Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

2003/1 LSV 34Lovforslag som vedtagetFolketinget5. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 5. februar

2004

Forslag

til

Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og

højere teknisk eksamen (htx)

Kapitel 1

Uddannelsernes formål

§ 1.

Uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

indgår sammen med uddannelserne til studentereksamen (det almene gymnasium)

og

højere forberedelseseksamen (hf) i et samlet gymnasialt system, som er

studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående

uddannelse.

§ 2.

Uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen er 3-årige

ungdomsuddannelser, som er målrettet mod unge med interesse for viden,

fordybelse, perspektivering og abstraktion. Hver af uddannelserne udgør en

helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2.

Formålet

med uddannelserne er at forberede eleverne til videregående uddannelse,

herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem

uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet

mellem

fagene.

Stk. 3.

Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og

pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal

Læs alt

opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at

fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans

for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4.

Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med

vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære

at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker,

natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelserne skal tillige

udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.

Stk. 5.

Uddannelserne

og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og

demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i

et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i

fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel

det

nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 3.

Hhx- og htx-uddannelserne gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede

perspektiver.

Stk. 2.

Hhx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for

virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog

og

andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig

fordybelse

og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af

virkelighedsnære forhold.

Stk. 3.

Htx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for

teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i

øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og

deres

forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære

forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og

laboratorier.

§ 4.

Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) giver adgang til

videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Optagelse

§ 5.

Ansøgere,

der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller

gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4

til forudgående undervisning og prøver, optages i hhx eller htx i direkte

forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller

Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan

har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2.

Øvrige

ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter

nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 3.

En elev,

der efter at have gennemført 1. eller 2. år afbryder undervisningen i indtil

1

år efter aftale med skolen, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte

i

2. eller 3. år på den skole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en

anden

skole. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på

ny

efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever i

hhx og htx, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående

undervisning

og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere,

om en optagelsesprøve, om, i hvilke tilfælde

ansøgere efter stk. 2 kan optages, samt om, at ansøgere i forbindelse

med

ansøgningen skal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af

studieretning m.v.

Stk. 5.

Ansøgere

optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

Undervisningsministeren

fastsætter regler

om samarbejde

mellem skolerne om fordelingen af elever.

§ 6.

Under

grundforløbet, jf. § 7, kan en elev, der helt eller delvis har

gennemført

et grundforløb i en anden 3-årig gymnasial uddannelse, skifte til uddannelsen

til hhx eller htx uden tab af tid. Sådanne elever optages på baggrund af

merit,

herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb.

Stk. 2.

Elever fra

erhvervsuddannelserne optages i overensstemmelse med reglerne i stk. 1,

under forudsætning af at de i nødvendigt omfang har gennemført undervisning

på

gymnasialt niveau. Optagelsen sker på baggrund af merit, herunder ved

substitution, for relevante dele af det hidtil gennemførte forløb.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af elever, der

ønsker at skifte til uddannelserne til hhx og htx.

Kapitel 3

Uddannelsernes organisering og indhold

Uddannelsernes organisering

§ 7.

Hver af uddannelserne organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for

alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af

den enkelte elev, jf. § 12.

Stk. 2.

Hhx’ og

htx’ fagrækker består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er

det

højeste niveau.

Grundforløb

§ 8.

Grundforløbet skal give eleverne faglig

indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne

grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for

udvikling af elevernes almendannelse.

Stk. 2.

Hhx’

grundforløb består af dansk, engelsk, matematik,

2.

fremmedsprog og

en timeramme (studieområdet) for virksomhedsøkonomiske,

samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer både hver for sig

og

på tværs. I temaerne indgår sproglige og kommunikative indholdselementer og

aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i

betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den

personlige

sundhed. Endvidere indgår undervisning i it.

Stk. 3.

Htx’

grundforløb består af fagene dansk, engelsk, matematik og en timeramme

(studieområdet) for teknologiske, samfundsvidenskabelige og

naturvidenskabelige

faglige temaer både hver for sig og på tværs. I temaerne indgår sproglige og

kommunikative indholdselementer og aktiviteter, hvor eleverne får mulighed

for

fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold

af betydning for den personlige sundhed.

Studieretningsforløb

§ 9.

Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og

styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag

og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag og en timeramme

til

samarbejde og sammenhæng mellem fagene (studieområdet).

§ 10.

I

hhx-uddannelsen er de obligatoriske fag i alle studieretningsforløb:

1)

Afsætning på

B-niveau.

2)

Dansk på A-niveau.

3)

Engelsk på A-niveau.

4)

Erhvervsret på

C-niveau.

5)

2. fremmedsprog på

mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2.

fremmedsprog.

6)

International økonomi

på B-niveau.

7)

Matematik på

C-niveau.

8)

Samfundsfag på

C-niveau.

9)

Samtidshistorie på

B-niveau.

10)

Virksomhedsøkonomi på

B-niveau.

§ 11.

I

htx-uddannelsen er de obligatoriske fag i alle studieretningsforløb:

1)

Biologi på C-niveau.

2)

Dansk på A-niveau.

3)

Engelsk på B-niveau.

4)

Fysik på B-niveau.

5)

Kemi på B-niveau.

6)

Kommunikation/it på

C-niveau.

7)

Matematik på

B-niveau.

8)

Samfundsfag på

C-niveau.

9)

Teknik på A-niveau.

10)

Teknologi på B-niveau.

11)

Teknologihistorie på

C-niveau.

§ 12.

Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning

indeholder tre studieretningsfag, i hhx-uddannelsen dog kun to

studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et begyndersprog på

A-niveau

som 3. fremmedsprog.

Stk. 2.

Inden for

en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have

naturlige

berøringsflader og samarbejdsmuligheder.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kombinationsmuligheder

for

de to fag på højeste niveau.

Stk. 4.

Skolen

vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i

en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre

gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger skolens

leder til at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne

på studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter

uddannelse eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse

af

uddannelsen.

§ 13.

Alle

skoler skal udbyde et antal studieretninger, der står i passende forhold til

antallet af grundforløbshold, dog mindst to forskellige.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan

fastsætte nærmere regler herom.

§ 14.

Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på

tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i

valgfagsudbuddet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens

udbud og oprettelse af valgfag.

Ekskursioner og undervisning ved udenlandske

institutioner

§ 15.

Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 16.

Dele af undervisningen kan foregå i udlandet for elever, der har tilmeldt sig

en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være

forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra

undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2.

Såfremt en

elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk

uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven

uden

forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor

vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole.

Rådgivning og vejledning

§ 17.

Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse

af uddannelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere

regler om

individuel rådgivning og vejledning.

Arbejdsformer og evaluering

§ 18.

Undervisningen

skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og

progression i arbejdsformerne.

Stk. 2.

Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om

elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere

regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling.

Merit

§ 19.

Skolen

giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i

fag,

når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende

eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2.

Skolen kan

endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for

undervisning eller lignende, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen

eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 16, stk. 1, når forløbet

efter skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3.

For elever,

der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen

tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt

gymnasialt

forløb.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om

kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang

meritgivende fag kan indgå i den samlede eksamen.

Bemyndigelse

§ 20.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsernes indhold,

organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fag- og studieretningers

mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Undervisningsministeren kan desuden

fastsætte regler om opdeling af faglige niveauer inden for hhx og htx,

herunder

regler om enkeltfagenes niveau, indhold og prøver for særlige grupper af

elever.

Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.

§ 21.

Eleverne

har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2.

Skolen er

forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom

fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf. § 22.

§ 22.

Den

enkelte skole fastsætter studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Skolen

gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2.

Eleverne

har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Skolen træffer afgørelse om

iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie-

og

ordensregler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om

iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og

ordensreglerne.

§ 23.

Skolens leder kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste

klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt

udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig,

men

ikke tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af oprykning, at eleven har

under

6,0 i gennemsnit.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skolens adgang til at

nægte en elev oprykning.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 24.

Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) er samlede

eksamener, som hver omfatter mindst 10 prøver og et studieretningsprojekt.

Stk. 2.

En hhx-

eller htx-eksamen kan desuden sammenstykkes som en enkeltfagseksamen af

prøvekarakterer

i alle obligatoriske fag m.v. og det nødvendige antal valgfag samt en særlig

projektprøve.

§ 25.

Højere

handelseksamen (

hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

kan

omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen i de fag fra andre

gymnasiale uddannelser, hvori der ikke er prøve. Prøverne kan være

tværfaglige.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes.

Skolen bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte skole inden

for

terminer, som er fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev

skal

aflægge prøve. Skolen gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der

skal

aflægges prøve.

§ 26.

Skolen afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.

Stk. 2.

Prøverne er

individuelle for hver elev. Dette gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers

deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev

bedømmes individuelt.

Stk. 3.

Eksamensbeviset

indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter for

studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med

forskellig

vægt i eksamensresultatet.

Stk. 4.

Efter

bestået eksamen modtager hver elev et eksamensbevis.

§ 27.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af

prøve- og eksamensbeviser.

§ 28.

Andre end elever kan indstille sig til prøve som

selvstuderende.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 6

Institutionens lærere

§ 29.

Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have

undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere

fag

inden for hhx’ og htx’ fagrække.

§ 30.

Faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en ved et

universitet bestået kandidateksamen.

Stk. 2.

Det faglige

niveau kan desuden erhverves ved uddannelse fra handelshøjskole eller

universitet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse,

eller

ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende

erhvervsmæssig beskæftigelse.

Stk. 3.

Lærere, der

underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst 2 års relevant

erhvervserfaring.

Stk. 4.

I de

enkelte undervisningsfag skal læreren have et fagligt niveau, der mindst

svarer

til et uddannelsesforløb, der er gennemført på

et

universitet eller en tilsvarende institution

og af et omfang på 90

ECTS-points.

§ 31.

Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre en pædagogisk uddannelse, der

mindst svarer til pædagogikum ved erhvervsskolerne. Den skal være gennemført

senest 2 år efter ansættelsen.

§ 32.

Skolen udsteder bevis for undervisningskompetence til lærerne i de enkelte

fag.

Stk. 2.

Undervisningsministeren tildeler undervisningskompetence til kandidater fra

medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen

om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har

undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke

forudsætninger og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i

§§ 30

og 31 nævnte faglige eller pædagogiske kompetence, kan opnå

undervisningskompetence og undervise i henhold til denne lov.

Kapitel 7

Skolens pædagogiske opgaver og ansvar

§ 33.

Skolen har ansvaret for undervisningen samt for prøver og eksamener over for

undervisningsministeren.

Stk. 2.

Skolen

træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet

følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 8

Tilsyn, kvalitetssystem og klage

§ 34.

Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med

undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give pålæg til skolen i pædagogiske anliggender.

§ 35.

Skolen

fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i

forbindelse

med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 36.

Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne

om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på

skolerne, bl.a. med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af

statistik, og kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation

mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format

og

om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af

oplysninger.

Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og

sikkerhedsforanstaltninger.

§ 37.

En

elev kan klage til undervisningsministeren over skolens afgørelser i

pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt eleven, jf.

dog

stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om klage over og

omgørelse

af trufne afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen.

Kapitel 9

Udbud af og tilskud til uddannelserne

§ 38.

Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om

erhvervsuddannelser, kan godkendes af undervisningsministeren til at udbyde

uddannelserne efter denne lov, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en skole at etablere

højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) eller at

optage

et bestemt antal elever.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af, at skolen kan

udbyde

uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen

(htx).

§ 39.

Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet

indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes

ud

fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr.

årselev fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2.

Til

institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse eller lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter denne lov

ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til

momsloven.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling

af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages

ved

en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget

købsmoms),

og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til

hvilke

der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter

stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning

for momskompensationen til institutionerne.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse

med

uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille

elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare

uddannelsen

det pågældende sted.

Stk. 6.

Staten yder

et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten

fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere

regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Kapitel 10

Forskellige bestemmelser

§ 40.

Handicappede

elever, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk

bistand, skal have tilbud herom.

Stk. 2.

Skolen kan

i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år for

elever,

der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal

vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om

tilpassede

prøve- og eksamensforløb.

§ 41.

Elever,

der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den

almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

Stk. 2.

Skolen kan

i helt særlige tilfælde tilrettelægge forløb over en 4-årig periode for

elever,

der på grund af

alvorlig sygdom eller tilsvarende i

længere tid er

forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagt undervisning efter

stk. 1, herunder om skolens pligt til at rette henvendelse til eleven,

samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.

§ 42.

Skolen kan tilbyde eleverne frivillig undervisning.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 43.

Der

skal oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre, at

elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan erhverve

tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en

videregående uddannelse. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til

§ 43 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Stk. 2.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udbyde fagpakker med sigte på

specifik supplering og forberedelse til erhvervsuddannelse inden for

afgrænsede

sektorer, som har langvarig praksis for ansættelse af elever, der har

gennemført den 1-årige hhx.

Stk. 3.

Der skal

etableres særlige gymnasiale indslusningsforløb med fagpakker i 1-årige

gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) for kursister, der i

deres hjemland har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk

gymnasial uddannelse. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til

§ 44 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

§ 44.

Lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår

elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

staten.

§ 45.

Undervisningsministeren

kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at

fremme

forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at

forsøg

og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af

deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder

i

anden henseende.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev,

hvor

helt særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde og

til andre formål.

§ 46.

Undervisningsministeren

kan godkende, at uddannelserne til hhx og htx tilrettelægges i et 4-årigt

forløb for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige

optagelsesbetingelser

til hhx og htx opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til

Fremme

af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at uddannelserne

tilrettelægges

i et 4-årigt forløb for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK)

eller tilsvarende kursus i billedkunst.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt

tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og

eksamensforløb.

§ 47.

Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymnasiale uddannelser, der

er

rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om de gymnasiale uddannelser,

herunder om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk

eksamen (htx). De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 47 i

lov

om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48.

Loven

træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Loven har

virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2005 eller

senere.

Stk. 3.

Lovens

kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 4.

Elever, der

har påbegyndt en af uddannelserne til hhx eller htx i 2002, 2003 eller 2004,

kan i perioden indtil sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2008

aflægge

prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1, kapitel 3, § 20,

stk.

1 og 2, og § 23 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere

handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 1.

juli 2002 med senere ændringer og regler fastsat med hjemmel heri. Prøver og

eksamen gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser. De studie- og

ordensregler, som skolen fastsætter efter denne lovs § 22, stk. 1, finder

anvendelse

med undtagelse af fraværs- og

oprykningsregler.

Stk. 5.

For de

elever, der er nævnt i stk. 4, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte

forløb, finder undervisningen indtil sommeren 2007 sted efter de hidtil

gældende bestemmelser og regler. For elever, der i 2004 har påbegyndt et

4-årigt forløb, som gennemføres i en hel klasse, kan undervisningsministeren

fastsætte regler om, at undervisningen i skoleåret 2007/2008 kan finde sted

efter de hidtil gældende bestemmelser og regler.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan i helt særlige tilfælde bemyndige skolen til at

udstede et eksamensbevis, hvori der indgår prøver efter både denne lov og de

hidtil gældende regler.

Stk. 7.

Regler, der

er fastsat med hjemmel i bestemmelser i lov om de erhvervsgymnasiale

uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, der er

ophævet

ved lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og

om ophævelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere

handelseksamen og højere teknisk eksamen. (Ændringer som følge af lovgivning

om

de gymnasiale uddannelsers indhold), forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller

afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 8. Lovens kapitel 6 gælder ikke for lærere, der

før den 1. august 2005 er ansat på en institution godkendt efter lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller på andre institutioner, der

gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og som har

erfaringer fra gymnasial undervisning.

§ 49.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lignende dokumenter