelsen tilrettelægges
i
et 4-årigt forløb for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK)
eller tilsvarende kursus i billedkunst.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb efter
stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.
Kapitel 10
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser
§ 47.
Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymnasiale uddannelser. Rådet
er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen.
Stk. 2.
Rådet
består af en formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger
formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på
følgende måde, jf. dog stk. 3:
1)
2 medlemmer efter
indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg
Kommuner i forening.
2)
1 medlem efter
indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler.
3)
1 medlem efter
indstilling fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening.
4)
1 medlem efter
indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforenings bestyrelse.
5)
1 medlem efter
indstilling fra Forstanderforeningen for VUC’s bestyrelse.
6)
3 medlemmer efter
indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.
7)
1 medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
8)
2 medlemmer efter
indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af
Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes
Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende i forening.
9)
1 medlem efter
indstilling fra Grundskolerådet.
10)
2 medlemmer efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
11)
2 medlemmer efter
indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening.
Stk. 3.
Hvis der af
hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets
sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1-2 medlemmer
fra
organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.
Stk. 4.
Medlemmerne
udpeges for en 3-årig periode. De efter stk. 2, nr. 8, udpegede
medlemmer
udpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 5.
Udpegningen
af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem
kønnene.
Stk. 6.
Indstiller
de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2,
4
og 5, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de
pågældende medlemmer.
Stk. 7.
Rådet
fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 48.
Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Loven har
virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2005 eller
senere, og for kursister, der påbegynder undervisningen på studenterkursus
den
1. august 2006 eller senere.
Stk. 3.
Lovens
kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005, for så vidt angår
ansøgere til det 3- eller 4-årige forløb. For så vidt angår ansøgere til det
2-årige forløb på studenterkursus, har lovens kapitel 2 virkning fra den 1.
januar 2006.
Stk. 4.
Elever og
kursister, der har påbegyndt et 2-, 3- eller 4-årigt forløb i 2003 eller
2004,
kan i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2008
aflægge prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1, § 15, § 22,
stk. 1, og § 23 a i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af
15.
marts 2002 med senere ændringer og regler fastsat med hjemmel heri. Prøver og
eksamen gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser. De studie- og
ordensregler, som rektor fastsætter efter denne lovs § 24, stk. 1, finder
anvendelse med undtagelse af fraværs- og oprykningsregler.
Stk. 5
. For de elever,
der er nævnt i stk. 4, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb,
finder undervisningen indtil sommeren 2007 sted efter de hidtil gældende
bestemmelser og regler. For elever, der i 2004 har påbegyndt et 4-årigt
forløb,
som gennemføres i en hel klasse, kan undervisningsministeren fastsætte regler
om, at undervisningen i skoleåret 2007/2008 kan finde sted efter de hidtil
gældende bestemmelser og regler.
Stk. 6.
Undervisningsministeren
kan i helt særlig tilfælde bemyndige skolen til at udstede et eksamensbevis,
hvori der indgår prøver efter både denne lov og de hidtil gældende regler.
Stk. 7.
Regler, der er
fastsat med hjemmel i bestemmelser i lov om gymnasiet m.v., der er ophævet
ved
lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og om
ophævelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere
handelseksamen
og højere teknisk eksamen. (Ændringer som følge af lovgivning om de
gymnasiale
uddannelsers indhold) forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 49.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Retsinformation · 5. februar 2004
- Forslag til Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) Retsinformation · 5. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Retsinformation · 29. januar 2004
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003) - L 33, L 34, L 35 og L 36 Retsinformation · 9. oktober 2003
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) Retsinformation · 29. januar 2004
- Stadfæstelse i sag om afslag på etableringsstøtte til unge landbrugere 2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. marts 2025